Politikerne og erhvervslivets ambitioner om at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse får en kold skulder af de unges forældre.

En ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at kun 5 pct. af forældrene til unge i 9. klasse anbefaler deres afkom at tage en erhvervsuddannelse. Langt de fleste forældre anbefaler i stedet en gymnasial uddannelse, fordi den i deres optik giver større muligheder.

”Vi skal kommunikere til både forældre og de unge, at erhvervsuddannelserne rummer langt flere muligheder, end de fleste går og tror. Erhvervsuddannelserne giver mulighed for at kombinere praktisk aktivitet med boglig uddannelse, ligesom man også kan efteruddanne sig senere i livet. Mulighederne for at bygge på findes allerede, men vi skal arbejde på, at de bliver endnu bedre. Og så er der, i modsætning til hvad folk tror, også mulighed for at komme til udlandet med sin erhvervsuddannelse,” siger Stina Vrang Elias, der er adm. direktør i DEA.

Stina Vrang Elias indrømmer, at det budskab, som hun og flere andre har prædiket, nemlig at der mangler faglært arbejdskraft, og at det derfor giver særdeles god mening for flere unge at vælge en erhvervsuddannelse med stort set indbygget jobgaranti, desværre ikke har fået flere til at gå den vej. Langt de fleste vælger fortsat en gymnasial uddannelse.

”Der er ingen, som har lyst til at tage til en fest uden gæster. Vores budskab svarer lidt til at sende en invitation med ordlyden: ’Der er godt nok ikke ret mange andre, som har lyst til det her (at tage en erhvervsuddannelse, red.), men kom alligevel, det er ret fedt’. Problemet er jo, at de unge jo gerne vil til den fest, som alle de andre går til – for nu at blive i det billede,” siger Stina Vrang Elias. 

Industrisamfundet er ikke dødt

Lars Kunov, direktør for De Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, er ikke så overrasket over forældrenes negative holdning til erhvervsskolerne.

”De unge er født omkring årtusindskiftet, hvor forældrene blev tudet ørerne fulde om, at industrisamfundet var dødt, og fremtiden handlede om videnssamfundet. Skulle børnene blive til noget, skulle de have boglig uddannelse og akademisk viden, og derfor er forældrene opdraget til, at den sikre vej er gymnasiet,” siger Lars Kunov.

”De seneste 18 år er vi imidlertid blevet klogere, men det tager tid at ændre holdninger og adfærd. Det kæmper vi med nu,” siger han.

Lars Kunov mener, at erhvervsskolerne selv kan gøre en indsats for at få større fodfæste hos både hos de unge og deres forældre, og at det bl.a. skal ske ved at sørge for, at undervisningen bliver så spændende og god, at de unge begynder at tale positivt om at tage en erhvervsuddannelse.

”Skolerne bruger rigtig mange kræfter på at skabe et godt studiemiljø og god undervisning. Men de har svære vilkår, fordi ressourcerne er begrænsede blandt andet på grund af 2 pct.-besparelsen (regeringens omprioriteringsbidrag, red.),” siger Lars Kunov.

Han mener, at der skal gøres mere for at få praktiske fag ind i folkeskolens afsluttende klassetrin, så eleverne får en fornemmelse for at arbejde med både praktiske og boglige discipliner. Samtidig skal både forældre og unge forstå, at man sagtens kan bygge oven på en erhvervsuddannelse, og at man ikke er bundet til et snedkerværksted resten af livet, blot fordi man efter 9. klasse valgte en snedkeruddannelse på en erhvervsskole. 

”Der er et hav af muligheder for at bygge oven på en erhvervsuddannelse, og faktisk vil erhvervslivet rigtig gerne have folk, der både kan et håndværk og har en boglig uddannelse oven på den faglige uddannelse. Det skal vi blive bedre til at kommunikere til både forældre og unge fremover,” siger Lars Kunov.

Han mener, at politikerne har en forpligtelse til at hjælpe erhvervsskolerne med den massive oplysningskampagne, det vil kræve at vende mange forældres modvilje til at råde deres barn til at tage en erhvervsuddannelse.

”Jeg håber, at politikerne fremover er klar til at bruge nogle ekstra ressourcer for at få flere til at vælge en erhvervsskole. Vi må have et robust løft i økonomien, hvis det skal lykkes med de gode ambitioner om at få 30 pct. af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2025,” siger Lars Kunov. 

Nyt forslag fra regeringen

Om mindre end 14 dage fremlægger regeringen et nyt forslag til en reform af erhvervsuddannelserne. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde varslede i midten af august, at forslaget vil blive præsenteret på Disruptionrådets afsluttende møde midt i september. Her har repræsentanter fra lønmodtagere, arbejdsgivere og organisationer brugt tid på at diskutere, hvordan man kan få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse set i lyset af mange virksomheders stigende mangel på faglært arbejdskraft.

Ambitionen er at få langt flere end de nuværende godt 19 pct. af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse. Da den seneste reform af erhvervsuddannelserne trådte i kraft i 2015, var de politiske mål, at 25 pct. af en årgang i 2020 skulle tage en erhvervsuddannelse, mens den andel i 2025 skulle helt op på 30 pct.

Den nye undersøgelse fra DEA er gennemført i foråret blandt godt 2.100 repræsentativt udvalgte unge i 9. klasse, og den dokumenterer, at det ikke kun er de unge, der skal inspireres til at tage en erhvervsuddannelse. Det er i høj grad forældrenes holdning, der skal bearbejdes, hvis de ambitiøse mål skal nås. 

Således kommer forældrene ind på en klar førsteplads, når det handler om at inspirere de unge til det svære valg af ungdomsuddannelse, efterfulgt af venner, søskende og andre voksne. Vejledere og lærere har kun mindre betydning, når eleverne selv skal svare på, hvem de er inspireret af i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Se figur 1.

Når man så stiller eleverne spørgsmålet: ’Hvad er dine forældres forventninger til dit valg af ungdomsuddannelse’, er der kun 5 pct. af de 2.109 elever, der svarer, at forældrene forventer, at de tager en erhvervsuddannelse. Se figur 2.

”Jeg tror, at mange forældre har svært ved at overskue erhvervsuddannelsessystemet, ligesom vi i debatten ofte fremhæver, at der er flere muligheder, hvis man tager den gymnasiale vej. Det er derfor ikke underligt, at de råder deres børn til at vælge gymnasiet i stedet for en erhvervsuddannelse,” siger Stina Vrang Elias.

Hun mener dog, at alt for mange unge allerede i dag vælger gymnasievejen, selv om de egentligt ikke har lyst til det og måske heller ikke har de fornødne forudsætninger for at kunne få noget ud af det.

”Og det er rigtig synd for de unge, der derfor ikke oplever en succes ved at gå i gymnasiet,” siger hun.

Mindre boglig 9. klasse

Stina Vrang Elias foreslår ligesom Lars Kunov, at man forsøger at gøre folkeskolens ældste klasser mindre boglige og i stedet lægger flere praktiske fag ind i undervisningen for på den måde at åbne de unges øjne for muligheden for at tage en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse.

”Vi skal inspirere de unge og deres forældre til at se, at en erhvervsuddannelse skaber muligheder, både nu og i fremtiden, og at det faktisk er sjovt og spændende at fungere i et miljø præget af både praktisk håndværk og boglige færdigheder,” siger Stina Vrang Elias, der som medlem af Disruptionrådet selv har været med til at drøfte erhvervsuddannelsernes fremtid i det forum.

Hun kalder det en samfundsopgave at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

”For det første skal vi som forældre, lærere, vejledere og andre tale en ekstra gang med vores unge om, at det ikke nødvendigvis er en god idé at tage en gymnasial uddannelse, hvis man ikke er motiveret for bøgerne. Og så skal vi understrege, at et godt uddannelses- og arbejdsliv sagtens kan starte med en erhvervsuddannelse, hvor man kommer i gang med det, som man har størst chancer for at blive dygtig til, og hvor man videreuddanner og dygtiggør sig, i takt med at man får brug for det. Og for det tredje skal vi overveje, om tiden ikke er inde til at gentænke hele ungdomsuddannelsessystemet, så det er mere i øjenhøjde med de unge. Jeg glæder mig derfor meget til at se regeringens nye udspil,” siger Stina Vrang Elias.

I 2009 var der godt 16.000 elever, der søgte ind på en erhvervsuddannelse. I 2013 var det tal faldet til ca. 13.000, et tal, som har været nogenlunde konstant de seneste 5 år. Det svarer til knap 20 pct. af en ungdomsårgang.

Det seneste år er andelen, der søger en erhvervsuddannelse, steget en anelse – fra 18,5 pct. af årgangen i 2017 til 19,4 pct. af årgangen i 2018. Se figur 3.