Kun halvdelen af danskerne tog efteruddannelse sidste år

Blot halvdelen af danskerne gjorde sidste år brug af efteruddannelse, selvom digitaliseringen øger behovet for, at danskerne udvikler deres kompetencer. ”Efteruddannelse skal være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias, der er formand for regeringens ekspertgruppe på området.

Sjældent har behovet for, at danskerne videreudvikler deres kompetencer, været så stort som nu.

Robotter, kunstig intelligens og generel digitalisering betyder, at mange job og jobfunktioner vil blive nedlagt og erstattet af nye, hvilket stiller store krav til medarbejderne om løbende at opdatere deres faglige kompetencer.

Alligevel er det kun halvdelen af danskerne, der sidste år benyttede sig af efteruddannelse. Det fremgår af en stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for regeringens ’Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse’, og som offentliggøres torsdag. Se figur 1.

Halvdelen tog efteruddannelse i 2016

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten halvdelen af danskerne gjorde ikke brug af efteruddannelse i 2016.

Note: N = 1.500 borgere, der ikke er på permanent offentlig forsørgelse.
Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Formanden for ekspertgruppen, adm. direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA, efterlyser, at efteruddannelse bliver en mere naturlig del af flere danskeres hverdag.

”Voksen- og efteruddannelse er ikke top of mind hos særlig mange danskere. Men arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigere og hurtigere. Der er behov for at gøre ting anderledes. Dels skal der laves et system, som er mere simpelt at bruge, og dels skal efteruddannelse være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias.

Regeringens ekspertgruppe kommer derfor i næste uge med anbefalinger til en helt ny indretning af voksen- og efteruddannelserne i Danmark.

Anbefalingerne bliver startskuddet til statsminister Lars Løkke Rasmussens arbejde med at lande en ny stor trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

Den skal sikre, at danskerne har de kompetencer, som både private og offentlige arbejdsgivere vil efterspørge i de kommende år.

Modviljen er størst blandt ufaglærte

Udfordringen handler ikke nødvendigvis om mangel på adgang til efteruddannelse.

Ekspertgruppens undersøgelse viser også, at mange medarbejdere ikke selv oplever et behov for at lære nyt. Næsten halvdelen af de 1.500 adspurgte danskere – 48 pct. – synes således ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad", at de har behov for mere efteruddannelse.  Se figur 2.

Ufaglærte takker nej

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv om der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025, synes mere end halvdelen af de ufaglærte ikke, at de har brug for mere efteruddannelse.

Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Den holdning er særligt udbredt blandt ufaglærte, hvor hele 62 pct. føler, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” har behov for efteruddannelse. Til sammenligning er det kun 36 pct. af folk med en videregående uddannelse, som ikke synes, de har brug for mere efteruddannelse.

Per Christensen, formand for 3F, hvor langt de fleste ufaglærte er organiseret, vurderer, at faglærte kan være skeptiske over for efteruddannelse på grund af dårlige skoleerfaringer, og at det kan være uoverskueligt selv at udpege, hvad der er relevant efteruddannelse.

”Men de siger ikke nej til efteruddannelse,” siger han.

Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tænker mere langsigtet i forhold til behovene for efteruddannelse, mener Per Christensen.

”Der foregår desværre alt for lidt uddannelsesplanlægning i mange virksomheder. Man ’forbruger’ medarbejderkompetencer, men er ikke så gode til at investere i fremtidens nødvendige kompetencer,” siger Per Christensen.

Kompetenceklemme

Det kan virke overraskende, at så mange ufaglærte ikke selv mener, de har behov for at lære nyt, når antallet af netop ufaglærte job svinder år for år.

I en analyse fra marts 2016 vurderer AE-Rådet f.eks., at der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025. Omvendt vil der i stigende grad være mangel på faglært arbejdskraft.

Allerede i dag rapporterer hver fjerde virksomhed inden for VVS og el-installation problemer med at få de faglærte medarbejdere, de har brug for.

Der er altså en tydelig mismatch, hvor faglærte i stigende grad vil komme i klemme, samtidig med at der vil blive mangel på faglært arbejdskraft.

Ekspertgruppens undersøgelse viser paradoksalt nok, at mange ufaglærte mener, at efteruddannelse hverken er nødvendig for, at de kan blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen, eller for at få mere i løn. Og hele 40 pct. af de ufaglærte er slet ikke interesseret i at deltage i efteruddannelse, selv om det ligger i arbejdstiden.

De ufaglærtes manglende interesse for efteruddannelse skyldes dog muligvis ikke kun deres egen indstilling. Hvor halvdelen af medarbejdere med en videregående uddannelse har diskuteret efteruddannelse med deres leder, er det kun 33 pct. af de ufaglærte.

Forhandlingerne om en ny trepartsaftale ventes at gå i gang allerede i næste uge.

Forrige artikel Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Næste artikel Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne
Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Topembedsmand slår alarm:

Topembedsmand slår alarm: "Den offentlige sektor er ramt af en demokratisk krise"

Den offentlige sektor er ved at sande til i retningslinjer og vejledninger, der ikke skaber værdi for borgerne. Samtidig bliver diskussionen om udviklingen af sundhedsvæsenet mere og mere fragmenteret – med en mediemæssig og politisk verden, som er helt forskellig fra den virkelige verden i den offentlige sektor. Det mener Hjalte Aaberg, der stopper som regionsdirektør for Region Hovedstaden til nytår.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

Nye trafikanter vender op og ned på byplanlægning

En ny trafikhandlingsplan i Aalborg Kommune gør op med gamle trafikdogmer og gør dermed klar til at favne de mange nye typer af køretøjer, der åbnes for i en forsøgsordning fra nytår. Men især i Århus og København volder den nye lov også kvaler.

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Manden bag digital transportrevolution: Lovgivere skal på banen

Teknologien bag nye avancerede løsninger til at organisere persontransport er langt fremme i Finland. Siden 2011 har den finske regering arbejdet på at tilpasse lovgivningen til en ny transportæra. Og det er ekstremt vigtigt at have lovgiverne med på sidelinjen i en af de næste store digitale revolutioner, siger administrerende direktør og stifter af virksomheden MaaS Global, Sampo Hietanen.

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiet i global jagt på kritikere

Tyrkiske modstandere af Erdogans regering fortæller om tortur i hemmelige fængsler og kidnapninger på åben gade. Et internationalt journalistsamarbejde, som Mandag Morgen er en del af, har undersøgt, hvordan Tyrkiets efterretningstjeneste jagter Erdogans kritikere på tværs af landegrænser. Også i Danmark har PET måttet beskytte en journalist, der er på Erdogans ’terrorliste’.

Europa hænger på autoritær Erdogan

Europa hænger på autoritær Erdogan

Præsident Erdogan krænker menneskerettigheder og ytringsfrihed og afvikler skridt for skridt demokratiet i Tyrkiet. Alligevel tager EU med fløjlshandsker på det store naboland, der på EU’s regning har over 3,5 mio. syriske flygtninge boende.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.

Bilens tid som byens konge rinder ud

Bilens tid som byens konge rinder ud

Den måde, vi færdes i byerne på, vil forandres væsentligt. Nye, små elektriske køretøjer er begyndt at dukke op, og samtidig bliver mobilitet i stigende grad en tjeneste; en løsning, som sammensættes til lejligheden alt efter den enkeltes behov. Bytrafikken kan blive mere effektiv, fleksibel og klimavenlig. Det er der hårdt brug for.

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Set, læst og hørt: Hjalte Wieth

Mandag Morgen har bedt iværksætter Hjalte Wieth om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om eventet "Unleash the Power Within" med coach Tony Robbins.

Whistleblowerens bedste ven under anklage

Whistleblowerens bedste ven under anklage

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

To islamister kæmper om magten i Tyrkiet

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, har siden 2013 ført en skånselsløs kamp mod sin gamle politiske mentor og islamistiske allierede, Fethullah Gülen. Mandag Morgens europaredaktør giver her et overblik og en forklaring på de to politikeres ærkefjendskab.

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

En million lønmodtagere kræver pensionsreform for nedslidte kolleger

Nedslidte lønmodtagere skal kunne trække sig tidligere tilbage fra arbejdslivet, lyder opfordringen fra en stribe af LO-fagbevægelsens topfolk. De frygter, at Folketinget i den kommende valgperiode endnu engang vil sætte pensionsalderen op, uden samtidig at indrette arbejdslivet så danskerne kan holde til det.

7 trends for 2019 - det handler om værdier

7 trends for 2019 - det handler om værdier

Hvis der er ét ord, der i 2019 vil præge forbrugernes krav og forventninger til  de produkter og tjenester de bruger, er det ”værdier”. Det skriver Fjord, konsulentvirksomheden Accentures designbureau, i deres årlige trendrapport.

Dansk Industri skal disrupte sig selv

Dansk Industri skal disrupte sig selv

KOMMENTAR: Erhvervsorganisationen Dansk Industri skal nytænke sin rolle i et samfund med markant ændrede udfordringer – og dermed også en ny direktørs profil.

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Whistlebloweren fra Mærsk: Man er medskyldig hvis man tier stille

Den tidligere Mærsk-laborant Dorte Jensen blev whistleblower i 2010, da hun gik til pressen med en optagelse, der afslørede, hvordan Mærsk pressede ansatte til at fuske med målinger af spildevand og oliespildsrapporter. Det har haft store konsekvenser for hende, men hun ville gøre det igen.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.