Kun halvdelen af danskerne tog efteruddannelse sidste år

Blot halvdelen af danskerne gjorde sidste år brug af efteruddannelse, selvom digitaliseringen øger behovet for, at danskerne udvikler deres kompetencer. ”Efteruddannelse skal være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias, der er formand for regeringens ekspertgruppe på området.

Sjældent har behovet for, at danskerne videreudvikler deres kompetencer, været så stort som nu.

Robotter, kunstig intelligens og generel digitalisering betyder, at mange job og jobfunktioner vil blive nedlagt og erstattet af nye, hvilket stiller store krav til medarbejderne om løbende at opdatere deres faglige kompetencer.

Alligevel er det kun halvdelen af danskerne, der sidste år benyttede sig af efteruddannelse. Det fremgår af en stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for regeringens ’Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse’, og som offentliggøres torsdag. Se figur 1.

Halvdelen tog efteruddannelse i 2016

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten halvdelen af danskerne gjorde ikke brug af efteruddannelse i 2016.

Note: N = 1.500 borgere, der ikke er på permanent offentlig forsørgelse.
Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Formanden for ekspertgruppen, adm. direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA, efterlyser, at efteruddannelse bliver en mere naturlig del af flere danskeres hverdag.

”Voksen- og efteruddannelse er ikke top of mind hos særlig mange danskere. Men arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigere og hurtigere. Der er behov for at gøre ting anderledes. Dels skal der laves et system, som er mere simpelt at bruge, og dels skal efteruddannelse være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias.

Regeringens ekspertgruppe kommer derfor i næste uge med anbefalinger til en helt ny indretning af voksen- og efteruddannelserne i Danmark.

Anbefalingerne bliver startskuddet til statsminister Lars Løkke Rasmussens arbejde med at lande en ny stor trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

Den skal sikre, at danskerne har de kompetencer, som både private og offentlige arbejdsgivere vil efterspørge i de kommende år.

Modviljen er størst blandt ufaglærte

Udfordringen handler ikke nødvendigvis om mangel på adgang til efteruddannelse.

Ekspertgruppens undersøgelse viser også, at mange medarbejdere ikke selv oplever et behov for at lære nyt. Næsten halvdelen af de 1.500 adspurgte danskere – 48 pct. – synes således ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad", at de har behov for mere efteruddannelse.  Se figur 2.

Ufaglærte takker nej

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv om der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025, synes mere end halvdelen af de ufaglærte ikke, at de har brug for mere efteruddannelse.

Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Den holdning er særligt udbredt blandt ufaglærte, hvor hele 62 pct. føler, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” har behov for efteruddannelse. Til sammenligning er det kun 36 pct. af folk med en videregående uddannelse, som ikke synes, de har brug for mere efteruddannelse.

Per Christensen, formand for 3F, hvor langt de fleste ufaglærte er organiseret, vurderer, at faglærte kan være skeptiske over for efteruddannelse på grund af dårlige skoleerfaringer, og at det kan være uoverskueligt selv at udpege, hvad der er relevant efteruddannelse.

”Men de siger ikke nej til efteruddannelse,” siger han.

Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tænker mere langsigtet i forhold til behovene for efteruddannelse, mener Per Christensen.

”Der foregår desværre alt for lidt uddannelsesplanlægning i mange virksomheder. Man ’forbruger’ medarbejderkompetencer, men er ikke så gode til at investere i fremtidens nødvendige kompetencer,” siger Per Christensen.

Kompetenceklemme

Det kan virke overraskende, at så mange ufaglærte ikke selv mener, de har behov for at lære nyt, når antallet af netop ufaglærte job svinder år for år.

I en analyse fra marts 2016 vurderer AE-Rådet f.eks., at der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025. Omvendt vil der i stigende grad være mangel på faglært arbejdskraft.

Allerede i dag rapporterer hver fjerde virksomhed inden for VVS og el-installation problemer med at få de faglærte medarbejdere, de har brug for.

Der er altså en tydelig mismatch, hvor faglærte i stigende grad vil komme i klemme, samtidig med at der vil blive mangel på faglært arbejdskraft.

Ekspertgruppens undersøgelse viser paradoksalt nok, at mange ufaglærte mener, at efteruddannelse hverken er nødvendig for, at de kan blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen, eller for at få mere i løn. Og hele 40 pct. af de ufaglærte er slet ikke interesseret i at deltage i efteruddannelse, selv om det ligger i arbejdstiden.

De ufaglærtes manglende interesse for efteruddannelse skyldes dog muligvis ikke kun deres egen indstilling. Hvor halvdelen af medarbejdere med en videregående uddannelse har diskuteret efteruddannelse med deres leder, er det kun 33 pct. af de ufaglærte.

Forhandlingerne om en ny trepartsaftale ventes at gå i gang allerede i næste uge.

Forrige artikel Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Næste artikel Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne