Kun halvdelen af danskerne tog efteruddannelse sidste år

Blot halvdelen af danskerne gjorde sidste år brug af efteruddannelse, selvom digitaliseringen øger behovet for, at danskerne udvikler deres kompetencer. ”Efteruddannelse skal være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias, der er formand for regeringens ekspertgruppe på området.

Sjældent har behovet for, at danskerne videreudvikler deres kompetencer, været så stort som nu.

Robotter, kunstig intelligens og generel digitalisering betyder, at mange job og jobfunktioner vil blive nedlagt og erstattet af nye, hvilket stiller store krav til medarbejderne om løbende at opdatere deres faglige kompetencer.

Alligevel er det kun halvdelen af danskerne, der sidste år benyttede sig af efteruddannelse. Det fremgår af en stor undersøgelse, som Epinion har foretaget for regeringens ’Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse’, og som offentliggøres torsdag. Se figur 1.

Halvdelen tog efteruddannelse i 2016

Figur 1 | Forstør   Luk

Næsten halvdelen af danskerne gjorde ikke brug af efteruddannelse i 2016.

Note: N = 1.500 borgere, der ikke er på permanent offentlig forsørgelse.
Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Formanden for ekspertgruppen, adm. direktør Stina Vrang Elias fra tænketanken DEA, efterlyser, at efteruddannelse bliver en mere naturlig del af flere danskeres hverdag.

”Voksen- og efteruddannelse er ikke top of mind hos særlig mange danskere. Men arbejdsmarkedet forandrer sig hurtigere og hurtigere. Der er behov for at gøre ting anderledes. Dels skal der laves et system, som er mere simpelt at bruge, og dels skal efteruddannelse være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias.

Regeringens ekspertgruppe kommer derfor i næste uge med anbefalinger til en helt ny indretning af voksen- og efteruddannelserne i Danmark.

Anbefalingerne bliver startskuddet til statsminister Lars Løkke Rasmussens arbejde med at lande en ny stor trepartsaftale mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne.

Den skal sikre, at danskerne har de kompetencer, som både private og offentlige arbejdsgivere vil efterspørge i de kommende år.

Modviljen er størst blandt ufaglærte

Udfordringen handler ikke nødvendigvis om mangel på adgang til efteruddannelse.

Ekspertgruppens undersøgelse viser også, at mange medarbejdere ikke selv oplever et behov for at lære nyt. Næsten halvdelen af de 1.500 adspurgte danskere – 48 pct. – synes således ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad", at de har behov for mere efteruddannelse.  Se figur 2.

Ufaglærte takker nej

Figur 2 | Forstør   Luk

Selv om der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025, synes mere end halvdelen af de ufaglærte ikke, at de har brug for mere efteruddannelse.

Kilde: Undervisningsministeriet: Analyse af individers og virksomheders brug af voksen- og efteruddannelse, hovedresultater.

Den holdning er særligt udbredt blandt ufaglærte, hvor hele 62 pct. føler, at de ”slet ikke” eller kun ”i mindre grad” har behov for efteruddannelse. Til sammenligning er det kun 36 pct. af folk med en videregående uddannelse, som ikke synes, de har brug for mere efteruddannelse.

Per Christensen, formand for 3F, hvor langt de fleste ufaglærte er organiseret, vurderer, at faglærte kan være skeptiske over for efteruddannelse på grund af dårlige skoleerfaringer, og at det kan være uoverskueligt selv at udpege, hvad der er relevant efteruddannelse.

”Men de siger ikke nej til efteruddannelse,” siger han.

Derfor er det helt afgørende, at virksomhederne tænker mere langsigtet i forhold til behovene for efteruddannelse, mener Per Christensen.

”Der foregår desværre alt for lidt uddannelsesplanlægning i mange virksomheder. Man ’forbruger’ medarbejderkompetencer, men er ikke så gode til at investere i fremtidens nødvendige kompetencer,” siger Per Christensen.

Kompetenceklemme

Det kan virke overraskende, at så mange ufaglærte ikke selv mener, de har behov for at lære nyt, når antallet af netop ufaglærte job svinder år for år.

I en analyse fra marts 2016 vurderer AE-Rådet f.eks., at der vil forsvinde omkring 10.000 ufaglærte job hvert år frem mod 2025. Omvendt vil der i stigende grad være mangel på faglært arbejdskraft.

Allerede i dag rapporterer hver fjerde virksomhed inden for VVS og el-installation problemer med at få de faglærte medarbejdere, de har brug for.

Der er altså en tydelig mismatch, hvor faglærte i stigende grad vil komme i klemme, samtidig med at der vil blive mangel på faglært arbejdskraft.

Ekspertgruppens undersøgelse viser paradoksalt nok, at mange ufaglærte mener, at efteruddannelse hverken er nødvendig for, at de kan blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen, eller for at få mere i løn. Og hele 40 pct. af de ufaglærte er slet ikke interesseret i at deltage i efteruddannelse, selv om det ligger i arbejdstiden.

De ufaglærtes manglende interesse for efteruddannelse skyldes dog muligvis ikke kun deres egen indstilling. Hvor halvdelen af medarbejdere med en videregående uddannelse har diskuteret efteruddannelse med deres leder, er det kun 33 pct. af de ufaglærte.

Forhandlingerne om en ny trepartsaftale ventes at gå i gang allerede i næste uge.

,

Forrige artikel Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Flertal vil undersøge politiske skandalesager på nye måder Næste artikel Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne Ny digital ambassadør: Vi skal stille krav til tech-giganterne

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene

Verdens rigeste må finansiere opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål gennem ekstra beskatning, mener dansk-iranske Djaffar Shalchi. Han er vokset op på bunden af det danske velfærdsamfund, men er i dag mangemillionær. ”Filantropien kan ikke redde vores verden. Det kan beskatningen.”

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale. 

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.