Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.

Hun er født ind i en middelklassefamilie og opvokset i den lokale matriarkalske tradition i den sydindiske delstat Kerala, hvor hun er økonomisk toprådgiver for det regerende kommunistparti. Fra 1. januar 2019 bliver hun den første kvindelige cheføkonom i Den Internationale Valutafond, IMF.

Selv om 46-årige Gita Gopinath har en eksotisk baggrund, er der ikke udsigt til en feministisk tredjeverdensrevolution i IMF, der er en af hjørnestenene i det globale finansielle system. Som indehaver af et livstidsprofessorat i økonomi på Harvard University tilhører Gopinath den absolutte akademiske elite i USA, og Wall Street Journal roser hende for at have bidraget til nye videnskabelige landvindinger inden for studierne af valutakurser, statsgæld og kapitalbevægelser.

Hjemme i Kerala i det sydvestlige Indien beskylder kritikere Gita Gopinath for at være repræsentant for den neoliberale kapitalistiske verdensorden, og den kommunistiske delstatsregering i staten er kommet under hård kritik for at have hyret den lokale stolthed som økonomisk toprådgiver.

Gopinath, hvis forældre fortsat bor i Kerala, siger selv udglattende, at Kerala, der har 33 mio. indbyggere, er kommet langt, målt i en indisk sammenhæng, på at satse på velfærd, uddannelse og relativ økonomisk lighed. Men hun påpeger samtidig, at det økonomiske system er rigidt og ineffektivt i forhold til jobskabelse og for lukket over for udenlandske investeringer. På det personlige plan er Gopinath sig bevidst, at hun tjener som rollemodel for mange piger og unge kvinder.

”Det betyder meget at blive født som pige i Indien, og det gør hele forskellen at blive født i et matriarkalsk samfund i Kerala. Det gav mig en følelse af selvværd,” har hun tidligere udtalt.

Og selvværdet har måske også haft positiv indflydelse på Gopinaths akademiske produktion En af hendes seneste store artikler bærer således titlen ’Rethinking International Macroeconomic Policy’. Heri advarer hun mod de aktuelle protektionistiske tendenser i verdenshandlen.

”Skuffelsen i den udviklede verden over globaliseringen har fremkaldt en appetit for protektionisme, som man ikke har set siden verdenskrigene. Der er endnu ikke sket en reel tilbagerulning af globaliseringen, men truslen er høj,” skriver Gupinath, som i øvrigt forsvarer Kerala i den intraindiske debat, hvor delstatens relativt høje velfærdsniveau beskyldes for at begrænse udenlandske investeringer i regionen.

Kvinder på 5 ud af 6 topposter

Med udnævnelsen af Gita Gopinath har ikke alene IMF men også Verdensbanken og det Paris-baserede OECD fået en kvindelig cheføkonom i 2018. Hertil kan man lægge, at både IMF og Verdensbanken allerede har kvindelige topchefer. Summa summarum er, at fem ud af seks økonomiske topjob i de tre centrale politiske økonomiske institutioner i verden fra årsskiftet vil være besiddet af kvinder.

Fem kvindelige internationale topøkonomer

I IMF får Gopinath den 62-årige franske Christine Lagarde som chef. Lagarde overtog stillingen i 2011, efter at hendes forgænger, landsmanden Dominique Strauss-Kahn, blev fyret i vanære efter anklager og retligt forlig i en sag om seksuelle overgreb.

I den anden vigtige globale økonomiske organisation i Washington D.C., Verdensbanken, er det den 65-årige bulgarske statsborger, Kristalina Georgieva, der er topchef. Georgieva, der bl.a. har en fortid som højt respekteret EU-kommissær, får per 1. november også en kvindelig cheføkonom i den 55-årige græskfødte og tysk-amerikanskuddannede Pinelopi Goldberg. 

Goldberg kommer fra Yale University og har gjort sig bemærket som den første kvindelige chefredaktør for det prestigiøse tidsskrift American Economic Review. Goldberg har bl.a. beskæftiget sig indgående med sammenhængen mellem outsourcing af produktion til Kina og Asien på den ene side og den voksende økonomiske ulighed i de områder, hvorfra produktionen flyttes, på den anden.

Franske Laurence Boone, der i sommer tiltrådte som cheføkonom i OECD, er heller ikke på nogen måde eksponent for noget radikalt skifte i den politisk-økonomiske tænkning. Boone er tæt knyttet til kredsen omkring Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og forgængeren, Francois Hollande.

Hun er på den ene side fortaler for den historiske oprydning i de franske statsministerier, som Macron har iværksat, og på den anden side har hun også fokus på, hvordan man afbøder den større ulighed, som globaliseringen har skabt.

Derfor skal man efter hendes opfattelse opprioritere politikker, der styrker individet til at kunne håndtere de udfordringer, globaliseringen skaber, ligesom man bør indføre mere global regulering af den nye digitale økonomi.

”De seneste årtiers globale, åbne model har haft succes med at løfte store dele af verden ud af fattigdom, og den har øget globale levestandarder. Men den har fejlet på to områder: Den har resulteret i mindre inklusion og mere fragmentering i den udviklede del af verden, ligesom den endnu ikke er lykkedes i nogle af de fattigste lande i verden, særligt i Afrika,” skrev Laurence Boone sidste år i en tekst med titlen ’Er ulighed kompatibel med velstand?’.

I den tekst understreger Boone i øvrigt, at global regulering på skatteområdet, hvilket man arbejder med i OECD, har høj prioritet, fordi nationale budgetter ikke i længden kan holde til, at multinationale virksomheder flytter deres skattebetalinger til lavskattelande som Irland, Cypern, Malta eller til skattely i Caribien eller Asien.

Lagarde, Merkel og sparekursen

Selv om der nu er kvindelige topchefer og kvindelige cheføkonomer i spidsen for IMF og Verdensbanken, er der ikke på nogen måde lagt op til revolutioner i forhold til den hidtidige linje.

Den Internationale Valutafond og Verdensbanken udgør sammen med det amerikanske finansministerium den institutionelle treenighed bag den såkaldte Washington-konsensus, der siden 1990 har udstukket de politiske hovedlinjer for, hvilke politiske krav man stiller for at hjælpe nødlidte stater som f.eks. Argentina og Grækenland med milliardlån.

Disse krav handler om balance i offentlige indtægter og udgifter, frihandel og privatisering. Kritikere mener, at Washington-konsensussen er udtryk for en neoliberal økonomisk tænkning dikteret af USA og den vestlige finanssektor, men ikke desto mindre råder både IMF og Verdensbanken over betydelige økonomiske og politiske virkemidler, der kan gøre stor forskel for millioner af mennesker verden over. 

Christine Lagarde er erklæret liberal, og hun har i årevis stået last og brast med Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, i forhold til den hårde kurs over for det kriseramte Grækenland, der ville være gået statsbankerot, hvis ikke IMF og eurolandene i fællesskab havde ydet landet milliardstore kriselån. Senere har Lagarde plæderet for gældslempelse for grækerne, i takt med at Syriza-regeringen er begyndt at levere på de strukturelle reformer, der er nødvendige for, at Grækenland igen kan få en bæredygtig finanspolitik.

På samme måde står det klart, at heller ikke Georgieva og Goldberg i Verdensbanken bliver lettere at bide skeer med for finansministre med rod i økonomien, end deres mandlige forgængere har været.  

Forskel på mænd og kvinder

Mens de mange kvinder på de globale økonomiske topposter er resultatet af bevidste politikker i både Europa og USA, er det i sagens natur ikke til at sige, om det kommer til at gøre den store forskel i politisk forstand.

 Et lille fingerpeg kan man dog få i et studie lavet af to kvindelige økonomer, Ann Mari May og Mary G. McGarvey, fra Nebraska, og en mandlig økonom, David Kucera, fra ILO i Genève.

I studiet bad forskerne mandlige og kvindelige økonomer ved 18 førende universiteter i Europa om at komme med deres syn på en lang række økonomiske temaer.

Konklusionerne er bl.a. refereret i IMF-publikationen ’Finance and Development’ fra juni 2018. Den mest signifikante forskel lyder, at de kvindelige økonomer er mere tilbøjelige til at foretrække politiske løsninger, der indeholder elementer af statslig intervention, end deres mandlige kolleger, der overordnet set er mere markedsorienterede.

Den næststørste forskel handler om miljøbeskyttelse, hvor de kvindelige økonomer i større udstrækning gennemsnitligt set går ind for et højere lovbestemt beskyttelsesniveau, end de mandlige økonomer gør. Desuden er der forskel mellem kønnene, når det gælder spørgsmål om videnskabelig metode inden for den økonomiske forskning, hvor der blandt de kvindelige økonomer er flere tilhængere af forskning på tværs af discipliner.

Men et er teori og spørgeskemaundersøgelser, noget andet er økonomi i praksis. Og her kommer vi til at vente nogle år, før vi får svar på, om de kvindelige topøkonomer for alvor har brudt glasloftet i IMF, Verdensbanken og OECD.

Forrige artikel Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Næste artikel Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

De bedste fra 2018: Danske whistleblowere er retsløse

Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om whistleblowere fra starten af december. Whistleblowere bliver kaldt helte, men ordningerne bag er påfaldende lovløst land. Datatilsynet holdt indtil maj styr på, om de private whistleblowerordninger overholdt reglerne for persondata, men i fremtiden er det op til virksomhederne selv at overholde den nye persondataforordning. Ordningerne kan i værste fald ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem, lyder kritikken.

God læselyst og glædelig jul,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

De bedste fra 2018: Du har nok ikke brug for en blockchain

Har du brug for en blockchain? Svaret er nok nej. I lang tid blev jeg som erhvervsredaktør overdynget med konsulentberetninger om teknologien blockchain som det nye og nærmest oversete guld. Men hvad er realiteterne egentlig? Det satte vi os for at undersøge i et tema i efteråret, og sandheden er mere nuanceret. 

God læselyst og glædelig jul,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

De bedste fra 2018: Fremtidens industriproduktion rykker tæt på kunden

I dagens anbefalede historie ser jeg nærmere på den industrielle økonomis logik, som vi har levet med i snart 200 år. Masseproduktion af ensartede varer, global outsourcing og et knivskarpt fokus på lave priser. Men modellen er udfordret fra mange sider: Forbrugerne efterspørger personligt tilpassede produkter, og nye funktioner og stilarter veksler hurtigere og hurtigere.

Fleksibilitet og individualisering er nøgleord, og derfor skifter fokus fra produkter til løsninger til lejligheden. Ganske praktisk passer det fint med den teknologiske udvikling: 3D print, fleksible robotter og digitale platforme gør det muligt at organisere værdiskabelsen, så den kan levere varen i den økonomi, der kommer efter industrisamfundet.

God læselyst og glædelig jul,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

De bedste fra 2018: Europas demokratier er lette ofre for sorte penge

Dagens anbefalede historie er en, der desværre vil være relevant længe endnu. 2018 har vist, hvordan sociale medier gør det let at støtte politisk virksomhed, uden at støtten kan spores.

I Tyskland har partiet AfD’s kandidater tilsammen modtaget mellem 150 og 250 mio. kr. i små, ikke sporbare donationer. Det samme finder sted i Danmark, USA, Storbritannien og andre lande. Det svækker Europas nationale demokratier, og det svækker det europæiske samarbejde. De danske myndigheder er derfor på vagt i forbindelse med forårets valg til hhv. Folketinget og Europa-Parlamentet.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

’Studio’-undervisning ruster studerende til det uforudsigelige arbejdsliv

Forskningsprojekt skal undersøge, om såkaldt studiobaseret undervisning påvirker studerendes karrierevalg. Den projektorienterede metode er udbredt på designuddannelserne, men ikke på de danske universiteter. Det kan ændre sig i takt med, at erhvervslivet efterspørger nye kompetencer, mener forskningsleder Bo Christensen.

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

Vi skal ikke ønske os en ny Brexit-afstemning

KOMMENTAR: Har du Brexit-blues og drømmer om, at briterne besinder sig og afholder en ny folkeafstemning? Og til sidst ender med at blive i EU? Mandag Morgens europaredaktør Claus Kragh kan godt genkende følelsen. Men han mener også, at Danmark og resten af EU reelt er bedst tjent med, at Storbritannien forlader EU.

Hvad i alverden er det, der kører dér?

Hvad i alverden er det, der kører dér?

En mangfoldighed af nye, små elektriske køretøjer, med eksotiske navne som hoverboards, uniwheels og speed pedelecs, vil i den nærmeste fremtid blande sig i storbyernes mylder. Sammen med selvkørende biler og busser, små udbringningsrobotter, robothunde og droner kan de med tiden fortrænge bilerne som byernes konger.

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Nyt job: Thor Möger Pedersen bliver chef i COWI

Thor Möger Pedersen forlader Socialdemokratiet og bliver chef for Economics and Management i COWI. Her skal han skabe motivation og teamspirit blandt de ansatte i en branche, hvor konkurrencen om arbejdskraften er benhård.