Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.

Hun er født ind i en middelklassefamilie og opvokset i den lokale matriarkalske tradition i den sydindiske delstat Kerala, hvor hun er økonomisk toprådgiver for det regerende kommunistparti. Fra 1. januar 2019 bliver hun den første kvindelige cheføkonom i Den Internationale Valutafond, IMF.

Selv om 46-årige Gita Gopinath har en eksotisk baggrund, er der ikke udsigt til en feministisk tredjeverdensrevolution i IMF, der er en af hjørnestenene i det globale finansielle system. Som indehaver af et livstidsprofessorat i økonomi på Harvard University tilhører Gopinath den absolutte akademiske elite i USA, og Wall Street Journal roser hende for at have bidraget til nye videnskabelige landvindinger inden for studierne af valutakurser, statsgæld og kapitalbevægelser.

Hjemme i Kerala i det sydvestlige Indien beskylder kritikere Gita Gopinath for at være repræsentant for den neoliberale kapitalistiske verdensorden, og den kommunistiske delstatsregering i staten er kommet under hård kritik for at have hyret den lokale stolthed som økonomisk toprådgiver.

Gopinath, hvis forældre fortsat bor i Kerala, siger selv udglattende, at Kerala, der har 33 mio. indbyggere, er kommet langt, målt i en indisk sammenhæng, på at satse på velfærd, uddannelse og relativ økonomisk lighed. Men hun påpeger samtidig, at det økonomiske system er rigidt og ineffektivt i forhold til jobskabelse og for lukket over for udenlandske investeringer. På det personlige plan er Gopinath sig bevidst, at hun tjener som rollemodel for mange piger og unge kvinder.

”Det betyder meget at blive født som pige i Indien, og det gør hele forskellen at blive født i et matriarkalsk samfund i Kerala. Det gav mig en følelse af selvværd,” har hun tidligere udtalt.

Og selvværdet har måske også haft positiv indflydelse på Gopinaths akademiske produktion En af hendes seneste store artikler bærer således titlen ’Rethinking International Macroeconomic Policy’. Heri advarer hun mod de aktuelle protektionistiske tendenser i verdenshandlen.

”Skuffelsen i den udviklede verden over globaliseringen har fremkaldt en appetit for protektionisme, som man ikke har set siden verdenskrigene. Der er endnu ikke sket en reel tilbagerulning af globaliseringen, men truslen er høj,” skriver Gupinath, som i øvrigt forsvarer Kerala i den intraindiske debat, hvor delstatens relativt høje velfærdsniveau beskyldes for at begrænse udenlandske investeringer i regionen.

Kvinder på 5 ud af 6 topposter

Med udnævnelsen af Gita Gopinath har ikke alene IMF men også Verdensbanken og det Paris-baserede OECD fået en kvindelig cheføkonom i 2018. Hertil kan man lægge, at både IMF og Verdensbanken allerede har kvindelige topchefer. Summa summarum er, at fem ud af seks økonomiske topjob i de tre centrale politiske økonomiske institutioner i verden fra årsskiftet vil være besiddet af kvinder.

Fem kvindelige internationale topøkonomer

I IMF får Gopinath den 62-årige franske Christine Lagarde som chef. Lagarde overtog stillingen i 2011, efter at hendes forgænger, landsmanden Dominique Strauss-Kahn, blev fyret i vanære efter anklager og retligt forlig i en sag om seksuelle overgreb.

I den anden vigtige globale økonomiske organisation i Washington D.C., Verdensbanken, er det den 65-årige bulgarske statsborger, Kristalina Georgieva, der er topchef. Georgieva, der bl.a. har en fortid som højt respekteret EU-kommissær, får per 1. november også en kvindelig cheføkonom i den 55-årige græskfødte og tysk-amerikanskuddannede Pinelopi Goldberg. 

Goldberg kommer fra Yale University og har gjort sig bemærket som den første kvindelige chefredaktør for det prestigiøse tidsskrift American Economic Review. Goldberg har bl.a. beskæftiget sig indgående med sammenhængen mellem outsourcing af produktion til Kina og Asien på den ene side og den voksende økonomiske ulighed i de områder, hvorfra produktionen flyttes, på den anden.

Franske Laurence Boone, der i sommer tiltrådte som cheføkonom i OECD, er heller ikke på nogen måde eksponent for noget radikalt skifte i den politisk-økonomiske tænkning. Boone er tæt knyttet til kredsen omkring Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og forgængeren, Francois Hollande.

Hun er på den ene side fortaler for den historiske oprydning i de franske statsministerier, som Macron har iværksat, og på den anden side har hun også fokus på, hvordan man afbøder den større ulighed, som globaliseringen har skabt.

Derfor skal man efter hendes opfattelse opprioritere politikker, der styrker individet til at kunne håndtere de udfordringer, globaliseringen skaber, ligesom man bør indføre mere global regulering af den nye digitale økonomi.

”De seneste årtiers globale, åbne model har haft succes med at løfte store dele af verden ud af fattigdom, og den har øget globale levestandarder. Men den har fejlet på to områder: Den har resulteret i mindre inklusion og mere fragmentering i den udviklede del af verden, ligesom den endnu ikke er lykkedes i nogle af de fattigste lande i verden, særligt i Afrika,” skrev Laurence Boone sidste år i en tekst med titlen ’Er ulighed kompatibel med velstand?’.

I den tekst understreger Boone i øvrigt, at global regulering på skatteområdet, hvilket man arbejder med i OECD, har høj prioritet, fordi nationale budgetter ikke i længden kan holde til, at multinationale virksomheder flytter deres skattebetalinger til lavskattelande som Irland, Cypern, Malta eller til skattely i Caribien eller Asien.

Lagarde, Merkel og sparekursen

Selv om der nu er kvindelige topchefer og kvindelige cheføkonomer i spidsen for IMF og Verdensbanken, er der ikke på nogen måde lagt op til revolutioner i forhold til den hidtidige linje.

Den Internationale Valutafond og Verdensbanken udgør sammen med det amerikanske finansministerium den institutionelle treenighed bag den såkaldte Washington-konsensus, der siden 1990 har udstukket de politiske hovedlinjer for, hvilke politiske krav man stiller for at hjælpe nødlidte stater som f.eks. Argentina og Grækenland med milliardlån.

Disse krav handler om balance i offentlige indtægter og udgifter, frihandel og privatisering. Kritikere mener, at Washington-konsensussen er udtryk for en neoliberal økonomisk tænkning dikteret af USA og den vestlige finanssektor, men ikke desto mindre råder både IMF og Verdensbanken over betydelige økonomiske og politiske virkemidler, der kan gøre stor forskel for millioner af mennesker verden over. 

Christine Lagarde er erklæret liberal, og hun har i årevis stået last og brast med Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, i forhold til den hårde kurs over for det kriseramte Grækenland, der ville være gået statsbankerot, hvis ikke IMF og eurolandene i fællesskab havde ydet landet milliardstore kriselån. Senere har Lagarde plæderet for gældslempelse for grækerne, i takt med at Syriza-regeringen er begyndt at levere på de strukturelle reformer, der er nødvendige for, at Grækenland igen kan få en bæredygtig finanspolitik.

På samme måde står det klart, at heller ikke Georgieva og Goldberg i Verdensbanken bliver lettere at bide skeer med for finansministre med rod i økonomien, end deres mandlige forgængere har været.  

Forskel på mænd og kvinder

Mens de mange kvinder på de globale økonomiske topposter er resultatet af bevidste politikker i både Europa og USA, er det i sagens natur ikke til at sige, om det kommer til at gøre den store forskel i politisk forstand.

 Et lille fingerpeg kan man dog få i et studie lavet af to kvindelige økonomer, Ann Mari May og Mary G. McGarvey, fra Nebraska, og en mandlig økonom, David Kucera, fra ILO i Genève.

I studiet bad forskerne mandlige og kvindelige økonomer ved 18 førende universiteter i Europa om at komme med deres syn på en lang række økonomiske temaer.

Konklusionerne er bl.a. refereret i IMF-publikationen ’Finance and Development’ fra juni 2018. Den mest signifikante forskel lyder, at de kvindelige økonomer er mere tilbøjelige til at foretrække politiske løsninger, der indeholder elementer af statslig intervention, end deres mandlige kolleger, der overordnet set er mere markedsorienterede.

Den næststørste forskel handler om miljøbeskyttelse, hvor de kvindelige økonomer i større udstrækning gennemsnitligt set går ind for et højere lovbestemt beskyttelsesniveau, end de mandlige økonomer gør. Desuden er der forskel mellem kønnene, når det gælder spørgsmål om videnskabelig metode inden for den økonomiske forskning, hvor der blandt de kvindelige økonomer er flere tilhængere af forskning på tværs af discipliner.

Men et er teori og spørgeskemaundersøgelser, noget andet er økonomi i praksis. Og her kommer vi til at vente nogle år, før vi får svar på, om de kvindelige topøkonomer for alvor har brudt glasloftet i IMF, Verdensbanken og OECD.

Forrige artikel Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Næste artikel Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?