Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.

Hun er født ind i en middelklassefamilie og opvokset i den lokale matriarkalske tradition i den sydindiske delstat Kerala, hvor hun er økonomisk toprådgiver for det regerende kommunistparti. Fra 1. januar 2019 bliver hun den første kvindelige cheføkonom i Den Internationale Valutafond, IMF.

Selv om 46-årige Gita Gopinath har en eksotisk baggrund, er der ikke udsigt til en feministisk tredjeverdensrevolution i IMF, der er en af hjørnestenene i det globale finansielle system. Som indehaver af et livstidsprofessorat i økonomi på Harvard University tilhører Gopinath den absolutte akademiske elite i USA, og Wall Street Journal roser hende for at have bidraget til nye videnskabelige landvindinger inden for studierne af valutakurser, statsgæld og kapitalbevægelser.

Hjemme i Kerala i det sydvestlige Indien beskylder kritikere Gita Gopinath for at være repræsentant for den neoliberale kapitalistiske verdensorden, og den kommunistiske delstatsregering i staten er kommet under hård kritik for at have hyret den lokale stolthed som økonomisk toprådgiver.

Gopinath, hvis forældre fortsat bor i Kerala, siger selv udglattende, at Kerala, der har 33 mio. indbyggere, er kommet langt, målt i en indisk sammenhæng, på at satse på velfærd, uddannelse og relativ økonomisk lighed. Men hun påpeger samtidig, at det økonomiske system er rigidt og ineffektivt i forhold til jobskabelse og for lukket over for udenlandske investeringer. På det personlige plan er Gopinath sig bevidst, at hun tjener som rollemodel for mange piger og unge kvinder.

”Det betyder meget at blive født som pige i Indien, og det gør hele forskellen at blive født i et matriarkalsk samfund i Kerala. Det gav mig en følelse af selvværd,” har hun tidligere udtalt.

Og selvværdet har måske også haft positiv indflydelse på Gopinaths akademiske produktion En af hendes seneste store artikler bærer således titlen ’Rethinking International Macroeconomic Policy’. Heri advarer hun mod de aktuelle protektionistiske tendenser i verdenshandlen.

”Skuffelsen i den udviklede verden over globaliseringen har fremkaldt en appetit for protektionisme, som man ikke har set siden verdenskrigene. Der er endnu ikke sket en reel tilbagerulning af globaliseringen, men truslen er høj,” skriver Gupinath, som i øvrigt forsvarer Kerala i den intraindiske debat, hvor delstatens relativt høje velfærdsniveau beskyldes for at begrænse udenlandske investeringer i regionen.

Kvinder på 5 ud af 6 topposter

Med udnævnelsen af Gita Gopinath har ikke alene IMF men også Verdensbanken og det Paris-baserede OECD fået en kvindelig cheføkonom i 2018. Hertil kan man lægge, at både IMF og Verdensbanken allerede har kvindelige topchefer. Summa summarum er, at fem ud af seks økonomiske topjob i de tre centrale politiske økonomiske institutioner i verden fra årsskiftet vil være besiddet af kvinder.

Fem kvindelige internationale topøkonomer

I IMF får Gopinath den 62-årige franske Christine Lagarde som chef. Lagarde overtog stillingen i 2011, efter at hendes forgænger, landsmanden Dominique Strauss-Kahn, blev fyret i vanære efter anklager og retligt forlig i en sag om seksuelle overgreb.

I den anden vigtige globale økonomiske organisation i Washington D.C., Verdensbanken, er det den 65-årige bulgarske statsborger, Kristalina Georgieva, der er topchef. Georgieva, der bl.a. har en fortid som højt respekteret EU-kommissær, får per 1. november også en kvindelig cheføkonom i den 55-årige græskfødte og tysk-amerikanskuddannede Pinelopi Goldberg. 

Goldberg kommer fra Yale University og har gjort sig bemærket som den første kvindelige chefredaktør for det prestigiøse tidsskrift American Economic Review. Goldberg har bl.a. beskæftiget sig indgående med sammenhængen mellem outsourcing af produktion til Kina og Asien på den ene side og den voksende økonomiske ulighed i de områder, hvorfra produktionen flyttes, på den anden.

Franske Laurence Boone, der i sommer tiltrådte som cheføkonom i OECD, er heller ikke på nogen måde eksponent for noget radikalt skifte i den politisk-økonomiske tænkning. Boone er tæt knyttet til kredsen omkring Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og forgængeren, Francois Hollande.

Hun er på den ene side fortaler for den historiske oprydning i de franske statsministerier, som Macron har iværksat, og på den anden side har hun også fokus på, hvordan man afbøder den større ulighed, som globaliseringen har skabt.

Derfor skal man efter hendes opfattelse opprioritere politikker, der styrker individet til at kunne håndtere de udfordringer, globaliseringen skaber, ligesom man bør indføre mere global regulering af den nye digitale økonomi.

”De seneste årtiers globale, åbne model har haft succes med at løfte store dele af verden ud af fattigdom, og den har øget globale levestandarder. Men den har fejlet på to områder: Den har resulteret i mindre inklusion og mere fragmentering i den udviklede del af verden, ligesom den endnu ikke er lykkedes i nogle af de fattigste lande i verden, særligt i Afrika,” skrev Laurence Boone sidste år i en tekst med titlen ’Er ulighed kompatibel med velstand?’.

I den tekst understreger Boone i øvrigt, at global regulering på skatteområdet, hvilket man arbejder med i OECD, har høj prioritet, fordi nationale budgetter ikke i længden kan holde til, at multinationale virksomheder flytter deres skattebetalinger til lavskattelande som Irland, Cypern, Malta eller til skattely i Caribien eller Asien.

Lagarde, Merkel og sparekursen

Selv om der nu er kvindelige topchefer og kvindelige cheføkonomer i spidsen for IMF og Verdensbanken, er der ikke på nogen måde lagt op til revolutioner i forhold til den hidtidige linje.

Den Internationale Valutafond og Verdensbanken udgør sammen med det amerikanske finansministerium den institutionelle treenighed bag den såkaldte Washington-konsensus, der siden 1990 har udstukket de politiske hovedlinjer for, hvilke politiske krav man stiller for at hjælpe nødlidte stater som f.eks. Argentina og Grækenland med milliardlån.

Disse krav handler om balance i offentlige indtægter og udgifter, frihandel og privatisering. Kritikere mener, at Washington-konsensussen er udtryk for en neoliberal økonomisk tænkning dikteret af USA og den vestlige finanssektor, men ikke desto mindre råder både IMF og Verdensbanken over betydelige økonomiske og politiske virkemidler, der kan gøre stor forskel for millioner af mennesker verden over. 

Christine Lagarde er erklæret liberal, og hun har i årevis stået last og brast med Tysklands konservative kansler, Angela Merkel, i forhold til den hårde kurs over for det kriseramte Grækenland, der ville være gået statsbankerot, hvis ikke IMF og eurolandene i fællesskab havde ydet landet milliardstore kriselån. Senere har Lagarde plæderet for gældslempelse for grækerne, i takt med at Syriza-regeringen er begyndt at levere på de strukturelle reformer, der er nødvendige for, at Grækenland igen kan få en bæredygtig finanspolitik.

På samme måde står det klart, at heller ikke Georgieva og Goldberg i Verdensbanken bliver lettere at bide skeer med for finansministre med rod i økonomien, end deres mandlige forgængere har været.  

Forskel på mænd og kvinder

Mens de mange kvinder på de globale økonomiske topposter er resultatet af bevidste politikker i både Europa og USA, er det i sagens natur ikke til at sige, om det kommer til at gøre den store forskel i politisk forstand.

 Et lille fingerpeg kan man dog få i et studie lavet af to kvindelige økonomer, Ann Mari May og Mary G. McGarvey, fra Nebraska, og en mandlig økonom, David Kucera, fra ILO i Genève.

I studiet bad forskerne mandlige og kvindelige økonomer ved 18 førende universiteter i Europa om at komme med deres syn på en lang række økonomiske temaer.

Konklusionerne er bl.a. refereret i IMF-publikationen ’Finance and Development’ fra juni 2018. Den mest signifikante forskel lyder, at de kvindelige økonomer er mere tilbøjelige til at foretrække politiske løsninger, der indeholder elementer af statslig intervention, end deres mandlige kolleger, der overordnet set er mere markedsorienterede.

Den næststørste forskel handler om miljøbeskyttelse, hvor de kvindelige økonomer i større udstrækning gennemsnitligt set går ind for et højere lovbestemt beskyttelsesniveau, end de mandlige økonomer gør. Desuden er der forskel mellem kønnene, når det gælder spørgsmål om videnskabelig metode inden for den økonomiske forskning, hvor der blandt de kvindelige økonomer er flere tilhængere af forskning på tværs af discipliner.

Men et er teori og spørgeskemaundersøgelser, noget andet er økonomi i praksis. Og her kommer vi til at vente nogle år, før vi får svar på, om de kvindelige topøkonomer for alvor har brudt glasloftet i IMF, Verdensbanken og OECD.

Forrige artikel Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Amerikansk ekspert: Amazon er en gave til forbrugerne – og detailbranchen Næste artikel Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.