Lad os gøre kultur til big business

De kreative industrier har længe været en vækstmotor i EU, men Danmark sakker bagud med at udnytte vores stærke potentiale, selv om vi faktisk har fine forudsætninger for at levere på den dagsorden. Det er på tide med en opdateret og mere heldækkende vækstplan for de kreative industrier.

Et udsnit af den kreative branche i Danmark – den digitale visuelle industri – er prisværdigt gået sammen om et kontant oplæg til erhvervsminister Brian Mikkelsen, så der kommer fart på udnyttelsen af det vækstpotentiale, der ligger i udviklingen af kreativt indhold.

Det handler om at kapitalisere på en stærk, dansk basis af talent og kreativitet, blandt andet bygget op med statens penge til kultur, mener initiativtagerne. De vil have staten med på en langsigtet investering i at gøre den digitale visuelle industri i Danmark ikke bare til en vigtig kultursektor, men også til en vigtig eksportsektor og generator af både nye arbejdspladser og kommerciel indtjening til Danmark.

Den samlede kulturelle og kreative sektor har faktisk allerede en markant position i Europa. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Ernst & Young, at de kreative industrier beskæftigede godt syv millioner mennesker med film, tv, design, litteratur, arkitektur og reklame i EU og havde en omsætning på 4.000 milliarder kr. i 2015 eller mere end bilsektoren, kemisektoren og telekommunikationssektoren tilsammen.

I Danmark luner vi os glad og gerne med internationale succeser i film-, tv- og spilbranchen, for nogles vedkommende skabt på ryggen af statslige kulturtilskud til film eller tv, men alligevel kommer vi slet ikke ud med de vækstrater, som tilsyneladende skabes i flere andre europæiske lande. Lad os få lavet om på det.

Tilbage i 2013 lavede den daværende regering en vækstplan for de kreative industrier med særligt fokus på mode og design. Den plan må opdateres og bredes ud til at omfatte meget andet. Derfor må det hilses velkommen, at den digitale, visuelle industri med film-, tv- og spilproducenterne som omdrejningspunkt er gået sammen om at markere, at der nu må ske noget, så danske virksomheder kan tage konkurrencen op på et større eksportmarked og omdanne dansk kultur- og indholdsproduktion til kolde kontanter og big business.

Rent samfundsøkonomisk spiller de kreative erhverv i dag en central rolle. Det skyldes ikke mindst den massive efterspørgsel på nyt, originalt indhold fra både virksomheder og private forbrugere. Digitale tjenester som Netflix, HBO, YouSee Play, Wimp, Spotify og iTunes er alle eksempler på millionforretninger, som alene er baseret på at udbyde kreativt indhold.

Tiden kan ikke være bedre til sådan et kulturpolitisk erhvervsinitiativ, om man så må sige. Vi har en konservativ erhvervsminister, der hellere ville være kulturminister, og en liberal kulturminister, der gerne vil være forretningsorienteret og kommerciel på kulturens vegne.

Hos både kulturministeren og erhvervsministeren ser der da også ud til at blive lyttet til folkene fra Producentforeningen, Copenhagen Film Fund, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Aarhus, Interactive Denmark og The Animation Workshop/VIA University College, når de sammen gerne vil danne en såkaldt klynge kaldet ”Media Society Denmark”. En konference og en efterfølgende ministersnak i sidste uge ser ud til at kunne sætte skub i tingene. Og ambitionerne fejler ikke noget med et mål om en jobvækst i 2021 på hele 2.500 i forhold til det nuværende niveau på 3.300 og en omsætningsvækst på 3,8 milliarder kr. i forhold til de nuværende 5,0 milliarder kr. om året.

Hvis det mirakel skal ske, så mener branchen, at der skal tilføres 30 millioner kr. årligt i fem år, og at der skal skabes en incitamentsordning, som den kendes fra Finland og England, med en statsgaranteret produktionsrabat på 250 millioner kr. over fem år, penge, der for 50 pct.s vedkommende havner tilbage i statskassen i form af øgede skatteindtægter og afgifter. Det betyder på almindeligt dansk en ønskeliste med en skatterabatordning plus en midlertidig tilskudsordning. Om det lige er den rette løsning i en dansk kontekst, skal et udvalg nu se nærmere på. Samtidig skalbranchen se på, hvad den selv kan fremskaffe af midler.

Den tidligere engelske minister for de kreative erhverv (for sådan en har de faktisk haft i Storbritannien) fra 2010 til 2016, Ed Vaizey, kunne på mødet i sidste uge fortælle sine danske politiske kolleger, at det med skatterabatterne, det virker. Hans kloge ord lyder, at film- og spilbrancherne er globale, og produktionen flytter derhen, hvor skatter og afgifter er lavest, og talentet er til stede. Og den kreative industri er blomstret i Storbritannien.

Tilbage til udgangspunktet. Danmark har et potentiale på det her område. Det skal vi finde den rette måde til at udnytte. Og skulle man være i tvivl om, at andre lande satser på netop at udnytte de her muligheder, så lyt her til den britiske minister for det digitale område, Matthew Hancock, fra en tale til de kreative industrier i 2016, som må klinge som sød musik i branchens ører:

”Vi er i regeringen passioneret engageret i succesen i vores kreative industrier, ikke kun på grund af de job, de skaber, men på grund af den måde, de beriger vores liv på, på grund af de horisonter, de åbner for os, og de nye verdener, de inviterer os ind i. På tværs af musik og teater, teknologi og kunst. Fra kodning til håndværk, fra produktion til udgivelse. Jeg vil kæmpe for at sikre, at den kreative og digitale industri er kernen i denne regerings industrielle strategi med en skatte-, regulerings- og offentlig investeringsramme, der kan få industrien til at vokse.” Vi lader billedet stå et øjeblik.

Hermed til inspiration for den danske erhvervsminister med et stort hjerte for kulturen.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Forrige artikel USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU Næste artikel EU-direktiv kan åbne EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping
Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland. 

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

Supermillionærskat skal betale socialdemokratiske valgløfter

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer. Men selv med de ekstra penge er der ikke plads til de store forbedringer af velfærden, lyder vurderingen fra eksperter.