Lad os gøre kultur til big business

De kreative industrier har længe været en vækstmotor i EU, men Danmark sakker bagud med at udnytte vores stærke potentiale, selv om vi faktisk har fine forudsætninger for at levere på den dagsorden. Det er på tide med en opdateret og mere heldækkende vækstplan for de kreative industrier.

Et udsnit af den kreative branche i Danmark – den digitale visuelle industri – er prisværdigt gået sammen om et kontant oplæg til erhvervsminister Brian Mikkelsen, så der kommer fart på udnyttelsen af det vækstpotentiale, der ligger i udviklingen af kreativt indhold.

Det handler om at kapitalisere på en stærk, dansk basis af talent og kreativitet, blandt andet bygget op med statens penge til kultur, mener initiativtagerne. De vil have staten med på en langsigtet investering i at gøre den digitale visuelle industri i Danmark ikke bare til en vigtig kultursektor, men også til en vigtig eksportsektor og generator af både nye arbejdspladser og kommerciel indtjening til Danmark.

Den samlede kulturelle og kreative sektor har faktisk allerede en markant position i Europa. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Ernst & Young, at de kreative industrier beskæftigede godt syv millioner mennesker med film, tv, design, litteratur, arkitektur og reklame i EU og havde en omsætning på 4.000 milliarder kr. i 2015 eller mere end bilsektoren, kemisektoren og telekommunikationssektoren tilsammen.

I Danmark luner vi os glad og gerne med internationale succeser i film-, tv- og spilbranchen, for nogles vedkommende skabt på ryggen af statslige kulturtilskud til film eller tv, men alligevel kommer vi slet ikke ud med de vækstrater, som tilsyneladende skabes i flere andre europæiske lande. Lad os få lavet om på det.

Tilbage i 2013 lavede den daværende regering en vækstplan for de kreative industrier med særligt fokus på mode og design. Den plan må opdateres og bredes ud til at omfatte meget andet. Derfor må det hilses velkommen, at den digitale, visuelle industri med film-, tv- og spilproducenterne som omdrejningspunkt er gået sammen om at markere, at der nu må ske noget, så danske virksomheder kan tage konkurrencen op på et større eksportmarked og omdanne dansk kultur- og indholdsproduktion til kolde kontanter og big business.

Rent samfundsøkonomisk spiller de kreative erhverv i dag en central rolle. Det skyldes ikke mindst den massive efterspørgsel på nyt, originalt indhold fra både virksomheder og private forbrugere. Digitale tjenester som Netflix, HBO, YouSee Play, Wimp, Spotify og iTunes er alle eksempler på millionforretninger, som alene er baseret på at udbyde kreativt indhold.

Tiden kan ikke være bedre til sådan et kulturpolitisk erhvervsinitiativ, om man så må sige. Vi har en konservativ erhvervsminister, der hellere ville være kulturminister, og en liberal kulturminister, der gerne vil være forretningsorienteret og kommerciel på kulturens vegne.

Hos både kulturministeren og erhvervsministeren ser der da også ud til at blive lyttet til folkene fra Producentforeningen, Copenhagen Film Fund, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Aarhus, Interactive Denmark og The Animation Workshop/VIA University College, når de sammen gerne vil danne en såkaldt klynge kaldet ”Media Society Denmark”. En konference og en efterfølgende ministersnak i sidste uge ser ud til at kunne sætte skub i tingene. Og ambitionerne fejler ikke noget med et mål om en jobvækst i 2021 på hele 2.500 i forhold til det nuværende niveau på 3.300 og en omsætningsvækst på 3,8 milliarder kr. i forhold til de nuværende 5,0 milliarder kr. om året.

Hvis det mirakel skal ske, så mener branchen, at der skal tilføres 30 millioner kr. årligt i fem år, og at der skal skabes en incitamentsordning, som den kendes fra Finland og England, med en statsgaranteret produktionsrabat på 250 millioner kr. over fem år, penge, der for 50 pct.s vedkommende havner tilbage i statskassen i form af øgede skatteindtægter og afgifter. Det betyder på almindeligt dansk en ønskeliste med en skatterabatordning plus en midlertidig tilskudsordning. Om det lige er den rette løsning i en dansk kontekst, skal et udvalg nu se nærmere på. Samtidig skalbranchen se på, hvad den selv kan fremskaffe af midler.

Den tidligere engelske minister for de kreative erhverv (for sådan en har de faktisk haft i Storbritannien) fra 2010 til 2016, Ed Vaizey, kunne på mødet i sidste uge fortælle sine danske politiske kolleger, at det med skatterabatterne, det virker. Hans kloge ord lyder, at film- og spilbrancherne er globale, og produktionen flytter derhen, hvor skatter og afgifter er lavest, og talentet er til stede. Og den kreative industri er blomstret i Storbritannien.

Tilbage til udgangspunktet. Danmark har et potentiale på det her område. Det skal vi finde den rette måde til at udnytte. Og skulle man være i tvivl om, at andre lande satser på netop at udnytte de her muligheder, så lyt her til den britiske minister for det digitale område, Matthew Hancock, fra en tale til de kreative industrier i 2016, som må klinge som sød musik i branchens ører:

”Vi er i regeringen passioneret engageret i succesen i vores kreative industrier, ikke kun på grund af de job, de skaber, men på grund af den måde, de beriger vores liv på, på grund af de horisonter, de åbner for os, og de nye verdener, de inviterer os ind i. På tværs af musik og teater, teknologi og kunst. Fra kodning til håndværk, fra produktion til udgivelse. Jeg vil kæmpe for at sikre, at den kreative og digitale industri er kernen i denne regerings industrielle strategi med en skatte-, regulerings- og offentlig investeringsramme, der kan få industrien til at vokse.” Vi lader billedet stå et øjeblik.

Hermed til inspiration for den danske erhvervsminister med et stort hjerte for kulturen.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Forrige artikel USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU Næste artikel EU-direktiv kan åbne EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.