Lad os gøre kultur til big business

De kreative industrier har længe været en vækstmotor i EU, men Danmark sakker bagud med at udnytte vores stærke potentiale, selv om vi faktisk har fine forudsætninger for at levere på den dagsorden. Det er på tide med en opdateret og mere heldækkende vækstplan for de kreative industrier.

Et udsnit af den kreative branche i Danmark – den digitale visuelle industri – er prisværdigt gået sammen om et kontant oplæg til erhvervsminister Brian Mikkelsen, så der kommer fart på udnyttelsen af det vækstpotentiale, der ligger i udviklingen af kreativt indhold.

Det handler om at kapitalisere på en stærk, dansk basis af talent og kreativitet, blandt andet bygget op med statens penge til kultur, mener initiativtagerne. De vil have staten med på en langsigtet investering i at gøre den digitale visuelle industri i Danmark ikke bare til en vigtig kultursektor, men også til en vigtig eksportsektor og generator af både nye arbejdspladser og kommerciel indtjening til Danmark.

Den samlede kulturelle og kreative sektor har faktisk allerede en markant position i Europa. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Ernst & Young, at de kreative industrier beskæftigede godt syv millioner mennesker med film, tv, design, litteratur, arkitektur og reklame i EU og havde en omsætning på 4.000 milliarder kr. i 2015 eller mere end bilsektoren, kemisektoren og telekommunikationssektoren tilsammen.

I Danmark luner vi os glad og gerne med internationale succeser i film-, tv- og spilbranchen, for nogles vedkommende skabt på ryggen af statslige kulturtilskud til film eller tv, men alligevel kommer vi slet ikke ud med de vækstrater, som tilsyneladende skabes i flere andre europæiske lande. Lad os få lavet om på det.

Tilbage i 2013 lavede den daværende regering en vækstplan for de kreative industrier med særligt fokus på mode og design. Den plan må opdateres og bredes ud til at omfatte meget andet. Derfor må det hilses velkommen, at den digitale, visuelle industri med film-, tv- og spilproducenterne som omdrejningspunkt er gået sammen om at markere, at der nu må ske noget, så danske virksomheder kan tage konkurrencen op på et større eksportmarked og omdanne dansk kultur- og indholdsproduktion til kolde kontanter og big business.

Rent samfundsøkonomisk spiller de kreative erhverv i dag en central rolle. Det skyldes ikke mindst den massive efterspørgsel på nyt, originalt indhold fra både virksomheder og private forbrugere. Digitale tjenester som Netflix, HBO, YouSee Play, Wimp, Spotify og iTunes er alle eksempler på millionforretninger, som alene er baseret på at udbyde kreativt indhold.

Tiden kan ikke være bedre til sådan et kulturpolitisk erhvervsinitiativ, om man så må sige. Vi har en konservativ erhvervsminister, der hellere ville være kulturminister, og en liberal kulturminister, der gerne vil være forretningsorienteret og kommerciel på kulturens vegne.

Hos både kulturministeren og erhvervsministeren ser der da også ud til at blive lyttet til folkene fra Producentforeningen, Copenhagen Film Fund, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Aarhus, Interactive Denmark og The Animation Workshop/VIA University College, når de sammen gerne vil danne en såkaldt klynge kaldet ”Media Society Denmark”. En konference og en efterfølgende ministersnak i sidste uge ser ud til at kunne sætte skub i tingene. Og ambitionerne fejler ikke noget med et mål om en jobvækst i 2021 på hele 2.500 i forhold til det nuværende niveau på 3.300 og en omsætningsvækst på 3,8 milliarder kr. i forhold til de nuværende 5,0 milliarder kr. om året.

Hvis det mirakel skal ske, så mener branchen, at der skal tilføres 30 millioner kr. årligt i fem år, og at der skal skabes en incitamentsordning, som den kendes fra Finland og England, med en statsgaranteret produktionsrabat på 250 millioner kr. over fem år, penge, der for 50 pct.s vedkommende havner tilbage i statskassen i form af øgede skatteindtægter og afgifter. Det betyder på almindeligt dansk en ønskeliste med en skatterabatordning plus en midlertidig tilskudsordning. Om det lige er den rette løsning i en dansk kontekst, skal et udvalg nu se nærmere på. Samtidig skalbranchen se på, hvad den selv kan fremskaffe af midler.

Den tidligere engelske minister for de kreative erhverv (for sådan en har de faktisk haft i Storbritannien) fra 2010 til 2016, Ed Vaizey, kunne på mødet i sidste uge fortælle sine danske politiske kolleger, at det med skatterabatterne, det virker. Hans kloge ord lyder, at film- og spilbrancherne er globale, og produktionen flytter derhen, hvor skatter og afgifter er lavest, og talentet er til stede. Og den kreative industri er blomstret i Storbritannien.

Tilbage til udgangspunktet. Danmark har et potentiale på det her område. Det skal vi finde den rette måde til at udnytte. Og skulle man være i tvivl om, at andre lande satser på netop at udnytte de her muligheder, så lyt her til den britiske minister for det digitale område, Matthew Hancock, fra en tale til de kreative industrier i 2016, som må klinge som sød musik i branchens ører:

”Vi er i regeringen passioneret engageret i succesen i vores kreative industrier, ikke kun på grund af de job, de skaber, men på grund af den måde, de beriger vores liv på, på grund af de horisonter, de åbner for os, og de nye verdener, de inviterer os ind i. På tværs af musik og teater, teknologi og kunst. Fra kodning til håndværk, fra produktion til udgivelse. Jeg vil kæmpe for at sikre, at den kreative og digitale industri er kernen i denne regerings industrielle strategi med en skatte-, regulerings- og offentlig investeringsramme, der kan få industrien til at vokse.” Vi lader billedet stå et øjeblik.

Hermed til inspiration for den danske erhvervsminister med et stort hjerte for kulturen.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Forrige artikel USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU Næste artikel EU-direktiv kan åbne EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping