Lad os gøre kultur til big business

De kreative industrier har længe været en vækstmotor i EU, men Danmark sakker bagud med at udnytte vores stærke potentiale, selv om vi faktisk har fine forudsætninger for at levere på den dagsorden. Det er på tide med en opdateret og mere heldækkende vækstplan for de kreative industrier.

Et udsnit af den kreative branche i Danmark – den digitale visuelle industri – er prisværdigt gået sammen om et kontant oplæg til erhvervsminister Brian Mikkelsen, så der kommer fart på udnyttelsen af det vækstpotentiale, der ligger i udviklingen af kreativt indhold.

Det handler om at kapitalisere på en stærk, dansk basis af talent og kreativitet, blandt andet bygget op med statens penge til kultur, mener initiativtagerne. De vil have staten med på en langsigtet investering i at gøre den digitale visuelle industri i Danmark ikke bare til en vigtig kultursektor, men også til en vigtig eksportsektor og generator af både nye arbejdspladser og kommerciel indtjening til Danmark.

Den samlede kulturelle og kreative sektor har faktisk allerede en markant position i Europa. I 2015 viste en undersøgelse foretaget af Ernst & Young, at de kreative industrier beskæftigede godt syv millioner mennesker med film, tv, design, litteratur, arkitektur og reklame i EU og havde en omsætning på 4.000 milliarder kr. i 2015 eller mere end bilsektoren, kemisektoren og telekommunikationssektoren tilsammen.

I Danmark luner vi os glad og gerne med internationale succeser i film-, tv- og spilbranchen, for nogles vedkommende skabt på ryggen af statslige kulturtilskud til film eller tv, men alligevel kommer vi slet ikke ud med de vækstrater, som tilsyneladende skabes i flere andre europæiske lande. Lad os få lavet om på det.

Tilbage i 2013 lavede den daværende regering en vækstplan for de kreative industrier med særligt fokus på mode og design. Den plan må opdateres og bredes ud til at omfatte meget andet. Derfor må det hilses velkommen, at den digitale, visuelle industri med film-, tv- og spilproducenterne som omdrejningspunkt er gået sammen om at markere, at der nu må ske noget, så danske virksomheder kan tage konkurrencen op på et større eksportmarked og omdanne dansk kultur- og indholdsproduktion til kolde kontanter og big business.

Rent samfundsøkonomisk spiller de kreative erhverv i dag en central rolle. Det skyldes ikke mindst den massive efterspørgsel på nyt, originalt indhold fra både virksomheder og private forbrugere. Digitale tjenester som Netflix, HBO, YouSee Play, Wimp, Spotify og iTunes er alle eksempler på millionforretninger, som alene er baseret på at udbyde kreativt indhold.

Tiden kan ikke være bedre til sådan et kulturpolitisk erhvervsinitiativ, om man så må sige. Vi har en konservativ erhvervsminister, der hellere ville være kulturminister, og en liberal kulturminister, der gerne vil være forretningsorienteret og kommerciel på kulturens vegne.

Hos både kulturministeren og erhvervsministeren ser der da også ud til at blive lyttet til folkene fra Producentforeningen, Copenhagen Film Fund, FilmFyn, Den Vestdanske Filmpulje, Filmby Aarhus, Interactive Denmark og The Animation Workshop/VIA University College, når de sammen gerne vil danne en såkaldt klynge kaldet ”Media Society Denmark”. En konference og en efterfølgende ministersnak i sidste uge ser ud til at kunne sætte skub i tingene. Og ambitionerne fejler ikke noget med et mål om en jobvækst i 2021 på hele 2.500 i forhold til det nuværende niveau på 3.300 og en omsætningsvækst på 3,8 milliarder kr. i forhold til de nuværende 5,0 milliarder kr. om året.

Hvis det mirakel skal ske, så mener branchen, at der skal tilføres 30 millioner kr. årligt i fem år, og at der skal skabes en incitamentsordning, som den kendes fra Finland og England, med en statsgaranteret produktionsrabat på 250 millioner kr. over fem år, penge, der for 50 pct.s vedkommende havner tilbage i statskassen i form af øgede skatteindtægter og afgifter. Det betyder på almindeligt dansk en ønskeliste med en skatterabatordning plus en midlertidig tilskudsordning. Om det lige er den rette løsning i en dansk kontekst, skal et udvalg nu se nærmere på. Samtidig skalbranchen se på, hvad den selv kan fremskaffe af midler.

Den tidligere engelske minister for de kreative erhverv (for sådan en har de faktisk haft i Storbritannien) fra 2010 til 2016, Ed Vaizey, kunne på mødet i sidste uge fortælle sine danske politiske kolleger, at det med skatterabatterne, det virker. Hans kloge ord lyder, at film- og spilbrancherne er globale, og produktionen flytter derhen, hvor skatter og afgifter er lavest, og talentet er til stede. Og den kreative industri er blomstret i Storbritannien.

Tilbage til udgangspunktet. Danmark har et potentiale på det her område. Det skal vi finde den rette måde til at udnytte. Og skulle man være i tvivl om, at andre lande satser på netop at udnytte de her muligheder, så lyt her til den britiske minister for det digitale område, Matthew Hancock, fra en tale til de kreative industrier i 2016, som må klinge som sød musik i branchens ører:

”Vi er i regeringen passioneret engageret i succesen i vores kreative industrier, ikke kun på grund af de job, de skaber, men på grund af den måde, de beriger vores liv på, på grund af de horisonter, de åbner for os, og de nye verdener, de inviterer os ind i. På tværs af musik og teater, teknologi og kunst. Fra kodning til håndværk, fra produktion til udgivelse. Jeg vil kæmpe for at sikre, at den kreative og digitale industri er kernen i denne regerings industrielle strategi med en skatte-, regulerings- og offentlig investeringsramme, der kan få industrien til at vokse.” Vi lader billedet stå et øjeblik.

Hermed til inspiration for den danske erhvervsminister med et stort hjerte for kulturen.

LÆS OGSÅ:

Medieklynge vil gøre digital fortællekunst til dansk erhvervseventyr

Tidligere britisk minister: Kreativ vækst kræver øremærkede skattefordele

Forrige artikel USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU USA’s Ruslands-sanktioner kan skabe handelskrig med EU Næste artikel EU-direktiv kan åbne EU-direktiv kan åbne "ladeport" for social dumping

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.