Lad os holde et europæisk folkemøde

Man må give EU-skeptikerne, at de har ret i én ting: Det europæiske demokrati fungerer dårligt. Fire uger før EU-valget i de 28 medlemslande står det klart, at store dele af vælgerne er dybt fremmedgjorte over for de europæiske beslutningsprocesser, som i sandhed også er komplicerede og ofte uhensigtsmæssige.

Efter alle meningsmålinger at dømme vil det medføre to ting: At valgdeltagelsen bliver alarmerende lav. Og at en meget stor del af dem, der ender med at stemme, vil sætte deres kryds ved EU-modstandere og -skeptikere. I Danmark står Dansk Folkeparti til en historisk stor tilslutning på en fjerdedel af stemmerne. Og med Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance, der begge ønsker at rulle Unionen tilbage, står skeptikerne til mere end en tredjedel af stemmerne.

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative er hårdt pressede af denne skepsis, der i høj grad har fået næring af de selvsamme partiers manglende europapolitiske lederskab.

De partitaktiske manøvrer i den danske europadebat har i de forløbne måneder sat nye rekorder med debatten om den såkaldte velfærdsturisme. Ingen af de tre traditionelt regeringsbærende partier har noget at lade de andre høre, når det handler om at føre europadebatten på vildspor. Men Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er tæt på at tage prisen med sine udtalelser om, at man efter nogle timer i en jordbærmark kan gøre krav på børnepenge fra den danske stat.

Det er ikke alene en hån mod de østeuropæere, som knokler for lave lønninger hos mange Venstre-landmænd. De sveder for at opfylde den europæiske drøm, som EU’s historiske udvidelse i 2004 stillede dem i udsigt efter årtier under kommunismens åg.

Det er også et monumentalt svigt i forhold til Venstres liberale grundholdninger om at støtte arbejdskraftens fri bevægelighed på linje med varernes, kapitalens og de borgerlige frihedsrettigheders ret til at cirkulere frit i Europa.

DET ER IKKE OVERRASKENDE, at det står rigtig skidt til med danskernes deltagelse og engagement i det europæiske demokrati. Men det er ikke meget bedre i de øvrige EU-lande. Overalt er regeringsbærende nationale politiske eliter fanget i en farlig klemme mellem befolkninger, der har svært ved at forholde sig til EU, og behovet for yderligere politisk integration i Europa.

At integrationen er nødvendig, er helt uden for diskussion.

Tag den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringerne. Kun ved at styrke den europæiske dimension i energipolitikken kan man skabe et bæredygtigt energisystem, som sænker CO2-udledningerne markant, og som gør de europæiske lande energimæssigt uafhængige af autokratiske regimer som Putins Rusland. Ifølge vælgeranalyser er det i øvrigt også det område, hvor de danske vælgere har de største og mest positive forventninger til EU.

Eller tag eurozonen. Det unikke samarbejde mellem nu 18 europæiske lande om en fælles mønt blev skabt uden den politiske koordinering og det minimum af økonomisk solidaritet, som er nødvendig, hvis en møntunion skal overleve i det lange løb. Derfor skal eurozonen nu have en fast formand, et eget budget og formentlig et eget parlament for eurolandene.

Dette samarbejde kommer Danmark endnu tættere på efter 25. maj, når EU-flertallet i Folketinget formentlig meddeler, at man vil tilslutte sig det nye europæiske samarbejde, der går under det lidt svulstige navn Bankunionen.

Tættere EU-samarbejde er altså i høj grad løsningen på mange af de problemer, Europa står med lige nu. Omvendt skal man ikke gøre EU til mere, end det er. Så længe EU’s budget er på 1 pct. af EU-landenes BNP, bliver det ikke Europas Forenede Stater. I USA svinger det føderale budget sig op i omegnen af 20 pct. af BNP.

Men langt mindre vil også kunne gøre det. Bare en delvis solidarisk hæftelse for statsgælden i eurozonen, sådan som Tyskland nølende er på vej mod at acceptere, vil udjævne renteniveauet mellem eurolandene og dermed understøtte de spirende opsving i lande som Spanien, Irland og Portugal.

DE STORE BESLUTNINGER og integrationsskridt, der venter forude, kræver en langt dybere folkelig forankring af det europæiske projekt. Den udfordring er der ingen nemme løsninger på. Men som minimum er der brug for, at de politiske beslutningstagere, både herhjemme, i andre EU-lande og i EU-systemet, arbejder langt mere aktivt for at mobilisere befolkningens begejstring, eller i det mindste interesse, for det europæiske projekt.

En begyndelse kunne være, at Danmark og Sverige tog hinanden i hånden og arrangerede et europæisk folkemøde som dem, der med stor succes afholdes hvert år på Gotland og Bornholm. Det bornholmske folkemøde, der finder sted i uge 24, er allerede, efter blot tre år, blevet en massiv folkelig, demokratisk og økonomisk succes, på samme måde som den svenske Almedalsveckan i uge 27 har været det, siden Olof Palme søsatte første udgave i 1968.

Det ville være en smuk gave til resten af Europa, hvis Danmark og Sverige – meget gerne med København og Malmø som fælles værter – satte sig i spidsen for en europæisk udgave af folkemødet, hvor politisk debat går op i en højere enhed med folkelig hygge. Et sådant europæisk folkemøde ville give indbyggere i værtsbyerne og tilrejsende politik-turister en unik mulighed for at debattere Europas fremtid med politikere, europaparlamentarikere, EU-topembedsmænd, økonomiske eksperter, kunstnere, intellektuelle og alverdens andre repræsentanter for les forces vives – ’de levende kræfter’, som det hedder med et fransk udtryk, der er smukkere end vores ’civilsamfundet’.

Og man skal ikke tage fejl af lydhørheden i resten af EU, når de nordiske lande melder sig på banen. Over hele kontinentet – fra Italiens tidligere premierminister Mario Monti, til regeringskontorerne i London – findes der en udbredt respekt for Norden, når det gælder demokratisk kultur, transparent regeringsførelse, lav korruption, stærk ligestilling, effektiv miljøregulering, smidige arbejdsmarkeder og meget andet.

Der hersker næppe tvivl om, at mange gode kræfter i Europa vil bakke op om Det Europæiske Folkemøde, der i år 2, 3, 4 og 5 sagtens kunne finde sted i Prag, London, Rom eller Paris, hvis det var det, man ville.

Men de spørgsmål, vi i Danmark bliver nødt til at kunne besvare positivt, hvis projektet skal blive til noget, er: ”Vil vi overhovedet Europa?” og ”Har den europæiske samfundsmodel med demokrati, social retfærdighed og respekt for individet bud til Danmark, Europa og resten af verden i det 21. århundrede?”

Disse spørgsmål burde selv Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og sågar Folkebevægelsen mod EU kunne svare bekræftende på. Og de skal naturligvis være velkomne på mødet. Enhver debat – også den om Europa – forudsætter, at de uenige kan diskutere åbent og ærligt med hinanden.

Lige præcis på dét område lader tilstandene i den danske europadebat meget tilbage at ønske.

Forrige artikel Manglende erfaring er ingen hindring Næste artikel EU-tilhængere har selv banet vej for nederlaget
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.