Lad os holde et europæisk folkemøde

Man må give EU-skeptikerne, at de har ret i én ting: Det europæiske demokrati fungerer dårligt. Fire uger før EU-valget i de 28 medlemslande står det klart, at store dele af vælgerne er dybt fremmedgjorte over for de europæiske beslutningsprocesser, som i sandhed også er komplicerede og ofte uhensigtsmæssige.

Efter alle meningsmålinger at dømme vil det medføre to ting: At valgdeltagelsen bliver alarmerende lav. Og at en meget stor del af dem, der ender med at stemme, vil sætte deres kryds ved EU-modstandere og -skeptikere. I Danmark står Dansk Folkeparti til en historisk stor tilslutning på en fjerdedel af stemmerne. Og med Folkebevægelsen mod EU og Liberal Alliance, der begge ønsker at rulle Unionen tilbage, står skeptikerne til mere end en tredjedel af stemmerne.

Socialdemokratiet, Venstre og De Konservative er hårdt pressede af denne skepsis, der i høj grad har fået næring af de selvsamme partiers manglende europapolitiske lederskab.

De partitaktiske manøvrer i den danske europadebat har i de forløbne måneder sat nye rekorder med debatten om den såkaldte velfærdsturisme. Ingen af de tre traditionelt regeringsbærende partier har noget at lade de andre høre, når det handler om at føre europadebatten på vildspor. Men Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er tæt på at tage prisen med sine udtalelser om, at man efter nogle timer i en jordbærmark kan gøre krav på børnepenge fra den danske stat.

Det er ikke alene en hån mod de østeuropæere, som knokler for lave lønninger hos mange Venstre-landmænd. De sveder for at opfylde den europæiske drøm, som EU’s historiske udvidelse i 2004 stillede dem i udsigt efter årtier under kommunismens åg.

Det er også et monumentalt svigt i forhold til Venstres liberale grundholdninger om at støtte arbejdskraftens fri bevægelighed på linje med varernes, kapitalens og de borgerlige frihedsrettigheders ret til at cirkulere frit i Europa.

DET ER IKKE OVERRASKENDE, at det står rigtig skidt til med danskernes deltagelse og engagement i det europæiske demokrati. Men det er ikke meget bedre i de øvrige EU-lande. Overalt er regeringsbærende nationale politiske eliter fanget i en farlig klemme mellem befolkninger, der har svært ved at forholde sig til EU, og behovet for yderligere politisk integration i Europa.

At integrationen er nødvendig, er helt uden for diskussion.

Tag den grønne omstilling og kampen mod klimaforandringerne. Kun ved at styrke den europæiske dimension i energipolitikken kan man skabe et bæredygtigt energisystem, som sænker CO2-udledningerne markant, og som gør de europæiske lande energimæssigt uafhængige af autokratiske regimer som Putins Rusland. Ifølge vælgeranalyser er det i øvrigt også det område, hvor de danske vælgere har de største og mest positive forventninger til EU.

Eller tag eurozonen. Det unikke samarbejde mellem nu 18 europæiske lande om en fælles mønt blev skabt uden den politiske koordinering og det minimum af økonomisk solidaritet, som er nødvendig, hvis en møntunion skal overleve i det lange løb. Derfor skal eurozonen nu have en fast formand, et eget budget og formentlig et eget parlament for eurolandene.

Dette samarbejde kommer Danmark endnu tættere på efter 25. maj, når EU-flertallet i Folketinget formentlig meddeler, at man vil tilslutte sig det nye europæiske samarbejde, der går under det lidt svulstige navn Bankunionen.

Tættere EU-samarbejde er altså i høj grad løsningen på mange af de problemer, Europa står med lige nu. Omvendt skal man ikke gøre EU til mere, end det er. Så længe EU’s budget er på 1 pct. af EU-landenes BNP, bliver det ikke Europas Forenede Stater. I USA svinger det føderale budget sig op i omegnen af 20 pct. af BNP.

Men langt mindre vil også kunne gøre det. Bare en delvis solidarisk hæftelse for statsgælden i eurozonen, sådan som Tyskland nølende er på vej mod at acceptere, vil udjævne renteniveauet mellem eurolandene og dermed understøtte de spirende opsving i lande som Spanien, Irland og Portugal.

DE STORE BESLUTNINGER og integrationsskridt, der venter forude, kræver en langt dybere folkelig forankring af det europæiske projekt. Den udfordring er der ingen nemme løsninger på. Men som minimum er der brug for, at de politiske beslutningstagere, både herhjemme, i andre EU-lande og i EU-systemet, arbejder langt mere aktivt for at mobilisere befolkningens begejstring, eller i det mindste interesse, for det europæiske projekt.

En begyndelse kunne være, at Danmark og Sverige tog hinanden i hånden og arrangerede et europæisk folkemøde som dem, der med stor succes afholdes hvert år på Gotland og Bornholm. Det bornholmske folkemøde, der finder sted i uge 24, er allerede, efter blot tre år, blevet en massiv folkelig, demokratisk og økonomisk succes, på samme måde som den svenske Almedalsveckan i uge 27 har været det, siden Olof Palme søsatte første udgave i 1968.

Det ville være en smuk gave til resten af Europa, hvis Danmark og Sverige – meget gerne med København og Malmø som fælles værter – satte sig i spidsen for en europæisk udgave af folkemødet, hvor politisk debat går op i en højere enhed med folkelig hygge. Et sådant europæisk folkemøde ville give indbyggere i værtsbyerne og tilrejsende politik-turister en unik mulighed for at debattere Europas fremtid med politikere, europaparlamentarikere, EU-topembedsmænd, økonomiske eksperter, kunstnere, intellektuelle og alverdens andre repræsentanter for les forces vives – ’de levende kræfter’, som det hedder med et fransk udtryk, der er smukkere end vores ’civilsamfundet’.

Og man skal ikke tage fejl af lydhørheden i resten af EU, når de nordiske lande melder sig på banen. Over hele kontinentet – fra Italiens tidligere premierminister Mario Monti, til regeringskontorerne i London – findes der en udbredt respekt for Norden, når det gælder demokratisk kultur, transparent regeringsførelse, lav korruption, stærk ligestilling, effektiv miljøregulering, smidige arbejdsmarkeder og meget andet.

Der hersker næppe tvivl om, at mange gode kræfter i Europa vil bakke op om Det Europæiske Folkemøde, der i år 2, 3, 4 og 5 sagtens kunne finde sted i Prag, London, Rom eller Paris, hvis det var det, man ville.

Men de spørgsmål, vi i Danmark bliver nødt til at kunne besvare positivt, hvis projektet skal blive til noget, er: ”Vil vi overhovedet Europa?” og ”Har den europæiske samfundsmodel med demokrati, social retfærdighed og respekt for individet bud til Danmark, Europa og resten af verden i det 21. århundrede?”

Disse spørgsmål burde selv Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og sågar Folkebevægelsen mod EU kunne svare bekræftende på. Og de skal naturligvis være velkomne på mødet. Enhver debat – også den om Europa – forudsætter, at de uenige kan diskutere åbent og ærligt med hinanden.

Lige præcis på dét område lader tilstandene i den danske europadebat meget tilbage at ønske.

Forrige artikel Manglende erfaring er ingen hindring Næste artikel EU-tilhængere har selv banet vej for nederlaget

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.