Lad os uberisere bæredygtigheden

Et særlig karakteristisk billede for 2015 kunne være rækkerne af taxaer, som i protest mod Ubers dramatiske fremgang havde indstillet kørslen i Hongkong, Rio de Janeiro og Paris. Uanset hvad man måtte mene om den digitale afskaffelse af mellemmænd båret frem af Ubers app og forretningsmodel, stiller den udfordrende spørgsmål til bæredygtighedssektoren. Hvornår kommer vores Uber-vendepunkt? I mine øjne kan det ikke komme hurtigt nok.

Mens yngre kolleger farer omkring i Uber-biler, holder jeg mig til taxaer – men det er svært at undgå emnet uberisering, når man først er faldet i snak med chaufføren. Nogle er i krigshumør, andre overvejer, hvor længe de har råd til at vente, før de skifter side. Hvad end man hader eller elsker ham, må man lade Travis Kalanick – Ubers medgrundlægger og CEO – at han har ambitioner, fremdrift og gennemslagskraft.

Ambitioner er stadig suspekte inden for visse områder, men det er det brændstof, der driver og transformerer vores økonomier og samfund. Så det er ikke nogen overraskelse, at et stigende antal ledere, som fornemmer, at innovative gennembrud kommer til at vende op og ned på deres markeder, flyver til Silicon Valley for at hente ny ambition.

[quote align="right" author=""]Markedsledere bliver sjældent særlig effektive oprørere. Og de førende oprørere i dag giver kun et vagt fingerpeg om fremtidige nybrud.[/quote]

Men måske burde sådanne pilgrimsture ledsages af sundhedsadvarsler. For førende virksomheder kan processen være en eksistentiel prøvelse. Da topchefen for en europæisk bilproducent for nylig besøgte Uber, fik han at vide, at hans virksomheds markedsdominans var så godt som slut. Bilproducenter vil blive svækket radikalt, ligesom det er sket med energiforsyningsselskabet Eon. Da han senere stod ved siden af en kollega på toilettet, udbrød han: "Fucking Hell!" Senere igen fortalte han sine kolleger, at hans verdensbillede var blevet slået ud af sin akse.

Men markedsledere bliver sjældent særlig effektive oprørere. Og de førende oprørere i dag giver kun et vagt fingerpeg om fremtidige nybrud. For eksempel var jeg for nogle år siden med til at guide en Clean & Cool-ekspedition til Silicon Valley. Et firma, vi besøgte, hvis fremgang ikke syntes at ville tage nogen ende, var Shai Agassis Better Place. Men det kørte sidenhen af sporet og blev overhalet af bl.a. Elon Musk i hans tilsyneladende altovervindende Tesla.

En af deltagerne på Clean & Cool-turen var Gavin Starks, som da var CEO (nu bestyrelsesformand) hos AMEE. Man kan ikke rigtig bebrejde AMEE for at være ambitiøse: Forkortelsen står for Avoidance of Mass Extinctions Engine. AMEE blev grundlagt i 2007 med det formål "at styrke virksomheder, så de bliver robuste, konkurrencedygtige og ansvarlige, ved at gøre bæredygtighedsrelaterede data mere tilgængelige og anvendelige".

Netop. Men da jeg mødtes med Starks for et par uger siden, var det i hans nye rolle som CEO for Open Data Institute. Dette uafhængige, apolitiske nonprofit-initiativ, en af hvis medstiftere er Sir Tim Berners-Lee (som gav os World Wide Web), har skaffet 10 millioner pund over fem år fra Innovate UK og 750.000 dollar fra Omidyar Network.

Deres primære målsætninger omfatter forbedring af datainfrastruktur og mere intelligente byer – men deres arbejde har vidtrækkende implikationer for den kapitalistiske bæredygtighedsbevægelse.

[quote align="left" author=""]Jeg blev i stigende grad ubehageligt bevidst om omfanget og karakteren af den eliminering af mellemmænd, som snart vil ryste bæredygtighedsområdet.[/quote]

Under samtalen refererede Starks gentagne gange til den tredobbelte bundlinje (nu 21 år gammel) som den grundlæggende arkitektur for AMEE’s tilgang – hvad den også har været for platforme som Global Reporting Initiative og Dow Jones Sustainability Indices. Men jeg blev i stigende grad ubehageligt bevidst om omfanget og karakteren af den eliminering af mellemmænd, som snart vil ryste bæredygtighedsområdet.

Hvad består den kommende udfordring da grundlæggende i? Her er min udlægning: I “The Stretch Agenda”, vores nylige dramatisering af en diskussionsrunde på ledelsesplan om potentielle gennembrudsstrategier for en stor koncern, inkluderede vi følgende skitse, præsenteret af virksomhedens CFO:

På den vandrette akse, som har op til otte “vækstmotorer”, forvaltes flere kapitalformer (eksempelvis fysisk, finansiel, menneskelig, intellektuel, social, naturlig). Inden for integreret rapportering arbejder man på at reducere denne kompleksitet til blot to typer værdi: en udvidet udgave af finansiel kapital på den ene side og mere klart definerede former for ikke-finansiel kapital på den anden.

Men lige så vigtig er den lodrette dimension (der involverer nye modeltyper, som forbinder hvert element i systemet, fra marker og fabrikker op til biosfæren og atmosfæren) og længdedimensionen – med registrering af forandringsdynamik over årtier, endda generationer. I dette perspektiv er det virksomheder og økonomier, der er flyet, mens regeringer og de finansielle markeder har rollen som flyveledere. Decembers COP21-klimatopmøde i Paris vil vise, om vores økonomiske ledere kan klare opgaven.

[quote align="right" author=""]Open data-bevægelsen risikerer at gøre nogle af nutidens bæredygtighedsorganisationer til morgendagens Better Place: i grøften med hjulene i vejret.[/quote]

På et tidspunkt, hvor et foruroligende antal piloter synes at have mistet orienteringen, eller bevidst styrer deres fly i havet eller ind i bjerge, er der den parallelle risiko, at verdens bæredygtighedsforkæmpere uforvarende bidrager til det globale økonomiske systems styrt.

Årsagen er denne: Mens vi konkurrerer om at overvåge vores respektive små markedsandele og fejrer de gradvise forandringer i de brancher, som støtter vores platforme, skaber vi forvirring på markedet. Efterspørger vi forandring-som-om-intet-var-hændt eller et afgørende gennembrud? I sidste ende risikerer vi at tabe til dem, der ser udfordringen i et helt andet perspektiv – den bæredygtige kapitalismes Travis Kalanick’er

Open data-bevægelsen risikerer at gøre nogle af nutidens bæredygtighedsorganisationer til morgendagens Better Place: i grøften med hjulene i vejret. Spørgsmålet er altså, om vi skal vente på, at vi bliver uberiseret, eller vi skal alliere os, slå vores aktiviteter sammen og udvikle fælles visioner og planer for fremtiden? Vi stemmer for det sidste. Og med Brundtlandrapportens trediveårs jubilæum i 2017 har vi kun en kort frist til at få styr på tingene i fællesskab.

Med vores fokus på “Gennembrudsårtiet” frem til 2025 er det målet at hjælpe ledere inden for bæredygtighed med at flytte deres fokus fra markedsledernes udfordringer til mulighederne for oprør. I løbet af denne proces bliver vi nødt til at engagere og inspirere markedsomvæltere – fra dronedesignere og ingeniører beskæftiget med kunstig intelligens til nanoforskere og syntesebiologer. Hver kreativt destruktive periode fører nye typer af eksternalitet med sig, både positiv og negativ. Lad os arbejde sammen for at sikre os, at den næste økonomi er bevidst, ansvarlig, retfærdig og i økologisk henseende fornyelig.

Forrige artikel Stolt af at være hadet Næste artikel Solcelle-app gør borgerne til bæredygtighedsaktivister

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.