Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Placeholder image

Der er grund til at have respekt for den klarhed og hastighed, hvormed regeringen har handlet i forhold til coronakrisen. Det er ukendt land, og alligevel har regeringen – statsministeren, finansministeren og adskillige andre ministre – reageret klogt, resolut og hurtigt. Det har Folketingets øvrige partier også. Der skal reddes liv, arbejdspladser og virksomheder. Jeg er enig.

Vi skal i den situation ikke være smålige og nøjeregnende, for så kommer vi ingen vegne. Som statsministeren har sagt: Der laves og vil blive lavet fejl. Vi har for eksempel set både en statsminister og en direktør for Sundhedsstyrelsen, der hele vejen igennem har været åbne, med hensyn til at vi må lære undervejs – og ændre strategi undervejs.

Der formidles nu milliarder af kroner ud til danske virksomheder. Det er virksomhedsejere, primært CVR-numre, der modtager de mange milliarder. Det er selvstændige erhvervsdrivende, aktie- og anpartsselskaber og andre juridiske konstruktioner, der får disse penge. Disse penge er udtryk for en solidaritet mellem samfundet og erhvervslivet, og det vil til syvende og sidst sige en solidaritet mellem danske skatteydere og dansk erhvervsliv.

Erhvervslivet er uden skyld i coronakrisen, ligesom skatteyderne er det. Ingen er skyldige; ingen er ansvarlige for den aktuelle coronakrise. Men vi har alle et medansvar for at komme så godt igennem krisen som overhovedet muligt. Vi har alle et medansvar for at håndtere krisen. Og vi har et ansvar for at lære af krisen.

Byg bedre bagefter

Derfor skal alle virksomheder, der modtager – og er parat til at modtage – kontante penge i form af direkte tilskud, garantier eller lån fra regeringen, yde noget til gengæld. De skal overleve, ja; de skal undlade at fyre medarbejdere, ja; men det er ikke tilstrækkeligt. De skal ikke overleve for enhver fremtidig pris.

Virksomhederne skal forpligte sig til en ny samfundskontrakt. De skal forpligte sig til at arbejde loyalt og aktivt for den bæredygtigheds- og klimadagsorden, der er indeholdt i de 17 verdens- eller bæredygtighedsmål. Jeg taler ikke om juridiske forpligtelser; jeg taler om en moralsk samfundsforpligtelse.

For at sige det skarpere: Det handler ikke om at komme tilbage til god gammel business as usual. Det handler ikke om at komme tilbage til verden, som den så ud, før coronakrisen, for det var ikke en bæredygtig verden – hverken i Danmark eller i verden som helhed. Vi skal opbygge noget nyt.

Vi skal med et udtryk fra katastrofehåndteringens verden build back better, BBB. Vi skal lære af det, der sker lige nu, og så skal vi gøre noget andet og bedre – noget mere rigtigt, ansvarligt og bæredygtigt, når vi skal bygge op bagefter. Vi skal bygge bedre bagefter. BBB.

Klimaet og verdensmålene

Vi ved, eller må i hvert fald gå ud fra, at regeringen, så snart der er luft til det, vil tage fat på at udmønte klimarammeloven om den store reduktion af CO2-udslip frem mod 2030 i konkret lovgivning. Vi har også lov til at gætte på, at regeringen i løbet af 2020 vil udarbejde en ny dansk handlingsplan for implementering af FN’s 17 verdensmål – en ny plan til afløsning og videreførelse af den gamle handlingsplan fra marts 2017.

Alle virksomheder, der modtager økonomisk støtte fra det danske samfund i den aktuelle krisesituation, bør være indstillet på at bidrage loyalt til implementering af de klima- og verdensmålsdagsordener, som regeringen og et flertal i Folketinget aktivt vil arbejde for i de kommende år.

Virksomheder, der ikke allerede nu har, og som ej heller i fremtiden vil adressere og tage en bæredygtighedsdagsorden på sig, bør ganske enkelt ikke modtage penge eller garantier fra det danske samfund, for de melder sig med deres afvisning af et medansvar for en bæredygtighedsdagsorden i realiteten ud af fællesskabet.

Virksomheder må forstå, at verden og Danmark er i en helt ny situation på den måde, at vi nu skal begynde at agere på helt nye måder. Arbejdsmarkedets parter, specielt erhvervslivets organisationer, skal vise deres ansvar ved at gå foran og hjælpe med at få dette udmøntet i konkrete krav, aftaler og tiltag.

Virksomhederne skal reddes, og de skal redde sig selv – og samtidig skal de aktivt medvirke til en bæredygtig udvikling.

– Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail
Tilmeld dig nyhedsbrevet nu
Ved at tilmelde dig Mandag Morgens nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser