Hvad ved læger om patienter?

Siden slutningen af 1990’erne har det været en erklæret målsætning i sundhedsvæsenet at fokusere på patientens oplevelse og involvering, bakket op af en lang række initiativer, rapporter, konferencer og sundhedspolitiske udmeldinger. Men nu viser en ny analyse, at der tilsyneladende mere har været tale om gode intentioner end reel vilje til at ændre vilkårene.

Rapporten hedder ”Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse”, den er udsendt af Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) og bygger på en undersøgelse blandt 2.000 læger og 2.000 sygeplejersker. Dermed kan den karakteriseres som en af de hidtil mest omfattende analyser af emnet ”patientinddragelse”.

Undersøgelsens overordnede konklusion afdækker såvel den gode vilje som de magre resultater. 99 pct. af sygeplejerskerne og 98 pct. af lægerne mener, at det er meget vigtigt eller vigtigt at inddrage patienterne i plejen og behandlingen – og at det i høj eller nogen grad kan øge kvaliteten af behandlingen. Men samtidig kan man læse, at kun 11 pct. af lægerne finder, at patienterne i høj grad har en viden, der kan kvalificere behandling og forløb. I det hele taget afdækker undersøgelsen store forskelle i opfattelsen af begrebet patientinddragelse – hvad det i realiteten handler om, og hvad det betyder for behandlingen.

For lidt personale og for dårlig tid" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2cebd-jre_fig01_02_laegerogsygeplejerske.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f4712-jre_fig01_02_laegerogsygeplejerske.png | Forstør   Luk

Patientinddragelsen står i praksis ikke mål med den værdi, som både læger og sygeplejersker tillægger den. Mens hver anden læge mener, at inddragelse er vigtigt, er det kun hver tredje der vurderer, at deres afdeling inddrager patienterne i deres behandling.

Kilde: “Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse”, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, 2014. [/graph]

Rapporten peger på i alt ni barrierer for det at sætte patienten i centrum. Fællesnævneren for disse barrierer er ikke til at tage fejl af: For lav prioritering af patienternes vilkår. Med rapporten har såvel læger som sygeplejersker givet omverdenen et opdateret, men også meget kritisk og tankevækkende indblik i den virkelighed, der skjuler sig bag de mange flotte erklæringer om at gøre patienten til kernen i sundhedsvæsenets prioriteringer. Se figur 1.

Udvider kritikken af sundhedsvæsenet

Rapporten offentliggøres netop på et tidspunkt med stort fokus på patienternes sikkerhed. Den debat blev kickstartet i slutningen af oktober af Mandag Morgen og DR. Det skete med afsæt i rapporten ”Danskernes farligste rejse”. Den havde form af et anklageskrift mod et sundhedsvæsen, der tillader et voldsomt stort antal skader og forebyggelige dødsfald på sygehusene. Ikke alene er tallet stort og fortsat stigende, men der findes ingen præcise opgørelser over det totale antal. Også denne debat har udfoldet sig over en lang årrække, uden at der er taget effektive nationale skridt til at standse udviklingen.

Nu lander en rapport, der udvider kritikken af sundhedsvæsenets behandling af patienterne til også at omfatte, hvordan de selv inddrages. Det er en yderligere bekræftelse af den opfattelse, at sundhedsvæsenet ikke tager patienterne tilstrækkelig alvorligt – i hvert fald ikke prioriterer deres sikkerhed og personlige tryghed tilstrækkelig højt.

Ikke overraskende er der stor forskel på lægernes og sygeplejerskernes vurderinger af patienternes involvering. Den anes allerede ved svarprocenten. Hvor svarprocenten blandt sygeplejersker er 41,3 pct., er den kun 27,3 pct. hos lægerne. Forskellen kommer også til udtryk i en lang række af besvarelserne, hvor sygeplejerskerne udtrykker større forståelse for patienternes åbenbare behov end lægerne, antagelig fordi de også er langt tættere på dem. Problemet er blot, at det primært er lægerne, der har kompetencen og positionen til at ændre vilkårene. Her findes antagelig en af de største barrierer for større forandringer.

Ingen arbejdsglæde i patientens livskvalitet

Forskellen mellem intentioner og virkelighed afspejles tydeligt ved en gennemgang af rapporten. Den åbner med at konstatere den stærke og entydige opbakning til at inddrage patienterne i egen behandling og pleje. Her er der blandt læger og sygeplejersker relativt stor enighed om fordelene: Øget patienttilfredshed, styrkelse af patientens egenomsorg, en generelt øget kvalitet, mere ligeværdige relationer og et mere sammenhængende patientforløb. En række citerede undersøgelser støtter også den antagelse, at netop denne form for patientinvolvering giver bedre behandlingsresultater og en større livskvalitet hos patienterne.

Nok så tankevækkende smitter det imidlertid ikke af på personalets arbejdsglæde. F.eks. mener kun 31 pct. af lægerne, at patienternes større livskvalitet ”i høj grad” udløser en større arbejdsglæde hos dem selv. Det mener dog 45 pct. af sygeplejerskerne. Umiddelbart kunne man forvente, at læger, der har viet deres liv til at hjælpe andre mennesker, kunne se en stor og entydig tilfredsstillelse ved at sikre deres patienter optimale vilkår på alle dimensioner.

Heri ligger måske også en del af forklaringen på forskellen mellem hensigter og praksis: At primært lægerne har mere fokus på at kurere sygdomme end på at behandle patienter. Det er her, deres succeskriterier er forankret, og det bestemmer deres prioriteringer. Det bekræftes også i undersøgelsen, når den spørger ind til, hvordan lægerne i hverdagen forholder sig til patienternes behov:

Kun 30 pct. af lægerne mener, at deres afdeling i høj grad inddrager patienterne. Det til trods for, at næsten 70 pct. samtidig tilkendegiver, at patienternes medindflydelse i høj grad øger patientsikkerheden og styrker egenomsorgen m.v. Afstanden bliver markant større, jo tættere undersøgelsen inddrager specifikke områder. Her er der ikke den store forskel på læger og sygeplejersker. Mindre end hver tredje lægger stor vægt på at støtte patienterne i at opnå øget indflydelse, og kun 23 pct. af lægerne inddrager i høj grad patientens viden. Se figur 2.

Lægen tager ikke patientens ønsker alvorligt

De holdninger og prioriteringer strider mod patienternes egne ønsker og behov. Det bekræftes i undersøgelsen. Såvel læger som sygeplejersker er enige om, at mindst hver femte patient har et udtalt behov for at blive involveret i deres behandling. Medtages gruppen, der ”i nogen grad” ønsker det, drejer det sig om to tredjedele af alle patienter. Ikke desto mindre mener kun 11 pct. af lægerne, at patienterne har en viden, der kan kvalificere deres behandlinger. Med andre ord bliver patienternes ønsker ikke taget alvorligt af lægerne.

[graph title="Viljen er bedre end praksis" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: “Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse”, Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, 2014. 

Det rammer det klassiske problem i sundhedssektoren, at læger og patienter prioriterer vidt forskelligt. Problemet afføder i undersøgelsen flere kommentarer fra sygeplejersker: ”Det handler om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv ud fra, hvad man selv synes. Det ville svare til, at tjeneren på restauranten bestemmer, hvad man skal have at spise.” En anden tilføjer: ”Vi går rundt og tror, at vi inddrager vores patienter rigtigt, men virkeligheden kan være en anden. Vi informerer vores patienter rigtigt, men jeg har en fornemmelse af, at vores kultur ikke altid giver plads til, at den enkelte patient får sagt til og fra.”

Information er ikke inddragelse

Udfordringen forstærkes af de meget forskellige opfattelser af, hvad patientinddragelse egentlig handler om. Selv om der også her er forskelle på lægers og sygeplejerskers vurderinger, ændrer det ikke ved den kendsgerning, at otte forskellige definitioner er i spil og prioriteres meget forskelligt. Topscorerne er for begge faggrupper ”indflydelse på beslutning om pleje og behandling” samt at ”informere om behandlingen”, men dog kun prioriteret af under 50 pct.

Det er ikke overraskende, at netop disse områder ligger relativt højt, eftersom de blot følger de lovbestemte krav om informeret samtykke. I bunden ligger emner som at spørge ind til patientens behov, præferencer og viden, et godt tværfagligt samarbejde omkring patienten og – helt i bund – en god relation til patienten. Her er der kun opbakning fra 11-22 pct. Igen et fingerpeg om, at de mere fagligt orienterede opgaver prioriteres højere end de medmenneskelige.

Usikkerheden afspejles i de uddybende kommentarer i undersøgelsen. En sygeplejerske skriver bl.a.: ”Der er brug for undervisning i, hvad der menes med patientinddragelse. Der skal være klare retningslinjer for, hvor man kan – og ikke kan – følge patienternes ønske om medindflydelse. Patientinddragelse er jo ikke blot at informere, hvorefter patienten samtykker.”

Ledelsen har svigtet

Spørgsmålet er herefter, hvorfor der er så stor afstand mellem intentioner og praksis. Det giver undersøgelsen klare bud på. Ni barrierer for patientinddragelse i praksis er identificeret. Mangel på ressourcer er ikke overraskende topscoreren, prioriteret af 62 pct. af sygeplejerskerne og 53 pct. af lægerne. En sygeplejerske formulerer det således: ” Vi er ressourcemæssigt blevet så hårdt trængt, at patientinddragelse ofte er noget, vi må gå på kompromis med. Det er fagligt vildt frustrerende.”

Ellers handler barriererne om manglende tid, kommunikative og pædagogiske kompetencer, tværfagligt samarbejde, tydelige krav fra ledelsen og en kultur, der fremmer inddragelsen af patienterne, samt de fysiske rammer – for at nævne en række af de højest prioriterede barrierer.

Barriererne sender et fælles signal om, at de mange ambitioner om at sætte patienten i centrum ikke er fulgt op af handlinger og konkrete initiativer. Der er ikke udviklet kompetencer og evner til at håndtere udfordringen, der er ikke etableret de nødvendige samarbejdsrelationer, ikke skabt en kultur, der generelt fremmer patienternes involvering, og sundhedsvæsenets ledere har forsømt at udstikke de nødvendige retningslinjer. Den sidste barriere – lederskabet – er antagelig en af de største, og her de fleste øvrige forhindringer kan fjernes.

De pårørende er en blind vinkel

Undersøgelsen lider af én stor mangel, som virker ret symptomatisk for lægers og sygeplejerskers prioriteringer. Den overser helt de pårørendes rolle og betydning. Det er et aktivt fravalg i undersøgelsen, men det betyder, at rapporten ikke giver et fyldestgørende billede af patienternes behov og ønsker. En stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, ”Kræftpatientens Verden”, har tidligere fastslået og bekræftet, at de pårørende er patientens vigtigste ressource. Den konkluderede samtidig, at netop den ressource var meget lavt prioriteret hos faggrupperne.

For alvorligt syge patienter er det primært de pårørende, der repræsenterer patienterne og deres behov og ønsker. Ifølge undersøgelsen mener omring halvdelen af læger og sygeplejersker, at patienter kan være så syge, at de ikke kan inddrages i behandlingen. Det er isoleret set korrekt, men netop når situationen er mest kritisk, er behovet for at involvere de pårørende størst. Derfor kan man ikke skelne skarpt imellem patienter og pårørende, hvis man skal have en dækkende beskrivelse af de behov og muligheder, en patient har.

Et sygt sundhedsvæsen

Sammenfattende kan rapporten opfattes som en ren ”tilståelse” fra centrale aktører i sundhedsvæsenet i en langstrakt sag om patientinddragelse. Tilståelsen handler om, at de ikke har formået at levere på egne ambitioner og dagsordener – i hvert fald ikke i et omfang, der rimer på antallet og omfanget af flotte målsætninger om at sætte patienten i centrum. Sammenholdt med den forstærkede kritik af patientsikkerheden tegner der sig et kritisk billede af et sundhedsvæsen, der har ”ondt i patienterne” og er langt fra at indfri de forventninger, det selv skaber.

Og sikkert er det, at hvis det danske sundhedsvæsen skal leve op til ambitionerne om at være et af verdens bedste, så forudsætter det en indre kulturrevolution. Den form for gennembrud er der normalt lang leveringstid på, medmindre rapporten kan provokere og inspirere tilstrækkeligt mange af frontløberne til at sætte de standarder og normer, som bør være gældende for et veludviklet og patientfokuseret sundhedsvæsen. Det er de isolerede men stadig flere gode eksempler på patientinddragelse og øget patientsikkerhed, der skal accelerere udviklingen.

At sætte patienten i centrum er en win-win-situation. Det handler ikke kun om at skabe et langt mere effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, men om at bygge på værdier og holdninger, der burde være grundpillen i en sektor, der har som sin fornemste opgave at redde liv og give mennesker tryghed og sikkerhed i deres vanskeligste stunder.  

Den opgave er fortsat uforløst.

Forrige artikel Behov for radikal nytænkning i sundhedsvæsenet Næste artikel Behandling på patientens præmisser

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.