Lægeuddannelser glemmer patienternes sikkerhed

Trods mere end 10 års fokus på patienternes sikkerhed er området stort set fraværende på de danske lægeuddannelser.

På tre af Danmarks fire lægeuddannelser er patientsikkerhed slet ikke omtalt i studieordningen. Og på den sidste, lægeuddannelsen på Aarhus Universitet, er patientsikkerheden begrænset til et obligatorisk 7-timers-kursus i patientsikkerhed og undervisning i at skrive en ”patientsikker recept”.

Patienter, sygehusejerne i Danske Regioner og de lægestuderende kritiserer nu universiteterne for at nedprioritere området.

”Får man først en dårlig vane, så er det svært at aflære den igen. Derfor skal studerende tidligt i deres forløb have en bevidsthed om, at utilsigtede hændelser kan have meget store konsekvenser for patienterne,” siger Maj Fjordside, formand for Studerende For Sikre Patienter – et netværk af studerende fra en række, forskellige uddannelser.

Samme melding kommer fra patienterne: ”Patientsikkerhed skal ikke bare være noget, man kan tænke på, men noget man skal tænke på som læge,” siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Regionerne frygter, at fremtidens læger kommer til at mangle nogle af de kompetencer, der er nødvendige for at matche et moderne sundhedsvæsens behov.

”Patientsikkerhed skal være en rød tråd i alt det, læger beskæftiger sig med. Det skal være et gennemgående aspekt. Det er det ikke i tilstrækkelig grad lige nu,” siger Thomas Ibsen Jensen, konstitueret kontorchef for Danske Regioners Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik.

Regionerne har vedtaget en uddannelsespolitisk målsætning om, at lægestudiet skal have et stærkere fokus på patientsikkerhed og patientens oplevelser.

Sygehuse udskriver patienter hurtigere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/17cfb-jre_figur02_for-mange-kokke.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5bf3c-jre_figur02_for-mange-kokke.png | Forstør   Luk

Jo flere afdelinger der bidrager til behandlingen af en kræftpatient, desto flere fejl oplever patienten. Mere end halvdelen af patienterne oplever fejl, hvis der er mere end 5 afdelinger involveret.

Kilde: Landsdækkende undersøgelse af patienters tilfredshed (LUP) 2004 og 2012. [/graph]

Nye behandlinger, nye kompetencer

Den typiske patient ligger i dag betydelig kortere tid på hospitalet end for bare 8 år siden. I 2004 blev hver fjerde patient udskrevet efter 1-2 dage – i dag er det næsten hver anden. Se figur 1. Fra at stå for behandlingen fra start til slut er sygehusene blevet ét led i kæden, hvor en stigende del af behandlingen sker i samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, kommunale plejecentre m.v.

Samtidig bliver sygehusene stadig mere specialiserede, så patienter oftere overflyttes mellem sygehuse eller afdelinger. Sat på spidsen flytter behandlingen fra den enkelte afdeling eller institution til et netværk, hvor mange aktører bidrager.

Det øger kravene til lægerne. De skal ikke bare kunne diagnosticere og behandle en patient, men også samarbejde med andre læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

”Når de studerende er færdige, skal de se sig som en del af et team og behandle patienter i samarbejde med andre. Det er ikke nok at have sin traditionelle lægefaglighed på plads,” siger overlæge Annemarie Hellebek, chef for Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden.

”Universiteterne fokuserer på de klassiske medicinske kompetencer, når de uddanner læger. Det er meget vigtigt. Men læger skal i stigende grad samarbejde i team og også arbejde sammen med kollegaer ansat helt andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor skal læger lære, hvordan man arbejder i team og kommunikerer med hinanden, så fejl undgås,” siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Henriette Lipczak.

Dette er særlig vigtigt, fordi undersøgelser viser, at risikoen for fejl stiger, hver eneste gang en patient møder en ny læge, sygeplejerske eller en anden af sundhedsvæsenets eksperter. Se figur 2.

[graph title="For mange kokke ..." class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N=2087., Kilde: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2011. 

”Patientsikkerhed handler om kultur og om, hvordan folk tænker i arbejdssituationen. Den kultur dannes i høj grad på uddannelserne. Også derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på patientsikkerhed på uddannelserne. Det vil også give patientsikkerheden et blåt stempel,” siger Lars Engberg.

Selv om Aarhus Universitet som det eneste af de fire universiteter nævner patientsikkerhed i studieordningen, erkender Berit Eika, prodekan for Health på Aarhus Universitet, at der er behov for ekstra fokus på patientsikkerhed under uddannelsen af de kommende læger.

”Vi skal være helt klar over, hvordan vi behandler patienter i et kompliceret samspil mellem mange parter og faggrupper. Vi er på vej med ny undervisning, der sætter fokus på patientsikkerhed, men det er helt andre tilgange til uddannelse, end vi traditionelt har fokuseret på,” siger hun.

Efteruddannelse i patientsikkerhed

Det er ikke kun på de medicinske kandidatuddannelser, at der er behov for mere fokus på patientsikkerhed. Det gælder også speciale- og efteruddannelser, f.eks. for de læger, sygeplejersker og andre professionelle, der står for strålebehandlingen af kræftpatienter.

”Vi kan målrette strålerne og på den måde ramme meget mere præcist end før. Men samtidig sker mere af behandlingen på avanceret udstyr styret af computere, og det betyder, at vi arbejder på en helt anden måde med vore patienter,” siger Harald Spejlborg, hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospital og medforfatter til rapporten ”Patientsikkerhed i kræftforløb”, der anbefaler, at patientsikkerhed indarbejdes i efteruddannelsen.

Mandag Morgen udgav i oktober et "anklageskrift" om manglende patientsikkerhed, udarbejdet af adm. direktør og grundlægger, Erik Rasmussen. Læs det online eller download som PDF.

Når mere og mere af behandlingen sker ved hjælp af computere, kan lægen, hospitalsfysikeren og de andre specialister ikke længere rent fysisk se, hvad der sker under selve behandlingen.

”Udviklingen medfører åbenlyse fordele for patienterne, men vi skal indbygge kontrolmekanismer i hver enkelt delproces for at sikre, at der ikke opstår fejl,” siger han.

Han taler om at lære ”proaktiv” risikostyring fra f.eks. flyindustrien, hvor piloter går deres instrumenter igennem efter en omfattende tjekliste, før de flyver.

”I dag er patientsikkerhed alt for reaktiv: Vi indrapporterer fejl eller utilsigtede hændelser, når de sker, analyserer dem og finder derefter ud af, hvordan vi kan forbedre vores praksis. Vi skal være meget mere proaktive i den måde, vi arbejder på,” siger Harald Spejlborg.

Tradition forpligter – for meget

Et blik på de fire studieordninger viser, hvordan de studerende i dag opbygger viden om en række sygdomme og specialer. Men at tilrettelægge en behandling, der er så sikker som muligt for patienterne, kræver også tværgående viden og kompetencer.

”Vi skal tilføje nye dimensioner i uddannelserne, og det er svært, når man har mange års tradition for, hvad der forskes i, og ikke mindst hvordan man forsker,” siger Birgit Viskum, overlæge på Kvalitetsafdelingen ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og formand for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet.

Hun peger på, at der f.eks. mangler viden om, hvad der skal til for at sætte patientsikkerhed i højsædet på de enkelte arbejdssteder i sundhedsvæsenet. Her kommer de velafprøvede metoder fra klinisk forskning i f.eks. nye lægemidler ifølge Birgit Viskum til kort. Der er ganske enkelt brug for andre metoder for at forstå, hvorfor læger på nogle hospitaler reducerer dødeligheden og antallet af komplikationer ved at følge internationalt anerkendte retningslinjer for ”Sikker kirurgi”, mens andre ikke opnår de samme resultater.

“Vi skal vide mere om, hvordan man optager ny viden på de enkelte afdelinger. Hvis ikke man kan få den nye viden til at fungere i en lokal sammenhæng, så hjælper det jo ikke så meget,” siger hun.

Her hjælper universiteterne ikke meget. Meget få universitetsforskere beskæftiger sig i dag med patientsikkerhed.

”Patientsikkerhed er ikke noget særlig højt profileret område. Det kunne være rart med et stærkere akademisk miljø, så patientsikkerhed bliver en disciplin på universiteterne,” siger professor Jørgen Olsen, studieleder for medicin på Københavns Universitet.

Gryende fokus på patientsikkerhed

Når sygeplejersker begynder deres uddannelse, kan de slå kravene til en færdiguddannet sygeplejerske op i en bekendtgørelse fra Uddannelsesministeriet og se, at varetagelse af patienters sikkerhed er en af de kompetencer, de skal erhverve i løbet af deres uddannelse.

Når det gælder lægeuddannelserne, er det derimod de fire universiteter selv, der definerer, hvordan netop deres studerende skal erhverve de nødvendige færdigheder.

Resultatet er fire meget forskellige studieordninger, hvor patientsikkerhed fylder meget lidt – selv om det i praksis kan indgå som et element i forskellige dele af uddannelsen.

Københavns Universitet er netop nu ved at revidere sin studieordning.

”Der er stigende fokus på patienternes sikkerhed, og derfor optrapper vi undervisningen i patientsikkerhed i den nye studieordning, der er på vej. Vi opgraderer og profilerer os mere på det faglige om patientsikkerhed,” siger Jørgen Olsen.

Den nye studieordning indebærer bl.a., at det bliver obligatorisk for de studerende at deltage i kurser om patientsikkerhed, herunder praktiske kurser, der træner de studerende i at samarbejde med f.eks. sygeplejersker i den akutte behandlingssituation. Studieordningen træder i kraft i 2015.

På Aarhus Universitet siger Berit Eika, at uddannelserne i stigende grad må have fokus på de kompetencer, der efterspørges fra et stadig mere netværkende sundhedsvæsen.

”Vi kommer til at træne studerende mere i samarbejde med andre faggrupper, så der sker færre fejl i overgange mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Lige nu følger vores studerende f.eks. patienter fra sygehuse ud til kommunerne for at få en forståelse af patientens samlede forløb,” siger Berit Eika.

På Syddansk Universitet bygger man, i modsætning til Aarhus og København, lægeuddannelsen meget tydeligt op omkring de behov, patienterne oftest møder op med hos deres læge eller på et sygehus. En overskrift er f.eks. ”patienten med ondt i maven”.

”Patientsikkerhed er ikke en overskrift i studieordningen hos os, men vi underviser de studerende i patientsikkerhed i en række sidefag. Sker der f.eks. et hjertestop, skal du kunne kommunikere og samarbejde med sygeplejersker og andre kollegaer med en anden faglig baggrund,” siger vicestudieleder ved lægeuddannelsen på Syddansk Universitet, Bjarne Dahler-Eriksen.

Han forventer ikke en revision af den eksisterende studieordning, men tror på, at patientsikkerhed i stigende grad bliver inddraget i den praktiske træning, der er en del af uddannelsen til læge.

Patienten i centrum

Den meget nye lægeuddannelse på Aalborg Universitet skiller sig ud fra de tre andre med en studieordning, der tydeliggør, at et mål med uddannelsen er, at læger hele tiden sætter patienten og patientens behov i centrum.

Ud fra det grundlag lærer de studerende om de forskellige sygdomme og tilegner sig de klassiske lægefaglige færdigheder. En kompetence er her, at lægen skal ”handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten finde en løsning, patienten kan bruge”.

”Vi nævner ikke patientsikkerhed i studieordningen, men sætter patienten i centrum helt fra starten af uddannelsen. Det er grundlaget for vores studieordning. Derfor beskæftiger vi os også med patientsikkerhed i hele forløbet. Ved den næste revision skriver vi patientsikkerhed ind i studieordningen. Det er noget, vi vil fokusere på,” siger studieleder Jeppe Emmersen, Aalborg Universitet.

Selv om de fire universiteter på hver deres måde og i hvert deres tempo integrerer patientsikkerhed mere og mere i uddannelserne, er der stadig lang vej at gå.

”Uddannelserne er ikke fulgt med behovene. Der er stadig mest fokus på det traditionelt lægefaglige. Det er også særdeles vigtigt, men fokus på patienternes sikkerhed skal ind fra starten af, så det bliver en del af arbejdet som læge eller sygeplejerske, at man hele tiden kvalitetssikrer sit produkt,” siger Lars Engberg fra Danske Patienter.

Forrige artikel Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde Næste artikel Industriel alliance vil gøre op med lakridspibe-syndromet

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Tech-giganternes tid varer ikke evigt

Virksomheder som Google, Amazon og Facebook er blevet så store, at flere demokrater nu foreslår en opsplitning af techgiganterne. Men politikerne glemmer, at virksomheders dominans skifter hele tiden, mener Wall Street Journals Dan Gallagher. Derfor foregår debatten på forkerte præmisser.

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Europa står foran et historisk skæbnevalg

Valget til Europa-Parlamentet 26. maj er det vigtigste nogensinde, fordi EU er under pres både internt og eksternt. Mens Brexit-processen har ført til voldsom kritik af Underhuset i London, har Europa-Parlamentet forvandlet sig fra et Mickey Mouse-Parlament til en central aktør i europæisk politik og en lovgivende forsamling med global rækkevidde.

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Europa-Parlamentets yderfløje vokser

Fløjpartierne med EU-skepsis på plakaten bliver stærkere i Europa-Parlamentet ved det kommende valg. Det kan i yderste konsekvens ramme centrale EU-politikker. Men også den liberale midte kommer til at stå stærkere.

EU er afgørende for danske klimaambitioner

EU er afgørende for danske klimaambitioner

Europa-Parlamentet spiller i en nøglerolle i EU’s kollektive klimapolitik – som også fastlægger Danmarks nationale klimamål. Derfor er grøn omstilling et kerneområde for alle danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Fort Europa er ikke længere et skræmmebillede

Udlændingepolitikken har siden 2015 været det mest eksplosive tema i europæisk politik. EU har gennem aftaler med tredjelande og oprustet grænsekontrol reduceret antallet af illegale indvandrere, men der er fortsat ikke enighed om en fælles asyl- og indvandringspolitik.

Skat får central rolle i EP-valg

Skat får central rolle i EP-valg

Skattepolitikken er det sidste politikområde, hvor medlemslandene har fuld vetoret. Men Europa-Parlamentet har fået en vigtig skattepolitisk rolle – ikke mindst i kraft af konkurrencekommissær Margrethe Vestagers fokus på, hvordan national skattepolitik forvrider konkurrencen i EU.

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Set, læst og hørt: Knud Aarup

Mandag Morgen har bedt Knud Aarup om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet 'Parasitterne' på Aarhus Teater og en bog om en kærlighedshistorie fra Auschwitz.

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

Erhvervslivet og Mette Frederiksen i ny alliance

KOMMENTAR: Danmarks rolle som grøn frontløber er alvorlig truet. Men løsningen ligger måske i et potentielt parløb mellem erhvervslivet og Socialdemokratiet, vurderer Erik Rasmussen på baggrund af en konference, hvor Mette Frederiksen og virksomhederne fandt sammen om klimaet.

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

Et Brexit 'game of chicken': May spiller højt spil hele vejen til Bruxelles

ANALYSE: Det britiske parlaments beslutning om at bede om en udskydelse af landets exit fra EU giver startskuddet til en ny nervekrig, både i Westminster og på et EU-topmøde 21. marts. Trods det ene nederlag efter det andet har Theresa May stadig ikke opgivet at skræmme modstanderne i sit eget parti til at stemme for sin Brexit-aftale.

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark

Virksomheder og myndigheder i Storbritannien og resten af Europa er i fuld gang med at forberede sig på scenariet uden en Brexit-aftale den 29. marts. Et ’no deal’-scenarie byder især på nye toldafgifter, administrative byrder og tvivl om godkendelser.

Nej tak til konkurrerende e-bokse

Nej tak til konkurrerende e-bokse

KOMMENTAR: Staten risikerer at ramme sig selv i nakken på flere måder ved udbud af en digital postløsning. Det er vigtig og velfungerende fælles infrastruktur, der nu sættes i udbud. Og fordi vi alle er medejere af e-Boks gennem statens ejerskab af Post Nord, så vil tab af indtægter til det fælles system i sidste ende koste staten – og dermed skatteyderne – dyrt.

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

Værdier er nu engang det bedste styringsredskab

KOMMENTAR: Det er aldrig nemt at vende sin organisations tænkning på hovedet. I Aarhus Kommune arbejder vi på at vende det hele fra en indefra-og-ud-tankegang til en udefra-og-ind-tankegang. Det kræver tydelige værdier, nye begreber og – naturligvis – reformer.

Bare gå efter manden

Bare gå efter manden

KOMMENTAR: Det personlige og det forretningsmæssige kan ikke skilles ad. For hvem vil følge en retning, der ikke er sat af et rigtigt menneske, en, der både kan tage ansvar for succes og fejltagelser? Dagens ledelsesskribent giver sit bud på, hvordan personligt lederskab kan leves i praksis.

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Karen Hækkerup: Sociale investeringer kan være et columbusæg

Med bred opbakning fra Folketinget skal Den Sociale Investeringsfond fremme investeringer for at undgå anbringelser af børn, forebygge livsstilssygdomme, undgå langtidssygemeldinger og hjælpe børn i familier med misbrug. "Kan ekstern kapital løfte velfærden, vil det være fantastisk," siger fondens formand, den tidligere S-minister, Karen Hækkerup.

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Det offentlige føjer psykologiske tricks til værktøjskassen

Forestillingen om den rationelle borger er på vej ud hos offentlige myndigheder, som i stigende grad anvender adfærdsdesign, også kaldet nudging, til at påvirke vores valg i retning af vores eget eller samfundets bedste. Men grænsen mellem et kærligt puf og manipulation kan være hårfin.

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Sådan spiller nudging på vores irrationelle sider

Adfærdspsykologerne har samlet en værktøjskasse med psykologiske mekanismer, som kan anvendes til at påvirke folks handlinger. Det er virkemidler, der kan have stor indflydelse på, hvilke beslutninger vi tager, uden at vi er klar over det.

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

Virksomheder udnytter din dopaminhungrende hjerne

En gren af adfærdsdesign handler om at skabe vaner hos brugeren. Når det virker, kan det skabe en langt stærkere forbindelse mellem virksomhed og kunde. Men effekten kan også være så stærk, at det nærmer sig afhængighed.

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Set, læst og hørt: Matias Møl Dalsgaard

Mandag Morgen har spurgt GoMore-stifter Matias Møl Dalsgaard om, hvad han har set, læst og hørt for nylig. Han anbefaler den afdøde musiker Jeff Buckley og en bog, der får ham til at mindes en tid, hvor hans liv drejede sig mere om kunst end om business.

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Nyt job: Frands Fischer er Skanderborgs nye borgmester

Da stemmeslugeren Jørgen Gaarde pludselig har valgt at trække sig fra borgmesterposten i Skanderborg, overtager socialdemokraten Frands Fischer snart kæderne. Frands Fischers største udfordring bliver at sikre fortsat vækst i en af landets mest fremgangsrige kommuner.

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Del Mandag Morgen kvit og frit i denne uge

Mandag Morgen er i forårshumør og deler denne uges nummer med alle, der er nysgerrige efter at se, hvad ugebrevet har at byde på. Du er også velkommen til at dele med dit netværk. Hent ugebrevet som PDF her. 

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP anklages for omvendt Robin Hood

ATP-formand erkender udfordringer med fair fordeling af pensionspenge. Pensionsgigantens modeller tilgodeser nemlig de længstlevende, og det har de svageste grupper ikke nødvendigvis så megen gavn af, bekræfter Torben M. Andersen. At opdele pensionssparerne i risikogrupper kunne være en løsning, mener eksperter.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

DF og Nye Borgerlige har skabt et politisk parallelsamfund

KOMMENTAR: Konkurrencen med Nye Borgerlige om en endnu strammere udlændingepolitik trækker DF væk fra positionen på midten af dansk politik. Duellen mellem Vermund og Thulesen Dahl torsdag syntes at foregå i sin helt egen politiske parallelverden. En verden langt fra kongemagerpositionen og regeringsmagten.  

Macron træder frem som Europas politiske leder

Macron træder frem som Europas politiske leder

ANALYSE: Statsministeriet var orienteret i forvejen, da Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, mandag aften fremlagde sine ambitiøse visioner for EU-samarbejdet. Udspillet er først og fremmest et oplæg til europaparlamentsvalget 26. maj, hvor Macron vil samarbejde med den liberale gruppe, hvor både Lars Løkke Rasmussen og Margrethe Vestager er forankret.

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

44 procent stemte elektronisk ved Estlands valg

Ved de sidste ti valg i Estland har det været muligt at afgive sin stemme elektronisk fra sin computer. Ved valget i søndags benyttede næsten halvdelen af vælgerne sig af muligheden.

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

En tidlig indsats er måske ikke altid det bedste

KOMMENTAR: Med inspiration fra den såkaldte Heckman-kurve er der bred enighed om, at jo tidligere i livet sociale indsatser sker, jo bedre. Det har haft stor indflydelse på dansk velfærdspolitik. Men resultaterne af en empirisk efterprøvning foretaget af to newzealandske forskere stemmer ikke overens med Heckman-kurven. Langtfra.

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

USA's politiske komet har en radikal grøn plan

Moderate miljøorganisationer og demokratiske seniorpolitikere lægger luft til den plan for USA's grønne omstilling, The Green New Deal, som den nye unge stjerne i amerikansk politik, demokraten Alexandria Ocasio-Cortez, netop har fremlagt.

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Folketingsvalget 2019: En kaotisk omgang alle mod alle

Med syv partiledere i blå blok og fem i rød har danskerne udsigt til en af de mest kaotiske valgkampe i nyere tid. Det gør det svært for Lars Løkke og Mette Frederiksen at udstede konkrete løfter. Mandag Morgens analyse baseret på samtaler med centrale politikere og embedsfolk viser store forskelle mellem S og V på otte konkrete områder. Et centralt spørgsmål kan afgøre valget.

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

8 områder der skiller Socialdemokratiet og Venstre

Det kan nogle gange virke, som om man skal have luppen frem for at se forskellen på Socialdemokratiets og Venstres politik. Men Mandag Morgens gennemgang viser, at Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen på otte afgørende politikområder anviser to meget forskellige veje for Danmark. Se forskellene her.

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Set, læst og hørt: Lasse Rich Henningsen

Mandag Morgen har bedt Årets Leder 2018 Lasse Rich Henningsen om tre kulturanbefalinger. Han nævner blandt andet en fem år gammel Oscartale, der har gjort stort indtryk på ham.

Pas på den neutrale embedsmand

Pas på den neutrale embedsmand

KOMMENTAR: Forundersøgelser før en undersøgelseskommission kan være en god ting. Vel at mærke med en neutral, ekstern udspørger. Vi skal holde fast i, at ansvaret er ministerens og den neutrale embedsmand handler på ministerens ansvar.