Lægeuddannelser glemmer patienternes sikkerhed

Trods mere end 10 års fokus på patienternes sikkerhed er området stort set fraværende på de danske lægeuddannelser.

På tre af Danmarks fire lægeuddannelser er patientsikkerhed slet ikke omtalt i studieordningen. Og på den sidste, lægeuddannelsen på Aarhus Universitet, er patientsikkerheden begrænset til et obligatorisk 7-timers-kursus i patientsikkerhed og undervisning i at skrive en ”patientsikker recept”.

Patienter, sygehusejerne i Danske Regioner og de lægestuderende kritiserer nu universiteterne for at nedprioritere området.

”Får man først en dårlig vane, så er det svært at aflære den igen. Derfor skal studerende tidligt i deres forløb have en bevidsthed om, at utilsigtede hændelser kan have meget store konsekvenser for patienterne,” siger Maj Fjordside, formand for Studerende For Sikre Patienter – et netværk af studerende fra en række, forskellige uddannelser.

Samme melding kommer fra patienterne: ”Patientsikkerhed skal ikke bare være noget, man kan tænke på, men noget man skal tænke på som læge,” siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Regionerne frygter, at fremtidens læger kommer til at mangle nogle af de kompetencer, der er nødvendige for at matche et moderne sundhedsvæsens behov.

”Patientsikkerhed skal være en rød tråd i alt det, læger beskæftiger sig med. Det skal være et gennemgående aspekt. Det er det ikke i tilstrækkelig grad lige nu,” siger Thomas Ibsen Jensen, konstitueret kontorchef for Danske Regioners Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik.

Regionerne har vedtaget en uddannelsespolitisk målsætning om, at lægestudiet skal have et stærkere fokus på patientsikkerhed og patientens oplevelser.

Sygehuse udskriver patienter hurtigere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/17cfb-jre_figur02_for-mange-kokke.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5bf3c-jre_figur02_for-mange-kokke.png | Forstør   Luk

Jo flere afdelinger der bidrager til behandlingen af en kræftpatient, desto flere fejl oplever patienten. Mere end halvdelen af patienterne oplever fejl, hvis der er mere end 5 afdelinger involveret.

Kilde: Landsdækkende undersøgelse af patienters tilfredshed (LUP) 2004 og 2012. [/graph]

Nye behandlinger, nye kompetencer

Den typiske patient ligger i dag betydelig kortere tid på hospitalet end for bare 8 år siden. I 2004 blev hver fjerde patient udskrevet efter 1-2 dage – i dag er det næsten hver anden. Se figur 1. Fra at stå for behandlingen fra start til slut er sygehusene blevet ét led i kæden, hvor en stigende del af behandlingen sker i samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, kommunale plejecentre m.v.

Samtidig bliver sygehusene stadig mere specialiserede, så patienter oftere overflyttes mellem sygehuse eller afdelinger. Sat på spidsen flytter behandlingen fra den enkelte afdeling eller institution til et netværk, hvor mange aktører bidrager.

Det øger kravene til lægerne. De skal ikke bare kunne diagnosticere og behandle en patient, men også samarbejde med andre læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

”Når de studerende er færdige, skal de se sig som en del af et team og behandle patienter i samarbejde med andre. Det er ikke nok at have sin traditionelle lægefaglighed på plads,” siger overlæge Annemarie Hellebek, chef for Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden.

”Universiteterne fokuserer på de klassiske medicinske kompetencer, når de uddanner læger. Det er meget vigtigt. Men læger skal i stigende grad samarbejde i team og også arbejde sammen med kollegaer ansat helt andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor skal læger lære, hvordan man arbejder i team og kommunikerer med hinanden, så fejl undgås,” siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Henriette Lipczak.

Dette er særlig vigtigt, fordi undersøgelser viser, at risikoen for fejl stiger, hver eneste gang en patient møder en ny læge, sygeplejerske eller en anden af sundhedsvæsenets eksperter. Se figur 2.

[graph title="For mange kokke ..." class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N=2087., Kilde: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2011. 

”Patientsikkerhed handler om kultur og om, hvordan folk tænker i arbejdssituationen. Den kultur dannes i høj grad på uddannelserne. Også derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på patientsikkerhed på uddannelserne. Det vil også give patientsikkerheden et blåt stempel,” siger Lars Engberg.

Selv om Aarhus Universitet som det eneste af de fire universiteter nævner patientsikkerhed i studieordningen, erkender Berit Eika, prodekan for Health på Aarhus Universitet, at der er behov for ekstra fokus på patientsikkerhed under uddannelsen af de kommende læger.

”Vi skal være helt klar over, hvordan vi behandler patienter i et kompliceret samspil mellem mange parter og faggrupper. Vi er på vej med ny undervisning, der sætter fokus på patientsikkerhed, men det er helt andre tilgange til uddannelse, end vi traditionelt har fokuseret på,” siger hun.

Efteruddannelse i patientsikkerhed

Det er ikke kun på de medicinske kandidatuddannelser, at der er behov for mere fokus på patientsikkerhed. Det gælder også speciale- og efteruddannelser, f.eks. for de læger, sygeplejersker og andre professionelle, der står for strålebehandlingen af kræftpatienter.

”Vi kan målrette strålerne og på den måde ramme meget mere præcist end før. Men samtidig sker mere af behandlingen på avanceret udstyr styret af computere, og det betyder, at vi arbejder på en helt anden måde med vore patienter,” siger Harald Spejlborg, hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospital og medforfatter til rapporten ”Patientsikkerhed i kræftforløb”, der anbefaler, at patientsikkerhed indarbejdes i efteruddannelsen.

Mandag Morgen udgav i oktober et "anklageskrift" om manglende patientsikkerhed, udarbejdet af adm. direktør og grundlægger, Erik Rasmussen. Læs det online eller download som PDF.

Når mere og mere af behandlingen sker ved hjælp af computere, kan lægen, hospitalsfysikeren og de andre specialister ikke længere rent fysisk se, hvad der sker under selve behandlingen.

”Udviklingen medfører åbenlyse fordele for patienterne, men vi skal indbygge kontrolmekanismer i hver enkelt delproces for at sikre, at der ikke opstår fejl,” siger han.

Han taler om at lære ”proaktiv” risikostyring fra f.eks. flyindustrien, hvor piloter går deres instrumenter igennem efter en omfattende tjekliste, før de flyver.

”I dag er patientsikkerhed alt for reaktiv: Vi indrapporterer fejl eller utilsigtede hændelser, når de sker, analyserer dem og finder derefter ud af, hvordan vi kan forbedre vores praksis. Vi skal være meget mere proaktive i den måde, vi arbejder på,” siger Harald Spejlborg.

Tradition forpligter – for meget

Et blik på de fire studieordninger viser, hvordan de studerende i dag opbygger viden om en række sygdomme og specialer. Men at tilrettelægge en behandling, der er så sikker som muligt for patienterne, kræver også tværgående viden og kompetencer.

”Vi skal tilføje nye dimensioner i uddannelserne, og det er svært, når man har mange års tradition for, hvad der forskes i, og ikke mindst hvordan man forsker,” siger Birgit Viskum, overlæge på Kvalitetsafdelingen ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og formand for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet.

Hun peger på, at der f.eks. mangler viden om, hvad der skal til for at sætte patientsikkerhed i højsædet på de enkelte arbejdssteder i sundhedsvæsenet. Her kommer de velafprøvede metoder fra klinisk forskning i f.eks. nye lægemidler ifølge Birgit Viskum til kort. Der er ganske enkelt brug for andre metoder for at forstå, hvorfor læger på nogle hospitaler reducerer dødeligheden og antallet af komplikationer ved at følge internationalt anerkendte retningslinjer for ”Sikker kirurgi”, mens andre ikke opnår de samme resultater.

“Vi skal vide mere om, hvordan man optager ny viden på de enkelte afdelinger. Hvis ikke man kan få den nye viden til at fungere i en lokal sammenhæng, så hjælper det jo ikke så meget,” siger hun.

Her hjælper universiteterne ikke meget. Meget få universitetsforskere beskæftiger sig i dag med patientsikkerhed.

”Patientsikkerhed er ikke noget særlig højt profileret område. Det kunne være rart med et stærkere akademisk miljø, så patientsikkerhed bliver en disciplin på universiteterne,” siger professor Jørgen Olsen, studieleder for medicin på Københavns Universitet.

Gryende fokus på patientsikkerhed

Når sygeplejersker begynder deres uddannelse, kan de slå kravene til en færdiguddannet sygeplejerske op i en bekendtgørelse fra Uddannelsesministeriet og se, at varetagelse af patienters sikkerhed er en af de kompetencer, de skal erhverve i løbet af deres uddannelse.

Når det gælder lægeuddannelserne, er det derimod de fire universiteter selv, der definerer, hvordan netop deres studerende skal erhverve de nødvendige færdigheder.

Resultatet er fire meget forskellige studieordninger, hvor patientsikkerhed fylder meget lidt – selv om det i praksis kan indgå som et element i forskellige dele af uddannelsen.

Københavns Universitet er netop nu ved at revidere sin studieordning.

”Der er stigende fokus på patienternes sikkerhed, og derfor optrapper vi undervisningen i patientsikkerhed i den nye studieordning, der er på vej. Vi opgraderer og profilerer os mere på det faglige om patientsikkerhed,” siger Jørgen Olsen.

Den nye studieordning indebærer bl.a., at det bliver obligatorisk for de studerende at deltage i kurser om patientsikkerhed, herunder praktiske kurser, der træner de studerende i at samarbejde med f.eks. sygeplejersker i den akutte behandlingssituation. Studieordningen træder i kraft i 2015.

På Aarhus Universitet siger Berit Eika, at uddannelserne i stigende grad må have fokus på de kompetencer, der efterspørges fra et stadig mere netværkende sundhedsvæsen.

”Vi kommer til at træne studerende mere i samarbejde med andre faggrupper, så der sker færre fejl i overgange mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Lige nu følger vores studerende f.eks. patienter fra sygehuse ud til kommunerne for at få en forståelse af patientens samlede forløb,” siger Berit Eika.

På Syddansk Universitet bygger man, i modsætning til Aarhus og København, lægeuddannelsen meget tydeligt op omkring de behov, patienterne oftest møder op med hos deres læge eller på et sygehus. En overskrift er f.eks. ”patienten med ondt i maven”.

”Patientsikkerhed er ikke en overskrift i studieordningen hos os, men vi underviser de studerende i patientsikkerhed i en række sidefag. Sker der f.eks. et hjertestop, skal du kunne kommunikere og samarbejde med sygeplejersker og andre kollegaer med en anden faglig baggrund,” siger vicestudieleder ved lægeuddannelsen på Syddansk Universitet, Bjarne Dahler-Eriksen.

Han forventer ikke en revision af den eksisterende studieordning, men tror på, at patientsikkerhed i stigende grad bliver inddraget i den praktiske træning, der er en del af uddannelsen til læge.

Patienten i centrum

Den meget nye lægeuddannelse på Aalborg Universitet skiller sig ud fra de tre andre med en studieordning, der tydeliggør, at et mål med uddannelsen er, at læger hele tiden sætter patienten og patientens behov i centrum.

Ud fra det grundlag lærer de studerende om de forskellige sygdomme og tilegner sig de klassiske lægefaglige færdigheder. En kompetence er her, at lægen skal ”handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten finde en løsning, patienten kan bruge”.

”Vi nævner ikke patientsikkerhed i studieordningen, men sætter patienten i centrum helt fra starten af uddannelsen. Det er grundlaget for vores studieordning. Derfor beskæftiger vi os også med patientsikkerhed i hele forløbet. Ved den næste revision skriver vi patientsikkerhed ind i studieordningen. Det er noget, vi vil fokusere på,” siger studieleder Jeppe Emmersen, Aalborg Universitet.

Selv om de fire universiteter på hver deres måde og i hvert deres tempo integrerer patientsikkerhed mere og mere i uddannelserne, er der stadig lang vej at gå.

”Uddannelserne er ikke fulgt med behovene. Der er stadig mest fokus på det traditionelt lægefaglige. Det er også særdeles vigtigt, men fokus på patienternes sikkerhed skal ind fra starten af, så det bliver en del af arbejdet som læge eller sygeplejerske, at man hele tiden kvalitetssikrer sit produkt,” siger Lars Engberg fra Danske Patienter.

Forrige artikel Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde Næste artikel Industriel alliance vil gøre op med lakridspibe-syndromet