Lægeuddannelser glemmer patienternes sikkerhed

Trods mere end 10 års fokus på patienternes sikkerhed er området stort set fraværende på de danske lægeuddannelser.

På tre af Danmarks fire lægeuddannelser er patientsikkerhed slet ikke omtalt i studieordningen. Og på den sidste, lægeuddannelsen på Aarhus Universitet, er patientsikkerheden begrænset til et obligatorisk 7-timers-kursus i patientsikkerhed og undervisning i at skrive en ”patientsikker recept”.

Patienter, sygehusejerne i Danske Regioner og de lægestuderende kritiserer nu universiteterne for at nedprioritere området.

”Får man først en dårlig vane, så er det svært at aflære den igen. Derfor skal studerende tidligt i deres forløb have en bevidsthed om, at utilsigtede hændelser kan have meget store konsekvenser for patienterne,” siger Maj Fjordside, formand for Studerende For Sikre Patienter – et netværk af studerende fra en række, forskellige uddannelser.

Samme melding kommer fra patienterne: ”Patientsikkerhed skal ikke bare være noget, man kan tænke på, men noget man skal tænke på som læge,” siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Regionerne frygter, at fremtidens læger kommer til at mangle nogle af de kompetencer, der er nødvendige for at matche et moderne sundhedsvæsens behov.

”Patientsikkerhed skal være en rød tråd i alt det, læger beskæftiger sig med. Det skal være et gennemgående aspekt. Det er det ikke i tilstrækkelig grad lige nu,” siger Thomas Ibsen Jensen, konstitueret kontorchef for Danske Regioners Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik.

Regionerne har vedtaget en uddannelsespolitisk målsætning om, at lægestudiet skal have et stærkere fokus på patientsikkerhed og patientens oplevelser.

Sygehuse udskriver patienter hurtigere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/17cfb-jre_figur02_for-mange-kokke.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5bf3c-jre_figur02_for-mange-kokke.png | Forstør   Luk

Jo flere afdelinger der bidrager til behandlingen af en kræftpatient, desto flere fejl oplever patienten. Mere end halvdelen af patienterne oplever fejl, hvis der er mere end 5 afdelinger involveret.

Kilde: Landsdækkende undersøgelse af patienters tilfredshed (LUP) 2004 og 2012. [/graph]

Nye behandlinger, nye kompetencer

Den typiske patient ligger i dag betydelig kortere tid på hospitalet end for bare 8 år siden. I 2004 blev hver fjerde patient udskrevet efter 1-2 dage – i dag er det næsten hver anden. Se figur 1. Fra at stå for behandlingen fra start til slut er sygehusene blevet ét led i kæden, hvor en stigende del af behandlingen sker i samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, kommunale plejecentre m.v.

Samtidig bliver sygehusene stadig mere specialiserede, så patienter oftere overflyttes mellem sygehuse eller afdelinger. Sat på spidsen flytter behandlingen fra den enkelte afdeling eller institution til et netværk, hvor mange aktører bidrager.

Det øger kravene til lægerne. De skal ikke bare kunne diagnosticere og behandle en patient, men også samarbejde med andre læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

”Når de studerende er færdige, skal de se sig som en del af et team og behandle patienter i samarbejde med andre. Det er ikke nok at have sin traditionelle lægefaglighed på plads,” siger overlæge Annemarie Hellebek, chef for Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden.

”Universiteterne fokuserer på de klassiske medicinske kompetencer, når de uddanner læger. Det er meget vigtigt. Men læger skal i stigende grad samarbejde i team og også arbejde sammen med kollegaer ansat helt andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor skal læger lære, hvordan man arbejder i team og kommunikerer med hinanden, så fejl undgås,” siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Henriette Lipczak.

Dette er særlig vigtigt, fordi undersøgelser viser, at risikoen for fejl stiger, hver eneste gang en patient møder en ny læge, sygeplejerske eller en anden af sundhedsvæsenets eksperter. Se figur 2.

[graph title="For mange kokke ..." class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N=2087., Kilde: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2011. 

”Patientsikkerhed handler om kultur og om, hvordan folk tænker i arbejdssituationen. Den kultur dannes i høj grad på uddannelserne. Også derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på patientsikkerhed på uddannelserne. Det vil også give patientsikkerheden et blåt stempel,” siger Lars Engberg.

Selv om Aarhus Universitet som det eneste af de fire universiteter nævner patientsikkerhed i studieordningen, erkender Berit Eika, prodekan for Health på Aarhus Universitet, at der er behov for ekstra fokus på patientsikkerhed under uddannelsen af de kommende læger.

”Vi skal være helt klar over, hvordan vi behandler patienter i et kompliceret samspil mellem mange parter og faggrupper. Vi er på vej med ny undervisning, der sætter fokus på patientsikkerhed, men det er helt andre tilgange til uddannelse, end vi traditionelt har fokuseret på,” siger hun.

Efteruddannelse i patientsikkerhed

Det er ikke kun på de medicinske kandidatuddannelser, at der er behov for mere fokus på patientsikkerhed. Det gælder også speciale- og efteruddannelser, f.eks. for de læger, sygeplejersker og andre professionelle, der står for strålebehandlingen af kræftpatienter.

”Vi kan målrette strålerne og på den måde ramme meget mere præcist end før. Men samtidig sker mere af behandlingen på avanceret udstyr styret af computere, og det betyder, at vi arbejder på en helt anden måde med vore patienter,” siger Harald Spejlborg, hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospital og medforfatter til rapporten ”Patientsikkerhed i kræftforløb”, der anbefaler, at patientsikkerhed indarbejdes i efteruddannelsen.

Mandag Morgen udgav i oktober et "anklageskrift" om manglende patientsikkerhed, udarbejdet af adm. direktør og grundlægger, Erik Rasmussen. Læs det online eller download som PDF.

Når mere og mere af behandlingen sker ved hjælp af computere, kan lægen, hospitalsfysikeren og de andre specialister ikke længere rent fysisk se, hvad der sker under selve behandlingen.

”Udviklingen medfører åbenlyse fordele for patienterne, men vi skal indbygge kontrolmekanismer i hver enkelt delproces for at sikre, at der ikke opstår fejl,” siger han.

Han taler om at lære ”proaktiv” risikostyring fra f.eks. flyindustrien, hvor piloter går deres instrumenter igennem efter en omfattende tjekliste, før de flyver.

”I dag er patientsikkerhed alt for reaktiv: Vi indrapporterer fejl eller utilsigtede hændelser, når de sker, analyserer dem og finder derefter ud af, hvordan vi kan forbedre vores praksis. Vi skal være meget mere proaktive i den måde, vi arbejder på,” siger Harald Spejlborg.

Tradition forpligter – for meget

Et blik på de fire studieordninger viser, hvordan de studerende i dag opbygger viden om en række sygdomme og specialer. Men at tilrettelægge en behandling, der er så sikker som muligt for patienterne, kræver også tværgående viden og kompetencer.

”Vi skal tilføje nye dimensioner i uddannelserne, og det er svært, når man har mange års tradition for, hvad der forskes i, og ikke mindst hvordan man forsker,” siger Birgit Viskum, overlæge på Kvalitetsafdelingen ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og formand for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet.

Hun peger på, at der f.eks. mangler viden om, hvad der skal til for at sætte patientsikkerhed i højsædet på de enkelte arbejdssteder i sundhedsvæsenet. Her kommer de velafprøvede metoder fra klinisk forskning i f.eks. nye lægemidler ifølge Birgit Viskum til kort. Der er ganske enkelt brug for andre metoder for at forstå, hvorfor læger på nogle hospitaler reducerer dødeligheden og antallet af komplikationer ved at følge internationalt anerkendte retningslinjer for ”Sikker kirurgi”, mens andre ikke opnår de samme resultater.

“Vi skal vide mere om, hvordan man optager ny viden på de enkelte afdelinger. Hvis ikke man kan få den nye viden til at fungere i en lokal sammenhæng, så hjælper det jo ikke så meget,” siger hun.

Her hjælper universiteterne ikke meget. Meget få universitetsforskere beskæftiger sig i dag med patientsikkerhed.

”Patientsikkerhed er ikke noget særlig højt profileret område. Det kunne være rart med et stærkere akademisk miljø, så patientsikkerhed bliver en disciplin på universiteterne,” siger professor Jørgen Olsen, studieleder for medicin på Københavns Universitet.

Gryende fokus på patientsikkerhed

Når sygeplejersker begynder deres uddannelse, kan de slå kravene til en færdiguddannet sygeplejerske op i en bekendtgørelse fra Uddannelsesministeriet og se, at varetagelse af patienters sikkerhed er en af de kompetencer, de skal erhverve i løbet af deres uddannelse.

Når det gælder lægeuddannelserne, er det derimod de fire universiteter selv, der definerer, hvordan netop deres studerende skal erhverve de nødvendige færdigheder.

Resultatet er fire meget forskellige studieordninger, hvor patientsikkerhed fylder meget lidt – selv om det i praksis kan indgå som et element i forskellige dele af uddannelsen.

Københavns Universitet er netop nu ved at revidere sin studieordning.

”Der er stigende fokus på patienternes sikkerhed, og derfor optrapper vi undervisningen i patientsikkerhed i den nye studieordning, der er på vej. Vi opgraderer og profilerer os mere på det faglige om patientsikkerhed,” siger Jørgen Olsen.

Den nye studieordning indebærer bl.a., at det bliver obligatorisk for de studerende at deltage i kurser om patientsikkerhed, herunder praktiske kurser, der træner de studerende i at samarbejde med f.eks. sygeplejersker i den akutte behandlingssituation. Studieordningen træder i kraft i 2015.

På Aarhus Universitet siger Berit Eika, at uddannelserne i stigende grad må have fokus på de kompetencer, der efterspørges fra et stadig mere netværkende sundhedsvæsen.

”Vi kommer til at træne studerende mere i samarbejde med andre faggrupper, så der sker færre fejl i overgange mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Lige nu følger vores studerende f.eks. patienter fra sygehuse ud til kommunerne for at få en forståelse af patientens samlede forløb,” siger Berit Eika.

På Syddansk Universitet bygger man, i modsætning til Aarhus og København, lægeuddannelsen meget tydeligt op omkring de behov, patienterne oftest møder op med hos deres læge eller på et sygehus. En overskrift er f.eks. ”patienten med ondt i maven”.

”Patientsikkerhed er ikke en overskrift i studieordningen hos os, men vi underviser de studerende i patientsikkerhed i en række sidefag. Sker der f.eks. et hjertestop, skal du kunne kommunikere og samarbejde med sygeplejersker og andre kollegaer med en anden faglig baggrund,” siger vicestudieleder ved lægeuddannelsen på Syddansk Universitet, Bjarne Dahler-Eriksen.

Han forventer ikke en revision af den eksisterende studieordning, men tror på, at patientsikkerhed i stigende grad bliver inddraget i den praktiske træning, der er en del af uddannelsen til læge.

Patienten i centrum

Den meget nye lægeuddannelse på Aalborg Universitet skiller sig ud fra de tre andre med en studieordning, der tydeliggør, at et mål med uddannelsen er, at læger hele tiden sætter patienten og patientens behov i centrum.

Ud fra det grundlag lærer de studerende om de forskellige sygdomme og tilegner sig de klassiske lægefaglige færdigheder. En kompetence er her, at lægen skal ”handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten finde en løsning, patienten kan bruge”.

”Vi nævner ikke patientsikkerhed i studieordningen, men sætter patienten i centrum helt fra starten af uddannelsen. Det er grundlaget for vores studieordning. Derfor beskæftiger vi os også med patientsikkerhed i hele forløbet. Ved den næste revision skriver vi patientsikkerhed ind i studieordningen. Det er noget, vi vil fokusere på,” siger studieleder Jeppe Emmersen, Aalborg Universitet.

Selv om de fire universiteter på hver deres måde og i hvert deres tempo integrerer patientsikkerhed mere og mere i uddannelserne, er der stadig lang vej at gå.

”Uddannelserne er ikke fulgt med behovene. Der er stadig mest fokus på det traditionelt lægefaglige. Det er også særdeles vigtigt, men fokus på patienternes sikkerhed skal ind fra starten af, så det bliver en del af arbejdet som læge eller sygeplejerske, at man hele tiden kvalitetssikrer sit produkt,” siger Lars Engberg fra Danske Patienter.

Forrige artikel Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde Næste artikel Industriel alliance vil gøre op med lakridspibe-syndromet
Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

De sociale medier fungerede igen som hadmaskiner

DIGITAL OMSTILLING Facebook og Twitter brugte mange kræfter på at optræde ansvarligt på valgnatten og i det efterfølgende kaos. Men deres underliggende maskiner er ikke ændret – de fremmer polarisering og udfordrer demokratierne i USA og andre lande.

Stresstest af det amerikanske demokrati

Stresstest af det amerikanske demokrati

POLITIK OG VELFÆRD Amerikanerne er normalt overordentligt stolte af deres demokrati. Den forløbne valgkamp 2020 har på mange måder været en prøvelse. Denne gang ikke på grund af udenlandsk indblanding i valget, men på grund af en dyb national splittelse.

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

Set, læst og hørt: Tine Kaspersen

KULTURANBEFALING Rapperen Tessa gør Hortens nye direktør håbefuld på ungdommens vegne, og så giver McKinsey-podcast indblik i problematikker, som ligger langt fra ens eget skrivebord.

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

Nationalbanken: Banker bør holde øje med klimarisici

ØKONOMI Danske banker bør udvise rettidig omhu og polstre sig til at håndtere klimapolitiske risici, som ikke hidtil har indgået i bankernes risikovægtninger, lyder opfordringen fra Danmark Nationalbank. Banken har offentliggjort sin første klimastresstest af den danske finanssektor. Den viser, at landbruget er et ømt punkt.

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

Løgnefabrikkerne spreder mistro og tvivl gennem nettet

DIGITAL OMSTILLING 'Troll farms', løgnefabrikker, fake news, falske profiler, konspirationsteorier. Internettet har forsynet den demokratiske debat med en voksende mængde nedbrydende elementer. Og der er mere af den slags på vej. 

Grøn energi vinder frem i USA

Grøn energi vinder frem i USA

KOMMENTAR Trump-regeringens agenda har ikke været grøn, men i en føderal stat som USA er det ikke altid centralregeringen i Washington, der har det sidste ord. Hvorvidt USA’s energi skal produceres af kulfyrede kraftværker eller af vindmøller, besluttes af delstaterne, og her er man særligt i det nordøstlige USA gået i en grøn retning, fortæller det danske innovationscenter i Boston