Lægeuddannelser glemmer patienternes sikkerhed

Trods mere end 10 års fokus på patienternes sikkerhed er området stort set fraværende på de danske lægeuddannelser.

På tre af Danmarks fire lægeuddannelser er patientsikkerhed slet ikke omtalt i studieordningen. Og på den sidste, lægeuddannelsen på Aarhus Universitet, er patientsikkerheden begrænset til et obligatorisk 7-timers-kursus i patientsikkerhed og undervisning i at skrive en ”patientsikker recept”.

Patienter, sygehusejerne i Danske Regioner og de lægestuderende kritiserer nu universiteterne for at nedprioritere området.

”Får man først en dårlig vane, så er det svært at aflære den igen. Derfor skal studerende tidligt i deres forløb have en bevidsthed om, at utilsigtede hændelser kan have meget store konsekvenser for patienterne,” siger Maj Fjordside, formand for Studerende For Sikre Patienter – et netværk af studerende fra en række, forskellige uddannelser.

Samme melding kommer fra patienterne: ”Patientsikkerhed skal ikke bare være noget, man kan tænke på, men noget man skal tænke på som læge,” siger Lars Engberg, formand for Danske Patienter.

Regionerne frygter, at fremtidens læger kommer til at mangle nogle af de kompetencer, der er nødvendige for at matche et moderne sundhedsvæsens behov.

”Patientsikkerhed skal være en rød tråd i alt det, læger beskæftiger sig med. Det skal være et gennemgående aspekt. Det er det ikke i tilstrækkelig grad lige nu,” siger Thomas Ibsen Jensen, konstitueret kontorchef for Danske Regioners Center for sundhedspolitik, økonomi og socialpolitik.

Regionerne har vedtaget en uddannelsespolitisk målsætning om, at lægestudiet skal have et stærkere fokus på patientsikkerhed og patientens oplevelser.

Sygehuse udskriver patienter hurtigere" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/17cfb-jre_figur02_for-mange-kokke.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/5bf3c-jre_figur02_for-mange-kokke.png | Forstør   Luk

Jo flere afdelinger der bidrager til behandlingen af en kræftpatient, desto flere fejl oplever patienten. Mere end halvdelen af patienterne oplever fejl, hvis der er mere end 5 afdelinger involveret.

Kilde: Landsdækkende undersøgelse af patienters tilfredshed (LUP) 2004 og 2012. [/graph]

Nye behandlinger, nye kompetencer

Den typiske patient ligger i dag betydelig kortere tid på hospitalet end for bare 8 år siden. I 2004 blev hver fjerde patient udskrevet efter 1-2 dage – i dag er det næsten hver anden. Se figur 1. Fra at stå for behandlingen fra start til slut er sygehusene blevet ét led i kæden, hvor en stigende del af behandlingen sker i samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger, kommunale plejecentre m.v.

Samtidig bliver sygehusene stadig mere specialiserede, så patienter oftere overflyttes mellem sygehuse eller afdelinger. Sat på spidsen flytter behandlingen fra den enkelte afdeling eller institution til et netværk, hvor mange aktører bidrager.

Det øger kravene til lægerne. De skal ikke bare kunne diagnosticere og behandle en patient, men også samarbejde med andre læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale.

”Når de studerende er færdige, skal de se sig som en del af et team og behandle patienter i samarbejde med andre. Det er ikke nok at have sin traditionelle lægefaglighed på plads,” siger overlæge Annemarie Hellebek, chef for Enhed for Patientsikkerhed i Region Hovedstaden.

”Universiteterne fokuserer på de klassiske medicinske kompetencer, når de uddanner læger. Det er meget vigtigt. Men læger skal i stigende grad samarbejde i team og også arbejde sammen med kollegaer ansat helt andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor skal læger lære, hvordan man arbejder i team og kommunikerer med hinanden, så fejl undgås,” siger overlæge i Kræftens Bekæmpelse Henriette Lipczak.

Dette er særlig vigtigt, fordi undersøgelser viser, at risikoen for fejl stiger, hver eneste gang en patient møder en ny læge, sygeplejerske eller en anden af sundhedsvæsenets eksperter. Se figur 2.

[graph title="For mange kokke ..." class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Note: 1 N=2087., Kilde: Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, 2011. 

”Patientsikkerhed handler om kultur og om, hvordan folk tænker i arbejdssituationen. Den kultur dannes i høj grad på uddannelserne. Også derfor er det vigtigt med et stærkt fokus på patientsikkerhed på uddannelserne. Det vil også give patientsikkerheden et blåt stempel,” siger Lars Engberg.

Selv om Aarhus Universitet som det eneste af de fire universiteter nævner patientsikkerhed i studieordningen, erkender Berit Eika, prodekan for Health på Aarhus Universitet, at der er behov for ekstra fokus på patientsikkerhed under uddannelsen af de kommende læger.

”Vi skal være helt klar over, hvordan vi behandler patienter i et kompliceret samspil mellem mange parter og faggrupper. Vi er på vej med ny undervisning, der sætter fokus på patientsikkerhed, men det er helt andre tilgange til uddannelse, end vi traditionelt har fokuseret på,” siger hun.

Efteruddannelse i patientsikkerhed

Det er ikke kun på de medicinske kandidatuddannelser, at der er behov for mere fokus på patientsikkerhed. Det gælder også speciale- og efteruddannelser, f.eks. for de læger, sygeplejersker og andre professionelle, der står for strålebehandlingen af kræftpatienter.

”Vi kan målrette strålerne og på den måde ramme meget mere præcist end før. Men samtidig sker mere af behandlingen på avanceret udstyr styret af computere, og det betyder, at vi arbejder på en helt anden måde med vore patienter,” siger Harald Spejlborg, hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospital og medforfatter til rapporten ”Patientsikkerhed i kræftforløb”, der anbefaler, at patientsikkerhed indarbejdes i efteruddannelsen.

Mandag Morgen udgav i oktober et "anklageskrift" om manglende patientsikkerhed, udarbejdet af adm. direktør og grundlægger, Erik Rasmussen. Læs det online eller download som PDF.

Når mere og mere af behandlingen sker ved hjælp af computere, kan lægen, hospitalsfysikeren og de andre specialister ikke længere rent fysisk se, hvad der sker under selve behandlingen.

”Udviklingen medfører åbenlyse fordele for patienterne, men vi skal indbygge kontrolmekanismer i hver enkelt delproces for at sikre, at der ikke opstår fejl,” siger han.

Han taler om at lære ”proaktiv” risikostyring fra f.eks. flyindustrien, hvor piloter går deres instrumenter igennem efter en omfattende tjekliste, før de flyver.

”I dag er patientsikkerhed alt for reaktiv: Vi indrapporterer fejl eller utilsigtede hændelser, når de sker, analyserer dem og finder derefter ud af, hvordan vi kan forbedre vores praksis. Vi skal være meget mere proaktive i den måde, vi arbejder på,” siger Harald Spejlborg.

Tradition forpligter – for meget

Et blik på de fire studieordninger viser, hvordan de studerende i dag opbygger viden om en række sygdomme og specialer. Men at tilrettelægge en behandling, der er så sikker som muligt for patienterne, kræver også tværgående viden og kompetencer.

”Vi skal tilføje nye dimensioner i uddannelserne, og det er svært, når man har mange års tradition for, hvad der forskes i, og ikke mindst hvordan man forsker,” siger Birgit Viskum, overlæge på Kvalitetsafdelingen ved Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og formand for Forskningsnetværk for Patientsikkerhed og Kvalitet i Sundhedsvæsenet.

Hun peger på, at der f.eks. mangler viden om, hvad der skal til for at sætte patientsikkerhed i højsædet på de enkelte arbejdssteder i sundhedsvæsenet. Her kommer de velafprøvede metoder fra klinisk forskning i f.eks. nye lægemidler ifølge Birgit Viskum til kort. Der er ganske enkelt brug for andre metoder for at forstå, hvorfor læger på nogle hospitaler reducerer dødeligheden og antallet af komplikationer ved at følge internationalt anerkendte retningslinjer for ”Sikker kirurgi”, mens andre ikke opnår de samme resultater.

“Vi skal vide mere om, hvordan man optager ny viden på de enkelte afdelinger. Hvis ikke man kan få den nye viden til at fungere i en lokal sammenhæng, så hjælper det jo ikke så meget,” siger hun.

Her hjælper universiteterne ikke meget. Meget få universitetsforskere beskæftiger sig i dag med patientsikkerhed.

”Patientsikkerhed er ikke noget særlig højt profileret område. Det kunne være rart med et stærkere akademisk miljø, så patientsikkerhed bliver en disciplin på universiteterne,” siger professor Jørgen Olsen, studieleder for medicin på Københavns Universitet.

Gryende fokus på patientsikkerhed

Når sygeplejersker begynder deres uddannelse, kan de slå kravene til en færdiguddannet sygeplejerske op i en bekendtgørelse fra Uddannelsesministeriet og se, at varetagelse af patienters sikkerhed er en af de kompetencer, de skal erhverve i løbet af deres uddannelse.

Når det gælder lægeuddannelserne, er det derimod de fire universiteter selv, der definerer, hvordan netop deres studerende skal erhverve de nødvendige færdigheder.

Resultatet er fire meget forskellige studieordninger, hvor patientsikkerhed fylder meget lidt – selv om det i praksis kan indgå som et element i forskellige dele af uddannelsen.

Københavns Universitet er netop nu ved at revidere sin studieordning.

”Der er stigende fokus på patienternes sikkerhed, og derfor optrapper vi undervisningen i patientsikkerhed i den nye studieordning, der er på vej. Vi opgraderer og profilerer os mere på det faglige om patientsikkerhed,” siger Jørgen Olsen.

Den nye studieordning indebærer bl.a., at det bliver obligatorisk for de studerende at deltage i kurser om patientsikkerhed, herunder praktiske kurser, der træner de studerende i at samarbejde med f.eks. sygeplejersker i den akutte behandlingssituation. Studieordningen træder i kraft i 2015.

På Aarhus Universitet siger Berit Eika, at uddannelserne i stigende grad må have fokus på de kompetencer, der efterspørges fra et stadig mere netværkende sundhedsvæsen.

”Vi kommer til at træne studerende mere i samarbejde med andre faggrupper, så der sker færre fejl i overgange mellem forskellige dele af sundhedsvæsenet. Lige nu følger vores studerende f.eks. patienter fra sygehuse ud til kommunerne for at få en forståelse af patientens samlede forløb,” siger Berit Eika.

På Syddansk Universitet bygger man, i modsætning til Aarhus og København, lægeuddannelsen meget tydeligt op omkring de behov, patienterne oftest møder op med hos deres læge eller på et sygehus. En overskrift er f.eks. ”patienten med ondt i maven”.

”Patientsikkerhed er ikke en overskrift i studieordningen hos os, men vi underviser de studerende i patientsikkerhed i en række sidefag. Sker der f.eks. et hjertestop, skal du kunne kommunikere og samarbejde med sygeplejersker og andre kollegaer med en anden faglig baggrund,” siger vicestudieleder ved lægeuddannelsen på Syddansk Universitet, Bjarne Dahler-Eriksen.

Han forventer ikke en revision af den eksisterende studieordning, men tror på, at patientsikkerhed i stigende grad bliver inddraget i den praktiske træning, der er en del af uddannelsen til læge.

Patienten i centrum

Den meget nye lægeuddannelse på Aalborg Universitet skiller sig ud fra de tre andre med en studieordning, der tydeliggør, at et mål med uddannelsen er, at læger hele tiden sætter patienten og patientens behov i centrum.

Ud fra det grundlag lærer de studerende om de forskellige sygdomme og tilegner sig de klassiske lægefaglige færdigheder. En kompetence er her, at lægen skal ”handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten finde en løsning, patienten kan bruge”.

”Vi nævner ikke patientsikkerhed i studieordningen, men sætter patienten i centrum helt fra starten af uddannelsen. Det er grundlaget for vores studieordning. Derfor beskæftiger vi os også med patientsikkerhed i hele forløbet. Ved den næste revision skriver vi patientsikkerhed ind i studieordningen. Det er noget, vi vil fokusere på,” siger studieleder Jeppe Emmersen, Aalborg Universitet.

Selv om de fire universiteter på hver deres måde og i hvert deres tempo integrerer patientsikkerhed mere og mere i uddannelserne, er der stadig lang vej at gå.

”Uddannelserne er ikke fulgt med behovene. Der er stadig mest fokus på det traditionelt lægefaglige. Det er også særdeles vigtigt, men fokus på patienternes sikkerhed skal ind fra starten af, så det bliver en del af arbejdet som læge eller sygeplejerske, at man hele tiden kvalitetssikrer sit produkt,” siger Lars Engberg fra Danske Patienter.

Forrige artikel Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde Næste artikel Industriel alliance vil gøre op med lakridspibe-syndromet

EU sætter global standard for grønne investeringer

EU sætter global standard for grønne investeringer

FN’s generalsekretær kan åbne klimatopmødet i New York med visheden om, at investorer med 86.000 milliarder dollar mellem hænderne er klar til at investere i grøn omstilling. Nu kommer EU med det centrale regelsæt, der afgør, om en investering er grøn eller brun.

Danmarks vigtigste ægteskab

Danmarks vigtigste ægteskab

Den alliance, der blev indgået på DI's topmøde mellem regeringen og erhvervslivet, kan gøre konferencen til en af de hidtil mest skelsættende og konstruktive begivenheder i klimakampen, vurderer Erik Rasmussen. Men den skaber også meget høje forventninger.

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Nyt Job: Sass bliver lobbyist for kapitalfonde

Det er lidt af et scoop for kapitalfondenes brancheforening, at de nu kan lade sig repræsentere af en tidligere erhvervsminister med et kæmpe politisk netværk og tætte bånd til den siddende regering.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.