I 2022 rykkede klimakrisen for alvor ind i bestyrelseslokalet

Klimaledelse er ikke længere en specialdisciplin men et grundvilkår for danske topledelser og bestyrelser. 

Tanja Nyrup Madsen

Effekterne af en varmere verden viste sig overalt på kloden i året, der gik, og sammen med energikrise og geopolitiske omvæltninger, flyttede det den grønne omstilling ind i de sidste bestyrelseslokaler. Ingen kan længere bilde sig ind, at man kan træffe kompetente strategiske beslutninger som topledelse, uden at forholde sig til den transformation, som klimakrisen fører med sig.

Store virksomheder, der stadig ikke måler og afrapporterer sit aftryk på verden, har fået travlt med at skaffe data i 2022. For i næste årsregnskab skal der, ved siden af de økonomiske opgørelser, ligge en lige så fyldig rapportering om bæredygtighed.

Grønne huller i regnskabet sanktioneres på samme måde som brud på årsregnskabsloven, og det er ikke så få EU-regler, der skal følges. "En regeltsunami," kaldte en ekspert det i Mandag Morgen i en af årets mest læste artikler.

1. Lederskab under ekstreme vilkår: Krig, Corona og klimakrise ændrer virksomheders vilkår for altid 

2022 blev året, hvor det gik op for de fleste virksomheder, at globale kriser er definerende for deres egen eksistens og griber ind i mange af de beslutninger og langtidsplaner, vi troede, vi selv havde magten over. Sammen med forsker-netværket 365 landets bad vi landets fremmeste forskere og eksperter om at hjælpe med at tegne det nye landskab op, som danske ledere skal bevæge sig i. Resultatet blev dette temanummer, skrevet af professorerne selv. 

Foto: Ritzau Scanpix

2. Topchef om bestyrelsens rolle i Cowis grønne turnaround: Jeg kan love dig for, at de ikke har-været medløbere

I slutningen af januar 2022 meldte COWI’s topchef Lars-Peter Søbye ud, at virksomheden vil udfase sine fossile forretninger. I dette interview giver han et indblik i, hvordan det gik til, da han fik bestyrelsens opbakning til at satse hele butikken på grønt. Det var ikke nogen walk in the park, konstaterer han. 

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

3. Nu kommer tsunamien af bæredygtighedskrav

En bølge af nye krav om bæredygtighedsrapportering rammer danske og europæiske virksomheder allerede fra næste regnskabsår, og selv frontløberne får travlt med at rette ind. Det handler om alle bogstaverne i ESG, altså både klima og miljø, det sociale ansvar og ikke mindst G’en: Governance. Temaet her er blevet et goto-opslagsværk for alle de Mandag Morgens læsere, der selv har ansvaret for at dokumentere den grønne omstilling i deres egen organisation.

4. Eksperters klare råd: Kompetencer i grøn omstilling skal ind i bestyrelseslokalet nu

I 2022 blev det endnu sværere for danske virksomheder – både de store, mellemstore og små – at smyge sig uden om spørgsmål om klima og bæredygtighed. Og forude venter skærpede krav fra EU til grøn afrapportering. Alligevel vurderer næsten fire ud af ti virksomhedsledere, at bæredygtighedskriterier ikke behøver at indgå i sammensætningen af virksomhedens bestyrelse. I denne artikel får de tøvende virksomhedsledere læst og påskrevet af bestyrelsesrådgivere. 

 5. Stol ikke på, at klimamålene vil redde verden

Katherine Richardson er en af de mest markante danske forskerstemmer i den globale klimadebat. Sammen med internationale kolleger har hun påvist, at det formentlig allerede er for sent at undgå at ramme flere af de tippingpoints, som Paris-målet ellers skulle hjælpe os med at undgå. Løsningen er ikke at opgive klimamålene, men at lære, at klimakrisen ikke kan løses bid for bid i adskilte siloer eller gennem kompromisser mellem forskellige interessenter. Den kræver hurtig, sammenhængende og kompromisløs handling nu. Kort sagt: Klimalederskab.

Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu