Erfarne eksperter og politikere fra begge fløje ser samme billede: Borgerne oplever et stigende gab mellem de forventninger, de har til velfærdsservice, og den virkelighed, de møder. Samtidig er det sværere og sværere at se, hvordan man skal få pengene til at passe. Det gælder både for sundhedsområdet, psykiatrien og det specialiserede socialområde og for hverdagens børnehaver, skoler og ældrepleje. Kigger man frem i kalenderen vil den demografiske udvikling kun forstærke den tendens. I 2022 konkluderede flere, at effektivisering af den nuværende model ikke vil være nok til at matche udfordringerne. Samtidig viste frikommuneforsøg, at det ikke er så let at tænke velfærden helt forfra. 

En af vores mest læste historier i 2022 er dette bramfrie interview med formanden for Reformkommissionen, Nina Smith, der siger, at velfærdsstaten er sandet til. Den kommer ikke og redder os, når vi bliver syge eller gamle. Det er for dyrt.  Så velfærden skal gentænkes, private og frivillige kræfter skal i spil: “Der er brug for at gøre nogle andre ting,” som hun siger. 


Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Midterregeringens ophavsmand lancerede mange af sine ideer til reformer af det danske velfærdssamfund længe inden valget. Han vil lave en kommunalreform 2.0. Og han mener, at skoler, børnehaver og plejehjem burde være offentlige selskaber, der kan tilbyde tilkøbsydelser. Det er kun blevet mere interessant at læse dette interview med Lars Løkke Rasmussen efter han er trådt ind i regeringen.
 

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
 
Se også figuren her, som viser, hvordan det tager en sosu-assistent 64 klik på en skærm for at sætte en borgers medicin på pause i 14 dage.