Når 2022 slutter, begynder reformerne

Frederiksen, Ellemann og Løkke har fra første dag ladet vælgerne vide, at de skal måle den nye centrum højre regering på evnen til at få gennemført svære og omfattende reformer af velfærdssamfundet. Optrækket til reformstormen kan du læse eller genlæse her. 

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tanja Nyrup Madsen

En af årets mest læste politiske historier i Mandag Morgen var et valgløftetjek af den daværende S-regerings 365 løfter før forrige valg. Da vi gjorde regnebrættet op, havde S næsten fuld plade. Med til den historie hører, at der var flere justeringer end egentlige reformer af velfærdssamfundet på listen. Nu trækker en ny SVM-regering i arbejdstøjet med hele otte reformspor foran sig.

Optrækket til reformstormen kan du læse eller genlæse i artiklerne her, der alle varsler en ny reform-sæson i dansk politik.  

1. Danskerne skal indstille sig på svære reformer 

Da Mette Frederiksen kom til som S-formand, slog hun fast, at de store arbejdsudbudsreformer ikke er "groet i vores have”. Men i løbet af 2022 blev manglen på arbejdskraft et problem i stadig flere brancher, samtidig med at demografien varsler endnu større mangel på hænder forude. Det er en af forklaringerne på, at en ny reformsæson nærmer sig.


Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

2. Otte afgørende temaer i et fornuftsægteskab mellem Frederiksen, Løkke og Ellemann 

På mange måder virkede det lettere surrealistisk, at Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen – arvefjender gennem mange år – gik i forhandlinger om en fælle reformregering. Men så man bort fra personligt nag og koncentrerede sig nøgternt om den politiske fællesmængde, var projektet ikke så umuligt. Sådan lød konklusionen i denne analyse i Mandag Morgen dagen før valget, og som viste sig at ramme ganske tæt på virkeligheden.

3. 10 store udfordringer venter den nye sundhedsminister  

Siden Venstres Sophie Løhde sidst var sundhedsminister er opgavens kompleksitet vokset. Problemerne stikker dybt, og sundhed skal tænkes ind i alle politikker, lyder vurderingen i denne analyse fra Mandag Morgens redaktører for politik og velfærd. Set i det lys kan det blive en fordel, at den nye sundhedsminister også er indenrigsminister og kan hjælpe med at bygge den nødvendige bro mellem den specialiserede indsats på sygehusene og den nære sundhedsindsats og forebyggelsen i kommunerne.  


Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

4. SU-reform kan skaffe milliarder til en ny regering over midten  

Da regeringens reformkommission i foråret foreslog at omlægge SU’en på kandidatuddannelsen fra stipendier til lån, blev idéen straks hældt ned af brættet af S-regeringen. Nu er Socialdemokraterne trådt ind i et regeringssamarbejde med Venstre og Moderaterne, og SU-besparelser er blevet en del af regeringsgrundlaget. Men hvordan kan SU-reformen udformes. Og hvad vil den betyde det for den sociale mobilitet?


Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

5. Sådan er det gået med Mette Frederiksens 365 valgløfter  

Hvis Mette Frederiksen havde en drejebog, da hun trådte til som statsminister i 2019, inkluderede den næppe en global pandemi og en krig i Europa. Trods disse benspænd lykkedes det S-regeringen at føre størstedelen af sine løfter igennem. Det viser Mandag Morgens gennemgang af 365 løfter. I den interaktive grafik kan du selv kan tjekke hver enkelt løfte.

 

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu