I 2022 måtte den vestlige verden gentænke forholdet til Putins Rusland. Invasionen af Ukraine fik årtiers samarbejdspolitik til at fremstå naiv og risikabel for Europas demokratier. Det gælder også her i Danmark, hvor vi nåede at tegne langvarige gaskontrakter og nikke til et gasrør i Østersøen, inden det stod klart, at det europæiske kontinent igen huser en krigsparat autokrat, der målrettet arbejder for at undergrave vores demokrati. Her er fem af de mest læste artikler om vores forhold til Putin: 

1. Putins 'multitool' er lejesoldater med krigserfaring fra Syrien og Afrika

Putins lejesoldater fra den såkaldte  'Wagner-gruppe' blev de første, der rykkede ind i Ukraine, allerede før krigen brød ud. Gruppen opererer over hele verden og kan bedst beskrives som Putins personlige lejehær, der baner vejen for hans geopolitiske interesser over hele kloden. Her er hele den fascinerende historie om, hvem de er, og hvordan de opererer. 

2. En nordisk udvidelse af Nato vil flytte Vestens militære magtbalance

Sverige og Finland læste invasionen af Ukraine som et tegn på, at tiden som neutrale lande mellem fredelige stormagter endegyldigt er forbi. Trods trusler om atomkrig har Nato nu fået en samlet nordisk flanke. Artiklen her udkom få dage før den svenske og finske beslutning om at søge medlemsskab i Nato blev en realitet. Men sådan er det jo - med Mandag Morgen er du altid mindst to skridt foran.  

3. Alt det, vi ikke så 

2022 blev året, der løftede et slør fra vores øje og vise os alt det, vi burde have set klart for længe siden. I analysen her tager vi det pinefulde ridt gennem de højst bimlende alarmklokker: Fra Putins tale på en sikkerhedskonference i München i 2007 over invasionen af Georgien året efter, manipulationerne ved det amerikanske valg og den britiske Brexit-afstemning og invasionen af Krim i 2014. Og så ser vi på den klub af magtfulde autokrater, som Putin har samlet omkring sig - og som i dag betyder, at den russiske leder er meget mindre isoleret, end vi gerne vil tro her i Vesten. 

4. Danmark var nøgleland for Putins gaslobby

Manden, der her har ladet sig fotografere sammen med Gazprom Export, hedder Kurt Bligaard. I dag er han formand for Jyske Bank og medlem af Copenhagen Infrastructure Partners. Men i en årrække var han en af de højst placerede ikke-russere i Gazprom-koncernen og en nøgleperson i forhold til at bygge bro mellem dansk og russisk energipolitik. Artiklen her fortæller hele historien om, hvordan Danmark blev en helt afgørende brik i Vladimir Putins planer om at bruge gas og olie som et magtmiddel overfor sine naboer. 

LÆS OGSÅ, hvor omfattende den russiske gaslobby var i Tyskland

5. Fjernvarmen er Danmarks vigtigste våben i kampen mod russisk gas

I 2022 blev adgangen til gas for alvor storpolitik. I marts, få uger inde i krigen, nedsatte Mandag Morgen en lyntænketank for at udvikle løsninger på en hurtig exit fra den russiske gas. I spidsen for projektet stod Mandag morgens Tænketank og Bjarke Møller, som siden er blevet formand for Rådet for Grøn Omstilling. Kataloget afleverede de til nøglepolitikere i Danmark og EU. Måske er det her, den nye regering har fundet inspirationen til at nedsætte en operationel taskforce, der kan træffe hurtige beslutninger på tværs af sædvanlige faggrænser. Du kan finde alle løsningsforslagene her:

LÆS OGSÅ Løsningsforslagene fra Mandag Morgens lyn-tænketank: Sådan kan Danmark blive uafhængige af Putins gas til næste vinter.