Lars Løkke udsteder garanti mod sygehuslukninger

Statsminister Lars Løkke Rasmussen lover i et stort interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen flere penge til sundhed, øget inddragelse af patienter i beslutningerne og flere hårde prioriteringer med oprettelsen af nyt behandlingsråd. Han freder de 21 akutsygehuse og ændrer sin fortælling af reformens konsekvenser. 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil placere sundhed lige midt i valgkampen med nye milliarder i ekstra bevillinger. 

Han fastholder, at regionernes politiske råd skal fjernes, men vil udbygge pårørende og patienters indflydelse lokalt.

"Vi politikere er borgernes repræsentanter. Men vi har ikke nødvendigvis monopol på at være det," siger statsministeren i et længere interview med Mandag Morgen om sundhedsreformen.

Begyndte med et tweet

Egentlig startede dette interview med et tweet.

Eller egentlig startede det med en forsidehistorie på Mandag Morgen, der irriterede landets statsminister. Her fortalte vi, hvordan Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform ville forværre ulighederne i det danske sundhedsvæsen og lade nogle af de mest pressede sundhedsfællesskaber bære de tungeste byrder. 

Så her kommer det: 15.637 tegn om Løkke, valget og sundhedsreformen.

Mandag Morgen konfronterer i dette interview Løkke med nogle af de mange kritiske anklager, som hans sundhedsreform har affødt fra både eksperter, brugere og de faglige organisationer. De anklager reformen for både at være forhastet, udemokratisk og flytte en større del af magten i sundhedsvæsenet ind i Folketinget.

Hidtil har Løkke talt sin reform op. Den skulle sætte retningen for sundhedsvæsenet de næste ti år. Men i takt med kritikken fra sit eget bagland og de mange anklager om øget centralisering synes han nu at skifte strategi. Nu taler han nærmest reformens betydning ned.

Nyt behandlingsråd

Her løfter han også sløret for sine planer om at etablere et slags behandlingsråd, der skal tage stilling til, om en ny behandling skal tages i brug. Dermed tager han fat om et yderst kontroversielt og følsomt emne, kort før valgkampen går i gang.

Som noget helt nyt giver Løkke giver nu også en garanti for, at han ikke vil lukke et eneste af landets 21 akutsygehuse.

"Når jeg kommer rundt i landet, oplever jeg, at borgerne er bange for, at deres lokale sygehus lukker. Men der er jo ingen af de 21 akutsygehuse, der nu kan lukkes. Jeg kommer til at cementere deres eksistens. For når jeg bygger hele det nære sundhedsvæsen op omkring de 21 sygehuse og laver en politisk struktur, hvor vi vælger nogle borgmestre, udvalgsformænd, læger og andre mennesker ind, får jeg skabt et ambassadørkorps omkring det sygehus. Hvis der sidder nogle folk på et sundhedsministerkontor med nogle tanker om lige at vifte for eksempel Thisted Sygehus væk, vil det aldrig ske," siger Lars Løkke Rasmussen.

Løkkes fredning af landets akutsygehuse står i skærende kontrast til hans første strukturreform. Siden den reform trådte i kraft i 2007, er 18 sygehuse lukket.

Når du siger cementere, lyder det jo nærmest som "Løkke: Garanti mod sygehuslukninger." Er det rigtigt?

"Ja, det er jo evident."

Flere penge til sundhedsvæsenet

Ifølge Finansministeriet vil den demografiske udvikling alene betyde en stigning i sundhedsudgifterne på 12,5 milliarder kroner frem til 2025. Sundhedsreformens Nærhedsfond er på 6 milliarder kroner. Det er vel slet ikke nok?

"I min optik har de 6 milliarder kroner ikke noget som helst med de 12,5 milliarder at gøre. Meget forenklet kan vi tale om en motor og om benzin. De 6 milliarder kroner handler om at fintune sundhedsvæsenets motor, og det demografiske pres handler om benzinen," siger Løkke Rasmussen.

Reformen griber ind i den måde, sundhedsvæsenets motor fungerer på, ved at flytte opgaver fra sygehuse ud til praktiserende læger og kommunale sundhedscentre. Det er denne opgaveglidning, Nærhedsfondens 6 milliarder kroner skal understøtte, forklarer Løkke:

"Vi skal hjælpe kommunerne med at bygge nogle flere sundhedshuse, og vi skal have flere læger i almen praksis, og så skal vi samle flere sundhedsfaglige eksperter under samme tag," siger statsministeren, der erkender, at lige netop denne del af sundhedsreformen også er en "strukturreform".

"Nærhedsfonden skal optimere sundhedsvæsenets maskineri. Oveni bliver den her regering og alle følgende regeringer nødt til år for år for år at sige: Vi skal også finde nogle benzinpenge."

Hvor mange penge taler vi om?

"Den her regering har jo det samme økonomiske råderum, som alle mulige andre har. Men nu har jeg været enten sundhedsminister, finansminister eller statsminister i 14 ud af de seneste 18 år. Og i alle de år har der været en realvækst på 40 procent i udgifterne til sundhed. Hele 48 milliarder ud af det samlede forbrugsløft på 75 milliarder er gået til sundheden. Det har jo ikke noget med virkeligheden at gøre, at vi så i morgen skulle holde op med at gøre det."

Kan du sætte beløb på? Hvad snakker du om i "benzinpenge" til sundhedsmotoren frem til 2025?

"Det kan jeg sige mere om, når valget er udskrevet," siger Løkke Rasmussen.

Fakta

Patienter skal mere med på råd

De tanker om borgerråd og øget borgerinddragelse, som Alternativets Uffe Elbæk er kommet med under forhandlingerne, arbejder I videre med dem?

"Nu er vi jo midt i et forhandlingsforløb. Men vi sidder for øjeblikket og kigger på, hvordan vi kan lave et forstærket borgerelement. Og det sted, hvor jeg synes, behovet er størst, er ude i de 21 sundhedsfællesskaber," siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed bekræfter han, at patienter og pårørende skal inddrages mere i sundhedsvæsenets beslutninger og prioriteringer. Deres erfaringer skal bringes langt mere i spil for at få den mest optimale behandling.

"Vi vil føre patientforeninger direkte ind i de regionale sundhedsforvaltninger og drøfter også, hvordan borgerne på en systematisk måde kan blive inddraget i de 21 sundhedsfællesskaber. Det handler jo ikke om ideologi. Det handler om, at vi skal lytte mere til for eksempel diabetespatienter, om tingene nu fungerer eller ikke fungerer," siger Løkke.

Selv om Alternativet nærmest har fået patent på tanken om øget borgerinddragelse, kan man finde de samme tanker i regeringens eget udspil til en sundhedsreform. Det indeholder nogle løse forslag om borgerpaneler og folkehøringer. Tanken er også, at sundhedsfællesskaberne skal have mulighed for at etablere egentlige brugerudvalg, hvor medlemmerne har erfaring som patient eller pårørende.

"Jeg har været længe nok i gamet til at vide, at teori og virkelighed ikke altid passer sammen. Vi har lavet kræftplaner og troet, at det hele kører i olie. Året efter bliver vi ramt af en kæmpe skandale på Herlev Sygehus, da det, vi havde besluttet, ikke passede med virkeligheden. Derfor er det vigtigt, at vi får virkeligheden med. Det skal vi bruge borgerne og patienterne til," siger Lars Løkke Rasmussen.

Prioritering af behandlinger

Du gav et løfte i valgkampen i 2015 – sammen med Socialdemokratiets daværende formand Helle Thorning-Schmidt – om, at der fremover skulle være råd til al ny dyr medicin. Siden har du været med til at etablere Medicinrådet, som netop skal prioritere al ny dyr medicin. Det laver sundhedsreformen ikke om på. Det lyder som et kæmpe løftebrud?

"Helle og jeg udtrykte en grundholdning, en ambition, som jeg tror, alle mennesker i det her samfund har. Det skal jo ikke være pengene, der ligesom er grænsen, vel? Hvis jeg nu skal være helt ærlig, så havde både Helle og jeg 30 sekunder til at snakke om det her i en tv-duel. Hvordan skulle vi næsten kunne svare anderledes? Bare det mindste forsøg på at nuancere var endt med en diskussion om, at vi bare ville slå patienterne ihjel," siger Løkke Rasmussen.

Nuanceringen kom ikke under valgkampen, men efter valget, hvor et enigt Folketing støttede oprettelsen af Medicinrådet. Det nye råd skal vurdere, om ny medicin også tilfører patienterne klinisk merværdi – eller livskvalitet, for eksempel i form af forlænget liv.

Nu vil Løkke Rasmussen gå et stort skridt videre. Det er ikke bare ny medicin, men også nye behandlinger, der fremover skal prioriteres.

"Der er jo ingen grænser for, hvor mange ressourcer vi kan tilføre sundhedsvæsenet. Tænk, hvis vi sendte et signal til alle i sundhedsvæsenet: Bare gå i gang. Men det går jo ikke," siger Løkke Rasmussen.

Med sit ønske om at diskutere den ømtålelige afvejning mellem økonomi og effekt for patienterne lægger statsministeren sig op ad Etisk Råds anbefalinger. Der skal prioriteres, og det gælder både, når der er tale om ny medicin og om nye typer behandlinger.

Taler du om en slags behandlingsråd ved siden af Medicinrådet?

"Ja, Medicinrådet er løbet i gang, men vi behøver ikke kalde det noget andet. Derfor siger jeg Medicinråd Plus. Vi er nødt til at udstrække den dialog, der er om ny medicin, til også at omfatte nye behandlingsformer. Sådan er virkeligheden, og sådan bliver det nødt til at være."

Efter de samme retningslinjer som Medicinrådet?

"Det tænker jeg, men jeg er ikke nede i detaljerne. Der er nødt til at være sådan et sted, og det er det sagligt rigtige."

I dit regeringsgrundlag, når eller hvis du nu har vundet valget, så kommer behandlingsrådet med?

"Ja, eller Medicinråd Plus. Det er nødt til at være sådan."

Højere afgifter på tobak

Danmark ligger på en 4.-plads i europæisk benchmarking af sundhedsvæsener. Det, som trækker Danmark op, er patientrettigheder. Dem kommer der mange flere af i sundhedsreformen. Det, som trækker os ned, er sygdomsforebyggelse. Det er den borgerrettede forebyggelse og alkoholbehandlingen i kommunerne. Hvorfor skal vi lede længe efter den udfordring i sundhedsreformen?

"Det skal vi heller ikke. Det er jeg 100 procent uenig i. Jeg er slet ikke i tvivl om, at når vi får etableret de 21 sundhedsfællesskaber, trækker det andre ting med. Når nu for eksempel en hjertepatient er blevet opereret, og ansvaret for rehabilitering er flyttet helt ud til, hvor patienten bor, så vil man tale om, at det nok er meget smart, at patienten holder op med at ryge og begynder at dyrke noget motion," siger Lars Løkke Rasmussen.

En ting er forebyggelse i en stor sundhedsreform. En anden ting er konkrete initiativer, der for eksempel skal få folk til at droppe cigaretterne. Her forudser Løkke, at det efter valget vil være nødvendigt at skrue afgifterne op på tobak. 

"Vi skal om på den anden side af valget. Men på det tidspunkt er Folketinget nødt til at træffe nogle beslutninger om for eksempel prissætning på tobak. Det er jo et rent folketingsanliggende. Man kan jo ikke bare beslutte på Læsø eller Langeland at sætte prisen op på tobak. Så der er noget forebyggelse i reformen. Og der er noget forebyggelse fuldstændig ved siden af reformen."

Danmark delt i A- og B-hold

Mandag Morgens analyse af, at sundhedsreformen deler Danmark op i A- og B-hold tager udgangspunkt i de meget store forskelle, der er på borgerens sundhedsprofil. Analysen handlede også om akutsygehusenes størrelser og muskler. Og nogle af de akutsygehuse, som har borgere med de største sundhedsproblemer – Bornholm, Nykøbing Falster og Thisted – er små og har allerede problemer med at bemande vagtplaner. De kan få svært ved at løfte de nye opgaver.

"Min egen læsning – hvis jeg nu skal bruge jeres terminologi – er, at Danmark allerede er delt op i et A- og B-hold. I Allerød er der 9 procent daglige rygere. I Langeland er der 24 procent. I Gentofte er 2,7 procent diabetikere. På Læsø er det 10 procent. Det er jo ikke min sundhedsreform, der laver denne forskel. Dette A og B findes allerede i dag," siger Løkke og fortsætter:

"Derfor skal vi håndtere to forskellige udfordringer på en og samme tid. Og det er det, som gør det så pokkers svært. Sundhedsreform I i 00'erne gik ud på at specialisere og ja, centralisere. For hvis vi ville lave en optimal behandling, kunne vi ikke gøre det på alle sygehusadresser. Alt det er jo nærmest gået i glemmebogen. Men ikke hos mig. Den anden side af mønten er, at kvalitet nogle gange også er lig med nærhed."

Han erkender, at der er meget stor forskel på de enkelte sundhedsfællesskaber i regeringens forslag til reform. Mange af de for eksempel 64.000 borgere i området omkring akutsygehuset i Thisted bliver nødt til at køre til sygehuset i Aalborg for at blive behandlet. En afstand på lidt mere end 90 kilometer. Næsten alle de 458.000 borgere i sundhedsfællesskabet på Fyn kan få det klaret på universitetshospitalet i Odense. Her vil køreturen typisk ligge på mellem 30 og 40 kilometer.

"Det vil være uhyre sjældent, at en borger på Fyn ikke kan få sin behandling inden for den geografi. Så det varierer jo," forklarer Løkke.

Så der er en kombination af, at de mest udsatte akutsygehuse kommer til at trække på kræfterne i det nærmeste universitetssygehus?

"Selvfølgelig gør de det. Men omvendt kommer det jo så også til at cementere, at der jo jo ikke er nogen af de 21 akutsygehuse, der nu kan lukkes."

Reform bygger på usikre tal

Regeringen har et mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 færre indlæggelser i 2025. Men Sundhedsstyrelsen konkluderer i et notat, at der ikke er "foretaget nogen systematisk gennemgang af evidens specifikt med henblik på at estimere potentialet for øget opgaveløsning uden for sygehusene, og der vil formentlig heller ikke være meget solid evidens at basere sig på". Med andre ord bygger jeres mål altså på meget usikre skøn?

"Det er sådan set helt uproblematisk. Tallene fra Sundhedsstyrelsen viser, at der er et potentiale. Og fordi vi ikke på forhånd kan sige med 100 procent sikkerhed, at vi indfrier hele potentialet i 2025, kan det da aldrig blive en undskyldning for, at vi ikke skal forsøge at prøve at gøre det. Spejlbilledet er jo, at hvis vi ikke prøver at indfri det potentiale, så vælter læsset. Så vil mange års fremskridt på sundhedsområdet blive erstattet af tilbageskridt," konkluderer Lars Løkke Rasmussen.

Mere magt til sundhedsministeren

En klog mand sagde engang: "Hvis man forestillede sig, at vi lukkede regionerne og lagde sygehusdriften ind i statsligt regi – med Folketinget på skuldrene af enhver dansk overlæge – vil resultatet ikke blive godt. Vi har behov for det modsatte." Det er dig, der sagde dette i bogen 'I orkanens øje' fra 2010, skrevet af den politiske kommentator Thomas Larsen. Nu lukker I regionerne og lægger sygehusdriften ind i statsligt regi. Dermed sidder Folketinget på skuldrene af enhver overlæge?

"Det mener jeg ikke er rigtigt. Der skal være plads til nuancer. Folketinget kommer ikke til at sidde på skulderen af enhver dansk overlæge. Men Folketinget sidder på skulderen af den til enhver tid siddende sundhedsminister, og det er helt tydeligt, at den til enhver tid siddende sundhedsminister i stadig større omfang må stå på mål for kvaliteten af, hvad der sker derude," siger Lars Løkke Rasmussen.

Siden strukturreformen i 2007 dannede de fem regioner og lagde ansvaret for sygehusdriften her, har Sundhedsstyrelsen og skiftende regeringer indført behandlingsplaner for blandt andet kræft- og hjertepatienter, der bygger på viden og evidens. Det har forbedret behandlingen og markant forøget andelen af patienter, der overlever.

"Vi har gjort det mere evidensbaseret, og vi har givet Sundhedsstyrelsen mere muskelkraft – og det er en balance, fordi der også er en lokal stolthed eller en regional stolthed, og det må man ikke slå ned, fordi det er det, der udvikler. Omvendt er man også nødt til at tøjle det," siger Løkke Rasmussen.

Sundhedsordførere fra de blå partier har krævet et fælles it-system på sygehusene, og det skal være det system, som er i Vestdanmark. Er det ikke bare en forsmag på, at Folketinget vil gribe mere og mere ind?

"Diskussionerne er der, ja. Men det afgørende er, hvor beslutningskraften ligger. Og der er ikke lagt op til, at Folketinget skal beslutte, hvilke it-systemer sygehusene skal have. Det har vi lagt ud til en ny national organisation, Sundhedsvæsen Danmark med hovedsæde i Aarhus. Her får en bestyrelse muskelkraften til at sætte nogle standarder," siger Løkke Rasmussen.

Helt i tråd med Løkke Rasmussens konstatering af den til enhver tid siddende sundhedsministers store rolle udpeges de 11 medlemmer af Sundhedsvæsen Danmarks bestyrelse af sundhedsministeren.

Hastværk med reformen

Eksperter som professor i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen mener, at sundhedsreformen er forhastet. Både læger og sygeplejersker sammenligner reformen med at bygge et fly, mens det flyver. Nu har du siddet som statsminister i snart fire år og fremlægger først forslaget til sundhedsreform meget tæt på et valg. Det hele skal bringes på plads på få måneder. Er det ikke forhastet?

"Nej. Jeg synes, de tager det forkert ned. Jeg er måske selv kommet til at tale reformen op til noget stort og sagde for eksempel, at nu er tiden kommet til fase 2 af strukturreformen. Men det er noget helt andet. Sundhedsreformen er ikke en omkalfatring af det danske sundhedssystem, overhovedet ikke. Det her er at justere indretningen af sundhedsvæsenet," siger Lars Løkke Rasmussen.

Dermed bryder statsministeren med den måde, han selv har lanceret reformen på.

På Folketingets sidste dag før sommeren 2018 sagde han: "For godt et årti siden lavede vi den sidste sundhedsreform. Med frit valg, behandlingsgaranti, supersygehuse. Erstattede amter med regioner. Nu er tiden kommet til den næste."

Et af de helt centrale – og også mest omdiskuterede – elementer i sundhedsreformen er nedlæggelsen af de fem regionsråd. Et skridt, der af kritikere langt ind i Venstres bagland bliver opfattet som et stort og også unødigt skridt til mere centralisering.

Men den del af reformen nedtoner Løkke Rasmussen.

"Jeg synes ikke, reformen er forhastet. Den er lavet enormt nænsomt og med respekt for de strukturer, der er. Som eksempel kan jeg sige, at reformen direkte berører et sted mellem 500 og 800 medarbejdere ud af de her omkring 130.000-140.000, som lige nu arbejder i regioner og på sygehuse. Det er jo ikke voldsomt, vel," siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:

"Det er klart, at hvis det var en reform, hvor jeg sagde, at der slet ikke skulle være et regionalt led, ville det være omkalfatrende, men det gør jeg ikke. Der er ikke noget omkalfatrende i det her."

Tilbage står, at forhandlingerne om sundhedsreformen nu føres mellem de tre regeringspartier og Dansk Folkeparti. Den bliver kun til virkelighed, hvis Lars Løkke Rasmussen og blå blok vinder det kommende valg.

"Jeg er meget tilfreds med den her reform. Det kan godt være, at nogle siger, den er forhastet. Men jeg er totalt overbevist om, at vi gør det rigtige. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er rettidig omhu at gøre et eller andet a la det her. Jeg håber at få lov at eftervise min tro på reformen i praksis," siger Løkke.

,

Forrige artikel Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark Sådan vil et britisk 'no deal'-scenarie se ud for Danmark Næste artikel Skat får central rolle i EP-valg Skat får central rolle i EP-valg
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?