Nyt lederskab med 
Mads Thimmer

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Vi kaster om os med sproglige billeder, der egentlig ikke er så heldige. 

Vi bruger ordet “gazelle” som betegnelse for en særligt livskraftig virksomhed, selvom det mestendels er en truet dyreart, der opbruger al sin energi på en sprint og sagtens kan indhentes af en gående jæger. 

Vi bruger billedet af en glødepære som symbol på innovation, selvom glødepæren kun udnytter tre procent af energien på sit formål, lys, og er ”opfundet” af Edison, der havde en tvivlsom forkærlighed for at stjæle andres idéer, mens han holdt konkurrenter nede med en aggressiv og nidkær patent-beskyttelse. Næppe det signal, vi ønsker at sende med innovations-glødepæren.

På samme måde kan man overveje, om ledere virkelig ved, hvad de ønsker, når de vil “disrupte os selv”. Er de klar til at arbejde med modstridende kulturer i samme organisation og tage hånd om de disruptede medarbejdere, mens disrupterne anspores videre frem? Næppe.

Fra andre ledere lyder det, at “medarbejderne er vores største ressource” – men for en medarbejder lyder det uhyggeligt, fordi “vores” så åbenbart kun er ledernes, og med god afstand til medarbejderne, der tydeligvis er en slags fornybart og forarbejdeligt råstof på linje med andre ressourcer. Mener man virkelig det? Næppe.

Senest har det været højeste mode at imødegå MeToo-udfordringer og grøn omstilling ved at sige “vi skal have ændret på kulturen”, og så er den klaret. Men kulturarbejde svarer i realiteten til at skifte fundamentet på en bygning – en gennemgribende og vedholdende indsats, der ændrer udgangspunktet for alt. Er man klar til det – og handler man derefter? Næppe.

Faget kommunikation har ødelagt meget

Alt for mange tænker ikke dybere over de billeder, metaforer og modeord, de bruger, og overser, at de derved undergraver egen lederrolle ved at fremstå overfladiske og uoprigtige. 

Man vil gerne “det rigtige”, men det rigtige er noget, man gør, så hvis ikke man er parat til at skabe kongruens mellem ord og handling, er man bedre stillet ved helt at tie stille eller være ærlig og sige, at eksempelvis en kulturforandring bliver en kæmpe proces, der vil tage år, men at man nu starter rejsen ved at gøre sådan og sådan.

Det værste, du kan gøre, er tom parafrasering, “vi skal have ændret kulturen”, uden at det følges op med mærkbar handling. Så han man reelt givet afkald på sit ledelsesmandat og har kun titlen tilbage.

Vi roser ofte dem, der er dygtige til at udforme budskaber og arbejde strategisk med dem. Man er en god kommunikator. Men kommunikation har ringe værdi, hvis den ikke følges op med handling.

Sproglig behændighed kan være med til at skabe afstand og puste til mistro, alene fordi der “siges alle de rigtige ting”. Og når den står i kontrast til manglende dybe forståelser bag ordene eller manglende handlinger, bliver kommunikation et fyord for alle andre end dem, der lever af at pakke budskaber ind og ud.

Vil du helst fremstå som en god og fremsynet kommunikator, der siger de rigtige ting uden helt at mene dem eller vide, hvad du taler om – eller som en person, der siger tingene lidt forkert men er troværdig og skaber forbindelser, der fører til handling?

Svaret burde være åbenlyst. En leder bør sigte mere efter den sidste kategori end efter den første. 

Fælderne – og et par gode råd

Hvis du skal arbejde med et handlingsbærende og dybt meningsfyldt sprog, som skaber forbindelse og handling, så samler der sig nogle klare ledetråde.

Vær forsigtig med plusord, buzzwords og standardvendinger. De kan være velmente men er ofte betydningsløse. Vores fascination af nye begreber er overraskende sjældent koblet med dyb forståelse. Vid, at du fremstår som vindbøjtel, hvis du tror, at du med “synergi” kan få besparende sammenlægninger til at lyde lækkert, eller hvis du med “samskabelse” forsøger at give indtryk af bred forankring, mens du reelt træffer alle vigtige beslutninger.

Ord er isbjerge. Vent med at bruge ord, til du har sat dig ind i betydningen af dem. Du har muligvis forstået de øverste otte procent af betydningen, som enhver kan se, men har du også taget højde for de øvrige 92 procent, som gemmer sig under overfladen? Har dit publikum? Vær konsekvent og eksplicit omkring betydningen af dine ord, så alle forstår hele omfanget af det, du siger. Det giver respekt, skaber forbindelse og sikrer korrekt handling.

Brug egne ord. Mange holder sig tilbage fra at opfinde nye ord eller bruge andre betegnelser, fordi der medfølger et forklaringsbehov. Men det kan alligevel være en god idé, især når man reelt forsøger sig med noget nyt. Så er man fri af sprogets historik og de misforståelser, der opstår ved blandede billeder. Bruges “agil” om en udviklermetode for softwarekodning, en ledelsesdisciplin eller en tilstand af evig tilpasning? Måske er “handleklar” eller “forandringsdrevet” bedre i situationen.

Brug ord til at skabe kultur. Hvis du bruger nogle ord igen og igen, så skal det være med vilje og fordi, der ligger en særlig betydning i dem. Hvis du bruger “rytme” i stedet for “proces” eller “rutine”, så er det nok, fordi du mener, at noget skal gøres naturligt uden slavisk at følge en skabelon. Vær ikke bange for at genbruge det samme vigtige ord, indtil du kan se, at de former virkeligheden, og at andre tager dem til sig. Så har du skabt en kultur med dine benævnelser.

Respekter sprogets faglighed og historik. Når du taler om “bæredygtighed”, så skal du vide noget om Brundtland og historikken bag. Bruger du “SDG” eller “verdensmålene”, skal du også kende til kritikken og politiseringen, hvor der eksempelvis ikke kunne samles enighed i FN om at inddrage ytringsfrihed.

Forstå først dig selv. Hvad er det EGENTLIG, du vil sige? Prøv at formulere det først, så hudløst ærligt som muligt. Skriv det ned som dine helt private noter, i egne ord og vendinger. Spørg “hvad mener jeg med det?” to-tre gange ved hvert kernebudskab. Så har du en essens, du kan sætte ord på. Og du vil have skrællet din fascination for nye begreber, vendinger, indforståetheder eller floskler væk. Når dine tanker står lysende klart i dit eget sprog, er du godt på vej mod den personlighed og oprigtighed, som mange vigtige budskaber kræver, for at nogen vil følge dem.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu