Skal man tro Liberal Alliance, er partiets økonomiske politik nu blåstemplet af den socialdemokratiske finansminister. Finansministeriets konsekvensberegninger på LA’s vækstplan er gjort til omdrejningspunkt for en stort anlagt annoncekampagne. Den fastslår, at partiets politik vil øge væksten med 108 milliarder kr. og beskæftigelsen med 124.000 personer – oven i de stigninger, regeringen selv forventer som følge af sin 2020-plan.

Men hvis man spørger den økonomiske sagkundskab – eller nærlæser ministeriets notat – er gevinsterne usikre.

Meget usædvanligt tager embedsmændene en række forbehold for deres konsekvensberegninger af Liberal Alliances forslag. Særlig når det gælder vækst og beskæftigelse, påpeger embedsmændene, at virkningerne er ”behæftet med betydelig usikkerhed”.

Forbeholdet overrasker ikke Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

Beregningerne tager udgangspunkt i en model, der er bedst til det, økonomerne kalder ”marginale ændringer” på enkeltstående områder, og ikke til de store og sammensatte ændringer, Liberal Alliance lægger op til.

Når Finansministeriet vurderer, at Liberal Alliances forslag kan løfte beskæftigelsen med 124.000 personer mere end regeringens, bygger det blandt andet på historiske erfaringer, der viser, at beskæftigelsen over tid følger arbejdsudbuddet. Ifølge Bo Sandemann Rasmussen er den effekt rimelig sikker – over tid.

”Hvis vi kigger langt nok ud i fremtiden, er der en sammenhæng mellem et øget arbejdsudbud og en stigende beskæftigelse. Men det er ikke sikkert, at beskæftigelsen vil være steget med så meget allerede i 2025,” siger han.

Men Anders Samuelsen påpeger, at hvis de mange forslag øger arbejdsudbuddet, uden at beskæftigelsen følger med, kan man jo altid justere planen: ”Hvis vi får 90 mandater, så justerer vi selvfølgelig tingene, så arbejdsudbud og beskæftigelse følger hinanden så parallelt som muligt,” siger Anders Samuelsen.

Velfærd som i 1980’erne

Især Liberal Alliances planer for den offentlige sektor er vidtgående.

Partiet understreger indledningsvis, at der stadig skal være penge til at yde service, når flere danskere bliver ældre. Men bortset fra denne merbevilling må den offentlige sektor se frem til egentlig nulvækst – plus et krav om at øge produktiviteten med 10 pct. frem mod 2025.

”Det er selvfølgelig fair, at man får mere i lettelse, når man betaler rigtig meget i skat. Sådan er det jo, når man letter skatten i procenter,” siger han.

Topskatten, der i dag ligger på 15 pct., skal ifølge Liberal Alliances plan helt væk. En lettelse i bundskatten betyder dog, at selv den fattigste tiendedel af befolkningen får flere penge mellem hænderne. For deres vedkommende kan indkomstfremgangen dog blive ”slugt” af offentlige besparelser. Se figur 4.

Og hvis den offentlige service forringes, har de ikke samme muligheder som de rigeste for at købe sig til private ydelser.

”De rigeste får øget deres mulighed for forbrug og kan kompensere for nedskæringer i den offentlige service. Det kan de fattigste ikke. De vil ikke have råd til at tilkøbe service,” siger Bo Sandemann Rasmussen.

Stop vindmøllerne

To af Liberal Alliances forslag, en afskaffelse af registreringsafgiften på biler og et bortfald af garantipriserne på vindmøllestrøm, har vidtgående konsekvenser på klima- og energiområdet.

Denne del af planen vil ifølge Finansministeriet betyde, at Danmark får svært ved at opfylde regeringens klimamål om at nedbringe den årlige udledning af CO2 fra 60 millioner ton i 2010 til 46 millioner ton i 2020 og, ikke mindst, at fortsætte reduktionen herefter.

Den grønne tænketank Concito har for Mandag Morgen beregnet, at de to forslag tilsammen vil øge udledningen af CO2 med 3,5-4 millioner ton om året.

”I klimaplanen vil regeringen i gennemsnit skære udledningerne med ca. 1,4 millioner ton om året i årene 2010-2020. De to forslag trækker i den anden retning, så det bliver meget, meget vanskeligt at nå klimamålene,” siger Susanne Krawack, der er chefkonsulent i Concito.

Liberal Alliance er det eneste af Folketingets i alt 8 partier, der ikke er med i det energipolitiske forlig fra 2012, der ligger til grund for regeringens klimaplan.

Anders Samuelsen mener ganske enkelt ikke, at det giver mening at reducere udledningen af CO2 i Danmark, og vil gå helt andre veje for at løse klimaproblemet.

”Det nytter ikke noget at stille sig under en paraply, hvis det regner alle andre steder. Der kommer jo det samme vand. Vi kan ikke bruge det til noget, at Danmark går forrest, så længe andre lande bare kan udlede mere CO2 et andet sted,” siger han.

Liberal Alliance vil dog afsætte 800 millioner kr. til forskning i alternative energikilder. De skal dog ikke bruges til at gøre vindmøllerne mere effektive, men f.eks. bidrage til udviklingen af atomkraft i form af Thorium-reaktorer.