Løkkes drøm for Danmark skranter

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin tale på Venstres landsmøde, var det syv år siden, han lancerede sin vision om den danske drøm, med 10 konkrete mål for Danmark frem mod 2020. Men kun få af målene synes i dag at have en realistisk chance for at kunne indfries.

”Vi kommer ingen vegne uden mål. Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på. Vi har brug for noget, der forpligter os.”

- Lars Løkke Rasmussen, Venstres landsmøde, november 2009

Ideen blev født under en flyvetur til Singapore.

Lars Løkke Rasmussen brugte timerne i luften til at forberede sig til et stort klimamøde. Hans embedsmænd havde forsynet ham med en stak korte biografier om nogle af de topledere, han skulle møde. En af dem var USA’s præsident, Barack Obama.

”Hans historie er billedet på den amerikanske drøm,” stod der om Obama. Det satte tankerne i gang hos Løkke. For de fleste mennesker på kloden – uanset om de kommer fra Argentina, Angola eller Albanien – ved, hvad der tales om, når det drejer sig om den amerikanske drøm. Men hvad var egentlig den danske drøm?

Det spørgsmål tænkte Løkke længe over.

Hans svar kom på Venstres landsmøde i november 2009. Her udstak Løkke for første gang sin store vision om den danske drøm. En drøm om lige muligheder for alle. Om tryghed. Og en drøm med 10 konkrete og uhyre ambitiøse mål for Danmark frem mod 2020.

I Løkkes drøm skulle Danmark bl.a. være et af de 10 rigeste lande i verden i 2020. De danske skolebørn skulle være i top-5 internationalt. Mindst ét dansk universitet skulle være i top-10 i Europa. Og danskernes middellevetid skulle være blandt de 10 højeste i verden.

Løkke solgte sin drøm til danskerne som de mål, vi alle skulle holde os for øje, hvis Danmark skulle være i stand til at forsvare sit høje velstands- og velfærdsniveau i en globaliseret verden med stadig hårdere konkurrence. Hans tale kunne næsten minde om Martin Luther Kings ikoniske ”I have a dream”-tale fra 1963, hvor han redegjorde for sine drømme og visioner om fremtidens USA. Kritikerne grinede ad Løkkes luftige visioner. Tilhængerne var begejstrede. Medierne slugte drømmen råt. Og Løkke satte mere kød og blod på de 10 mål, da han i foråret 2010 kom med sit nye regeringsgrundlag.

Men hvordan er det så egentlig gået siden? Er Danmark på vej til at blive det drømmeland, som Løkke håbede på dengang?

Det korte svar er nej.

Kun få af de 10 mål kan siges at være indfriet. Over halvdelen af dem tegner til at blive umulige eller meget svære at indfri. Medierne har for længst glemt alt om Løkkes drøm og de 10 mål. Flere af de målemetoder, som Løkke brugte til at styre efter, er sat i bero. Løkke promoverer heller ikke længere sine 10 mål, men har nu rettet sit fokus på 2025. Men flere af temaerne indgår dog i Løkkes store 2025-plan.

2025-plan modarbejder Løkkes mål

Det er selvfølgelig ikke kun Løkkes ansvar, at hans drøm for Danmark halter. Han overlod mod sin vilje i fire år nøglerne til Statsministeriet til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt, der havde sine egne politiske mål.

Da Løkke holdt sin tale på Venstres landsmøde i 2009, stod han også midt i den værste økonomiske krise i flere årtier. Den satte dybere og mere langvarige spor, end de fleste kunne forudse dengang, og den danske økonomi er først nu tilbage på samme niveau som før krisen.

Men Løkke har i de senere år heller ikke selv gjort meget for at promovere sine mål. Da han gik til valg sidste år, var de 10 konkrete og operationelle mål erstattet af fire ukonkrete pejlemærker om flere i arbejde, færre asylansøgere, bedre kernevelfærd og flere private job. Fire pejlemærker, hvoraf det er svært at være uenig i mindst tre, og som mere anviser en retning end en stor samlende national fortælling.

Med sin 2025-plan har Løkke sat en kurs for Danmark, som har visse fællestræk med hans danske drøm. Planen skal gøre Danmark 65 milliarder kr. rigere og kan bidrage til at fastholde Danmark som et af verdens 10 mest velstående lande i verden. Som han sagde i sin tale ved Folketingets åbning i sidste måned:

”Vi forventer, at Danmark er med blandt de rigeste. Det kan næsten føles som en naturlov. Det er det – desværre – ikke. International finanskrise. Lavkonjunktur. Vi har haft svært ved at ryste os fri. I ti år blev vi ikke rigere. Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os træder på speederen, så går fremtidige generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

På samme måde skal 2025-planen også øge arbejdsudbuddet, skaffe flere vækstiværksættere og styrke den danske økonomi. Det er alle sammen temaer, som Løkke også havde med i sin drøm for Danmark.

På andre områder synes hans 2025-plan at modarbejde de gamle mål. Når regeringen f.eks. sparer milliarder af kroner i disse år på universiteterne og forskningen, vil det blive sværere for Danmark at få et dansk universitet op i top-10 på den europæiske rangliste.

Der er også et andet væsentligt problem. Det er højst usikkert, om Løkke kan samle flertal for sin 2025-plan. De kommende uger vil vise, om han kan få partierne i blå blok med.

Mandag Morgen gennemgår her hvert enkelt af Lars Løkke Rasmussens 10 oprindelige mål for Danmark. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra bl.a. OECD, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik. Den bygger også på nogle af de opgørelsesmetoder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd brugte, da de tilbage i 2010 gjorde status for Løkkes mål.

Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

Danmark i top-10

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: AE pba, Danmarks Statistik og OECD.

Vi er rigere, end vi tror. Indtil for få dage siden har vi troet, at Danmark lå som nummer 11 på OECD’s internationale rangliste over verdens mest velstående lande og dermed på en af de dårligste placeringer i over 40 år.

Men faktisk er vores BNP 42 milliarder kr. højere end forventet. Det fremgår af en ny opjustering af den danske økonomi, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Den nye opgørelse vil også ændre Danmarks placering på den internationale rangliste, så Danmark nu reelt er tilbage i top-10.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger Danmark på en 8.-plads og overhaler igen lande som Sverige og Tyskland. Luxembourg ligger suverænt i toppen med et BNP pr. indbygger på knap 700.000 kr. – eller over det dobbelte af Danmark. Men Løkkes mål ser ud til at kunne indfries.

Mål 2: I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.

Ikke i mål

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Danmark har tilsyneladende et stykke vej igen for at blive et af de tre lande i verden med flest vækstiværksættere. Vi ligger som nummer 9 overgået af vores nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland.

Vækstiværksættere er defineret som nye virksomheder, der inden for de første to leveår har mindst 10 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 10 pct. over en efterfølgende treårig periode.

Danmarks placering skal dog tages med forbehold. For Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere sin internationale rangliste på området, som Løkke brugte som målestok. De seneste tal stammer derfor fra 2012.

Ligger i bunden

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde : Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

En opgørelse foretaget af Center for Vækstanalyse i år viser, at antallet af højvækstvirksomheder ligger markant lavere end før krisen. Denne opgørelse rækker frem til 2013. Det er med andre ord svært at give et klart svar på, om Løkkes mål indfries eller ej.

Mål 3: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Skiftende regeringers mange reformer de senere år skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere. Men trods de politiske intentioner er arbejdsudbuddet fortsat relativt lavt i Danmark.

Danmark ligger blot på en plads som nummer 28 på ranglisten over samlet arbejdsudbud og er dermed plantet i bunden blandt OECD-landene. Da Løkke holdt sin tale om den danske drøm, var Danmark nummer 15. Der er derfor meget lang vej til målet om at komme op i top-10.

Danmark har ganske vist en af de højeste erhvervsfrekvenser. Her er vi nummer 7 i OECD. Til gengæld er den gennemsnitlige årlige arbejdstid blandt de allerlaveste i OECD. Vi er et af de lande med flest ferie- og helligdage og laveste overenskomstaftalte arbejdstid. Og det trækker Danmark ned på arbejdsudbuddet.

Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top-5 internationalt

Asien giver danske børn baghjul

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: PISA, EF.

- både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Danske skolebørn er ikke i nærheden af den internationale top-5, som Løkke havde håbet på. Og intet tyder umiddelbart på, at de kommer det i 2020.

De danske skolebørn opnår en placering som nummer 23 i læsning og 24 i naturvidenskab. Det er i begge tilfælde lidt under gennemsnittet. I matematik ligger de nummer 19 og dermed lidt over gennemsnittet. Det er stort set det samme niveau som i 2009, da Løkke holdt sin tale om den danske drøm. Kun på ét område synes målet at være inden for rækkevidde. For de danske skolebørn ligger på 2.-pladsen over engelskkundskaber i lande uden engelsk som modersmål.

Om få dage kommer de nye PISA-tal. Det er næstsidste måling før 2020. Her skal de danske skolebørn være kravlet en del pladser op, hvis Løkkes mål skal have en realistisk chance for at blive indfriet.

Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top-10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

De danske universiteter er langt fra at opfylde Løkkes mål. Danmarks bedste universitet på Times Higher Educations europæiske rangliste er Aarhus Universitet med en plads som nummer 38. Københavns Universitet er placeret som nummer 50, DTU som nummer 84 og Aalborg Universitet klemmer sig akkurat ind i top-100 på den allersidste plads.

Langt til målet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Times Higher Education: World University Ranking 2016.

Til sammenligning har Sverige seks universiteter i top-100 med Karolinska Institute som det bedste med sin placering som nummer 8.

Heller ikke på en anden anerkendt opgørelse – QS World University Rankings – bliver Løkkes mål indfriet. Her ligger Københavns Universitet øverst blandt de danske universiteter som nummer 20 i Europa, DTU som nummer 41 og Aarhus Universitet som nummer 44.

Med regeringens milliardbesparelser på uddannelsesområdet i disse år synes målet om top-10 at være uden for rækkevidde.

Mål 6: I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Danskerne lever længere. Men det gør alle andre folk også. Og heller ikke på dette område er danskerne tæt på at nå målet.

Danmark ligger på en 22.-plads ud af 33 OECD-lande. Det er stort set samme placering som i 2009. Dengang lå vi nummer 24. Norge og Sydkorea indtager for øjeblikket 10.-pladsen. For at nå vores skandinaviske naboer, skal vil leve 1,4 år mere i snit.

Levetid halter

Figur 6 | Forstør   Luk

Kilde: OECD.

Det er stort set det, som danskernes levetid er steget med de sidste 5 år. Så fortsætter den udvikling, vil danskerne næsten nå op på nordmændenes levetid på 81,8 år i 2020. Men det forudsætter, at nordmændenes levetid ikke stiger. Og det er der vist ikke rigtig nogen, der tror på.

Så danskerne kan se frem til at leve lidt længere år efter år. Men vi har ikke udsigt til at have en af de 10 højeste levetider i verden.

Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020.

Det går tilbage for Danmark på området. Efter fire år i toppen som verdens førende klimaduks, har vi mistet den grønne førertrøje. Vi ligger nu som nummer 13 i den netop udgivne globale rangliste – Climate Change Performance Index (CCPI) – som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Action Network Europe står bag.

Av, av

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: CCPI Index 2017.

Danmarks scorer fortsat høje karakterer for at være energieffektiv og bruge vedvarende energikilder. Når vi rutsjer ned ad ranglisten, skyldes det regeringens mindre ambitiøse klimapolitik i forhold til den tidligere S-ledende regering.

”Danmark, der i de seneste fire år har ligget i top på indekset, oplever allerede konsekvenserne af sin kovending i forhold til klimapolitikken med et dramatisk fald til en 13.-plads i år,” sagde Wendel Trio, direktør i Climate Action Network Europe i sidste uge, da årets rangliste blev offentliggjort.

Traditionen tro er der ingen lande i verden, som er ambitiøse nok til at indtage de tre første pladser på ranglisten og lever op til FN’s mål. Nu har Frankrig overtaget førertrøjen fra Danmark.

Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Danmark kan ikke ligefrem prale af sine resultater med at integrere indvandrere fra Syrien, Iran, Somalia og andre ikke-vestlige lande. Kun omtrent halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Og af de flygtninge, der er kommet til Danmark, er kun 3 ud af 10 i arbejde efter tre år.

Ej blandt de bedste

Figur 8 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Frem til den økonomiske krise i 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen ellers markant for ikke-vestlige indvandrere. Men krisen satte en brat stopper for den positive udvikling og var ekstra hård ved denne gruppe.

Eurostats opgørelse skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derfor kan der heller ikke gives et klart svar på, hvorvidt Danmark vil være blandt de bedste til at integrere ikke-vestlige indvandrere i 2020. Men på listen over beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge – både vestlige og ikke-vestlige uden for EU – ligger Danmark i det bløde midterfelt og kan derfor ikke ligefrem betegnes som værende blandt de bedste.

Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Rimelig trygt

Figur 9 | Forstør   Luk

Kilde: Eurostat.

Det er svært at give et præcist billede af, hvor Danmark ligger i forhold til de andre lande. Ser man alene på mordraten, ligger Danmark i midten som nummer 19 i Europa. Det er langt mere sikkert i lande som Østrig, Norge og Schweiz, mens Baltikum-landene topper.

På andre områder som tyveri, overfald og voldtægt er tallene langt mere usikre. De enkelte lande meddeler den slags forseelser meget forskelligt. Derfor er opgørelserne upålidelige set ud fra et rent komparativt perspektiv, og det er svært at give et klart svar på, om Løkkes mål kan indfries eller ej.

Mål 10: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

Top-5 i fare

Figur 10 | Forstør   Luk

Kilde : OECD og AE.

Danmark lå allerede blandt de fem stærkeste økonomier i verden, da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale om den danske drøm. Vi lå som nummer 4, kun overgået af Norge, Schweiz og Sydkorea. Siden er det gået tilbage for Danmark. Vi er raslet ned ad listen på indikatorer som ledighed og offentlig saldo. Vores inflationsstabilitet er også svækket. Dengang lå vi på en 1.-plads. Nu ligger vi som nummer syv.

Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere det samlede vægtede gennemsnit i sin årlige Konkurrenceevneredegørelse. Derfor er det heller ikke muligt at give Danmark en konkret placering på ranglisten. Men på 4 ud af 5 parametre er Danmark gået tilbage. Og derfor vil Danmark få svært ved at opretholde sin plads blandt de fem stærkeste i verden.

,

Forrige artikel Er Løkke statsminister for enhver pris? Næste artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.