Løkkes drøm for Danmark skranter

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin tale på Venstres landsmøde, var det syv år siden, han lancerede sin vision om den danske drøm, med 10 konkrete mål for Danmark frem mod 2020. Men kun få af målene synes i dag at have en realistisk chance for at kunne indfries.

”Vi kommer ingen vegne uden mål. Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på. Vi har brug for noget, der forpligter os.”

- Lars Løkke Rasmussen, Venstres landsmøde, november 2009

Ideen blev født under en flyvetur til Singapore.

Lars Løkke Rasmussen brugte timerne i luften til at forberede sig til et stort klimamøde. Hans embedsmænd havde forsynet ham med en stak korte biografier om nogle af de topledere, han skulle møde. En af dem var USA’s præsident, Barack Obama.

”Hans historie er billedet på den amerikanske drøm,” stod der om Obama. Det satte tankerne i gang hos Løkke. For de fleste mennesker på kloden – uanset om de kommer fra Argentina, Angola eller Albanien – ved, hvad der tales om, når det drejer sig om den amerikanske drøm. Men hvad var egentlig den danske drøm?

Det spørgsmål tænkte Løkke længe over.

Hans svar kom på Venstres landsmøde i november 2009. Her udstak Løkke for første gang sin store vision om den danske drøm. En drøm om lige muligheder for alle. Om tryghed. Og en drøm med 10 konkrete og uhyre ambitiøse mål for Danmark frem mod 2020.

I Løkkes drøm skulle Danmark bl.a. være et af de 10 rigeste lande i verden i 2020. De danske skolebørn skulle være i top-5 internationalt. Mindst ét dansk universitet skulle være i top-10 i Europa. Og danskernes middellevetid skulle være blandt de 10 højeste i verden.

Løkke solgte sin drøm til danskerne som de mål, vi alle skulle holde os for øje, hvis Danmark skulle være i stand til at forsvare sit høje velstands- og velfærdsniveau i en globaliseret verden med stadig hårdere konkurrence. Hans tale kunne næsten minde om Martin Luther Kings ikoniske ”I have a dream”-tale fra 1963, hvor han redegjorde for sine drømme og visioner om fremtidens USA. Kritikerne grinede ad Løkkes luftige visioner. Tilhængerne var begejstrede. Medierne slugte drømmen råt. Og Løkke satte mere kød og blod på de 10 mål, da han i foråret 2010 kom med sit nye regeringsgrundlag.

Men hvordan er det så egentlig gået siden? Er Danmark på vej til at blive det drømmeland, som Løkke håbede på dengang?

Det korte svar er nej.

Kun få af de 10 mål kan siges at være indfriet. Over halvdelen af dem tegner til at blive umulige eller meget svære at indfri. Medierne har for længst glemt alt om Løkkes drøm og de 10 mål. Flere af de målemetoder, som Løkke brugte til at styre efter, er sat i bero. Løkke promoverer heller ikke længere sine 10 mål, men har nu rettet sit fokus på 2025. Men flere af temaerne indgår dog i Løkkes store 2025-plan.

2025-plan modarbejder Løkkes mål

Det er selvfølgelig ikke kun Løkkes ansvar, at hans drøm for Danmark halter. Han overlod mod sin vilje i fire år nøglerne til Statsministeriet til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt, der havde sine egne politiske mål.

Da Løkke holdt sin tale på Venstres landsmøde i 2009, stod han også midt i den værste økonomiske krise i flere årtier. Den satte dybere og mere langvarige spor, end de fleste kunne forudse dengang, og den danske økonomi er først nu tilbage på samme niveau som før krisen.

Men Løkke har i de senere år heller ikke selv gjort meget for at promovere sine mål. Da han gik til valg sidste år, var de 10 konkrete og operationelle mål erstattet af fire ukonkrete pejlemærker om flere i arbejde, færre asylansøgere, bedre kernevelfærd og flere private job. Fire pejlemærker, hvoraf det er svært at være uenig i mindst tre, og som mere anviser en retning end en stor samlende national fortælling.

Med sin 2025-plan har Løkke sat en kurs for Danmark, som har visse fællestræk med hans danske drøm. Planen skal gøre Danmark 65 milliarder kr. rigere og kan bidrage til at fastholde Danmark som et af verdens 10 mest velstående lande i verden. Som han sagde i sin tale ved Folketingets åbning i sidste måned:

”Vi forventer, at Danmark er med blandt de rigeste. Det kan næsten føles som en naturlov. Det er det – desværre – ikke. International finanskrise. Lavkonjunktur. Vi har haft svært ved at ryste os fri. I ti år blev vi ikke rigere. Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os træder på speederen, så går fremtidige generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

På samme måde skal 2025-planen også øge arbejdsudbuddet, skaffe flere vækstiværksættere og styrke den danske økonomi. Det er alle sammen temaer, som Løkke også havde med i sin drøm for Danmark.

På andre områder synes hans 2025-plan at modarbejde de gamle mål. Når regeringen f.eks. sparer milliarder af kroner i disse år på universiteterne og forskningen, vil det blive sværere for Danmark at få et dansk universitet op i top-10 på den europæiske rangliste.

Der er også et andet væsentligt problem. Det er højst usikkert, om Løkke kan samle flertal for sin 2025-plan. De kommende uger vil vise, om han kan få partierne i blå blok med.

Mandag Morgen gennemgår her hvert enkelt af Lars Løkke Rasmussens 10 oprindelige mål for Danmark. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra bl.a. OECD, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik. Den bygger også på nogle af de opgørelsesmetoder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd brugte, da de tilbage i 2010 gjorde status for Løkkes mål.

Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

Danmark i top-10

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: AE pba, Danmarks Statistik og OECD.

Vi er rigere, end vi tror. Indtil for få dage siden har vi troet, at Danmark lå som nummer 11 på OECD’s internationale rangliste over verdens mest velstående lande og dermed på en af de dårligste placeringer i over 40 år.

Men faktisk er vores BNP 42 milliarder kr. højere end forventet. Det fremgår af en ny opjustering af den danske økonomi, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Den nye opgørelse vil også ændre Danmarks placering på den internationale rangliste, så Danmark nu reelt er tilbage i top-10.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger Danmark på en 8.-plads og overhaler igen lande som Sverige og Tyskland. Luxembourg ligger suverænt i toppen med et BNP pr. indbygger på knap 700.000 kr. – eller over det dobbelte af Danmark. Men Løkkes mål ser ud til at kunne indfries.

Mål 2: I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.

Ikke i mål

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Danmark har tilsyneladende et stykke vej igen for at blive et af de tre lande i verden med flest vækstiværksættere. Vi ligger som nummer 9 overgået af vores nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland.

Vækstiværksættere er defineret som nye virksomheder, der inden for de første to leveår har mindst 10 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 10 pct. over en efterfølgende treårig periode.

Danmarks placering skal dog tages med forbehold. For Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere sin internationale rangliste på området, som Løkke brugte som målestok. De seneste tal stammer derfor fra 2012.

Ligger i bunden

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde : Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

En opgørelse foretaget af Center for Vækstanalyse i år viser, at antallet af højvækstvirksomheder ligger markant lavere end før krisen. Denne opgørelse rækker frem til 2013. Det er med andre ord svært at give et klart svar på, om Løkkes mål indfries eller ej.

Mål 3: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Skiftende regeringers mange reformer de senere år skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere. Men trods de politiske intentioner er arbejdsudbuddet fortsat relativt lavt i Danmark.

Danmark ligger blot på en plads som nummer 28 på ranglisten over samlet arbejdsudbud og er dermed plantet i bunden blandt OECD-landene. Da Løkke holdt sin tale om den danske drøm, var Danmark nummer 15. Der er derfor meget lang vej til målet om at komme op i top-10.

Danmark har ganske vist en af de højeste erhvervsfrekvenser. Her er vi nummer 7 i OECD. Til gengæld er den gennemsnitlige årlige arbejdstid blandt de allerlaveste i OECD. Vi er et af de lande med flest ferie- og helligdage og laveste overenskomstaftalte arbejdstid. Og det trækker Danmark ned på arbejdsudbuddet.

Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top-5 internationalt

Asien giver danske børn baghjul

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: PISA, EF.

- både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Danske skolebørn er ikke i nærheden af den internationale top-5, som Løkke havde håbet på. Og intet tyder umiddelbart på, at de kommer det i 2020.

De danske skolebørn opnår en placering som nummer 23 i læsning og 24 i naturvidenskab. Det er i begge tilfælde lidt under gennemsnittet. I matematik ligger de nummer 19 og dermed lidt over gennemsnittet. Det er stort set det samme niveau som i 2009, da Løkke holdt sin tale om den danske drøm. Kun på ét område synes målet at være inden for rækkevidde. For de danske skolebørn ligger på 2.-pladsen over engelskkundskaber i lande uden engelsk som modersmål.

Om få dage kommer de nye PISA-tal. Det er næstsidste måling før 2020. Her skal de danske skolebørn være kravlet en del pladser op, hvis Løkkes mål skal have en realistisk chance for at blive indfriet.

Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top-10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

De danske universiteter er langt fra at opfylde Løkkes mål. Danmarks bedste universitet på Times Higher Educations europæiske rangliste er Aarhus Universitet med en plads som nummer 38. Københavns Universitet er placeret som nummer 50, DTU som nummer 84 og Aalborg Universitet klemmer sig akkurat ind i top-100 på den allersidste plads.

Langt til målet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Times Higher Education: World University Ranking 2016.

Til sammenligning har Sverige seks universiteter i top-100 med Karolinska Institute som det bedste med sin placering som nummer 8.

Heller ikke på en anden anerkendt opgørelse – QS World University Rankings – bliver Løkkes mål indfriet. Her ligger Københavns Universitet øverst blandt de danske universiteter som nummer 20 i Europa, DTU som nummer 41 og Aarhus Universitet som nummer 44.

Med regeringens milliardbesparelser på uddannelsesområdet i disse år synes målet om top-10 at være uden for rækkevidde.

Mål 6: I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Danskerne lever længere. Men det gør alle andre folk også. Og heller ikke på dette område er danskerne tæt på at nå målet.

Danmark ligger på en 22.-plads ud af 33 OECD-lande. Det er stort set samme placering som i 2009. Dengang lå vi nummer 24. Norge og Sydkorea indtager for øjeblikket 10.-pladsen. For at nå vores skandinaviske naboer, skal vil leve 1,4 år mere i snit.

Levetid halter

Figur 6 | Forstør   Luk

Kilde: OECD.

Det er stort set det, som danskernes levetid er steget med de sidste 5 år. Så fortsætter den udvikling, vil danskerne næsten nå op på nordmændenes levetid på 81,8 år i 2020. Men det forudsætter, at nordmændenes levetid ikke stiger. Og det er der vist ikke rigtig nogen, der tror på.

Så danskerne kan se frem til at leve lidt længere år efter år. Men vi har ikke udsigt til at have en af de 10 højeste levetider i verden.

Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020.

Det går tilbage for Danmark på området. Efter fire år i toppen som verdens førende klimaduks, har vi mistet den grønne førertrøje. Vi ligger nu som nummer 13 i den netop udgivne globale rangliste – Climate Change Performance Index (CCPI) – som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Action Network Europe står bag.

Av, av

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: CCPI Index 2017.

Danmarks scorer fortsat høje karakterer for at være energieffektiv og bruge vedvarende energikilder. Når vi rutsjer ned ad ranglisten, skyldes det regeringens mindre ambitiøse klimapolitik i forhold til den tidligere S-ledende regering.

”Danmark, der i de seneste fire år har ligget i top på indekset, oplever allerede konsekvenserne af sin kovending i forhold til klimapolitikken med et dramatisk fald til en 13.-plads i år,” sagde Wendel Trio, direktør i Climate Action Network Europe i sidste uge, da årets rangliste blev offentliggjort.

Traditionen tro er der ingen lande i verden, som er ambitiøse nok til at indtage de tre første pladser på ranglisten og lever op til FN’s mål. Nu har Frankrig overtaget førertrøjen fra Danmark.

Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Danmark kan ikke ligefrem prale af sine resultater med at integrere indvandrere fra Syrien, Iran, Somalia og andre ikke-vestlige lande. Kun omtrent halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Og af de flygtninge, der er kommet til Danmark, er kun 3 ud af 10 i arbejde efter tre år.

Ej blandt de bedste

Figur 8 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Frem til den økonomiske krise i 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen ellers markant for ikke-vestlige indvandrere. Men krisen satte en brat stopper for den positive udvikling og var ekstra hård ved denne gruppe.

Eurostats opgørelse skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derfor kan der heller ikke gives et klart svar på, hvorvidt Danmark vil være blandt de bedste til at integrere ikke-vestlige indvandrere i 2020. Men på listen over beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge – både vestlige og ikke-vestlige uden for EU – ligger Danmark i det bløde midterfelt og kan derfor ikke ligefrem betegnes som værende blandt de bedste.

Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Rimelig trygt

Figur 9 | Forstør   Luk

Kilde: Eurostat.

Det er svært at give et præcist billede af, hvor Danmark ligger i forhold til de andre lande. Ser man alene på mordraten, ligger Danmark i midten som nummer 19 i Europa. Det er langt mere sikkert i lande som Østrig, Norge og Schweiz, mens Baltikum-landene topper.

På andre områder som tyveri, overfald og voldtægt er tallene langt mere usikre. De enkelte lande meddeler den slags forseelser meget forskelligt. Derfor er opgørelserne upålidelige set ud fra et rent komparativt perspektiv, og det er svært at give et klart svar på, om Løkkes mål kan indfries eller ej.

Mål 10: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

Top-5 i fare

Figur 10 | Forstør   Luk

Kilde : OECD og AE.

Danmark lå allerede blandt de fem stærkeste økonomier i verden, da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale om den danske drøm. Vi lå som nummer 4, kun overgået af Norge, Schweiz og Sydkorea. Siden er det gået tilbage for Danmark. Vi er raslet ned ad listen på indikatorer som ledighed og offentlig saldo. Vores inflationsstabilitet er også svækket. Dengang lå vi på en 1.-plads. Nu ligger vi som nummer syv.

Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere det samlede vægtede gennemsnit i sin årlige Konkurrenceevneredegørelse. Derfor er det heller ikke muligt at give Danmark en konkret placering på ranglisten. Men på 4 ud af 5 parametre er Danmark gået tilbage. Og derfor vil Danmark få svært ved at opretholde sin plads blandt de fem stærkeste i verden.

,

Forrige artikel Er Løkke statsminister for enhver pris? Næste artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.