Løkkes drøm for Danmark skranter

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin tale på Venstres landsmøde, var det syv år siden, han lancerede sin vision om den danske drøm, med 10 konkrete mål for Danmark frem mod 2020. Men kun få af målene synes i dag at have en realistisk chance for at kunne indfries.

”Vi kommer ingen vegne uden mål. Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på. Vi har brug for noget, der forpligter os.”

- Lars Løkke Rasmussen, Venstres landsmøde, november 2009

Ideen blev født under en flyvetur til Singapore.

Lars Løkke Rasmussen brugte timerne i luften til at forberede sig til et stort klimamøde. Hans embedsmænd havde forsynet ham med en stak korte biografier om nogle af de topledere, han skulle møde. En af dem var USA’s præsident, Barack Obama.

”Hans historie er billedet på den amerikanske drøm,” stod der om Obama. Det satte tankerne i gang hos Løkke. For de fleste mennesker på kloden – uanset om de kommer fra Argentina, Angola eller Albanien – ved, hvad der tales om, når det drejer sig om den amerikanske drøm. Men hvad var egentlig den danske drøm?

Det spørgsmål tænkte Løkke længe over.

Hans svar kom på Venstres landsmøde i november 2009. Her udstak Løkke for første gang sin store vision om den danske drøm. En drøm om lige muligheder for alle. Om tryghed. Og en drøm med 10 konkrete og uhyre ambitiøse mål for Danmark frem mod 2020.

I Løkkes drøm skulle Danmark bl.a. være et af de 10 rigeste lande i verden i 2020. De danske skolebørn skulle være i top-5 internationalt. Mindst ét dansk universitet skulle være i top-10 i Europa. Og danskernes middellevetid skulle være blandt de 10 højeste i verden.

Løkke solgte sin drøm til danskerne som de mål, vi alle skulle holde os for øje, hvis Danmark skulle være i stand til at forsvare sit høje velstands- og velfærdsniveau i en globaliseret verden med stadig hårdere konkurrence. Hans tale kunne næsten minde om Martin Luther Kings ikoniske ”I have a dream”-tale fra 1963, hvor han redegjorde for sine drømme og visioner om fremtidens USA. Kritikerne grinede ad Løkkes luftige visioner. Tilhængerne var begejstrede. Medierne slugte drømmen råt. Og Løkke satte mere kød og blod på de 10 mål, da han i foråret 2010 kom med sit nye regeringsgrundlag.

Men hvordan er det så egentlig gået siden? Er Danmark på vej til at blive det drømmeland, som Løkke håbede på dengang?

Det korte svar er nej.

Kun få af de 10 mål kan siges at være indfriet. Over halvdelen af dem tegner til at blive umulige eller meget svære at indfri. Medierne har for længst glemt alt om Løkkes drøm og de 10 mål. Flere af de målemetoder, som Løkke brugte til at styre efter, er sat i bero. Løkke promoverer heller ikke længere sine 10 mål, men har nu rettet sit fokus på 2025. Men flere af temaerne indgår dog i Løkkes store 2025-plan.

2025-plan modarbejder Løkkes mål

Det er selvfølgelig ikke kun Løkkes ansvar, at hans drøm for Danmark halter. Han overlod mod sin vilje i fire år nøglerne til Statsministeriet til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt, der havde sine egne politiske mål.

Da Løkke holdt sin tale på Venstres landsmøde i 2009, stod han også midt i den værste økonomiske krise i flere årtier. Den satte dybere og mere langvarige spor, end de fleste kunne forudse dengang, og den danske økonomi er først nu tilbage på samme niveau som før krisen.

Men Løkke har i de senere år heller ikke selv gjort meget for at promovere sine mål. Da han gik til valg sidste år, var de 10 konkrete og operationelle mål erstattet af fire ukonkrete pejlemærker om flere i arbejde, færre asylansøgere, bedre kernevelfærd og flere private job. Fire pejlemærker, hvoraf det er svært at være uenig i mindst tre, og som mere anviser en retning end en stor samlende national fortælling.

Med sin 2025-plan har Løkke sat en kurs for Danmark, som har visse fællestræk med hans danske drøm. Planen skal gøre Danmark 65 milliarder kr. rigere og kan bidrage til at fastholde Danmark som et af verdens 10 mest velstående lande i verden. Som han sagde i sin tale ved Folketingets åbning i sidste måned:

”Vi forventer, at Danmark er med blandt de rigeste. Det kan næsten føles som en naturlov. Det er det – desværre – ikke. International finanskrise. Lavkonjunktur. Vi har haft svært ved at ryste os fri. I ti år blev vi ikke rigere. Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os træder på speederen, så går fremtidige generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

På samme måde skal 2025-planen også øge arbejdsudbuddet, skaffe flere vækstiværksættere og styrke den danske økonomi. Det er alle sammen temaer, som Løkke også havde med i sin drøm for Danmark.

På andre områder synes hans 2025-plan at modarbejde de gamle mål. Når regeringen f.eks. sparer milliarder af kroner i disse år på universiteterne og forskningen, vil det blive sværere for Danmark at få et dansk universitet op i top-10 på den europæiske rangliste.

Der er også et andet væsentligt problem. Det er højst usikkert, om Løkke kan samle flertal for sin 2025-plan. De kommende uger vil vise, om han kan få partierne i blå blok med.

Mandag Morgen gennemgår her hvert enkelt af Lars Løkke Rasmussens 10 oprindelige mål for Danmark. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra bl.a. OECD, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik. Den bygger også på nogle af de opgørelsesmetoder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd brugte, da de tilbage i 2010 gjorde status for Løkkes mål.

Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

Danmark i top-10

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: AE pba, Danmarks Statistik og OECD.

Vi er rigere, end vi tror. Indtil for få dage siden har vi troet, at Danmark lå som nummer 11 på OECD’s internationale rangliste over verdens mest velstående lande og dermed på en af de dårligste placeringer i over 40 år.

Men faktisk er vores BNP 42 milliarder kr. højere end forventet. Det fremgår af en ny opjustering af den danske økonomi, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Den nye opgørelse vil også ændre Danmarks placering på den internationale rangliste, så Danmark nu reelt er tilbage i top-10.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger Danmark på en 8.-plads og overhaler igen lande som Sverige og Tyskland. Luxembourg ligger suverænt i toppen med et BNP pr. indbygger på knap 700.000 kr. – eller over det dobbelte af Danmark. Men Løkkes mål ser ud til at kunne indfries.

Mål 2: I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.

Ikke i mål

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Danmark har tilsyneladende et stykke vej igen for at blive et af de tre lande i verden med flest vækstiværksættere. Vi ligger som nummer 9 overgået af vores nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland.

Vækstiværksættere er defineret som nye virksomheder, der inden for de første to leveår har mindst 10 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 10 pct. over en efterfølgende treårig periode.

Danmarks placering skal dog tages med forbehold. For Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere sin internationale rangliste på området, som Løkke brugte som målestok. De seneste tal stammer derfor fra 2012.

Ligger i bunden

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde : Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

En opgørelse foretaget af Center for Vækstanalyse i år viser, at antallet af højvækstvirksomheder ligger markant lavere end før krisen. Denne opgørelse rækker frem til 2013. Det er med andre ord svært at give et klart svar på, om Løkkes mål indfries eller ej.

Mål 3: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Skiftende regeringers mange reformer de senere år skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere. Men trods de politiske intentioner er arbejdsudbuddet fortsat relativt lavt i Danmark.

Danmark ligger blot på en plads som nummer 28 på ranglisten over samlet arbejdsudbud og er dermed plantet i bunden blandt OECD-landene. Da Løkke holdt sin tale om den danske drøm, var Danmark nummer 15. Der er derfor meget lang vej til målet om at komme op i top-10.

Danmark har ganske vist en af de højeste erhvervsfrekvenser. Her er vi nummer 7 i OECD. Til gengæld er den gennemsnitlige årlige arbejdstid blandt de allerlaveste i OECD. Vi er et af de lande med flest ferie- og helligdage og laveste overenskomstaftalte arbejdstid. Og det trækker Danmark ned på arbejdsudbuddet.

Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top-5 internationalt

Asien giver danske børn baghjul

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: PISA, EF.

- både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Danske skolebørn er ikke i nærheden af den internationale top-5, som Løkke havde håbet på. Og intet tyder umiddelbart på, at de kommer det i 2020.

De danske skolebørn opnår en placering som nummer 23 i læsning og 24 i naturvidenskab. Det er i begge tilfælde lidt under gennemsnittet. I matematik ligger de nummer 19 og dermed lidt over gennemsnittet. Det er stort set det samme niveau som i 2009, da Løkke holdt sin tale om den danske drøm. Kun på ét område synes målet at være inden for rækkevidde. For de danske skolebørn ligger på 2.-pladsen over engelskkundskaber i lande uden engelsk som modersmål.

Om få dage kommer de nye PISA-tal. Det er næstsidste måling før 2020. Her skal de danske skolebørn være kravlet en del pladser op, hvis Løkkes mål skal have en realistisk chance for at blive indfriet.

Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top-10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

De danske universiteter er langt fra at opfylde Løkkes mål. Danmarks bedste universitet på Times Higher Educations europæiske rangliste er Aarhus Universitet med en plads som nummer 38. Københavns Universitet er placeret som nummer 50, DTU som nummer 84 og Aalborg Universitet klemmer sig akkurat ind i top-100 på den allersidste plads.

Langt til målet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Times Higher Education: World University Ranking 2016.

Til sammenligning har Sverige seks universiteter i top-100 med Karolinska Institute som det bedste med sin placering som nummer 8.

Heller ikke på en anden anerkendt opgørelse – QS World University Rankings – bliver Løkkes mål indfriet. Her ligger Københavns Universitet øverst blandt de danske universiteter som nummer 20 i Europa, DTU som nummer 41 og Aarhus Universitet som nummer 44.

Med regeringens milliardbesparelser på uddannelsesområdet i disse år synes målet om top-10 at være uden for rækkevidde.

Mål 6: I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Danskerne lever længere. Men det gør alle andre folk også. Og heller ikke på dette område er danskerne tæt på at nå målet.

Danmark ligger på en 22.-plads ud af 33 OECD-lande. Det er stort set samme placering som i 2009. Dengang lå vi nummer 24. Norge og Sydkorea indtager for øjeblikket 10.-pladsen. For at nå vores skandinaviske naboer, skal vil leve 1,4 år mere i snit.

Levetid halter

Figur 6 | Forstør   Luk

Kilde: OECD.

Det er stort set det, som danskernes levetid er steget med de sidste 5 år. Så fortsætter den udvikling, vil danskerne næsten nå op på nordmændenes levetid på 81,8 år i 2020. Men det forudsætter, at nordmændenes levetid ikke stiger. Og det er der vist ikke rigtig nogen, der tror på.

Så danskerne kan se frem til at leve lidt længere år efter år. Men vi har ikke udsigt til at have en af de 10 højeste levetider i verden.

Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020.

Det går tilbage for Danmark på området. Efter fire år i toppen som verdens førende klimaduks, har vi mistet den grønne førertrøje. Vi ligger nu som nummer 13 i den netop udgivne globale rangliste – Climate Change Performance Index (CCPI) – som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Action Network Europe står bag.

Av, av

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: CCPI Index 2017.

Danmarks scorer fortsat høje karakterer for at være energieffektiv og bruge vedvarende energikilder. Når vi rutsjer ned ad ranglisten, skyldes det regeringens mindre ambitiøse klimapolitik i forhold til den tidligere S-ledende regering.

”Danmark, der i de seneste fire år har ligget i top på indekset, oplever allerede konsekvenserne af sin kovending i forhold til klimapolitikken med et dramatisk fald til en 13.-plads i år,” sagde Wendel Trio, direktør i Climate Action Network Europe i sidste uge, da årets rangliste blev offentliggjort.

Traditionen tro er der ingen lande i verden, som er ambitiøse nok til at indtage de tre første pladser på ranglisten og lever op til FN’s mål. Nu har Frankrig overtaget førertrøjen fra Danmark.

Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Danmark kan ikke ligefrem prale af sine resultater med at integrere indvandrere fra Syrien, Iran, Somalia og andre ikke-vestlige lande. Kun omtrent halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Og af de flygtninge, der er kommet til Danmark, er kun 3 ud af 10 i arbejde efter tre år.

Ej blandt de bedste

Figur 8 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Frem til den økonomiske krise i 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen ellers markant for ikke-vestlige indvandrere. Men krisen satte en brat stopper for den positive udvikling og var ekstra hård ved denne gruppe.

Eurostats opgørelse skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derfor kan der heller ikke gives et klart svar på, hvorvidt Danmark vil være blandt de bedste til at integrere ikke-vestlige indvandrere i 2020. Men på listen over beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge – både vestlige og ikke-vestlige uden for EU – ligger Danmark i det bløde midterfelt og kan derfor ikke ligefrem betegnes som værende blandt de bedste.

Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Rimelig trygt

Figur 9 | Forstør   Luk

Kilde: Eurostat.

Det er svært at give et præcist billede af, hvor Danmark ligger i forhold til de andre lande. Ser man alene på mordraten, ligger Danmark i midten som nummer 19 i Europa. Det er langt mere sikkert i lande som Østrig, Norge og Schweiz, mens Baltikum-landene topper.

På andre områder som tyveri, overfald og voldtægt er tallene langt mere usikre. De enkelte lande meddeler den slags forseelser meget forskelligt. Derfor er opgørelserne upålidelige set ud fra et rent komparativt perspektiv, og det er svært at give et klart svar på, om Løkkes mål kan indfries eller ej.

Mål 10: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

Top-5 i fare

Figur 10 | Forstør   Luk

Kilde : OECD og AE.

Danmark lå allerede blandt de fem stærkeste økonomier i verden, da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale om den danske drøm. Vi lå som nummer 4, kun overgået af Norge, Schweiz og Sydkorea. Siden er det gået tilbage for Danmark. Vi er raslet ned ad listen på indikatorer som ledighed og offentlig saldo. Vores inflationsstabilitet er også svækket. Dengang lå vi på en 1.-plads. Nu ligger vi som nummer syv.

Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere det samlede vægtede gennemsnit i sin årlige Konkurrenceevneredegørelse. Derfor er det heller ikke muligt at give Danmark en konkret placering på ranglisten. Men på 4 ud af 5 parametre er Danmark gået tilbage. Og derfor vil Danmark få svært ved at opretholde sin plads blandt de fem stærkeste i verden.

Forrige artikel Er Løkke statsminister for enhver pris? Næste artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.