Løkkes drøm for Danmark skranter

Da Lars Løkke Rasmussen i går holdt sin tale på Venstres landsmøde, var det syv år siden, han lancerede sin vision om den danske drøm, med 10 konkrete mål for Danmark frem mod 2020. Men kun få af målene synes i dag at have en realistisk chance for at kunne indfries.

”Vi kommer ingen vegne uden mål. Vi har brug for noget, befolkningen kan holde os op på. Vi har brug for noget, der forpligter os.”

- Lars Løkke Rasmussen, Venstres landsmøde, november 2009

Ideen blev født under en flyvetur til Singapore.

Lars Løkke Rasmussen brugte timerne i luften til at forberede sig til et stort klimamøde. Hans embedsmænd havde forsynet ham med en stak korte biografier om nogle af de topledere, han skulle møde. En af dem var USA’s præsident, Barack Obama.

”Hans historie er billedet på den amerikanske drøm,” stod der om Obama. Det satte tankerne i gang hos Løkke. For de fleste mennesker på kloden – uanset om de kommer fra Argentina, Angola eller Albanien – ved, hvad der tales om, når det drejer sig om den amerikanske drøm. Men hvad var egentlig den danske drøm?

Det spørgsmål tænkte Løkke længe over.

Hans svar kom på Venstres landsmøde i november 2009. Her udstak Løkke for første gang sin store vision om den danske drøm. En drøm om lige muligheder for alle. Om tryghed. Og en drøm med 10 konkrete og uhyre ambitiøse mål for Danmark frem mod 2020.

I Løkkes drøm skulle Danmark bl.a. være et af de 10 rigeste lande i verden i 2020. De danske skolebørn skulle være i top-5 internationalt. Mindst ét dansk universitet skulle være i top-10 i Europa. Og danskernes middellevetid skulle være blandt de 10 højeste i verden.

Løkke solgte sin drøm til danskerne som de mål, vi alle skulle holde os for øje, hvis Danmark skulle være i stand til at forsvare sit høje velstands- og velfærdsniveau i en globaliseret verden med stadig hårdere konkurrence. Hans tale kunne næsten minde om Martin Luther Kings ikoniske ”I have a dream”-tale fra 1963, hvor han redegjorde for sine drømme og visioner om fremtidens USA. Kritikerne grinede ad Løkkes luftige visioner. Tilhængerne var begejstrede. Medierne slugte drømmen råt. Og Løkke satte mere kød og blod på de 10 mål, da han i foråret 2010 kom med sit nye regeringsgrundlag.

Men hvordan er det så egentlig gået siden? Er Danmark på vej til at blive det drømmeland, som Løkke håbede på dengang?

Det korte svar er nej.

Kun få af de 10 mål kan siges at være indfriet. Over halvdelen af dem tegner til at blive umulige eller meget svære at indfri. Medierne har for længst glemt alt om Løkkes drøm og de 10 mål. Flere af de målemetoder, som Løkke brugte til at styre efter, er sat i bero. Løkke promoverer heller ikke længere sine 10 mål, men har nu rettet sit fokus på 2025. Men flere af temaerne indgår dog i Løkkes store 2025-plan.

2025-plan modarbejder Løkkes mål

Det er selvfølgelig ikke kun Løkkes ansvar, at hans drøm for Danmark halter. Han overlod mod sin vilje i fire år nøglerne til Statsministeriet til Socialdemokratiets Helle Thorning-Schmidt, der havde sine egne politiske mål.

Da Løkke holdt sin tale på Venstres landsmøde i 2009, stod han også midt i den værste økonomiske krise i flere årtier. Den satte dybere og mere langvarige spor, end de fleste kunne forudse dengang, og den danske økonomi er først nu tilbage på samme niveau som før krisen.

Men Løkke har i de senere år heller ikke selv gjort meget for at promovere sine mål. Da han gik til valg sidste år, var de 10 konkrete og operationelle mål erstattet af fire ukonkrete pejlemærker om flere i arbejde, færre asylansøgere, bedre kernevelfærd og flere private job. Fire pejlemærker, hvoraf det er svært at være uenig i mindst tre, og som mere anviser en retning end en stor samlende national fortælling.

Med sin 2025-plan har Løkke sat en kurs for Danmark, som har visse fællestræk med hans danske drøm. Planen skal gøre Danmark 65 milliarder kr. rigere og kan bidrage til at fastholde Danmark som et af verdens 10 mest velstående lande i verden. Som han sagde i sin tale ved Folketingets åbning i sidste måned:

”Vi forventer, at Danmark er med blandt de rigeste. Det kan næsten føles som en naturlov. Det er det – desværre – ikke. International finanskrise. Lavkonjunktur. Vi har haft svært ved at ryste os fri. I ti år blev vi ikke rigere. Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os træder på speederen, så går fremtidige generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

På samme måde skal 2025-planen også øge arbejdsudbuddet, skaffe flere vækstiværksættere og styrke den danske økonomi. Det er alle sammen temaer, som Løkke også havde med i sin drøm for Danmark.

På andre områder synes hans 2025-plan at modarbejde de gamle mål. Når regeringen f.eks. sparer milliarder af kroner i disse år på universiteterne og forskningen, vil det blive sværere for Danmark at få et dansk universitet op i top-10 på den europæiske rangliste.

Der er også et andet væsentligt problem. Det er højst usikkert, om Løkke kan samle flertal for sin 2025-plan. De kommende uger vil vise, om han kan få partierne i blå blok med.

Mandag Morgen gennemgår her hvert enkelt af Lars Løkke Rasmussens 10 oprindelige mål for Danmark. Kortlægningen er baseret på oplysninger fra bl.a. OECD, Erhvervs- og Vækstministeriet og Danmarks Statistik. Den bygger også på nogle af de opgørelsesmetoder, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd brugte, da de tilbage i 2010 gjorde status for Løkkes mål.

Mål 1: Danmark skal i 2020 være blandt de 10 rigeste lande i verden målt ved BNP pr. indbygger.

Danmark i top-10

Figur 1 | Forstør   Luk

Kilde: AE pba, Danmarks Statistik og OECD.

Vi er rigere, end vi tror. Indtil for få dage siden har vi troet, at Danmark lå som nummer 11 på OECD’s internationale rangliste over verdens mest velstående lande og dermed på en af de dårligste placeringer i over 40 år.

Men faktisk er vores BNP 42 milliarder kr. højere end forventet. Det fremgår af en ny opjustering af den danske økonomi, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Den nye opgørelse vil også ændre Danmarks placering på den internationale rangliste, så Danmark nu reelt er tilbage i top-10.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ligger Danmark på en 8.-plads og overhaler igen lande som Sverige og Tyskland. Luxembourg ligger suverænt i toppen med et BNP pr. indbygger på knap 700.000 kr. – eller over det dobbelte af Danmark. Men Løkkes mål ser ud til at kunne indfries.

Mål 2: I 2020 skal Danmark være blandt de tre lande i verden med flest vækstiværksættere.

Ikke i mål

Figur 2 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Danmark har tilsyneladende et stykke vej igen for at blive et af de tre lande i verden med flest vækstiværksættere. Vi ligger som nummer 9 overgået af vores nordiske naboer som Sverige, Norge og Finland.

Vækstiværksættere er defineret som nye virksomheder, der inden for de første to leveår har mindst 10 ansatte, og som har en gennemsnitlig årlig vækst i ansatte på mindst 10 pct. over en efterfølgende treårig periode.

Danmarks placering skal dog tages med forbehold. For Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere sin internationale rangliste på området, som Løkke brugte som målestok. De seneste tal stammer derfor fra 2012.

Ligger i bunden

Figur 3 | Forstør   Luk

Kilde : Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

En opgørelse foretaget af Center for Vækstanalyse i år viser, at antallet af højvækstvirksomheder ligger markant lavere end før krisen. Denne opgørelse rækker frem til 2013. Det er med andre ord svært at give et klart svar på, om Løkkes mål indfries eller ej.

Mål 3: I 2020 skal det samlede danske arbejdsudbud være blandt de 10 højeste i verden.

Skiftende regeringers mange reformer de senere år skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet og arbejde mere. Men trods de politiske intentioner er arbejdsudbuddet fortsat relativt lavt i Danmark.

Danmark ligger blot på en plads som nummer 28 på ranglisten over samlet arbejdsudbud og er dermed plantet i bunden blandt OECD-landene. Da Løkke holdt sin tale om den danske drøm, var Danmark nummer 15. Der er derfor meget lang vej til målet om at komme op i top-10.

Danmark har ganske vist en af de højeste erhvervsfrekvenser. Her er vi nummer 7 i OECD. Til gengæld er den gennemsnitlige årlige arbejdstid blandt de allerlaveste i OECD. Vi er et af de lande med flest ferie- og helligdage og laveste overenskomstaftalte arbejdstid. Og det trækker Danmark ned på arbejdsudbuddet.

Mål 4: I 2020 skal danske skolebørn være i top-5 internationalt

Asien giver danske børn baghjul

Figur 4 | Forstør   Luk

Kilde: PISA, EF.

- både for så vidt angår læsning, matematik og naturfag målt ved de regelmæssige, sammenlignelige PISA-undersøgelser, og for så vidt angår engelsk målt i forhold til ikke-engelsktalende lande.

Danske skolebørn er ikke i nærheden af den internationale top-5, som Løkke havde håbet på. Og intet tyder umiddelbart på, at de kommer det i 2020.

De danske skolebørn opnår en placering som nummer 23 i læsning og 24 i naturvidenskab. Det er i begge tilfælde lidt under gennemsnittet. I matematik ligger de nummer 19 og dermed lidt over gennemsnittet. Det er stort set det samme niveau som i 2009, da Løkke holdt sin tale om den danske drøm. Kun på ét område synes målet at være inden for rækkevidde. For de danske skolebørn ligger på 2.-pladsen over engelskkundskaber i lande uden engelsk som modersmål.

Om få dage kommer de nye PISA-tal. Det er næstsidste måling før 2020. Her skal de danske skolebørn være kravlet en del pladser op, hvis Løkkes mål skal have en realistisk chance for at blive indfriet.

Mål 5: I 2020 skal Danmark have mindst ét universitet i top-10 i Europa målt ved den anerkendte årlige opgørelse i Times Higher Education.

De danske universiteter er langt fra at opfylde Løkkes mål. Danmarks bedste universitet på Times Higher Educations europæiske rangliste er Aarhus Universitet med en plads som nummer 38. Københavns Universitet er placeret som nummer 50, DTU som nummer 84 og Aalborg Universitet klemmer sig akkurat ind i top-100 på den allersidste plads.

Langt til målet

Figur 5 | Forstør   Luk

Kilde: Times Higher Education: World University Ranking 2016.

Til sammenligning har Sverige seks universiteter i top-100 med Karolinska Institute som det bedste med sin placering som nummer 8.

Heller ikke på en anden anerkendt opgørelse – QS World University Rankings – bliver Løkkes mål indfriet. Her ligger Københavns Universitet øverst blandt de danske universiteter som nummer 20 i Europa, DTU som nummer 41 og Aarhus Universitet som nummer 44.

Med regeringens milliardbesparelser på uddannelsesområdet i disse år synes målet om top-10 at være uden for rækkevidde.

Mål 6: I 2020 skal den danske middellevetid være blandt de 10 højeste i verden.

Danskerne lever længere. Men det gør alle andre folk også. Og heller ikke på dette område er danskerne tæt på at nå målet.

Danmark ligger på en 22.-plads ud af 33 OECD-lande. Det er stort set samme placering som i 2009. Dengang lå vi nummer 24. Norge og Sydkorea indtager for øjeblikket 10.-pladsen. For at nå vores skandinaviske naboer, skal vil leve 1,4 år mere i snit.

Levetid halter

Figur 6 | Forstør   Luk

Kilde: OECD.

Det er stort set det, som danskernes levetid er steget med de sidste 5 år. Så fortsætter den udvikling, vil danskerne næsten nå op på nordmændenes levetid på 81,8 år i 2020. Men det forudsætter, at nordmændenes levetid ikke stiger. Og det er der vist ikke rigtig nogen, der tror på.

Så danskerne kan se frem til at leve lidt længere år efter år. Men vi har ikke udsigt til at have en af de 10 højeste levetider i verden.

Mål 7: I 2020 skal Danmark være blandt verdens tre mest energieffektive lande. Samtidig skal Danmark være blandt de tre lande i verden, der løfter sin andel af vedvarende energi mest frem mod 2020.

Det går tilbage for Danmark på området. Efter fire år i toppen som verdens førende klimaduks, har vi mistet den grønne førertrøje. Vi ligger nu som nummer 13 i den netop udgivne globale rangliste – Climate Change Performance Index (CCPI) – som miljøorganisationerne Germanwatch og Climate Action Network Europe står bag.

Av, av

Figur 7 | Forstør   Luk

Kilde: CCPI Index 2017.

Danmarks scorer fortsat høje karakterer for at være energieffektiv og bruge vedvarende energikilder. Når vi rutsjer ned ad ranglisten, skyldes det regeringens mindre ambitiøse klimapolitik i forhold til den tidligere S-ledende regering.

”Danmark, der i de seneste fire år har ligget i top på indekset, oplever allerede konsekvenserne af sin kovending i forhold til klimapolitikken med et dramatisk fald til en 13.-plads i år,” sagde Wendel Trio, direktør i Climate Action Network Europe i sidste uge, da årets rangliste blev offentliggjort.

Traditionen tro er der ingen lande i verden, som er ambitiøse nok til at indtage de tre første pladser på ranglisten og lever op til FN’s mål. Nu har Frankrig overtaget førertrøjen fra Danmark.

Mål 8: I 2020 skal Danmark være blandt de bedste lande i EU til at integrere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet, målt ved beskæftigelsesfrekvensen.

Danmark kan ikke ligefrem prale af sine resultater med at integrere indvandrere fra Syrien, Iran, Somalia og andre ikke-vestlige lande. Kun omtrent halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse. Og af de flygtninge, der er kommet til Danmark, er kun 3 ud af 10 i arbejde efter tre år.

Ej blandt de bedste

Figur 8 | Forstør   Luk

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet, OECD.

Frem til den økonomiske krise i 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen ellers markant for ikke-vestlige indvandrere. Men krisen satte en brat stopper for den positive udvikling og var ekstra hård ved denne gruppe.

Eurostats opgørelse skelner ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Derfor kan der heller ikke gives et klart svar på, hvorvidt Danmark vil være blandt de bedste til at integrere ikke-vestlige indvandrere i 2020. Men på listen over beskæftigelsesfrekvensen for alle udlændinge – både vestlige og ikke-vestlige uden for EU – ligger Danmark i det bløde midterfelt og kan derfor ikke ligefrem betegnes som værende blandt de bedste.

Mål 9: I 2020 skal sandsynligheden for at blive udsat for en forbrydelse i Danmark være blandt de laveste i Europa.

Rimelig trygt

Figur 9 | Forstør   Luk

Kilde: Eurostat.

Det er svært at give et præcist billede af, hvor Danmark ligger i forhold til de andre lande. Ser man alene på mordraten, ligger Danmark i midten som nummer 19 i Europa. Det er langt mere sikkert i lande som Østrig, Norge og Schweiz, mens Baltikum-landene topper.

På andre områder som tyveri, overfald og voldtægt er tallene langt mere usikre. De enkelte lande meddeler den slags forseelser meget forskelligt. Derfor er opgørelserne upålidelige set ud fra et rent komparativt perspektiv, og det er svært at give et klart svar på, om Løkkes mål kan indfries eller ej.

Mål 10: I 2020 skal den danske økonomi fortsat være blandt de fem stærkeste i verden målt ved et vægtet gennemsnit af følgende indikatorer: ledighed, offentligt underskud, inflation, inflationsstabilitet og betalingsbalanceunderskud.

Top-5 i fare

Figur 10 | Forstør   Luk

Kilde : OECD og AE.

Danmark lå allerede blandt de fem stærkeste økonomier i verden, da Lars Løkke Rasmussen holdt sin tale om den danske drøm. Vi lå som nummer 4, kun overgået af Norge, Schweiz og Sydkorea. Siden er det gået tilbage for Danmark. Vi er raslet ned ad listen på indikatorer som ledighed og offentlig saldo. Vores inflationsstabilitet er også svækket. Dengang lå vi på en 1.-plads. Nu ligger vi som nummer syv.

Erhvervs- og Vækstministeriet laver ikke længere det samlede vægtede gennemsnit i sin årlige Konkurrenceevneredegørelse. Derfor er det heller ikke muligt at give Danmark en konkret placering på ranglisten. Men på 4 ud af 5 parametre er Danmark gået tilbage. Og derfor vil Danmark få svært ved at opretholde sin plads blandt de fem stærkeste i verden.

,

Forrige artikel Er Løkke statsminister for enhver pris? Næste artikel Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark Derfor går Elon Musk & co. uden om Danmark

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.