”Det vil betyde, at vi får nogle lavere vækstrater, og at vi får en fattigere økonomi,” advarer Lars Rohde.

En lempelse af dagpengereformen og begrænsning af udenlandsk arbejdskraft er netop to af de temaer, som står højt på specielt DF-formand Kristian Thulesen Dahls ønskeseddel.

Mens Dansk Folkeparti forsøger at presse Løkke til at gøre det sværere for virksomhederne at hyre udenlandsk arbejdskraft, trækker toppen af dansk erhvervsliv i modsat retning. Dansk Industri har netop slået sig sammen med 20 af de største danske virksomheder som A.P. Møller Mærsk, Lego, Novo Nordisk, Arla, Bestseller, Danfoss og Vestas for at gøre det lettere for virksomheder at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske medarbejdere.

Med det nye samarbejde – DI Consortium for Global Talent – lægger topcheferne dermed et stort pres på Løkke i den kommende valgperiode. Som DI’s adm. direktør, Karsten Dybvad, udtaler:

”Danske virksomheder kan blive tvunget til at sige nej til ordrer og flytte produktion ud af Danmark, hvis de ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Det vil koste vækst og arbejdspladser i Danmark og i sidste ende betyde, at der bliver mindre råd til velfærd.  Derfor er det nødvendigt, at erhvervslivet styrker samarbejdet om at få udenlandske medarbejdere til Danmark og give dem lyst til at blive her.”

Dyr medicin sluger det hele

Sundhedsvæsenet er et illustrativt eksempel på Løkkes store udfordring med at få råd til alle sine løfter og forslag.

De fire partier i blå blok er enige om at genindføre en behandlingsgaranti, så patienter kan blive behandlet på et privat hospital eller klinik, hvis ventetiden på de offentlige sygehuse overstiger 30 dage. Patienter skal også have ret til at få en scanning og andre diagnostiske undersøgelser på private hospitaler og klinikker, hvis de offentlige sygehuse ikke kan udrede patienterne inden for 30 dage. Og en ny og omfattende kræftplan skal sikre bedre behandling af kræftpatienter.

Forslagene er nærmest en tro kopi af Venstres eget sundhedsudspil fra september sidste år. Under valgkampen satte Løkke yderligere trumf på og lovede danskerne endnu flere forbedringer af sundhedsvæsenet.

Fremover skal færre patienter ligge på sygehusgangene, ventetiderne til diagnose og behandling skal ned, de store forskelle på tværs af sygehusene skal fjernes, der skal bedre hjælp til demente og kronikere, alle patienter skal på sigt have en patientansvarlig læge, og færdigbehandlede patienter skal hurtigere i genoptræning. Og som en slags juvel i kronen lovede Løkke – på linje med Helle Thorning-Schmidt – i valgkampen at skaffe penge nok til al ny og dyr sygehusmedicin fremover, så læger ikke skal prioritere mellem patienterne.

Men de mange løfter og forslag koster penge. Masser af penge. Løkke vil afsætte 16 milliarder kr. ekstra til sundhed og ældre frem mod 2020. Men bare hans ene løfte om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin fremover vil ifølge Danske Regioners beregninger koste op imod 17 milliarder kr. frem mod 2020. Står beregningerne til troende, vil dette ene løfte med andre ord sluge alle de ekstra penge.

Venstre håber, at forhandlinger med medicinalindustrien kan skære toppen af problemet, og henviser til erfaringerne fra Norge. Her har forhandlingerne med medicinalindustrien skåret 15 pct. af priserne. Overfører man disse erfaringer til Danmark, vil udgifterne til ny sygehusmedicin ”kun” stige med 13 milliarder kr.

Det ændrer dermed ikke afgørende på hovedproblemet: At udgifterne til sygehusmedicin bliver så store, at der ikke er ret mange penge tilbage til forbedret behandling af kræft eller bedre behandling og pleje af ældre, kronikere og demente.

De stigende medicinpriser kan allerede nu mærkes ude på landets sygehuse og er en væsentlig årsag til de massive spareplaner, som regionerne kæmper med i disse uger. Politikerne i Region Hovedstaden vedtog sidste søndag en spareplan på 75 millioner kr. allerede i år og 225 millioner til næste år. Og mandag blev politikerne i Region Midtjylland enige om, hvordan der frem til 2019 kan skæres 699 millioner kr. af budgetterne. Planerne kommer til at betyde færre ansatte på sygehusene.

Dertil kommer, at Løkke kan få svært ved at skaffe sin finansiering. For han vil skaffe de 16 milliarder kr. ekstra til sundhed og ældre ved at skære 15 milliarder kr. i udviklingsbistanden, mens resten skal hentes hjem på besparelser på udlændingeområdet.

Men Venstre vil samtidig frede udviklingsbistanden til de afrikanske lande og Afghanistan. Derfor kan Venstres plan om en reform af udviklingsbistanden – ifølge et notat fra Udenrigsministeriet – maksimalt give under 1 milliard kr. om året, og det er endda under forudsætning af, at al bistand til bilaterale programmer uden for Afrika og Afghanistan bliver stoppet.

Løkke risikerer boomerang

Gennem de sidste knap fire år har partierne i blå blok anklaget Thorning for et af Danmarkshistoriens største politiske løftebrud.

Venstre har bl.a. oprettet hjemmesiden nuloverdeigen.dk (Nu lover de igen, red.), hvor de har listet 50 eksempler på konkrete forslag fra forskellige politiske udspil fra Socialdemokraterne før valget i 2011, som ikke blev indfriet.

Venstre skelner ikke mellem, om Thorning havde mindst 90 mandater bag sig til at gennemføre forslaget eller ej. Hvis forslaget ikke er gennemført, er det klassificeret som ”løftebrud.”

Nu risikerer Venstre at skulle smage deres egen medicin.

Mandag Morgen har gennemgået samtlige Venstres 19 politiske udspil, 27 beslutningsforslag og tre fælles aviskronikker af de fire blå partiledere gennem det sidste år. Tilsammen rummer de 290 konkrete forslag.

Da Thorning udskrev valget i maj, havde Venstre fremlagt 13 politiske udspil med tilsammen 240 forslag. Dengang udtalte Lars Løkke Rasmussen til Mandag Morgen, at kun ét af de 240 forslag var et decideret løfte, nemlig genindførelsen af håndværkerfradraget.

Men én ting er, hvad politikerne selv siger. En anden ting er, hvordan forslag bliver opfattet af vælgerne. Det er et dilemma, som Løkke også er opmærksom på.

Så når han f.eks. sammen med Dansk Folkeparti og de konservative har fremlagt én stor landbrugs- og fødevarepakke med 16 konkrete initiativer, der skal styrke de danske producenters muligheder for at øge eksporten, er han bevidst om, at det kan blive betragtet som et løfte i branchen.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at man i landbruget vil opleve, at vi svigter og bryder et politisk løfte, hvis ikke vi leverer på den dagsorden. Og det vil jeg godt kunne forstå, at de vil føle. Men vi har arbejdet længe og intenst om forslaget, der har en kategori, hvor det er egnet til at indgå i regeringsgrundlaget,” sagde Lars Løkke Rasmussen umiddelbart før valget.

Under valgkampen kom Venstre med seks nye politiske udspil. Store dele af disse udspil om bl.a. sundhed, socialområdet og EU byggede reelt blot på gamle forslag. Men der var også helt nye forslag i bunken. Dermed er det samlede antal forslag fra Venstre nu oppe på 290.

Hvor mange af disse 290 forslag, der bliver gennemført i Løkkes kommende valgperiode, er umuligt at svare på i dag. Nogle af forslagene er meget konkrete. Men mange forslag vil være omfattet af mere runde formuleringer i regeringsgrundlaget.

Alene på udlændingeområdet har Venstre lanceret over 40 konkrete forslag i løbet af det sidste år. Se figur 1 nedenfor. En del af disse forslag som f.eks. en lav integrationsydelse på knap 6.000 kr. og optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension vil komme på bordet, når Løkke som bebudet hasteindkalder Folketinget i sommerferien for at få vedtaget den proklamerede ”straksopbremsning” af asylsøgere, da tilstrømningen ifølge Løkke ”er ude af kontrol”. Den forventede milliardbesparelse på udlændingeområdet skal bl.a. bruges til at finansiere velfærd og skattelettelser.

De seneste tal fra Udlændingestyrelsen viser imidlertid, at langt færre nu søger asyl i Danmark end tidligere. I løbet af årets fem måneder har færre søgt asyl i Danmark sammenlignet med f.eks. september måned sidste år, og Danmarks andel af EU-landenes samlede asylansøgninger er nu lavere end i 2011, da Løkke selv var statsminister. Se figur 2.

Løkkes økonomiske udfordringer

Løkkes plan om at flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til andre steder i landet møder også stor skepsis blandt en række centrale fagforbund som Djøf og Magisterforeningen. De advarer mod, at planen kan føre til medarbejderflugt – og dermed tab af viden og erfaring – når styrelser og andre statslige institutioner skal flyttes til Aalborg, Esbjerg og andre byer i provinsen.

Erfaringerne fra tidligere udflytninger af arbejdspladser som f.eks. Skat har vist, at mange medarbejdere ikke følger med, og derfor skal der bruges mange ressourcer på at opbygge en helt ny forvaltning.

Løkke synes også at være på flugt fra sin plan om et offentligt udgiftsstop for at komme Dansk Folkeparti i møde. Han er meget bevidst om, at han bliver statsminister for et Folketing med appetit på mere velfærd. De såkaldte velfærdspartier – herunder Dansk Folkeparti – gik frem ved valget og råder nu over mere end 100 mandater.

”Det er vigtigt, at en ny regering respekterer valgets tale. Der er sendt klare signaler fra danskerne om, at man ønsker at prioritere noget kernevelfærd, sundhed og de ældre,” sagde Løkke efter forhandlinger med DF i sidste uge.

Samtidig har Liberal Alliance gjort det meget klart for Løkke, at der skal ske lettelser af topskatten, hvis han skal regne med partiets støtte de kommende år. Dermed er der endnu færre penge til skattelettelser i bunden, som er Løkkes klare prioritet.

Løkke lovede også under valgkampen, at han ikke vil skære i dagpengene. Dermed står han med en kæmpe udfordring, når Dagpengekommissionen kommer med sine anbefalinger til efteråret. Meget tyder på, at kommissionen vil anbefale en forkortelse af genoptjeningsperioden. Det vil i givet fald være vand på Dansk Folkepartis og SF’s mølle. De to partier indgik en pagt under valgkampen om kun at skrive under på en aftale, hvis den indeholder en halvering af genoptjeningsperioden fra 12 til 6 måneder eller noget, der er endnu bedre for dagpengemodtagerne.

En halvering af genoptjeningsperioden vil dog betyde et endnu dyrere dagpengesystem. Og hvis Løkke har en ambition om at lave en ny reform, hvor dagpengesystemet ikke bliver dyrere samlet set, skal han finde en måde at finansiere det på. Det kan f.eks. være at skære i dagpengesatsen eller lave en endnu kortere dagpengeperiode end de to år. Det første har han lovet ikke at gøre, og det vil derfor være et løftebrud. Og en kortere dagpengeperiode kan stort set være lige så politisk giftig.

Derfor kan Løkke være nødt til at skaffe de ekstra penge til et dyrere dagpengesystem på helt anden vis, så der bliver færre penge til de skattelettelser, som Liberal Alliance og de konservative har sat øverst på deres liste til den nye regering.

Boligboble kan true opsvinget

Da de radikales leder, Morten Østergaard, under valgkampen foreslog at ophæve loftet over boligskatterne og lade boligskatten stige i takt med lønningerne efter 2020, var der ingen tvivl om Lars Løkke Rasmussens holdning til den sag: ”Under ingen omstændigheder,” lød hans klare afvisning.