Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente

Statsministeren har sikret finansloven og købt sig tid, før de blå partier igen skal forhandle om skat og udlændinge. Men efter nytår venter de samme knuder med de samme forhandlingspartnere. Mandag Morgen guider dig til næste akt.

Når de går hedt for sig på håndboldbanen, kan en træner bede om en timeout – en kort pause, som bruges til at fintune spillemønstre, holdets opstilling eller holde en peptalk i en situation, hvor spillerne er ved tabe modet. 

Tirsdag aften fik statsminister Lars Løkke Rasmussen gennemført en timeout i de politiske forhandlinger. 

Finansloven bliver stemt igennem med stemmer fra alle tre regeringspartier og med støtte fra Dansk Folkeparti. Og de mere end ømfindtlige forhandlinger om skat og udlændinge er udskudt til efter nytår.

Men, helt lige som i håndbold, fortsætter politikerne ”spillet” efter en timeout. Aktørerne er de samme – og det vil emnerne også være.

Tirsdag aften købte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig tid, men han har ikke købt sig til en løsning.

Ro i regeringen

På de indre linjer har Lars Løkke Rasmussen vundet en lille sejr.

Liberal Alliances Anders Samuelsen har endnu en gang oplevet, at han ikke får meget ud af at spille hårdt ud. Snarere tværtimod. 

Da han på sit pressemøde tirsdag aften sagde, at han nu ville spille det omvendte spil, nærmede hans tilgang sig til forhandlingerne andre politikeres tilgang. 

Det kan betyde et mere stabilt forhold mellem de to partiledere, fordi de nu, efter Samuelsens udtalelser at dømme, spiller på samme bane.

Mens der dermed ser ud til at være skabt stabilitet internt i regeringen, står Løkke over for et langt større problem med Dansk Folkeparti.

Hvor Venstre siden slutningen af 1990’erne på lange stræk har været enige med Dansk Folkeparti om både retning og principper for udlændingepolitikken, har de seneste ugers forløb afdækket markant uenigheder mellem de to partier.

Flygtninge i job eller lejre

Siden overtagelsen af regeringsmagten har Løkke Rasmussen arbejdet for, at flere flygtninge kommer i arbejde.

Flygtninge skal med andre ord ikke sidde i deres lejre eller i deres lejligheder og trille tommelfingre. I stedet skal de ud på arbejdsmarkedet – og videst muligt i job, som ikke er støttet med offentlige midler.

Det er i overraskende omfang blevet en succes. Efter valget i 2015 var hver ottende flygtning i arbejde. Nu er det mere end hver tredje, viser Det Nationale Integrationsbarometer.

Udviklingen er på mange måder kærkommen.

Når færre flygtninge ender på overførselsindkomst, er der flere offentlige kroner til anden velfærd. Og nogle flygtninge kan udfylde nogle af de job, virksomhederne lige nu har svært ved at få besat. 

Men Dansk Folkeparti deler ikke den indstilling. Flygtninge med en midlertidig opholdstilladelse skal ikke kunne arbejde og måske heller ikke bo rundt omkring i de 98 kommuner, men samles i større lejre, mener partiet

Accepterer hjemsendelse

Indtil videre er uenigheden skubbet til side, mens Løkke Rasmussen og hans ministre venter på den gennemgang af de juridiske muligheder, som udlændinge- og integrationsministeriet lige nu søger at afdække.

Men bag al juraen gemmer der sig nogle afgørende politiske afvejninger.

Skal flygtninge i arbejde, eller skal de ”blot” have et beskyttet ophold i Danmark? Og skal de have arbejde, selv om de på et tidspunkt måske ikke kan få forlænget deres midlertidige ophold i Danmark?

Sidstnævnte vil være en situation, hvor borgerkrigen er afsluttet, og hvor genopbygningen er i gang. Det vil også være en situation, hvor et syrisk regime ikke vil forfølge tilbagevendte flygtninge. 

Jo længere der går, før den situation opstår, des længere tid vil syriske familier og deres børn have været i gang i Danmark – og des større menneskelige omkostninger vil der være med en tilbagesendelse.

Lars Løkke sagde tirsdag, at han er enig med Dansk Folkeparti i, at flygtninge på midlertidigt ophold skal sendes hjem, når situationen i deres hjemland tillader det. Et synspunkt også Socialdemokratiet deler. 

Uenigheden handler således om, hvad der skal ske, mens flygtningene er i Danmark. I den periode kan de af gode grunde ikke både have et arbejde, og ikke have et arbejde.

I forhold til udlændingepolitikken er der kun tale om en timeout i forhandlinger, der hurtigt kan blive meget komplicerede, og hvor der ligger kimene til endnu et opgør mellem partierne i blå blok – denne gang dog med Venstre og Dansk Folkeparti i hovedrollerne.

Enighed om skat og arbejde

I betragtning af den årelange og ophedede diskussion om skat og ikke mindst topskattelettelser, er der nu større klarhed over, hvor de fire partier kan finde fælles fodslag.

Selv nævnte Lars løkke Rasmussen tirsdag aften tre store områder. 

For Løkke og Venstre er det helt afgørende, at skattereformen kommer til at fungere som en fase to af den jobreform, Venstre og de øvrige partier i blå blok vedtog i efteråret 2015.

Mens jobreformens første fase bl.a. indeholdt et kontanthjælpsloft, der ”straffer” borgere på kontanthjælp på økonomien, afsatte de blå partier samtidig et mindre milliardbeløb til målrettede skattelettelser til lavindkomstgrupperne

Fase to skal således indeholde økonomiske tilskyndelser ved at komme i arbejde. Det er den aftale, der nu skal udmøntes, og som er skattereformens formentlig mindst kontroversielle del.

”Vi skal gøre mere for dem på kanten af arbejdsmarkedet. Det ligger mig meget på sinde,” sagde Lars Løkke Rasmussen tirsdag.

Én mulighed er at sænke skatten for de lavestlønnede, hvilket de seneste ti år er sket ved løbende at hæve beskæftigelsesfradraget. Med vinterens skattereform kan beløbet endnu en gang blive løftet.

En anden mulighed er at indføre et nyt beskæftigelsesfradrag, der er målrettet borgere, som kommer i arbejde efter en tilværelse på kontanthjælp.

Uanset modellen, vil det betyde en ekstra økonomisk tilskyndelse for borgere på overførselsindkomst til at komme i arbejde.

Pensionister med samspilsproblemer

Derudover pegede statsministeren tirsdag aften på behovet for at luge ud i de samspilsproblemer, som rammer pensionister med en mellemindkomst, når de sparer op til deres pension.

I dag kan det betyde, at danskere ligefrem kan miste penge på at spare op til pensionen.

”For store grupper kan det ikke betale sig at spare op til pension. Nogle straffes ligefrem for at gøre det. Det er det vi kalder samspilsproblemet,” sagde Løkke Rasmussen i den forbindelse.

Denne del af reformen har karakter af en bunden opgave. Også her ligger der en aftale mellem partierne i blå blok. I forbindelse med pensionsaftalen før sommer øremærkede de fire blå partier 2,4 mia. kr. til løsning af samspilsproblemerne.

Det kan naturligvis ende med, at beløbet bliver noget større. Men de fire blå partier er enige om retningen.

Plads til at forsøde tilværelsen

”For det tredje skal almindelige lønmodtagere, danskerne som de er flest, have lidt mere luft i husholdningen, så man kan gøre lidt mere af det, som forsøder og beriger tilværelsen,” sagde statsministeren også tirsdag.

Lige her er det sværere at få enderne til at mødes. Det hjælper selvfølgelig, at statsministeren og regeringen helt har opgivet skattelettelser for de højestlønnede.

På dette område har regeringen ingen forudgående aftaler med Dansk Folkeparti, der kan hjælpe på finansiering eller forståelse for det, der kan ende med skattelettelser til sygeplejerskerne.

Det er det område, hvor de blå partier står længst fra hinanden.

Lige som på udlændingeområdet er uenighederne om skat skubbet til engang efter nytår. Løkke Rasmussen har fået sin timeout, men heller ikke mere.

Efter nytår dukker de samme spillere og de samme emner op på dagsordenen. Og kampen i blå blok kan fortsætte.

Forrige artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Næste artikel Erhvervslivet venter stadig på Brian Mikkelsen Erhvervslivet venter stadig på Brian Mikkelsen

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.