Løkkes timeout: Flygtninge, pensionister og det gode liv må vente

Statsministeren har sikret finansloven og købt sig tid, før de blå partier igen skal forhandle om skat og udlændinge. Men efter nytår venter de samme knuder med de samme forhandlingspartnere. Mandag Morgen guider dig til næste akt.

Når de går hedt for sig på håndboldbanen, kan en træner bede om en timeout – en kort pause, som bruges til at fintune spillemønstre, holdets opstilling eller holde en peptalk i en situation, hvor spillerne er ved tabe modet. 

Tirsdag aften fik statsminister Lars Løkke Rasmussen gennemført en timeout i de politiske forhandlinger. 

Finansloven bliver stemt igennem med stemmer fra alle tre regeringspartier og med støtte fra Dansk Folkeparti. Og de mere end ømfindtlige forhandlinger om skat og udlændinge er udskudt til efter nytår.

Men, helt lige som i håndbold, fortsætter politikerne ”spillet” efter en timeout. Aktørerne er de samme – og det vil emnerne også være.

Tirsdag aften købte statsminister Lars Løkke Rasmussen sig tid, men han har ikke købt sig til en løsning.

Ro i regeringen

På de indre linjer har Lars Løkke Rasmussen vundet en lille sejr.

Liberal Alliances Anders Samuelsen har endnu en gang oplevet, at han ikke får meget ud af at spille hårdt ud. Snarere tværtimod. 

Da han på sit pressemøde tirsdag aften sagde, at han nu ville spille det omvendte spil, nærmede hans tilgang sig til forhandlingerne andre politikeres tilgang. 

Det kan betyde et mere stabilt forhold mellem de to partiledere, fordi de nu, efter Samuelsens udtalelser at dømme, spiller på samme bane.

Mens der dermed ser ud til at være skabt stabilitet internt i regeringen, står Løkke over for et langt større problem med Dansk Folkeparti.

Hvor Venstre siden slutningen af 1990’erne på lange stræk har været enige med Dansk Folkeparti om både retning og principper for udlændingepolitikken, har de seneste ugers forløb afdækket markant uenigheder mellem de to partier.

Flygtninge i job eller lejre

Siden overtagelsen af regeringsmagten har Løkke Rasmussen arbejdet for, at flere flygtninge kommer i arbejde.

Flygtninge skal med andre ord ikke sidde i deres lejre eller i deres lejligheder og trille tommelfingre. I stedet skal de ud på arbejdsmarkedet – og videst muligt i job, som ikke er støttet med offentlige midler.

Det er i overraskende omfang blevet en succes. Efter valget i 2015 var hver ottende flygtning i arbejde. Nu er det mere end hver tredje, viser Det Nationale Integrationsbarometer.

Udviklingen er på mange måder kærkommen.

Når færre flygtninge ender på overførselsindkomst, er der flere offentlige kroner til anden velfærd. Og nogle flygtninge kan udfylde nogle af de job, virksomhederne lige nu har svært ved at få besat. 

Men Dansk Folkeparti deler ikke den indstilling. Flygtninge med en midlertidig opholdstilladelse skal ikke kunne arbejde og måske heller ikke bo rundt omkring i de 98 kommuner, men samles i større lejre, mener partiet

Accepterer hjemsendelse

Indtil videre er uenigheden skubbet til side, mens Løkke Rasmussen og hans ministre venter på den gennemgang af de juridiske muligheder, som udlændinge- og integrationsministeriet lige nu søger at afdække.

Men bag al juraen gemmer der sig nogle afgørende politiske afvejninger.

Skal flygtninge i arbejde, eller skal de ”blot” have et beskyttet ophold i Danmark? Og skal de have arbejde, selv om de på et tidspunkt måske ikke kan få forlænget deres midlertidige ophold i Danmark?

Sidstnævnte vil være en situation, hvor borgerkrigen er afsluttet, og hvor genopbygningen er i gang. Det vil også være en situation, hvor et syrisk regime ikke vil forfølge tilbagevendte flygtninge. 

Jo længere der går, før den situation opstår, des længere tid vil syriske familier og deres børn have været i gang i Danmark – og des større menneskelige omkostninger vil der være med en tilbagesendelse.

Lars Løkke sagde tirsdag, at han er enig med Dansk Folkeparti i, at flygtninge på midlertidigt ophold skal sendes hjem, når situationen i deres hjemland tillader det. Et synspunkt også Socialdemokratiet deler. 

Uenigheden handler således om, hvad der skal ske, mens flygtningene er i Danmark. I den periode kan de af gode grunde ikke både have et arbejde, og ikke have et arbejde.

I forhold til udlændingepolitikken er der kun tale om en timeout i forhandlinger, der hurtigt kan blive meget komplicerede, og hvor der ligger kimene til endnu et opgør mellem partierne i blå blok – denne gang dog med Venstre og Dansk Folkeparti i hovedrollerne.

Enighed om skat og arbejde

I betragtning af den årelange og ophedede diskussion om skat og ikke mindst topskattelettelser, er der nu større klarhed over, hvor de fire partier kan finde fælles fodslag.

Selv nævnte Lars løkke Rasmussen tirsdag aften tre store områder. 

For Løkke og Venstre er det helt afgørende, at skattereformen kommer til at fungere som en fase to af den jobreform, Venstre og de øvrige partier i blå blok vedtog i efteråret 2015.

Mens jobreformens første fase bl.a. indeholdt et kontanthjælpsloft, der ”straffer” borgere på kontanthjælp på økonomien, afsatte de blå partier samtidig et mindre milliardbeløb til målrettede skattelettelser til lavindkomstgrupperne

Fase to skal således indeholde økonomiske tilskyndelser ved at komme i arbejde. Det er den aftale, der nu skal udmøntes, og som er skattereformens formentlig mindst kontroversielle del.

”Vi skal gøre mere for dem på kanten af arbejdsmarkedet. Det ligger mig meget på sinde,” sagde Lars Løkke Rasmussen tirsdag.

Én mulighed er at sænke skatten for de lavestlønnede, hvilket de seneste ti år er sket ved løbende at hæve beskæftigelsesfradraget. Med vinterens skattereform kan beløbet endnu en gang blive løftet.

En anden mulighed er at indføre et nyt beskæftigelsesfradrag, der er målrettet borgere, som kommer i arbejde efter en tilværelse på kontanthjælp.

Uanset modellen, vil det betyde en ekstra økonomisk tilskyndelse for borgere på overførselsindkomst til at komme i arbejde.

Pensionister med samspilsproblemer

Derudover pegede statsministeren tirsdag aften på behovet for at luge ud i de samspilsproblemer, som rammer pensionister med en mellemindkomst, når de sparer op til deres pension.

I dag kan det betyde, at danskere ligefrem kan miste penge på at spare op til pensionen.

”For store grupper kan det ikke betale sig at spare op til pension. Nogle straffes ligefrem for at gøre det. Det er det vi kalder samspilsproblemet,” sagde Løkke Rasmussen i den forbindelse.

Denne del af reformen har karakter af en bunden opgave. Også her ligger der en aftale mellem partierne i blå blok. I forbindelse med pensionsaftalen før sommer øremærkede de fire blå partier 2,4 mia. kr. til løsning af samspilsproblemerne.

Det kan naturligvis ende med, at beløbet bliver noget større. Men de fire blå partier er enige om retningen.

Plads til at forsøde tilværelsen

”For det tredje skal almindelige lønmodtagere, danskerne som de er flest, have lidt mere luft i husholdningen, så man kan gøre lidt mere af det, som forsøder og beriger tilværelsen,” sagde statsministeren også tirsdag.

Lige her er det sværere at få enderne til at mødes. Det hjælper selvfølgelig, at statsministeren og regeringen helt har opgivet skattelettelser for de højestlønnede.

På dette område har regeringen ingen forudgående aftaler med Dansk Folkeparti, der kan hjælpe på finansiering eller forståelse for det, der kan ende med skattelettelser til sygeplejerskerne.

Det er det område, hvor de blå partier står længst fra hinanden.

Lige som på udlændingeområdet er uenighederne om skat skubbet til engang efter nytår. Løkke Rasmussen har fået sin timeout, men heller ikke mere.

Efter nytår dukker de samme spillere og de samme emner op på dagsordenen. Og kampen i blå blok kan fortsætte.

Forrige artikel Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Regeringen bør rette fokus mod den virkelige deleøkonomi Næste artikel Erhvervslivet venter stadig på Brian Mikkelsen Erhvervslivet venter stadig på Brian Mikkelsen