Lokalpolitik skal ud af reservatet

Fremtidens lokalpolitiker skal være mere visionær og bruge mindre tid på forvaltning og drift. Kun derved kan vi drive omstillingen til en moderne velfærd og sikre interessen for det lokalpolitiske arbejde.

Selv om der endnu er ni måneder til, at danskerne skal til stemmeurnerne for at vælge deres lokale politikere, er valgkampen for længst skudt i gang.

Politiske ”hvis-jeg-kommer-til-magten-markeringer” fylder dagligt de lokale medier, og de interne magtkampe og positioneringer buldrer rundt om i Danmark. Desværre ligner de fleste kandidater til forveksling de medlemmer, der i dag fylder kommunalbestyrelser og regionsråd.

For det er velkendt, at lokalpolitik er et reservat befolket af midaldrende mænd. Kvinderne og de privatansatte dropper lokalpolitikken. Faktisk udgør kvinderne blot omkring 27 pct. af de lokale mandater. De unge gider tilsyneladende heller ikke lokalpolitik, og de socialt marginaliserede har ikke bare opgivet at stille op, men fravælger i stigende grad også helt at stemme.

Den skæve repræsentation er et alvorligt demokratisk problem.

Politikere eller administratorer?

Det er en af grundene til, at Margrethe Vestager har udpeget den tidligere departementschef Marianne Thyrring til at rejse riget rundt for at tage temperaturen på det lokale demokrati. Hun ved sikkert allerede, at en række prominente kvindelige lokalpolitikere de seneste år har fravalgt tilværelsen som politiker. Det gælder SF’s rådmand og store stemmesluger i Odense, Stine Willumsen, der ikke genopstiller, og den tidligere Aarhus-borgmester, Louise Gade, der forlod sin rådmandspost i utide til fordel for et job uden for politik.

Det er der helt sikkert mange årsager til, men livet som kommunalpolitiker kan uden tvivl være både hårdt, utaknemmeligt og svært at kombinere med et almindeligt (familie)liv. Balancen bliver ikke nødvendigvis nemmere at finde for dem, der kun er lokalpolitikere på deltid, og som skal passe et civilt arbejde eller en uddannelse ved siden af. Derfor er der behov for at nytænke de måder, man i dag kan være lokalpolitiker på.

Følg Morten Hyllegaard

Politikere bliver valgt for at have holdninger og for at varetage lokalsamfundets mangeartede interesser, men der er en stor risiko for, at de i stedet ender som administratorer af det eksisterende system. Det kan hverken politikerne eller samfundet være tjent med.

I det tidlige efterår prægede historien om, at mange byrådsmedlemmer ikke ved, hvad de stemmer om, mediebilledet. Embedsværket fik skylden og blev flere steder sendt på kursus for at lære at skrive kortere og klarere. Det skader næppe, men adresserer omvendt ikke problemets kerne.

I dag har mange – både politikere og embedsmænd – en oplevelse af, at det politiske arbejde i kommunerne alt for tit bliver reduceret til en slags ”Facebook-beslutninger”. Her er politikernes opgave i udvalgene blot at vende tommelfingeren op eller ned til forvaltningens færdige oplæg i store og komplekse sager. Det er utilfredsstillende for både embedsmænd og politikere, og skidt for hele det danske samfund.

Et af problemerne er selve udvalgsstrukturen, der har rødder helt tilbage til sognerådene. Den er på mange måder stærkt forældet.

Lokalpolitisk fængsel

Jeg var for nylig vært for et netværksmøde, hvor en fremtrædende konsulent og rådgiver i det kommunale Danmark fremførte, at et 4-årigt sæde i et kommunalpolitisk udvalg er at sammenligne med et fængsel. Ikke ret mange andre steder bliver man i dag låst fast i en given position så længe, og det tiltaler – ifølge konsulenten – hverken de få unge eller de kvinder, der faktisk vælger at engagere sig lokalpolitisk. Det kan være en medvirkende faktor til, at mange hurtigt forlader politik igen.

[quote align="right" author=""]En nærliggende tanke er, at også vores nuværende og kommende lokalpolitikere har langt flere ressourcer, end vi i dag formår at udnytte – og at vi som samfund har en pligt til at hjælpe dem med bedre rammer for deres virke.[/quote]

Situationen er ellers den, at vi får brug for både dygtige og engagerede lokalpolitikere, hvis de kommende års nødvendige og omfattende forandringer af vores velfærdssamfund skal blive en succes. En række af de forandringer, vi står over for, kan meget vel være så omfattende, at en bred repræsentation af samfundets forskellige grupper og interesser er helt afgørende for at sikre et stærkt velfærdssamfund med bred opbakning. Derfor skal vi have lokalpolitikken løftet ud af reservatet.

En helt grundlæggende udfordring er, hvordan vi sikrer, at det er såvel attraktivt som praktisk muligt for alle samfundsgrupper at deltage i det lokalpolitiske arbejde. Hvordan kan lokalpolitik f.eks. forenes med et aktivt og krævende arbejds- og familieliv?

Fra bureaukrat til visionær

For kommunalpolitik er tidskrævende. Om end også udfordrende, vigtigt og spændende. Odenses borgmester, Anker Boye, fortalte for nylig til Mandag Morgen:

”Det er jo faktisk en mere spændende situation at være folkevalgt politiker og leder i, end det var før. Der er jo netop brug for politisk lederskab nu. Det er let nok at lægge mere flødeskum på flødeskumskagerne. Det kan alle finde ud af, havde jeg nær sagt. Det, vi skal nu, kræver lederskab og ledervilje, og det kræver evne at få det omgivende samfund med, så vi kan få det bedst mulige ud af situationen.”

I Hedensted Kommune arbejder borgmester, byråd og den øverste administrative ledelse med et dogme om, at jo mere radikale forandringer, forvaltningen lægger op til, af kommunens organisering og arbejde, desto tættere skal politikerne være involveret. Ikke bare til at bedømme forvaltningens forslag, men til at opstille visioner og løsninger for kommunen. Det virker både logisk og demokratisk rigtigt. Men det er desværre ikke et billede, som man ser i ret mange kommuner.

I fredags lancerede Mandag Morgen bogen "Veje til Ressourcedanmark", som udspringer af projektet Ressourcedanmark. Bogen tegner en vision for, hvordan vi kan skabe et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, hvis vi formår at identificere og mobilisere de skjulte ressourcer i samfundet. Vi taler om borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi og meget mere.

En nærliggende tanke er, at også vores nuværende og kommende lokalpolitikere har langt flere ressourcer, end vi i dag formår at udnytte – og at vi som samfund har en pligt til at hjælpe dem med bedre rammer for deres virke.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan udvikle de lokale politikerroller og organisationsmodeller, så de understøtter det igangværende paradigmeskifte i velfærden. Og ikke mindst så politikerne får langt bedre muligheder for faktisk at være politikere. Det vil måske også føre til en mere mangfoldig sammensætning i det lokalpolitiske reservat.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Intelligent optag skal supplere SU-reformen Næste artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).