Lokalpolitik skal ud af reservatet

Fremtidens lokalpolitiker skal være mere visionær og bruge mindre tid på forvaltning og drift. Kun derved kan vi drive omstillingen til en moderne velfærd og sikre interessen for det lokalpolitiske arbejde.

Selv om der endnu er ni måneder til, at danskerne skal til stemmeurnerne for at vælge deres lokale politikere, er valgkampen for længst skudt i gang.

Politiske ”hvis-jeg-kommer-til-magten-markeringer” fylder dagligt de lokale medier, og de interne magtkampe og positioneringer buldrer rundt om i Danmark. Desværre ligner de fleste kandidater til forveksling de medlemmer, der i dag fylder kommunalbestyrelser og regionsråd.

For det er velkendt, at lokalpolitik er et reservat befolket af midaldrende mænd. Kvinderne og de privatansatte dropper lokalpolitikken. Faktisk udgør kvinderne blot omkring 27 pct. af de lokale mandater. De unge gider tilsyneladende heller ikke lokalpolitik, og de socialt marginaliserede har ikke bare opgivet at stille op, men fravælger i stigende grad også helt at stemme.

Den skæve repræsentation er et alvorligt demokratisk problem.

Politikere eller administratorer?

Det er en af grundene til, at Margrethe Vestager har udpeget den tidligere departementschef Marianne Thyrring til at rejse riget rundt for at tage temperaturen på det lokale demokrati. Hun ved sikkert allerede, at en række prominente kvindelige lokalpolitikere de seneste år har fravalgt tilværelsen som politiker. Det gælder SF’s rådmand og store stemmesluger i Odense, Stine Willumsen, der ikke genopstiller, og den tidligere Aarhus-borgmester, Louise Gade, der forlod sin rådmandspost i utide til fordel for et job uden for politik.

Det er der helt sikkert mange årsager til, men livet som kommunalpolitiker kan uden tvivl være både hårdt, utaknemmeligt og svært at kombinere med et almindeligt (familie)liv. Balancen bliver ikke nødvendigvis nemmere at finde for dem, der kun er lokalpolitikere på deltid, og som skal passe et civilt arbejde eller en uddannelse ved siden af. Derfor er der behov for at nytænke de måder, man i dag kan være lokalpolitiker på.

Følg Morten Hyllegaard

Politikere bliver valgt for at have holdninger og for at varetage lokalsamfundets mangeartede interesser, men der er en stor risiko for, at de i stedet ender som administratorer af det eksisterende system. Det kan hverken politikerne eller samfundet være tjent med.

I det tidlige efterår prægede historien om, at mange byrådsmedlemmer ikke ved, hvad de stemmer om, mediebilledet. Embedsværket fik skylden og blev flere steder sendt på kursus for at lære at skrive kortere og klarere. Det skader næppe, men adresserer omvendt ikke problemets kerne.

I dag har mange – både politikere og embedsmænd – en oplevelse af, at det politiske arbejde i kommunerne alt for tit bliver reduceret til en slags ”Facebook-beslutninger”. Her er politikernes opgave i udvalgene blot at vende tommelfingeren op eller ned til forvaltningens færdige oplæg i store og komplekse sager. Det er utilfredsstillende for både embedsmænd og politikere, og skidt for hele det danske samfund.

Et af problemerne er selve udvalgsstrukturen, der har rødder helt tilbage til sognerådene. Den er på mange måder stærkt forældet.

Lokalpolitisk fængsel

Jeg var for nylig vært for et netværksmøde, hvor en fremtrædende konsulent og rådgiver i det kommunale Danmark fremførte, at et 4-årigt sæde i et kommunalpolitisk udvalg er at sammenligne med et fængsel. Ikke ret mange andre steder bliver man i dag låst fast i en given position så længe, og det tiltaler – ifølge konsulenten – hverken de få unge eller de kvinder, der faktisk vælger at engagere sig lokalpolitisk. Det kan være en medvirkende faktor til, at mange hurtigt forlader politik igen.

[quote align="right" author=""]En nærliggende tanke er, at også vores nuværende og kommende lokalpolitikere har langt flere ressourcer, end vi i dag formår at udnytte – og at vi som samfund har en pligt til at hjælpe dem med bedre rammer for deres virke.[/quote]

Situationen er ellers den, at vi får brug for både dygtige og engagerede lokalpolitikere, hvis de kommende års nødvendige og omfattende forandringer af vores velfærdssamfund skal blive en succes. En række af de forandringer, vi står over for, kan meget vel være så omfattende, at en bred repræsentation af samfundets forskellige grupper og interesser er helt afgørende for at sikre et stærkt velfærdssamfund med bred opbakning. Derfor skal vi have lokalpolitikken løftet ud af reservatet.

En helt grundlæggende udfordring er, hvordan vi sikrer, at det er såvel attraktivt som praktisk muligt for alle samfundsgrupper at deltage i det lokalpolitiske arbejde. Hvordan kan lokalpolitik f.eks. forenes med et aktivt og krævende arbejds- og familieliv?

Fra bureaukrat til visionær

For kommunalpolitik er tidskrævende. Om end også udfordrende, vigtigt og spændende. Odenses borgmester, Anker Boye, fortalte for nylig til Mandag Morgen:

”Det er jo faktisk en mere spændende situation at være folkevalgt politiker og leder i, end det var før. Der er jo netop brug for politisk lederskab nu. Det er let nok at lægge mere flødeskum på flødeskumskagerne. Det kan alle finde ud af, havde jeg nær sagt. Det, vi skal nu, kræver lederskab og ledervilje, og det kræver evne at få det omgivende samfund med, så vi kan få det bedst mulige ud af situationen.”

I Hedensted Kommune arbejder borgmester, byråd og den øverste administrative ledelse med et dogme om, at jo mere radikale forandringer, forvaltningen lægger op til, af kommunens organisering og arbejde, desto tættere skal politikerne være involveret. Ikke bare til at bedømme forvaltningens forslag, men til at opstille visioner og løsninger for kommunen. Det virker både logisk og demokratisk rigtigt. Men det er desværre ikke et billede, som man ser i ret mange kommuner.

I fredags lancerede Mandag Morgen bogen "Veje til Ressourcedanmark", som udspringer af projektet Ressourcedanmark. Bogen tegner en vision for, hvordan vi kan skabe et mere socialt og økonomisk bæredygtigt velfærdssamfund, hvis vi formår at identificere og mobilisere de skjulte ressourcer i samfundet. Vi taler om borgere, frivillige, offentlige medarbejdere, private virksomheder, bygninger, teknologi og meget mere.

En nærliggende tanke er, at også vores nuværende og kommende lokalpolitikere har langt flere ressourcer, end vi i dag formår at udnytte – og at vi som samfund har en pligt til at hjælpe dem med bedre rammer for deres virke.

Spørgsmålet er, hvordan vi kan udvikle de lokale politikerroller og organisationsmodeller, så de understøtter det igangværende paradigmeskifte i velfærden. Og ikke mindst så politikerne får langt bedre muligheder for faktisk at være politikere. Det vil måske også føre til en mere mangfoldig sammensætning i det lokalpolitiske reservat.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Intelligent optag skal supplere SU-reformen Næste artikel Forandringsparathed og grøn vækst er vejen frem
Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

Vækst-giganterne ligger i USA og Kina

DIGITAL OMSTILLING Langt de fleste unicorns fi­ndes i USA, hvor især Silicon Valley huser unge virksomheder, der lynhurtigt er blevet giganter. Men også Kina er godt med.

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Tilbage på arbejde igen – hvor svært kan det være?

Det er fristende at vælge de enkle løsninger, når man skal genåbne arbejdspladsen: Spare huslejen helt. Kommandere alle på arbejde. Eller bestemme top-down, at det er slut med faste pladser. Men det bliver de ledere, der tør omfavne opgavens kompleksitet, som vinder i det lange løb.

Han skal gøre banken bæredygtig

Han skal gøre banken bæredygtig

LEDELSE Som ny direktør for PenSam Bank skal Michael Christensen demonstrere, at han kan demonstrere, at han kan drive en bank med afsæt i tre bundlinjer: den miljømæssige, den sociale og den økonomiske.

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

Vestager: Vi skal skabe vores egne techgiganter i Europa

DIGITAL OMSTILLING Europa halter håbløst efter USA og Kina, når det handler om at fostre de store teknologivirksomheder. Det skal der lavet om på, hvis vi vil være med til at sætte de globale IT-standarder for fremtidens samfund, mener Margrethe Vestager. Målet er dobbelt så mange europæiske unicorns inden 2030.

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

Værdikæderne brydes ned og samles på nye måder

DIGITAL OMSTILLING En af de tendenser, som Covid-19 har accelereret, er den måde, forretningsmodellen og hele organiseringen af værdikæden i mange brancher brydes op – og nu sammensættes på nye måder.
Den engelske teknologi-analytiker Benedict Evans kalder det ”The Great Unbundling”.

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

ICDK i Israel: Nogle gange kommer den stegte due flyvende

DIGITAL OMSTILLING 95 procent af alle startups mislykkes, fordi der ikke er et marked for deres idé. Iværksættere kan blive fanget i en dødbringende forelskelse i deres egen tech og glemme det grundlæggende: kunderne. Israelske iværksættere kigger ud mod det globale marked og slår til, når interessen er der, skriver det danske innovationscenter i Tel Aviv.

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.