Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.

Af Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School

De bæredygtige udviklingsmål har vakt stor begejstring, og med målene er der opstillet en ambitiøs vision for 2030. Men hvordan vil verden i virkeligheden se ud, når vi kommer til 2030? 

En ting, vi ved næsten med sikkerhed, er, at verden vil være meget mere velstående – ikke på grund af udviklingsmålene som sådan, men på grund af menneskets snilde og fremskridt.

Ser vi på de sidste 25 år, er forholdene på jorden blevet forbedret for alle de afgørende globale tendenser. Den forventede levealder, den vigtigste målestok, er forlænget globalt med 7,5 år i forhold til for 25 år siden. I det samme tidsrum er 1,25 milliarder mennesker blevet løftet ud af fattigdom, adgangen til rent vand og kloakering er forbedret, flere mennesker i verden kan læse og skrive, og børnearbejde er mindre almindeligt. 

Frem mod 2030 vil der forekomme økonomiske chok og negative begivenheder, men det er højst sandsynligt, at tendensen i retning af øget velstand og mindre ulykkelighed vil holde stik.

Alligevel står vi over for to mulige fremtider.

Udviklingsmålene lover alt til alle: De opstiller 169 delmål for udviklingen, som ækker alt fra reduceret hungersnød og færre børneægteskaber til bekæmpelse af klimaforandring, sikring af grønne områder til handicappede og fremme af bæredygtig turisme.

Det er allesammen vigtige ting, men – hvis vi skal sige det ligeud – er der nogle, der er mere betydningsfulde for menneskehedens fremtid end andre. For nogles vedkommende kan vi gøre en masse godt med få ressourcer, mens vi for andre måls vedkommende vil opnå meget lidt, selv om vi bruger store ressourcer på at nå dem. 

I én mulig fremtid fortsætter vi med at prioritere vores investeringer i udvikling, alt efter hvad der er på den aktuelle politiske dagsorden og hvad der har mediernes opmærksomhed.

Det er den vej, vi er på vej ned ad. Tag for eksempel frygten for klimaforandring, som beslaglægger det meste af den internationale politiske debat. Vores bekymring er nået til et niveau, hvor over en tredjedel af al udviklingsstøtte bruges på projekter og aktiviteter forbundet med klimaforandring – og det i en verden, hvor 1,2 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, 2,5 milliarder mangler adgang til vand og kloakering, og næsten en milliard mennesker går sultne i seng.

Større organisationer, såsom Verdensbanken, er begyndt at udfase støtte til fossile brændstoffer, selv om de fossile brændstoffer har drevet den vækst, der dramatisk reducerede fattigdommen i de seneste årtier. Mange hundreder af milliarder af ekstra dollar bruges på tilskud til grøn energi, der stadig er ineffektiv.

I 2030 vil Paris-aftalen om klimaforandring, hvis den implementeres til fulde, koste verden 7-14 billioner kroner om året, fordi den vil reducere væksten en anelse.

Og alligevel vil det intet kunne forandre ved de globale temperaturer i 2030. Selv i 2100, efter at vi ifølge Paris-aftalen har brugt 330-650 billioner kroner, vil virkningen være ubetydelig.

De penge, der bruges på klimaet, vil sandsynligvis udgøre størstedelen af investeringerne i udviklingsmålene – men pengene vil give nogle af de allermindste fordele til verden.

Problemstillingen er imidlertid ikke begrænset til klimaforandring.

Der er mange andre vigtige områder, hvor beslutninger om, hvor pengene skal bruges, fordi de drives af mediehistorier og politiske hensyn, er lige så værdiløse og helt hen i vejret. Hvis vi fortsætter ned ad denne vej, vil verden nok være bedre stillet i 2030 – på grund af økonomisk vækst og menneskets snilde – men vi vil opnå langt mindre, end vi kunne have gjort. 

Bjørn Lomborg

En anden fremtid

Der er en anden mulig fremtid, og i den begynder vi at fokusere på de investeringer, hvor vi kan opnå fantastisk meget godt med få ressourcer.

Det er den fremtid, verden ønsker – herunder verdens fattigste. Vi kan sige det med sikkerhed, fordi FN spurgte over 9,7 millioner mennesker verden over om deres prioriteter.

For hele verden og for dem, der bor i de fattigste lande, kom klimaet sidst – efter 15 andre prioriteter. Ikke overraskende er de højeste prioriteter i udviklingslandene meget grundlæggende: uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse, mindre korruption og fødevarer.

Disse ønsker er helt på linje med Copenhagen Consensus’ økonomiske forskning angående de områder, hvor udviklingspengene kunne bruges mest effektivt.

Copenhagen Consensus gav 82 økonomer og 44 sektoreksperter til opgave at analysere udviklingsmålene.

Resultatet, som blev udgivet af Cambridge University Press i Prioritizing Development, viser netop, at man med investeringer i visse mål ville opnå enormt meget med få omkostninger – hvorimod investering i andre mål vil resultere i meget lidt nytte, trods høje omkostninger.

Hvis man bare fordeler pengene mellem alle målene, reducerer man altså de samlede fordele. Et panel af nobelpristagende økonomer konkluderede, at donorer kunne gøre fire gange mere gavn ved at indsnævre FN’s 169 mål til blot 19 ‘fænomenale’ prioriteter.

Det alternative 2030 er et scenarie, hvor vi tidligt så i øjnene, at det er afgørende at reducere ernæringsfejl hos børn, fordi det resulterer i over 40 kroner i langsigtede sociale fordele for hver krone, der bruges. Det er et scenarie, hvor det gik op for os, at beskyttelsen af koralrevene var et kritisk miljømæssigt mål, for ud over fordelene ved biodiversitet øger sunde rev fiskebestanden, hvilket gavner fiskere og turismen. Et scenarie, hvor vi fremmede universel adgang til prævention og familieplanlægning og undgik 150.000 mødredødsfald og 600.000 børnedødsfald for en årlig omkostning på godt 23,6 milliarder kroner.

I denne verden ville vores højeste prioriteter være de 19 vigtigste mål, der blev fremhævet af panelet af nobelpristagere.

Resultatet ville være, at vi kunne leve i en verden, hvor tuberkulose, en større dræber end HIV/AIDS, er så godt som udryddet. Dette ville ændre millioner af menneskers liv hvert år. 

Vi ville leve i en verden, hvor 145 millioner flere mennesker blev løftet ud af fattigdom, fordi vi begyndte at udradere fattigdom gennem frihandelspolitik. Ved at genoplive Doha-handelsaftalen ville vi have gjort verden 11 billioner dollar rigere hvert år op til 2030. Større frihandel vil have mange positive afledte effekter: Større økonomisk globalisering har vist sig at reducere børnedødeligheden og øge den forventede levetid på grund af højere indkomster og bedre oplysning; den skaber flere arbejdspladser for kvinder, reducerer diskrimination på arbejdspladsen og forbedrer menneskerettighedsforhold; og vigtigst af alt ville vi leve i en verden, hvor vi fik gjort mest mulig gavn. 

Vi ved, at verden vil være bedre stillet i 2030, end den er i dag. Men hvis vi ikke er fornuftige, når vi prioriterer vores investeringer, kommer vi til at bruge billioner på ubetydelige fordele uden at bidrage særlig meget til at gøre tingene bedre.

Alternativet er, at vi kan skifte kurs og fokusere på de mest effektive mål først. På den måde kan vi reelt gøre en enorm forskel. Da udviklingsmålene blev opstillet, var det nemt at love alt til alle. Men nu gælder det om at gøre de smarte ting først – de ting, der virkelig kan forme verden i 2030.

Forrige artikel Politikernes historiske generationssvigt Politikernes historiske generationssvigt Næste artikel Besparelser skaber fremtiden for Carlsberg Besparelser skaber fremtiden for Carlsberg
  • Anmeld

    John With · Pensionist

    Valgfrihed?

    Vi mangler stadig Bjørn Lomborgs svar på, hvordan klimaudviklingen vil påvirke alle de gode projekter, han anbefaler. Hvordan mener han, at klimatruslen skal imødegås?

  • Anmeld

    Peter S

    Industri lobbyisten forsøger sig igen med sentimentale argumenter

    Ynkeligt forsøg på vildledning og manipulation.
    Endnu engang prøver lobby Lomborg af forblænde os med sin “logiske” retorik. Men uanset hvor mange andre parametre der lykkes, vil det være absurd, da vi uden en massiv indsats mod de beviseligt menneskeskabte klimaforandringer indenfor 17 år vil stå overfor et ragnarok af ubeboligelige lande, tyfoner, oversvømmelser, tørke og deraf følgende massive flygtningestrømme.

  • Anmeld

    Per Kristensen · Site Manager

    1944

    Kunne nogen fortælle mig hvordan den sidste istid opstod ?.
    Var der for mange heste ?, køer ?. Bilen og kraftværker var ligesom ikke rigtigt kommet igang.
    I 1944 var der ekstrem lang og kold vinter i det meste af europa, hvordan kunne det ske ?.
    Peter S nævner massive flygtningestrømme, fint nok, hvorfor nævner ingen andre end mig det virkelige problem. befolknings explotion, godt hjulpet på vej af, at vi ved at sende mad til feks afrika, er med til at accelerere denne uheldige situation.
    Men det er åbenbart en meneske ret at kneppe planeten ihjel.
    Indtil dette problem addresseres er alt ævl om klima netop det, ÆVL

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Rigtigt

    Et af den store problemer er korruption. Og det giver overskud at bekæmpe den.
    Dårlig regeringsførelse er et andet mål, som giver pengene igen mange gange.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Klimatruslen

    Hvis der er en klimatrussel så er den i ny istid. Som vil umuliggøre landbrug.
    En global opvarmning ligesom i Eem-mellemistiden en meget langsommelig, proces som begynder 300 år før på den sydlige halvkugle end på den nordlige halvkugle. Aktuelt er der ikke nogen opvarmning på Antarktisk.


Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

Stram op – på dyrkningen af de danske værdier

KOMMENTAR: Kald det chokerende eller ej, at 28 procent af den danske befolkning ifølge en ny analyse vil sende muslimerne ud af landet. Man kan også kalde det et wakeupcall til os om at værdsætte og tro på vores egen kultur, religion og samfundsmodel. 

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Hver fjerde dansker: Muslimer skal ud af Danmark

Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.