Lomborg: To scenarier for verdensmålene i 2030

FN’s verdensmål skal være nået i 2030. Til den tid skal sult, fattigdom og ulighed mellem kønnene være afskaffet. Alle skal have rent vand, anstændigt arbejde og ren energi, der er til at betale. Men afhængigt af hvordan vi prioriterer målene, kan det ende med meget forskellige resultater. Bjørn Lomborg, leder af tænketanken Copenhagen Consensus, beskriver her to scenarier for 2030.

Af Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School

De bæredygtige udviklingsmål har vakt stor begejstring, og med målene er der opstillet en ambitiøs vision for 2030. Men hvordan vil verden i virkeligheden se ud, når vi kommer til 2030? 

En ting, vi ved næsten med sikkerhed, er, at verden vil være meget mere velstående – ikke på grund af udviklingsmålene som sådan, men på grund af menneskets snilde og fremskridt.

Ser vi på de sidste 25 år, er forholdene på jorden blevet forbedret for alle de afgørende globale tendenser. Den forventede levealder, den vigtigste målestok, er forlænget globalt med 7,5 år i forhold til for 25 år siden. I det samme tidsrum er 1,25 milliarder mennesker blevet løftet ud af fattigdom, adgangen til rent vand og kloakering er forbedret, flere mennesker i verden kan læse og skrive, og børnearbejde er mindre almindeligt. 

Frem mod 2030 vil der forekomme økonomiske chok og negative begivenheder, men det er højst sandsynligt, at tendensen i retning af øget velstand og mindre ulykkelighed vil holde stik.

Alligevel står vi over for to mulige fremtider.

Udviklingsmålene lover alt til alle: De opstiller 169 delmål for udviklingen, som ækker alt fra reduceret hungersnød og færre børneægteskaber til bekæmpelse af klimaforandring, sikring af grønne områder til handicappede og fremme af bæredygtig turisme.

Det er allesammen vigtige ting, men – hvis vi skal sige det ligeud – er der nogle, der er mere betydningsfulde for menneskehedens fremtid end andre. For nogles vedkommende kan vi gøre en masse godt med få ressourcer, mens vi for andre måls vedkommende vil opnå meget lidt, selv om vi bruger store ressourcer på at nå dem. 

I én mulig fremtid fortsætter vi med at prioritere vores investeringer i udvikling, alt efter hvad der er på den aktuelle politiske dagsorden og hvad der har mediernes opmærksomhed.

Det er den vej, vi er på vej ned ad. Tag for eksempel frygten for klimaforandring, som beslaglægger det meste af den internationale politiske debat. Vores bekymring er nået til et niveau, hvor over en tredjedel af al udviklingsstøtte bruges på projekter og aktiviteter forbundet med klimaforandring – og det i en verden, hvor 1,2 milliarder mennesker stadig lever i ekstrem fattigdom, 2,5 milliarder mangler adgang til vand og kloakering, og næsten en milliard mennesker går sultne i seng.

Større organisationer, såsom Verdensbanken, er begyndt at udfase støtte til fossile brændstoffer, selv om de fossile brændstoffer har drevet den vækst, der dramatisk reducerede fattigdommen i de seneste årtier. Mange hundreder af milliarder af ekstra dollar bruges på tilskud til grøn energi, der stadig er ineffektiv.

I 2030 vil Paris-aftalen om klimaforandring, hvis den implementeres til fulde, koste verden 7-14 billioner kroner om året, fordi den vil reducere væksten en anelse.

Og alligevel vil det intet kunne forandre ved de globale temperaturer i 2030. Selv i 2100, efter at vi ifølge Paris-aftalen har brugt 330-650 billioner kroner, vil virkningen være ubetydelig.

De penge, der bruges på klimaet, vil sandsynligvis udgøre størstedelen af investeringerne i udviklingsmålene – men pengene vil give nogle af de allermindste fordele til verden.

Problemstillingen er imidlertid ikke begrænset til klimaforandring.

Der er mange andre vigtige områder, hvor beslutninger om, hvor pengene skal bruges, fordi de drives af mediehistorier og politiske hensyn, er lige så værdiløse og helt hen i vejret. Hvis vi fortsætter ned ad denne vej, vil verden nok være bedre stillet i 2030 – på grund af økonomisk vækst og menneskets snilde – men vi vil opnå langt mindre, end vi kunne have gjort. 

Bjørn Lomborg

En anden fremtid

Der er en anden mulig fremtid, og i den begynder vi at fokusere på de investeringer, hvor vi kan opnå fantastisk meget godt med få ressourcer.

Det er den fremtid, verden ønsker – herunder verdens fattigste. Vi kan sige det med sikkerhed, fordi FN spurgte over 9,7 millioner mennesker verden over om deres prioriteter.

For hele verden og for dem, der bor i de fattigste lande, kom klimaet sidst – efter 15 andre prioriteter. Ikke overraskende er de højeste prioriteter i udviklingslandene meget grundlæggende: uddannelse, sundhedspleje, beskæftigelse, mindre korruption og fødevarer.

Disse ønsker er helt på linje med Copenhagen Consensus’ økonomiske forskning angående de områder, hvor udviklingspengene kunne bruges mest effektivt.

Copenhagen Consensus gav 82 økonomer og 44 sektoreksperter til opgave at analysere udviklingsmålene.

Resultatet, som blev udgivet af Cambridge University Press i Prioritizing Development, viser netop, at man med investeringer i visse mål ville opnå enormt meget med få omkostninger – hvorimod investering i andre mål vil resultere i meget lidt nytte, trods høje omkostninger.

Hvis man bare fordeler pengene mellem alle målene, reducerer man altså de samlede fordele. Et panel af nobelpristagende økonomer konkluderede, at donorer kunne gøre fire gange mere gavn ved at indsnævre FN’s 169 mål til blot 19 ‘fænomenale’ prioriteter.

Det alternative 2030 er et scenarie, hvor vi tidligt så i øjnene, at det er afgørende at reducere ernæringsfejl hos børn, fordi det resulterer i over 40 kroner i langsigtede sociale fordele for hver krone, der bruges. Det er et scenarie, hvor det gik op for os, at beskyttelsen af koralrevene var et kritisk miljømæssigt mål, for ud over fordelene ved biodiversitet øger sunde rev fiskebestanden, hvilket gavner fiskere og turismen. Et scenarie, hvor vi fremmede universel adgang til prævention og familieplanlægning og undgik 150.000 mødredødsfald og 600.000 børnedødsfald for en årlig omkostning på godt 23,6 milliarder kroner.

I denne verden ville vores højeste prioriteter være de 19 vigtigste mål, der blev fremhævet af panelet af nobelpristagere.

Resultatet ville være, at vi kunne leve i en verden, hvor tuberkulose, en større dræber end HIV/AIDS, er så godt som udryddet. Dette ville ændre millioner af menneskers liv hvert år. 

Vi ville leve i en verden, hvor 145 millioner flere mennesker blev løftet ud af fattigdom, fordi vi begyndte at udradere fattigdom gennem frihandelspolitik. Ved at genoplive Doha-handelsaftalen ville vi have gjort verden 11 billioner dollar rigere hvert år op til 2030. Større frihandel vil have mange positive afledte effekter: Større økonomisk globalisering har vist sig at reducere børnedødeligheden og øge den forventede levetid på grund af højere indkomster og bedre oplysning; den skaber flere arbejdspladser for kvinder, reducerer diskrimination på arbejdspladsen og forbedrer menneskerettighedsforhold; og vigtigst af alt ville vi leve i en verden, hvor vi fik gjort mest mulig gavn. 

Vi ved, at verden vil være bedre stillet i 2030, end den er i dag. Men hvis vi ikke er fornuftige, når vi prioriterer vores investeringer, kommer vi til at bruge billioner på ubetydelige fordele uden at bidrage særlig meget til at gøre tingene bedre.

Alternativet er, at vi kan skifte kurs og fokusere på de mest effektive mål først. På den måde kan vi reelt gøre en enorm forskel. Da udviklingsmålene blev opstillet, var det nemt at love alt til alle. Men nu gælder det om at gøre de smarte ting først – de ting, der virkelig kan forme verden i 2030.

Forrige artikel Politikernes historiske generationssvigt Politikernes historiske generationssvigt Næste artikel Besparelser skaber fremtiden for Carlsberg Besparelser skaber fremtiden for Carlsberg
  • Anmeld

    John With · Pensionist

    Valgfrihed?

    Vi mangler stadig Bjørn Lomborgs svar på, hvordan klimaudviklingen vil påvirke alle de gode projekter, han anbefaler. Hvordan mener han, at klimatruslen skal imødegås?

  • Anmeld

    Peter S

    Industri lobbyisten forsøger sig igen med sentimentale argumenter

    Ynkeligt forsøg på vildledning og manipulation.
    Endnu engang prøver lobby Lomborg af forblænde os med sin “logiske” retorik. Men uanset hvor mange andre parametre der lykkes, vil det være absurd, da vi uden en massiv indsats mod de beviseligt menneskeskabte klimaforandringer indenfor 17 år vil stå overfor et ragnarok af ubeboligelige lande, tyfoner, oversvømmelser, tørke og deraf følgende massive flygtningestrømme.

  • Anmeld

    Per Kristensen · Site Manager

    1944

    Kunne nogen fortælle mig hvordan den sidste istid opstod ?.
    Var der for mange heste ?, køer ?. Bilen og kraftværker var ligesom ikke rigtigt kommet igang.
    I 1944 var der ekstrem lang og kold vinter i det meste af europa, hvordan kunne det ske ?.
    Peter S nævner massive flygtningestrømme, fint nok, hvorfor nævner ingen andre end mig det virkelige problem. befolknings explotion, godt hjulpet på vej af, at vi ved at sende mad til feks afrika, er med til at accelerere denne uheldige situation.
    Men det er åbenbart en meneske ret at kneppe planeten ihjel.
    Indtil dette problem addresseres er alt ævl om klima netop det, ÆVL

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Rigtigt

    Et af den store problemer er korruption. Og det giver overskud at bekæmpe den.
    Dårlig regeringsførelse er et andet mål, som giver pengene igen mange gange.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Klimatruslen

    Hvis der er en klimatrussel så er den i ny istid. Som vil umuliggøre landbrug.
    En global opvarmning ligesom i Eem-mellemistiden en meget langsommelig, proces som begynder 300 år før på den sydlige halvkugle end på den nordlige halvkugle. Aktuelt er der ikke nogen opvarmning på Antarktisk.


Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

Tech-analysen: Fremtiden er i høj opløsning

TECHTENDENSER: En sikker tendens er, at vi får mere og mere detaljeret viden om hinanden, os selv og verden omkring os. I alle brancher åbner det mulighed for nye tjenester, der konkurrerer om at være mere præcise og personlige. Læs ugens analyse fra Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S).