I forrige uge beskrev Mandag Morgen, hvordan FTF, AC og Djøf bakker op om Velstandsgruppens rapport ”Den nye danske model: Fra velfærdsstat til velstandsstat” og den vision, den angiver for en ny dansk konkurrencemodel.

Nu byder også Lizette Risgaard, formand for hovedorganisationen LO, der repræsenterer 1,1 millioner danske lønmodtagere, Velstandsgruppens rapport velkommen.

”Vi har helt klart brug for en bredere og mere langsigtet offentlig debat om forskellige politiske visioner for Danmark,” siger Lizette Risgaard.

LO-formanden deler Velstandsgruppens centrale opfattelse af, at velfærden og den offentlige sektor understøtter væksten i danske virksomheder, på samme måde som væksten finansierer velfærden.

”Internationale forskere siger det også; Det offentlige og det private er hinandens forudsætninger. Den offentlige sektor bidrager til vækst,” siger hun.

Lizette Risgaard tager dog også en række forbehold over for rapporten, som hun på visse områder finder for vidtgående. ”Begrebet velstandsstaten har et forkert sigte. Velstand er ikke målet. Det er midlet,” siger hun.

Myter om Danmarks konkurrenceevne

Velstandsgruppen udfordrer i deres rapport en række sejlivede myter om dansk økonomi og konkurrenceevne. Myter, der skygger for en mere nøgtern debat om Danmarks reelle udfordringer og muligheder i den internationale konkurrence.

F.eks. understreger den, at langt de fleste danske lønmodtagergruppers skat ikke er mærkbart højere end skatten i andre OECD-lande; at størrelsen på den danske velfærdssektor, når man medregner private udgifter til velfærd og tager højde for, at danske overførselsindkomster er skattepligtige, ikke er større end f.eks. USA’s; og at det høje danske lønniveau heller ikke er for højt, når man sammenholder det med produktiviteten.

Også LO-formanden anbefaler, at man i den offentlige debat anlægger et mere nuanceret helhedsperspektiv på den samlede danske samfundsmodels virkemåde.

”Vi har en stærk og velfungerende offentlig sektor, og vores arbejdsmarkedsmodel er så fleksibel, at virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig. Danmark er blandt verdens allerbedste lande at drive forretning i. Siden finanskrisen har den danske konkurrenceevne genvundet en stor del af efterslæbet bl.a. på grund af lønmodtagernes ansvarlighed ved overenskomstforhandlingerne, og ved at de siden 2009 er blevet mere produktive sammenlignet med deres kolleger i udlandet, ” siger Risgaard.

Velstandsgruppens rapport mødte i sidste uge skarp kritik fra bl.a. cheføkonom i CEPOS Mads Lundby Hansen, der i Berlingske kritiserede rapporten for at ”konstruere nye myter, der risikerer at blive brugt som argument for et reformstop”. Den kritik svarede en del af Velstandsgruppens medlemmer på i lørdagens avis. Her understregede de behovet for et fortsat højt reformtempo, men med en justering af kursen.

Opgøret med myterne hilser LO’s formand velkommen.

”Jeg finder det befriende, at Velstandsgruppen afliver en række myter om dansk økonomi. Herunder at skatteniveauet ødelægger Danmarks muligheder for at konkurrere, eller at størrelsen på den offentlige sektor er en klods om benet på erhvervslivet. Her står CEPOS efterhånden mere og mere alene,” siger hun.

Velstandsgruppen kunne endda have været mere ambitiøs og adresseret andre myter i den offentlige debat, mener LO-formanden.

”Jeg kunne godt ønske, at Velstandsgruppen var gået endnu længere og også havde punkteret myten om, at ulighed gavner væksten. En myte, som jeg synes, CEPOS slipper alt for let af sted med i debatten. For vi véd, at ulighed er en dårlig forretning for Danmark. Både OECD og IMF har konkluderet, at ulighed bremser væksten, bl.a. når det gælder uddannelse. Jo mere uddannelse – jo mere vækst. Ulighed undergraver samfundsstrukturen, markedet og væksten. ”

Beregn det offentliges bidrag til væksten

Velstandsgruppen opfordrer også til et mere nuanceret syn på samspillet mellem den private og offentlige sektor, hvor de i højere grad betragtes som gensidige forudsætninger – snarere end som modsætninger. I rapporten henviser flere medlemmer til den internationale forskning, hvor man er begyndt at få øjnene op for de ”bløde” konkurrenceparametres – som f.eks. sundhed, ældrepleje og børnepasning – bidrag til vækst og velstand.

I rapporten forklarer Torben M. Andersen, tidl. overvismand og professor i Økonomi på Aarhus Universitet, at en stor andel af de offentlige udgifter netop kan forstås som investeringer, der løfter f.eks. uddannelsesniveau, produktivitet og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er ellers et udbredt synspunkt, at væksten må komme før velfærden. I et nyligt interview med DI Business forklarede adm. direktør for DI Karsten Dybvad, hvordan han har arbejdet hårdt for at få skabt en større forståelse for, at hans medlemsvirksomheder dag ud og dag ind er med til at bygge det fundament, som samfundet hviler på.

”Uden virksomhederne, ingen velfærd,” sagde Dybvad og fortsatte: ”De er motoren, der skaber velstanden, så vi har råd til velfærd i form af daginstitutioner, skoler, ældrepleje og sygehuse.”

Velstandsgruppens rapport peger på, at det omvendte også er tilfældet. Med en let omskrivning af Dybvads udlægning kunne man sige, at daginstitutioner, skoler, ældrepleje og sygehuse er motoren, der skaber det fundament, erhvervslivet hviler på. LO’s formand er helt på linje med Velstandsgruppen.

”Jeg er helt enig i, at den offentlige og den private sektor er hinandens forudsætninger, og at de offentlige institutioner understøtter erhvervslivet. Børnepasning øger forældres erhvervsdeltagelse og løfter børns indlæringsevne. Ældreplejen hæver pårørendes arbejdsudbud og mindsker sundhedsudgifter til ældre. Sundhedsvæsen og forebyggelse mindsker sygefravær og hæver erhvervsdeltagelsen, og man kunne blive ved.”

I samme ombæring sender hun også en venlig hilsen til Finansministeriet og efterspørger, at man i embedsværket i højere grad medregner den offentlige sektors positive bidrag til f.eks. vækst og beskæftigelse:

”Jeg savner virkelig, at de perspektiver bringes ind i den bredere debat. Derfor synes jeg efterhånden, at Finansministeriet burde komme i gang med at lave beregninger på, hvad den offentlige sektor faktisk bidrager med til samfundsøkonomien. Ellers risikerer vi en række uforudsete negative effekter af vores mange reformer. Hvad nytter det f.eks. at sænke skatten, hvis vi gør det ved at spare på uddannelsesområdet og dermed reducerer produktiviteten?”

Velfærdssamfund er den rigtige model

LO-formanden ser også et potentiale i Velstandsgruppens tænkning, når de fremhæver, hvordan en række globale risici og megatrends kan vendes til nye muligheder for vækst og velfærd.

”Jeg synes for så vidt, at det er fint at måle landes evne til at omstille sig, når det gælder klimaforandringer, flygtningestrømme, digitalisering og konkurrence om knappe ressourcer. Danmark har meget at bidrage med i det kapløb: viden om vedvarende energi, offentlig omsorg, genbrug, kollektiv trafik m.m., og danske styrkepositioner passer godt med international efterspørgsel. Vi kan både levere velfærdsprodukter i bred forstand og kvalitetsprodukter,” siger Lizette Risgaard.

Ikke desto mindre er hun forbeholden over for Velstandsgruppens idé om at udskifte velfærdsstaten med en såkaldt velstandsstat.

”Jeg er ikke enig, når Velstandsgruppen kalder velfærdssamfundet for et ’konservativt projekt’. Velfærdssamfundet er den model, der har gjort, at vi er der, hvor vi velstandsmæssigt er i dag.”

Formanden påpeger, at man med begrebet velstand let kan misforstå gruppens projekt som et spørgsmål om kun at blive rigere, hvilket hun i et samfundsperspektiv finder for fattig en målsætning:

”Velstandsstaten synes at prioritere penge, mens velfærdssamfundet prioriterer velfærd til alle. I disse år har vi virkelig brug for at fokusere på velfærdssamfundet, der sikrer, at alle har mulighed for at få et godt og trygt liv.”

Visionsdebat for alle

Netop debatten om forskellige konkurrence- og samfundsmodeller finder formanden relevant:

”Vi har helt klart brug for en mere langsigtet offentlig debat om forskellige politiske visioner for Danmark, og hvilken vej vi vil i fremtiden. LO har en række forslag til initiativer, der kan stille Danmark bedre frem mod 2025, og jeg ser også Velstandsgruppens rapport som et kvalificeret bidrag til den vigtige diskussion.” Se tekstboks.

LO-formanden advarer dog imod, at debatten om visioner og reformkurs alene forbeholdes den politiske elite, og anbefaler i stedet, at en ekspertgruppe som netop Velstandsgruppen i langt højere grad tager den bredere befolkning med på råd:

”Man skal passe på, at visionsdebatten ikke ender som et højpandet og akademisk projekt for den bedre elite. Det er vigtigt, at sådan nogle som Velstandsgruppen også inviterer danskerne indenfor, så de kan komme med forslag og bidrage til debatten om Danmarks fremtidige konkurrencemodel.”