Selv om Coop har forbedret økonomien i 2017 sammenlignet med katastrofeåret i 2016, er der brug for en endnu mere drastisk omlægning af dagligvarekoncernen.

Den genvalgte formand, Lasse Bolander, har allerede nu vist handlekraft ved, at de 47 svageste Fakta-butikker må lade livet. Det er bare ikke nok. Der er brug for endnu mere dramatiske initiativer, som kan fylde den slunkne kasse, således at man kan slå igen mod de stærke konkurrenter. 

Kompleksiteten er blevet for stor. Det gælder både i henseende til ledelsesstrukturen og kædestrukturen. Det bliver svært at gøre noget ved ledelsesstrukturen på kort sigt. Medlemsdemokratiet er en møllesten om halsen på Coop. Med mere end 1,7 mio. danskere som ejere og knap 1.200 butikker burde overskuddet være svimlende.

Coop har en stolt historie, der går 152 år tilbage, og har næsten altid været med i forreste række, når det gælder økologi og i det hele taget at gøre verden til et bedre sted. Udfordringen er bare, at kunderne er ligeglade. De vil hellere lægge deres penge hos Rema 1000 eller Netto.

De tyske konkurrenter Aldi og Lidl satser hårdt på det danske marked. Aldi har fået en stor pose penge fra det tyske moderselskab og er i fuld gang med at modernisere sine butikker. Lidl vokser voldsomt over det meste af verden. Ikke mindst Rema 1000 har med sit franchisekoncept knækket koden til en stærk kæde med tilsvarende resultater.

Oprydning nødvendig 

SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, Dagli’Brugsen, Irma og Coop.dk kræver et stort administrativt apparat at holde kørende. Der er mange fælles logistik- og backoffice-funktioner, som har skabt omkostningsfordele. Det er bare ikke nok. Derfor er der brug for at få ryddet op i kædestrukturen. 

Samtidig med den oprydning skal omkostningerne vrides endnu engang. Da Føtex sænkede priserne på 2.000 basisvarer, blev Coop tvunget til at følge med, og derfor har der heller ikke været et direkte match på alle de nedsatte varer. Det ville være for dyrt for Coop at følge med ned. Derfor er de kommet bagud i forhold til ærkerivalen.

Kvickly har en svag og uklar identitet sammenlignet med de øvrige kæder. Det er svært at se, hvad de kan tilbyde, som man ikke kan få i SuperBrugsen. Der er undtagelser. Kvickly i Odder, lidt uden for Aarhus, er den største i Danmark og er kåret som den bedste. De driver en god forretning, og det har været sådan i mange år.

Ved at lukke Kvickly vil man spare administration, og det vil samtidig betyde, at kæden kommer til at fremstå skarpere. Selv om Irma har en stærk identitet i København, er det en mindre kæde i hele Danmark. Argumentationen er den samme. 

Fakta er blevet det evige smertensbarn i Coop-familien. Der er underskud igen og igen. Mange af butikkerne er kørt helt ned og trænger voldsomt til en opgradering. Det er vanskeligt at se, hvad det er for en plads, Fakta skal indtage på markedet, hvor positionerne er svære at rokke ved.

Selv om 2017 gav et mindre underskud end året før, bliver det svært at få discountkæden til at give sorte tal på bundlinjen. Der er behov for to ting: lukning af endnu flere butikker, måske endda hele kæden, eller et skift til den franchisemodel, som har været en af hemmelighederne bag Rema 1000’s succes.

Danskerne vil have billige varer

En lukning og konvertering af Kvickly og Irma til SuperBrugsen vil være dyr på kort sigt. Der skal nye facader til, og indretningen vil trække tænder ud på den plagede dagligvarekoncern. Også en lukning af hele eller dele af Fakta vil koste på bundlinjen.

Hvis omlægningerne foretages, vil det sætte sit præg på regnskaberne i 2018. Derfor bliver det nødvendigt med en prioritering af, hvor der skal investeres, og hvor der ikke skal investeres.

Dagligvaremarkedet vokser ikke, og volumen er helt afgørende for indtjeningen. Den eneste måde, man kan øge omsætningen, er ved at hugge markedsandele fra konkurrenterne med prisen som det vigtigste parameter. Derfor var Coops topchef, Peter Høgsted, på forkert spor, da han lancerede et madmanifest, hvor kvalitet skulle prioriteres højere end pris.

Mad Cooperativet på Hovedbanegården i København blev åbnet i 2015 for at vise flaget med varer fra øverste hylde. Det skulle være en dansk version af NYC-ikonet Dean & DeLuca. Der gik et år, så blev der sadlet om.

Den store udfordring er, at der ikke er nok forbrugere, der vil den slags. De fleste danskere vil først og fremmest have billige dagligvarer. Et enkelt budskab, men med mange strategiske udfordringer.