Luk Kvickly

Lasse Bolander fortsætter som formand for Coop, men han skal stå i spidsen for en hestekur, som er nødvendig for, at supermarkedsgiganten kan tage kampen op. Det betyder, at mindst en af COOP’s kæder må lade livet eller finde en ny form.

Selv om Coop har forbedret økonomien i 2017 sammenlignet med katastrofeåret i 2016, er der brug for en endnu mere drastisk omlægning af dagligvarekoncernen.

Den genvalgte formand, Lasse Bolander, har allerede nu vist handlekraft ved, at de 47 svageste Fakta-butikker må lade livet. Det er bare ikke nok. Der er brug for endnu mere dramatiske initiativer, som kan fylde den slunkne kasse, således at man kan slå igen mod de stærke konkurrenter. 

Kompleksiteten er blevet for stor. Det gælder både i henseende til ledelsesstrukturen og kædestrukturen. Det bliver svært at gøre noget ved ledelsesstrukturen på kort sigt. Medlemsdemokratiet er en møllesten om halsen på Coop. Med mere end 1,7 mio. danskere som ejere og knap 1.200 butikker burde overskuddet være svimlende.

Coop har en stolt historie, der går 152 år tilbage, og har næsten altid været med i forreste række, når det gælder økologi og i det hele taget at gøre verden til et bedre sted. Udfordringen er bare, at kunderne er ligeglade. De vil hellere lægge deres penge hos Rema 1000 eller Netto.

De tyske konkurrenter Aldi og Lidl satser hårdt på det danske marked. Aldi har fået en stor pose penge fra det tyske moderselskab og er i fuld gang med at modernisere sine butikker. Lidl vokser voldsomt over det meste af verden. Ikke mindst Rema 1000 har med sit franchisekoncept knækket koden til en stærk kæde med tilsvarende resultater.

Oprydning nødvendig 

SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, Dagli’Brugsen, Irma og Coop.dk kræver et stort administrativt apparat at holde kørende. Der er mange fælles logistik- og backoffice-funktioner, som har skabt omkostningsfordele. Det er bare ikke nok. Derfor er der brug for at få ryddet op i kædestrukturen. 

Samtidig med den oprydning skal omkostningerne vrides endnu engang. Da Føtex sænkede priserne på 2.000 basisvarer, blev Coop tvunget til at følge med, og derfor har der heller ikke været et direkte match på alle de nedsatte varer. Det ville være for dyrt for Coop at følge med ned. Derfor er de kommet bagud i forhold til ærkerivalen.

Kvickly har en svag og uklar identitet sammenlignet med de øvrige kæder. Det er svært at se, hvad de kan tilbyde, som man ikke kan få i SuperBrugsen. Der er undtagelser. Kvickly i Odder, lidt uden for Aarhus, er den største i Danmark og er kåret som den bedste. De driver en god forretning, og det har været sådan i mange år.

Ved at lukke Kvickly vil man spare administration, og det vil samtidig betyde, at kæden kommer til at fremstå skarpere. Selv om Irma har en stærk identitet i København, er det en mindre kæde i hele Danmark. Argumentationen er den samme. 

Fakta er blevet det evige smertensbarn i Coop-familien. Der er underskud igen og igen. Mange af butikkerne er kørt helt ned og trænger voldsomt til en opgradering. Det er vanskeligt at se, hvad det er for en plads, Fakta skal indtage på markedet, hvor positionerne er svære at rokke ved.

Selv om 2017 gav et mindre underskud end året før, bliver det svært at få discountkæden til at give sorte tal på bundlinjen. Der er behov for to ting: lukning af endnu flere butikker, måske endda hele kæden, eller et skift til den franchisemodel, som har været en af hemmelighederne bag Rema 1000’s succes.

Danskerne vil have billige varer

En lukning og konvertering af Kvickly og Irma til SuperBrugsen vil være dyr på kort sigt. Der skal nye facader til, og indretningen vil trække tænder ud på den plagede dagligvarekoncern. Også en lukning af hele eller dele af Fakta vil koste på bundlinjen.

Hvis omlægningerne foretages, vil det sætte sit præg på regnskaberne i 2018. Derfor bliver det nødvendigt med en prioritering af, hvor der skal investeres, og hvor der ikke skal investeres.

Dagligvaremarkedet vokser ikke, og volumen er helt afgørende for indtjeningen. Den eneste måde, man kan øge omsætningen, er ved at hugge markedsandele fra konkurrenterne med prisen som det vigtigste parameter. Derfor var Coops topchef, Peter Høgsted, på forkert spor, da han lancerede et madmanifest, hvor kvalitet skulle prioriteres højere end pris.

Mad Cooperativet på Hovedbanegården i København blev åbnet i 2015 for at vise flaget med varer fra øverste hylde. Det skulle være en dansk version af NYC-ikonet Dean & DeLuca. Der gik et år, så blev der sadlet om.

Den store udfordring er, at der ikke er nok forbrugere, der vil den slags. De fleste danskere vil først og fremmest have billige dagligvarer. Et enkelt budskab, men med mange strategiske udfordringer.

Forrige artikel Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling? Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling? Næste artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen
  • Anmeld

    Gabriell

    støt fagforeningerne kamp for bedre løn

    Hmmm. får en tanke - støt fagforeningernes kamp for at få mere i lønningsposen. Det er da klart har man ikke midler, så handler man der hvor man får mest for pengene og tænker ikke så meget på kvalitet?

  • Anmeld

    Michael Thurau · Retailer

    Slip konkurrencen løs i COOP

    Der har gennem tiden været alt for meget koordinering i baglandet og dermed administrative byrder for kæder og butikker. De identitetsløse kæder er et resultat af en reaktiv sparepolitik, hvor man år for år har slået kæder sammen for at spare omkostninger og koordineret priser, for på papiret at høste et bedre afkast. Gi' kæderne styringen og dermed identiteten tilbage og lad kædeledelsen tage ansvar for dens resultater. Lad kæderne betale for de reelle omkostninger de forårsager - eller sagt på en anden måde: De ineffektive/ulønsomme kæder/butikker skal lukkes for at styrke COOP's resultater og langsigtede konkurrenceevne.

  • Anmeld

    Per morsing · Konsulent

    Coop bank

    Har netop fået afslag på at oprette konto med kassekredit i coopbank. Har hus, bil,formue skylder kun kreditforeningen og har aldrig været i Ribers og været medlem af Coop i ihvertfald 20 år. Afslaget begrundes med at det er pga den samlede økonomiske vurdering uden nærmere forklaring. Det er uanstændigt at man ikke skriver den konkrete årsag. Jeg har Coop mistænkt for at det skyldes at jeg er pensionist. Det er ikke ok at man reklamerermed medlemsejet, lån, bankkonto osv og så kan man ikke få en konto eller få at vide hvorfor ikke. Det er et nederlag fir det Coop kalder medlemsejet.


Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.