Luk Kvickly

Lasse Bolander fortsætter som formand for Coop, men han skal stå i spidsen for en hestekur, som er nødvendig for, at supermarkedsgiganten kan tage kampen op. Det betyder, at mindst en af COOP’s kæder må lade livet eller finde en ny form.

Selv om Coop har forbedret økonomien i 2017 sammenlignet med katastrofeåret i 2016, er der brug for en endnu mere drastisk omlægning af dagligvarekoncernen.

Den genvalgte formand, Lasse Bolander, har allerede nu vist handlekraft ved, at de 47 svageste Fakta-butikker må lade livet. Det er bare ikke nok. Der er brug for endnu mere dramatiske initiativer, som kan fylde den slunkne kasse, således at man kan slå igen mod de stærke konkurrenter. 

Kompleksiteten er blevet for stor. Det gælder både i henseende til ledelsesstrukturen og kædestrukturen. Det bliver svært at gøre noget ved ledelsesstrukturen på kort sigt. Medlemsdemokratiet er en møllesten om halsen på Coop. Med mere end 1,7 mio. danskere som ejere og knap 1.200 butikker burde overskuddet være svimlende.

Coop har en stolt historie, der går 152 år tilbage, og har næsten altid været med i forreste række, når det gælder økologi og i det hele taget at gøre verden til et bedre sted. Udfordringen er bare, at kunderne er ligeglade. De vil hellere lægge deres penge hos Rema 1000 eller Netto.

De tyske konkurrenter Aldi og Lidl satser hårdt på det danske marked. Aldi har fået en stor pose penge fra det tyske moderselskab og er i fuld gang med at modernisere sine butikker. Lidl vokser voldsomt over det meste af verden. Ikke mindst Rema 1000 har med sit franchisekoncept knækket koden til en stærk kæde med tilsvarende resultater.

Oprydning nødvendig 

SuperBrugsen, Kvickly, Fakta, Dagli’Brugsen, Irma og Coop.dk kræver et stort administrativt apparat at holde kørende. Der er mange fælles logistik- og backoffice-funktioner, som har skabt omkostningsfordele. Det er bare ikke nok. Derfor er der brug for at få ryddet op i kædestrukturen. 

Samtidig med den oprydning skal omkostningerne vrides endnu engang. Da Føtex sænkede priserne på 2.000 basisvarer, blev Coop tvunget til at følge med, og derfor har der heller ikke været et direkte match på alle de nedsatte varer. Det ville være for dyrt for Coop at følge med ned. Derfor er de kommet bagud i forhold til ærkerivalen.

Kvickly har en svag og uklar identitet sammenlignet med de øvrige kæder. Det er svært at se, hvad de kan tilbyde, som man ikke kan få i SuperBrugsen. Der er undtagelser. Kvickly i Odder, lidt uden for Aarhus, er den største i Danmark og er kåret som den bedste. De driver en god forretning, og det har været sådan i mange år.

Ved at lukke Kvickly vil man spare administration, og det vil samtidig betyde, at kæden kommer til at fremstå skarpere. Selv om Irma har en stærk identitet i København, er det en mindre kæde i hele Danmark. Argumentationen er den samme. 

Fakta er blevet det evige smertensbarn i Coop-familien. Der er underskud igen og igen. Mange af butikkerne er kørt helt ned og trænger voldsomt til en opgradering. Det er vanskeligt at se, hvad det er for en plads, Fakta skal indtage på markedet, hvor positionerne er svære at rokke ved.

Selv om 2017 gav et mindre underskud end året før, bliver det svært at få discountkæden til at give sorte tal på bundlinjen. Der er behov for to ting: lukning af endnu flere butikker, måske endda hele kæden, eller et skift til den franchisemodel, som har været en af hemmelighederne bag Rema 1000’s succes.

Danskerne vil have billige varer

En lukning og konvertering af Kvickly og Irma til SuperBrugsen vil være dyr på kort sigt. Der skal nye facader til, og indretningen vil trække tænder ud på den plagede dagligvarekoncern. Også en lukning af hele eller dele af Fakta vil koste på bundlinjen.

Hvis omlægningerne foretages, vil det sætte sit præg på regnskaberne i 2018. Derfor bliver det nødvendigt med en prioritering af, hvor der skal investeres, og hvor der ikke skal investeres.

Dagligvaremarkedet vokser ikke, og volumen er helt afgørende for indtjeningen. Den eneste måde, man kan øge omsætningen, er ved at hugge markedsandele fra konkurrenterne med prisen som det vigtigste parameter. Derfor var Coops topchef, Peter Høgsted, på forkert spor, da han lancerede et madmanifest, hvor kvalitet skulle prioriteres højere end pris.

Mad Cooperativet på Hovedbanegården i København blev åbnet i 2015 for at vise flaget med varer fra øverste hylde. Det skulle være en dansk version af NYC-ikonet Dean & DeLuca. Der gik et år, så blev der sadlet om.

Den store udfordring er, at der ikke er nok forbrugere, der vil den slags. De fleste danskere vil først og fremmest have billige dagligvarer. Et enkelt budskab, men med mange strategiske udfordringer.

Forrige artikel Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling? Klods-Hans: Fremtidens model for forretningsudvikling? Næste artikel Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen Vi overlod den politiske arena til nørderne – nu betaler vi prisen
  • Anmeld

    Gabriell

    støt fagforeningerne kamp for bedre løn

    Hmmm. får en tanke - støt fagforeningernes kamp for at få mere i lønningsposen. Det er da klart har man ikke midler, så handler man der hvor man får mest for pengene og tænker ikke så meget på kvalitet?

  • Anmeld

    Michael Thurau · Retailer

    Slip konkurrencen løs i COOP

    Der har gennem tiden været alt for meget koordinering i baglandet og dermed administrative byrder for kæder og butikker. De identitetsløse kæder er et resultat af en reaktiv sparepolitik, hvor man år for år har slået kæder sammen for at spare omkostninger og koordineret priser, for på papiret at høste et bedre afkast. Gi' kæderne styringen og dermed identiteten tilbage og lad kædeledelsen tage ansvar for dens resultater. Lad kæderne betale for de reelle omkostninger de forårsager - eller sagt på en anden måde: De ineffektive/ulønsomme kæder/butikker skal lukkes for at styrke COOP's resultater og langsigtede konkurrenceevne.

  • Anmeld

    Per morsing · Konsulent

    Coop bank

    Har netop fået afslag på at oprette konto med kassekredit i coopbank. Har hus, bil,formue skylder kun kreditforeningen og har aldrig været i Ribers og været medlem af Coop i ihvertfald 20 år. Afslaget begrundes med at det er pga den samlede økonomiske vurdering uden nærmere forklaring. Det er uanstændigt at man ikke skriver den konkrete årsag. Jeg har Coop mistænkt for at det skyldes at jeg er pensionist. Det er ikke ok at man reklamerermed medlemsejet, lån, bankkonto osv og så kan man ikke få en konto eller få at vide hvorfor ikke. Det er et nederlag fir det Coop kalder medlemsejet.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.