”Lykkekursus” løfter Stanford-studerendes trivsel

Hvordan designer man et godt studieliv og optimerer de studerendes trivsel? Eliteuniversitetet Stanford i Californien forsøger sig med at ændre indretningen af klasselokalerne oglære de studerende at tro på, at de kan udvikle sig.

En undervisningstime på et universitet i Californien. Professoren står i midten af lokalet, rundt om sidder grupper af studerende behageligt i sofaer. Hver gruppe har en væg med tavle, som de kan skrive på, når de laver øvelsesopgaver. En af øvelserne i dag er at gengive dagens undervisning til resten af ens gruppe, imens går professoren går rundt fra gruppe til gruppe og overværer de studerendes præsentationer.
Timen afsluttes med en såkaldt ”gratitude-”øvelse, hvor alle studerende skriver en liste med tre ting, som de er taknemmelige for i livet.

Scenariet er et eksempel på, hvordan undervisning på eliteuniversitet Stanford Universitet i Palo Alto, Californien kan se ud. Stanford har gennem en række projekter sat fokus på at forbedre de studerendes trivsel på universitetet. Det skal blandt andet ske gennem brug af positiv psykologi i undervisningen, kurser i ”lykke” og gennem et redesign af de fysiske rammer – alt sammen faktorer, der spiller ind på de studerendes trivsel.

Flere undersøgelser viser, at trivsel har en stor betydning for de studerendes læring og fremtid, da glade mennesker er mere succesfulde på flere områder i deres liv – venskaber, ægteskab, helbred, indkomst og endda arbejdsindsats.

”Growth mind” vs. ”fixed mind”

Et af initiativerne på Stanford er som nævnt at bruge positiv psykologi i undervisningen; den retning indenfor psykologi, der fokuserer på hvilke faktorer, der får mennesker til at trives, snarere end – som det meste psykologiske forskning – at undersøge, hvorfor der kan opstå problemer.

En af verdens førende professorer i psykologi, Carol Dweck, har sammen med sine kolleger opdaget, at studerende, hvis indstilling til livet er præget af et såkaldt growth mind, hvor de tror på, at deres intelligens kan udvikles, klarer sig bedre akademisk end studerende, der tror, at deres intelligens er fast og dermed ikke kan udvikles; en fixed mind.

Derfor bliver underviserne instrueret i at bruge af vendinger som´Ved at lære at løse komplekse regnestykker udvikler matematikhjernen sig’ i stedet for at sige ´Ikke alle er gode til matematik, det vigtigste er, at man gør sit bedste’.

Den førstnævnte måde at tale om udfordringerne opfordrer de studerende til at udvikle deres intelligens og dermed klare sig bedre fagligt.

Øvelsen fra scenariet i begyndelsen af artiklen – at gengive den information, som man har fået, til sine medstuderende – er et eksempel på en række teknikker, som, studier viser, kan forbedre de studerendes trivsel og sociale relationer.
Øvelsen skaber engagement i forhold til indholdet, og den har vist at give de studerende en højere grad af ejerfornemmelse over informationen.

Andre små interventioner til at fordre en ”growth mind” kan være ved at kategorisere en klasse som aktiv ved at sige ’Jeg får altid så mange gode spørgsmål af jer’ eller ’I deltager ofte meget aktivt i diskussionerne’.

Denne teknik markerer gode egenskaber ved klassen og hjælper de studerende til at opfatte sig selv som aktive – og dermed også være mere aktive i undervisningen.

Gør op med det klassiske rum for læring

Designet og funktionaliteten af de fysiske rammer har også betydning for studerendes læring og trivsel.

De fleste har oplevet det klassiske klasseværelse eller auditorium, hvor studerende sidder på række med fronten mod tavlen og lærens bord med en usynlig optrukken linje mellem første række og bordet – den ene side er de studerendes område, den anden er forbeholdt underviseren.

Det er ikke nødvendigvis den bedste opstilling i forhold til læring. Stanford Universitets forskning viser, at nye generationer af studerende lærer anderledes end tidligere generationer. I 2019 lancerede man derfor projektet ’Stanford Classrooms Reimagined’, der har til formål at undersøge og bygge klasseværelser til det næste årti.

Som beskrevet i det indledende scenarie eksperimenterer man med at gentænke klasseværelset og skabe et rum, hvor undervisere og studerende har mulighed for at forsøge sig med skiftende opstillinger og anvendelser af rummet. Det kan eksempelvis være ved at bruge stole, borde, sofaer og whiteboards på hjul, der er lette at flytte rundt med, for at styrke samarbejdet og samspillet mellem medstuderende og undervisere.

Det er dog de færreste universiteter, der har ressourcerne til at bygge alle deres klasselokaler om. Faktisk er det kun ni procent af Stanfords lokaler, der på nuværende tidspunkt understøtter ændringer i indretningen. I stedet må man udnytte de rum, man allerede har, anderledes.

Én måde er at bruge gangen og trapperne langs rækken af stolene i et auditorium til gruppearbejde og give de studerende whiteboards, der kan sættes op på væggen. Dermed kan man få afveksling i undervisningen og lave øvelser i små grupper, der er med til at styrke de studerendes forståelse af indholdet. 

Også brug af teknisk udstyr som for eksempel projektorer, fladskærme og tablets placeret i rummet kan være med til at øge interaktionen i et lokale med begrænsede muligheder.

Lær at blive lykkelig

De studerende får også værktøjer til selvudvikling. Flere universiteter, inklusive UC Berkeley, Yale, Harvard og Stanford, tilbyder de studerende kurser i, hvordan man får et gladere liv, såkaldte ”happiness-”kurser. Kurserne hjælper studerende med at finde ud af, hvad et lykkeligt liv indeholder. Derudover undervises de i videnskabeligt beviste teknikker til at opnå et lykkeligt liv, såsom ”gratitude-”øvelser, meditation og pauser til reflektion.

Konklusionen er, at de studerende ikke blot lærer, hvordan man bliver lykkelig og glad, men at de også bliver
det.

Stanford Universitet har tilbudt deres ”happiness”-kursus siden 2008, og det har været en stor succes. Allerede i tidlige afrapporteringer af faget svarede de studerende, at deres stressniveau var reduceret med 27 procent efter at have færdiggjort kurset.

Konklusionen er, at de studerende ikke blot lærer, hvordan man bliver lykkelig og glad, men at de også bliver det.

Danske universiteter skal hente inspiration hjem

Det giver god mening for danske universiteter at kigge mod amerikanske eliteuniversiteter som UC Berkeley, Stanford og Harvard for inspiration.

Problemerne med trivsel er desværre også påtrængende her i landet. En ud af fem danske studerende på videregående uddannelser svarede i en undersøgelse fra 2019, at de konstant eller ofte oplever stærke stress-symptomer.

Undersøgelsen viste også, at en ud af ti følte sig ensomme på studiet, og med coronapandemien i 2020 og 2021 er tallene kun blevet mere alarmerende.

Samtidig er der stigende problemer med perfektionisme og behov for at styrke inklusionen og følelsen af at høre til – som også er afgørende parametre for et godt og lykkeligt studieliv.

I 2019 afsatte den danske regering 25 millioner kroner til at forbedre læringsmiljøet og livet som studerende på de videregående uddannelsesinstitutioner. (Læs mere om regeringens trivselsprojekt)

Der har været afholdt topmøde med 80 deltagende organisationer, brancher, interessenter og unge. Der er udviklet idékataloger med forslag til indsatser og initiativer, som kan iværksættes på de enkelte uddannelsesinstitutioner, og institutionerne er i fuld gang med at udvikle tilbud og indsatser.

Senest er projektet ’Designing a happier student life for better learning’ sat i værk. Det skal blandt andet være med til at trække viden og inspiration fra USA til den danske indsats. Det skal ske igennem studiebesøg, workshops og undervisning af førende amerikanske forskere og formidling af gode cases og eksempler til det danske miljø.

Den 29. oktober 2022 tager en delegation bestående af universitetsledere og studerende hul på en ugelang studietur til USA, hvor de skal mødes med forskere, uddannelsesinstitutioner og studerende på både øst- og vestkysten for at høre om deres viden og erfaringer med designe bedre og mere lykkelige studieliv.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu