Med en milliard ekstra kroner vil regeringen gøre flere ufaglærte til faglærte og flere faglærte til teknikere i et nyt sats på at løfte kompetencerne på arbejdsmarkedet. Men det er lettere sagt end gjort. Trods ti års massivt fokus på lige netop den type af kompetenceløft tager kun meget få det store skridt op ad kompetencestigen.  Fra 2001 til 2010 drejede det sig om 20 ud af 100 ufaglærte og om kun 4 ud af 100 faglærte.

Der er ellers et massivt behov for at løfte begge faggruppers kompetencer. Hver måned forsvinder næsten 1.000 ufaglærte job, mens der til gengæld opstår flere faglærte job.

Den voksne kan vælge mellem flere forskellige måder at klatre op ad i uddannelseshierarkiet, og de mange muligheder vidner om vilje til at møde den enkeltes behov så præcist som muligt, men uden klar styring bliver de mange veje ofte snarere til vildveje end genveje.

Samtidig klager særligt virksomhederne over uklare regler og stigende administrative krav, når de vil sende medarbejdere på efteruddannelse eller videreuddannelse.

Selvmodsigende meritsystem

For både den ufaglærte og den faglærte begynder et kompetenceløft med, at han eller hun skal afklare sine kompetencer. Det handler både om viden, der er oparbejdet gennem kurser på f.eks. AMU-centrene, og om viden, de har tilegnet sig gennem deres arbejde, de såkaldte realkompetencer. Lige så forståeligt det er, at den type viden og erfaring bør tælle med, lige så uoverskueligt er det tilsyneladende at gøre det. På spørgsmålet, om erfaringer fra fem års arbejde letter vejen fra ufaglært til faglært, lyder svaret i dag: måske. Og den samme uklarhed rammer den faglærte, der vil videre til næste trin i uddannelsessystemet.

Uklarhederne omkring, hvordan realkompetencerne værdisættes i uddannelsessystemet, vækker frustration i Dansk Metal.”

Det er helt afgørende, at uddannelsen til faglært ikke bliver en blindgyde, men at der er en klar og anerkendt vej fra det faglærte niveau og videre op i uddannelsessystemet. Her er det vigtigt at vurdere realkompetencerne,” siger Per Påskesen, der er uddannelseschef i Dansk Metal.

Både ufaglærte og faglærte får i dag vurderet deres reelle kompetencer, når de skal i gang med et kursus på et AMU-center i f.eks. svejseteknik eller i nye samarbejdsformer på arbejdspladsen. Vurderingen kan her betyde, at et kursus på fem dage skæres til to eller tre dage, eller måske helt falder bort, fordi kompetencerne er på plads i forhold til det niveau, kurset slutter med. Her er der tale om en individuel kompetencevurdering.

Men begynder en ufaglært i stedet på en uddannelse som voksenlærling, kan han eller hun ikke henvise til de individuelle kompetencevurderinger, som han eller hun allerede har været igennem. I stedet begynder vurderingerne forfra.

”I dag er der tre forskellige måder at vurdere den enkeltes kompetencer på, og evalueringen fra den ene må ikke overføres til den anden. Systemet er meget atomiseret, og det står helt i modsætning til det sammenhængende forløb, samfundet tilbyder unge, der skal i gang med en erhvervsuddannelse. Det er mildest talt ikke særlig genialt,” siger forhandlingssekretær Pia Maul Andersen, der er ansvarlig for uddannelserne i 3F’s industrigruppe.

Hun peger også på, at det kan være et problem at overføre kompetencer opnået på én skole til kurser, der går i gang på en anden skole. Her er der tale om et transferproblem, og det gælder ikke bare mellem de kurser eller moduler, en ufaglært skal igennem på sin vej op gennem uddannelseshierarkiet, men også for de faglærte. Igen risikerer den enkelte medarbejder at fare vild i junglen af kurser og kompetencevurderinger.

”Værktøjskassen er ikke i orden for de medarbejdere, der vil uddanne sig videre i deres arbejdsliv. Vi skal have styr på vurderingen af den enkeltes kompetencer, og bagefter skal kompetencerne kunne overføres fra en del af uddannelsessystemet til en anden,” siger Per Påskesen.

”Det bliver meget uoverskueligt, når der stilles forskellige krav til ens kompetencer rundt omkring i systemet,” siger han.

De små virksomheder hægtes af

Lønmodtagerne står langtfra alene, når de efterlyser mere gennemsigtighed og overskuelighed inden for voksen- og efteruddannelserne. En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2011 konkluderer, at virksomhederne i stor stil anser det for administrativt besværligt at bruge AMU-kurserne. Omkring 25 pct. af virksomhederne med under 100 ansatte synes, at det er besværligt at bruge AMU, mens hele 52 pct. af de større virksomheder har den holdning. Virksomhederne oplever det bl.a. som kompliceret at melde medarbejdere til kurser og at få del i de offentlige tilskud til deltagelsen.

”Det er klart, at de helt små virksomheder skal hjælpes på vej. Her prøver vi at lytte til, om man kan gøre systemet bedre – altså gøre det mere intuitivt, sørge for bedre vejledning og den slags ting,” siger han.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er det administrative bøvl bl.a. resultatet af en række opstramninger efter sager, hvor udbydere af AMU-kurser ikke tilbød reel efteruddannelse, men gokartløb og andre personalegoder.

”Vi kan slet ikke acceptere snyd med AMU-kurserne, men det er ærgerligt, at alle kommer til at bøvle med flere regler, fordi nogle få snyder. Hvorfor ikke bare straffe synderne,” spørger chefkonsulent Anne Poulsen.

Parterne: pas godt på AMU-kurserne

Dansk Arbejdsgiverforening vogter over AMU-kurserne og særligt muligheden for, at virksomheder meget hurtigt kan sende medarbejdere på kursus, når behovet opstår.

”Udbuddet af kurser skal svare til virksomhedernes behov. For os er det meget vigtigt, at AMU-centrene kan levere de kurser, virksomhederne efterspørger, og ikke mindst, at de kan gøre det på det tidspunkt, hvor der er brug for det,” siger Anne Poulsen.

Skal medarbejderne kunne bruge AMU-kurser på deres vej op gennem uddannelseshierarkiet, må det ikke gå ud over den fleksibilitet og de meget målrettede kurser, virksomhederne har behov for til den løbende efteruddannelse af deres medarbejdere.

I en europæisk sammenhæng er Danmark et af de lande, der bruger flest penge på efteruddannelse. Og arbejdsgiverorganisationerne er meget optagede af, at en reform af efteruddannelsessystemet ikke må skylle den nuværende fleksibilitet og effektivitet i AMU-systemet ud med badevandet. Se figur 4.

”Det er en af de største succeshistorier inden for dansk efteruddannelse. Fra udlandet kigger man meget til Danmark på området. I AMU fokuseres på medarbejdernes kompetencer – og ikke på uddannelsesniveau, og det ville være en katastrofe, hvis man i iveren efter at reformere systemet droppede hele modellen med AMU, som bidrager til medarbejdernes løbende kompetenceudvikling,” siger Lone Folmer Berthelsen, DI’s chef for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

I rapporten fra Danmarks Evalueringsinstitut fra 2011 om virksomhedernes brug af AMU-kurser kan man læse, at virksomhedernes tilfredshed med AMU-kurserne er stigende. Andelen af virksomheder, der vurderer, at AMU-kurserne i høj eller i nogen grad giver medarbejderne de kompetencer, de har brug for, steg fra 73 til 80 pct. fra 2007 til 2011.

Og arbejdsgiverne er ikke alene om begejstringen for AMU-kurserne. Den deler de store fagforbund.

[graph title="Efteruddannelse af voksne zigzagger" caption="Figur 5  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/0c213-jre_fig5_efteruddannelse_af_voksne_zigzagger.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/24dfc-jre_fig5_efteruddannelse_af_voksne_zigzagger.png" text="Både ikke-faglærte og faglærte bruger AMU-kurser til efteruddannelse. Tilskud stiger i 2007, falder i 2011 og stiger igen i 2012. Eksperter forventer stigende deltagelse i 2013."]Note: 1 Tal for 2012 = forventet udvikling., Kilde: UNI•C/Mandag Morgen. [/graph]

”AMU-kurserne skal kunne vedligeholde og udvikle de kompetencer, der gør, at man hele tiden kan bestride sit job. Det skal der ikke røres ved, men der er behov for at supplere det formål, så AMU-kurserne også kan være med til at løfte ufaglærte til faglærte,” siger Pia Maul Andersen fra 3F.

ZIGZAG-kurs fra Folketinget

Regeringens fokus på behovet for at opkvalificere både ufaglærte og faglærte er langtfra nyt. Som statsminister så Anders Fogh Rasmussen i sin tid helt det samme behov. Særligt et besøg i Kina tydeliggjorde for ham, at det kinesiske uddannelsesniveau vokser meget hurtigt og snart vil presse danske lønmodtageres kompetencer. Resultatet blev bl.a. flere midler til efteruddannelse, og en deraf følgende kraftig stigning i deltagelsen på landets AMU-kurser. Se figur 5.

Hvor nødvendigt det end var at satse på efteruddannelse i 2006, så valgte Lars Løkke Rasmussen som Foghs efterfølger alligevel at spare på de offentlige udgifter, og herunder også på AMU-kurserne. Som følge af Løkkes genopretningspakke i 2010 blev tilskud til deltagerbetaling og kursusudgifter reduceret med 1 milliard kr. Det indebar bl.a., at kursisterne i dag ikke lønkompenseres med 100 pct. af dagpengene, men kun 80 pct., ligesom der er lagt et loft over, hvor meget et kursus må koste.

I foråret 2012 skiftede prioriteterne igen, og regeringen med Helle Thorning-Schmidt i spidsen øgede bevillingerne til AMU-centrene, så loftet over kursusbeløbet blev fjernet.

De skiftende regeringers skiftende kurs er ifølge flere kilder en medvirkende forklaring på først stigningen i antallet af kursister under Fogh, derefter faldet under Løkke og endelig opbremsningen af faldet i anvendelsen af AMU-kurserne under Thorning-Schmidt. Det er dog en udvikling, hvor også den økonomiske tilbagegang i 2008 bidrager til forklaringen.

”Mange virksomheder har sendt deres medarbejdere på kurser, når der manglede ordrer. Det forklarer også, hvorfor der var så mange deltagere i 2008 og 2009,” siger DA’s Anne Poulsen.

Parterne bag forenkling

Fogh Rasmussens store satsning på efter- og videreuddannelse blev fulgt op af arbejdsmarkedets parter, der oprettede særlige kompetencefonde i forbindelse med overenskomsterne i 2008. Her kan medarbejdere søge støtte til efter- og videreuddannelse efter eget valg og således få mulighed for at tage uddannelse, som ikke alene er målrettet til det job og den virksomhed, de allerede arbejder i, men også giver nye jobmuligheder. Men fondene bliver ikke just overbebyrdet med ansøgninger. Se tekstboks.

Industriens Kompetenceudviklingsfond modtog således kun 66 ansøgninger i sin første måned i januar 2009. Efter lanceringen af en enkelt indgang til AMU-kurserne, amukurs.dk, i sommeren 2012 steg ansøgertallet markant, og i januar 2013 søgte knap 2.000 medarbejdere om støtte. De mest søgte kurser handler bl.a. om gaffeltruck, offshore-sikkerhed, it og dansk på niveau med folkeskolens afgangseksamen.

”Det tager tid, før alle er klar over mulighederne. Vi indkalder nu vores tillidsfolk til korte endagskurser, så de kan hjælpe kollegerne på vej, hvis de vil søge om støtte til deres efteruddannelse eller videreuddannelse,” siger Pia Maul Andersen fra 3F.

Peter Rimfort, souschef for uddannelse i CO-Industri, der bestyrer kompetenceudviklingsfonden, forklarer, at for at øge efterspørgslen har fonden fra 1. januar i år markant udvidet muligheden for at søge. Nu kan medarbejderne på industriens overenskomst akkumulere deres to ugers årlige efteruddannelse i op til tre år – og dermed altså samle sammen til seks ugers samlet uddannelse.

”Det vil sige, at man kan gå ind i nogle længere uddannelsesforløb og faktisk bruge det til over tid at få sig en akademiuddannelse eller en kortere videregående uddannelse. Det tror jeg, vil være interessant for nogle, for så får man et reelt dokumenteret kompetenceløft,” siger Peter Rimfort.

Men igen må forbundene sande, at deres medlemmer har svært ved at finde vej gennem uddannelsesjunglen. Derfor pakker de kurser i såkaldte kompetencepakker, der viser, hvilke kurser man skal gennemføre, før man f.eks. kan beskæftige sig med programmeringsteknik eller motorstyring og måleteknik.

”Pakkerne præsenterer de nødvendige kurser, så de ligger som perler på en snor. Vi håber, det vil gøre det lettere at finde vej til lige netop den jobprofil, man ønsker sig,” siger Per Påskesen.

Mens parterne på arbejdsmarkedet således allerede selv er i gang med at rydde op i systemet og vise vej gennem kursusjunglen, har regeringen iværksat en analyse af AMU-centrene. Her skal erfaringerne fra bl.a. Industriens Kompetenceudviklingsfond inddrages.

Det gode kompetenceforløb

Men en ting er at sætte AMU-kurserne og efteruddannelsessystemet under lup, sådan som regeringen lægger op til. Kompetenceløft får vi først i Danmark, når virksomhederne selv tager udfordringen op. Sådan lyder i hvert fald vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker Morten Lassen fra Aalborg Universitet.

”Det er vigtigt, at virksomhederne tager efteruddannelse mere seriøst, end de tit gør. De skal blive bedre til at lave en reel afdækning af medarbejdernes behov for kompetenceudvikling og gå ind i nogle grundigere overvejelser om, hvad der er godt at gøre,” siger han.

Et problem er her at overføre kompetencerne fra kurser og uddannelse til praksis i arbejdssituationen. En problematik, som Bjarne Wahlgren, professor ved Aarhus Universitet og leder af Nationalt Center for Kompetenceudvikling, har specialiseret sig i.

Det store problem kan være, hvis man i efteruddannelsesforløb kun fokuserer på selve undervisningssituationen, forklarer han. Det er lige så afgørende, hvad der sker både før og efter undervisningen, hvis et kursus skal give effekt i arbejdssituationen.

”Hvis folk bare bliver sendt på et kursus – ’nu skal du efteruddannes, fordi det er godt for dig’ – uden at man overvejer kompetencetilegnelsen nærmere, så vil uddannelsen ofte have en begrænset effekt,” siger han og fortsætter: ”Omvendt, hvis man gerne vil blive bedre til et eller andet – f.eks. teknologianvendelse – så skal du nok opsøge det selv, og så bruger du det også bagefter.”

Den personlige indstilling til uddannelse er altså afgørende, men også muligheden for efterfølgende at anvende det, man har lært, har stor betydning for, om efteruddannelse virker. Det kan lyde som selvindlysende pointer, men ifølge Bjarne Wahlgren har man alt for ofte kun øje for selve undervisningssituationen, når der diskuteres uddannelse.

”Når efteruddannelse tilrettelægges, skal man tænke over, hvilke behov for kompetencer man har, hvordan man tilrettelægger forløbet, så man får de kompetencer, og hvordan det sikres, at man bruger dem bagefter. Det er det gode kompetenceforløb,” siger Bjarne Wahlgren.