Macron - den uorganiserede socialdemokrat

Frankrigs formentlig kommende præsident, Emmanuel Macron, er dybest set socialdemokrat. Og det i et land, der aldrig har udviklet et egentligt socialdemokratisk parti. Han succesfulde kampagne er et opgør med et fransk socialistparti, som efter hans opfattelse aldrig har smidt sit marxistiske overjeg.

Det er kun en ægte socialdemokratisk politik, der kan gennemføre de nødvendige reformer i Frankrig og dermed igen gøre landet til Tysklands privilegerede partner i et ambitiøst og reformeret EU. Og hvis ikke det franske socialistparti, PS, kan reformere sig selv, får socialdemokratismen aldrig en chance for at reformere Frankrig.

Det var dette ræsonnement, der i august 2016 fik Emmanuel Macron til at forlade Frankrigs socialistiske regering. Og det er på denne politiske platform, Emmanuel Macron nu er storfavorit til at blive Frankrigs præsident, når afgørelsen falder i en duel med den nationalkonservative Marine Le Pen søndag 7. maj.

Emmanuel Macron er med andre ord en overbevist socialdemokrat, der er blevet træt af, at det Parti Socialiste, som han selv var medlem af 2006-2009, og som er medlem af den socialdemokratiske bevægelse i Europa, aldrig for alvor er blevet et socialdemokratisk parti. Han forklarede det således i et interview med den schweiziske avis Tribune de Genève i januar i år:

”Min bevægelse er en bred forsamling af socialdemokrater, liberale, folk på midten, miljøforkæmpere og ikke mindst borgere, der aldrig tidligere har været engageret i politik. I Frankrig har man aldrig haft en Bad Godesberg, derfor er socialdemokraterne strukturelt set et mindretal i et parti, hvor overjeget er forblevet marxistisk,” forklarede Macron.

Bad Godesberg er navnet på den by, hvor de tyske socialdemokrater i 1959 sagde endegyldigt farvel til klassekampen og planøkonomien og i stedet bekendte sig til den sociale markedsøkonomi og de liberale retsstatsprincipper.

Det franske Socialistparti, PS, har aldrig på samme måde som partikammeraterne i Nordeuropa taget dette opgør med det yderste venstre, og det var derfor, partiets græsrødder ved partiets primærvalg i januar endte med at vælge den venstreorienterede Benoît Hamon. Han ville i en dansk sammenhæng høre hjemme et sted mellem Enhedslisten og Alternativet. De franske vælgere ville ikke vide af ham. Han fik 6,35 pct. af stemmerne ved valget i søndags mod Macrons 23,75 pct.

De socialdemokratiske fædre

Macron bekender sig i bogen “Revolution”, der netop er udkommet på dansk på Informations Forlag, til to politiske faderskikkelser: Pierre Mendès France og Michel Rocard, begge tidligere premierministre i korte perioder og de mest socialdemokratiske toppolitikere, Frankrig har haft, sammen med EU-Kommissionens tidligere formand Jacques Delors.

Mendès France var i 1950’erne hovedkraften i afviklingen af Frankrigs kolonistyre i Indokina, Tunesien og Marokko, og han var modstander af den nye ’stærkmandsforfatning’, som Charles de Gaulle skabte til sig selv i 1958. Rocard var premierminister i perioden 1988-1991, mens socialisten François Mitterrand, der aldrig blev en ægte socialdemokrat, var præsident.

Rocard var højresocialdemokrat, klimabekymret miljøforkæmper, og så vakte han opsigt i Frankrig i 1989 med en udtalelse om, at “Frankrig ikke kan tage imod alverdens ulykkelige”, hvilket skabte furore på den franske venstrefløj. Rocard sagde for 28 år siden reelt det samme, som de danske socialdemokrater siger i dag: at der er grænser for, hvor mange flygtninge landet kan integrere. Dog iklædte Macrons mentor ikke sit forsvar for en stram udlændingepolitik de samme angreb på ’utopiske humanister’, som Socialdemokratiets stærke mand Henrik Sass Larsen gør det i Danmark anno 2017.

Mens Macron går ind for en restriktiv udlændingepolitik, konsekvent tilbagesendelse af afviste asylansøgere og en meget håndfast fælleseuropæisk lukning af EU’s ydre grænser, er han langt mindre nationalt orienteret i værdipolitikken end eksempelvis sine danske meningsfæller.

Macron opererer således med et åbent nationalitetsbegreb, hvor enhver med lovligt ophold i landet uanset religion eller hudfarve kan blive fransk, hvis vedkommende tilegner sig sproget og Frankrigs universelle værdier om frihed, lighed og broderskab.

Og Macron skriver lige ud, at et proeuropæisk engagement efter hans opfattelse er en forudsætning for, at man kan kalde sig en fransk patriot. Dette betyder dog ikke, at Macron køber alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Eksempelvis er han ligesom den tidligere Venstre-regering herhjemme meget opmærksom på, at man ikke i Frankrig ’overimplementerer’ lovgivning, der kommer fra EU.

Formelt set er Emmanuel Macron naturligvis endnu ikke valgt, men meningsmålinger offentliggjort efter 1. runde giver ham mellem 64 og 62 pct. af stemmerne mod mellem 36 og 38 pct. til Marine Le Pen i runde to.

Meningsmålingerne viser, at vælgerne i stor udstrækning vil følge de to slagne kandidater François Fillon og Benoît Hamon, som har opfordret til at stemme på Macron for at forhindre Marine Le Pen i at komme til magten. Den tredje væsentlige kandidat, den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon, har ikke villet pege på Macron.

Populistisk teknokrat

Den 39-årige Emmanuel Macron er en hård kritiker af de aktuelle tilstande i fransk politik. I “Revolution” fremfører han en endog meget hård kritik af det partipolitiske system.

”Vores politiske partier er døde, fordi de ikke er gået i clinch med virkeligheden, men de vil bevare magten over præsidentvalget for således at sikre deres egen opretholdelse. Det er denne demokratiske træthed, der er årsagen til dets svækkelse og til ekstremismernes ubønhørlige vækst,” skriver Macron, der i bogen retter en hård kritik mod sin tidligere chef, afgående præsident François Hollande, i anledning af, at han har udtalt, at Macron skulle stå i gæld til ham.

”Jeg kan ikke acceptere det politiske liv som et hjemsted for lakajaftaler,” skriver Macron, som også kritiserer, at politik i Frankrig følger ’en gemen mafialogik’, hvor folk ’underkaster sig i håb om efterfølgende personlig gevinst’. Det minder dermed en hel del om Donald Trumps drain-the-swamp-retorik.

Mens Macrons ventede sejr 7. maj vil være et stort nederlag for det partipolitiske system i Frankrig, er han i flere andre henseender en meget fransk politiker med stærke populistiske og teknokratiske træk, mens han på den indholdsmæssige side deler mange mærkesager med nordiske socialdemokrater og midterpolitikere som dem, man finder i både Venstre, Det Radikale Venstre og Alternativet.

Macron er en mand med et stort oratorisk talent og en kolossal kulturel bagage. Hans valgkamp har været præget af store offentlige møder, hvor han har elektrificeret sine tilhængere på en måde, så det er blevet sammenlignet med nyreligiøse vækkelsesmøder.

Han har således lært af tidens mange fremgangsrige populistiske politikere, at man skal tale til folks følelser, hvilket han i høj grad gør. Også hans kampagne på de sociale medier og hans politiske program er præget af fremgangsmåder og formulering, der tangerer det populistiske.

Stor reformiver

Macron er efter eget udsagn præget af sine erfaringer fra både den franske statsadministration og fra det private erhvervsliv i investeringsbanken Rothschild. Det fornemmer man tydeligt i partiprogrammet, der synes lavet af professionelle marketingsfolk med sans for grafisk formgivning a la den, store supermarkedskæder eller rejsebureauer betjener sig af.

I bogen “Revolution” er det til gengæld ofte teknokraten og den tidligere økonomi- og industriminister Macron, der fører ordet. Han fremsætter konkrete – og politisk sprængfarlige – forslag om reformer på arbejdsmarkedet, i skole-, uddannelses- og innovationspolitikken, i den regionale vækstpolitik, reformer og styrkelse af EU, styrkelse af integration og den offentlige sikkerhed og meget andet. De gennemgående filosofier i forslagene er frihed, lighed og bæredygtighed i energi- og miljømæssig forstand.

Set fra et dansk perspektiv er det iøjnefaldende, at Macron er meget stærkt optaget af at skabe et stærkere arbejdsmarked, hvor parterne i højere grad er i stand til at regulere løn- og arbejdsforhold uden politiske indblanding. Men Macron lægger også op til arbejdsmarkedsreformer, der kommer til at skabe ballade, fordi unge og løstansatte skal tilgodeses på bekostning af de stærkeste lønmodtagergrupper og deres velerhvervede rettigheder.

Således raser Macron over, at man angiveligt kan få 7.000 euro – godt 52.000 kr. – i dagpenge om måneden i visse erhverv, mens unge nyuddannede må arbejde på løse kontrakter og ekstremt lav løn i flere år i begyndelsen af deres arbejdsliv.

Nedbringelsen af den meget høje ungdomsarbejdsløshed og massive investeringer i uddannelsessystemet er Macrons hovedprioriteter ud fra en filosofi om, at Frankrig kun på den måde kan opretholde sit nationale velstandsniveau i den skærpede globale konkurrence.

Virksomhedernes grammatik

Macron beskyldes af mange venstreorienterede franskmænd og europæere for at være en ultraliberal rigmand, bl.a. på grund af hans fortid hos Rothschild. Han selv formulerer det sådan, at han ville ’lære virksomhedernes grammatik’ at kende.

Hans konklusion i den ophedede debat mellem finanssektoren og dens kritikere er, at verden ikke kan fungere uden en velfungerende finanssektor, men at denne sektor også bør reguleres internationalt i langt højere grad, end det sker i dag. På samme måde konstaterer han, at et moderne innovativt erhvervsliv ikke kan fungere uden stærke konkurrencemyndigheder.

Både i henseende til finanssektoren og den frie konkurrence roser Macron de fremskridt, som EU har gjort i samarbejde med OECD om international beskatning. Macron er sågar fortaler for en bund under selskabsskatten i EU og for en finansiel transaktionsskat.

Men han har understreget, at beslutninger på begge områder er stærkt relateret til det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Hvad angår Brexit-forhandlingerne, vil Macron være en hardliner på det økonomiske og handelspolitiske område, mens han på det forsvarspolitiske område går ind for et fortsat tæt samarbejde med briterne.

Hvad angår Frankrigs store offentlige underskud, er Macron sig på den ene side meget bevidst, at gælden, der er på omkring 97 pct. af BNP, skal nedbringes radikalt, fordi den hæmmer Frankrigs vækst. Omvendt gør han også klart over for EU-partnerne og EU-Kommissionen i Bruxelles, at Frankrig bliver nødt til at investere både i infrastruktur, energi, uddannelse og forskning, hvis man skal have seriøs vækst igen.

Hverken i Bruxelles eller Berlin lader man sig skræmme over udsigten til en ny fransk præsident, der kræver flere offentlige investeringer – både på nationalt og europæisk niveau. Sådan har det altid været. Derimod er det forhåbningen om, at Emmanuel Macron rent faktisk mener det alvorligt, når han siger, at han vil reformere og liberalisere både den offentlige og den private sektor i Frankrig, der gør ham så populær i EU-kredse.

Og når han så samtidig står over for en modkandidat, der går ind for protektionisme og afvikling af EU og i øvrigt er bonkammerater med Vladimir Putin, er der ikke så meget at sige til, at Emmanuel Macron lige nu er hele EU’s yndling.

Forrige artikel Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Næste artikel Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.