Macron - den uorganiserede socialdemokrat

Frankrigs formentlig kommende præsident, Emmanuel Macron, er dybest set socialdemokrat. Og det i et land, der aldrig har udviklet et egentligt socialdemokratisk parti. Han succesfulde kampagne er et opgør med et fransk socialistparti, som efter hans opfattelse aldrig har smidt sit marxistiske overjeg.

Det er kun en ægte socialdemokratisk politik, der kan gennemføre de nødvendige reformer i Frankrig og dermed igen gøre landet til Tysklands privilegerede partner i et ambitiøst og reformeret EU. Og hvis ikke det franske socialistparti, PS, kan reformere sig selv, får socialdemokratismen aldrig en chance for at reformere Frankrig.

Det var dette ræsonnement, der i august 2016 fik Emmanuel Macron til at forlade Frankrigs socialistiske regering. Og det er på denne politiske platform, Emmanuel Macron nu er storfavorit til at blive Frankrigs præsident, når afgørelsen falder i en duel med den nationalkonservative Marine Le Pen søndag 7. maj.

Emmanuel Macron er med andre ord en overbevist socialdemokrat, der er blevet træt af, at det Parti Socialiste, som han selv var medlem af 2006-2009, og som er medlem af den socialdemokratiske bevægelse i Europa, aldrig for alvor er blevet et socialdemokratisk parti. Han forklarede det således i et interview med den schweiziske avis Tribune de Genève i januar i år:

”Min bevægelse er en bred forsamling af socialdemokrater, liberale, folk på midten, miljøforkæmpere og ikke mindst borgere, der aldrig tidligere har været engageret i politik. I Frankrig har man aldrig haft en Bad Godesberg, derfor er socialdemokraterne strukturelt set et mindretal i et parti, hvor overjeget er forblevet marxistisk,” forklarede Macron.

Bad Godesberg er navnet på den by, hvor de tyske socialdemokrater i 1959 sagde endegyldigt farvel til klassekampen og planøkonomien og i stedet bekendte sig til den sociale markedsøkonomi og de liberale retsstatsprincipper.

Det franske Socialistparti, PS, har aldrig på samme måde som partikammeraterne i Nordeuropa taget dette opgør med det yderste venstre, og det var derfor, partiets græsrødder ved partiets primærvalg i januar endte med at vælge den venstreorienterede Benoît Hamon. Han ville i en dansk sammenhæng høre hjemme et sted mellem Enhedslisten og Alternativet. De franske vælgere ville ikke vide af ham. Han fik 6,35 pct. af stemmerne ved valget i søndags mod Macrons 23,75 pct.

De socialdemokratiske fædre

Macron bekender sig i bogen “Revolution”, der netop er udkommet på dansk på Informations Forlag, til to politiske faderskikkelser: Pierre Mendès France og Michel Rocard, begge tidligere premierministre i korte perioder og de mest socialdemokratiske toppolitikere, Frankrig har haft, sammen med EU-Kommissionens tidligere formand Jacques Delors.

Mendès France var i 1950’erne hovedkraften i afviklingen af Frankrigs kolonistyre i Indokina, Tunesien og Marokko, og han var modstander af den nye ’stærkmandsforfatning’, som Charles de Gaulle skabte til sig selv i 1958. Rocard var premierminister i perioden 1988-1991, mens socialisten François Mitterrand, der aldrig blev en ægte socialdemokrat, var præsident.

Rocard var højresocialdemokrat, klimabekymret miljøforkæmper, og så vakte han opsigt i Frankrig i 1989 med en udtalelse om, at “Frankrig ikke kan tage imod alverdens ulykkelige”, hvilket skabte furore på den franske venstrefløj. Rocard sagde for 28 år siden reelt det samme, som de danske socialdemokrater siger i dag: at der er grænser for, hvor mange flygtninge landet kan integrere. Dog iklædte Macrons mentor ikke sit forsvar for en stram udlændingepolitik de samme angreb på ’utopiske humanister’, som Socialdemokratiets stærke mand Henrik Sass Larsen gør det i Danmark anno 2017.

Mens Macron går ind for en restriktiv udlændingepolitik, konsekvent tilbagesendelse af afviste asylansøgere og en meget håndfast fælleseuropæisk lukning af EU’s ydre grænser, er han langt mindre nationalt orienteret i værdipolitikken end eksempelvis sine danske meningsfæller.

Macron opererer således med et åbent nationalitetsbegreb, hvor enhver med lovligt ophold i landet uanset religion eller hudfarve kan blive fransk, hvis vedkommende tilegner sig sproget og Frankrigs universelle værdier om frihed, lighed og broderskab.

Og Macron skriver lige ud, at et proeuropæisk engagement efter hans opfattelse er en forudsætning for, at man kan kalde sig en fransk patriot. Dette betyder dog ikke, at Macron køber alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Eksempelvis er han ligesom den tidligere Venstre-regering herhjemme meget opmærksom på, at man ikke i Frankrig ’overimplementerer’ lovgivning, der kommer fra EU.

Formelt set er Emmanuel Macron naturligvis endnu ikke valgt, men meningsmålinger offentliggjort efter 1. runde giver ham mellem 64 og 62 pct. af stemmerne mod mellem 36 og 38 pct. til Marine Le Pen i runde to.

Meningsmålingerne viser, at vælgerne i stor udstrækning vil følge de to slagne kandidater François Fillon og Benoît Hamon, som har opfordret til at stemme på Macron for at forhindre Marine Le Pen i at komme til magten. Den tredje væsentlige kandidat, den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon, har ikke villet pege på Macron.

Populistisk teknokrat

Den 39-årige Emmanuel Macron er en hård kritiker af de aktuelle tilstande i fransk politik. I “Revolution” fremfører han en endog meget hård kritik af det partipolitiske system.

”Vores politiske partier er døde, fordi de ikke er gået i clinch med virkeligheden, men de vil bevare magten over præsidentvalget for således at sikre deres egen opretholdelse. Det er denne demokratiske træthed, der er årsagen til dets svækkelse og til ekstremismernes ubønhørlige vækst,” skriver Macron, der i bogen retter en hård kritik mod sin tidligere chef, afgående præsident François Hollande, i anledning af, at han har udtalt, at Macron skulle stå i gæld til ham.

”Jeg kan ikke acceptere det politiske liv som et hjemsted for lakajaftaler,” skriver Macron, som også kritiserer, at politik i Frankrig følger ’en gemen mafialogik’, hvor folk ’underkaster sig i håb om efterfølgende personlig gevinst’. Det minder dermed en hel del om Donald Trumps drain-the-swamp-retorik.

Mens Macrons ventede sejr 7. maj vil være et stort nederlag for det partipolitiske system i Frankrig, er han i flere andre henseender en meget fransk politiker med stærke populistiske og teknokratiske træk, mens han på den indholdsmæssige side deler mange mærkesager med nordiske socialdemokrater og midterpolitikere som dem, man finder i både Venstre, Det Radikale Venstre og Alternativet.

Macron er en mand med et stort oratorisk talent og en kolossal kulturel bagage. Hans valgkamp har været præget af store offentlige møder, hvor han har elektrificeret sine tilhængere på en måde, så det er blevet sammenlignet med nyreligiøse vækkelsesmøder.

Han har således lært af tidens mange fremgangsrige populistiske politikere, at man skal tale til folks følelser, hvilket han i høj grad gør. Også hans kampagne på de sociale medier og hans politiske program er præget af fremgangsmåder og formulering, der tangerer det populistiske.

Stor reformiver

Macron er efter eget udsagn præget af sine erfaringer fra både den franske statsadministration og fra det private erhvervsliv i investeringsbanken Rothschild. Det fornemmer man tydeligt i partiprogrammet, der synes lavet af professionelle marketingsfolk med sans for grafisk formgivning a la den, store supermarkedskæder eller rejsebureauer betjener sig af.

I bogen “Revolution” er det til gengæld ofte teknokraten og den tidligere økonomi- og industriminister Macron, der fører ordet. Han fremsætter konkrete – og politisk sprængfarlige – forslag om reformer på arbejdsmarkedet, i skole-, uddannelses- og innovationspolitikken, i den regionale vækstpolitik, reformer og styrkelse af EU, styrkelse af integration og den offentlige sikkerhed og meget andet. De gennemgående filosofier i forslagene er frihed, lighed og bæredygtighed i energi- og miljømæssig forstand.

Set fra et dansk perspektiv er det iøjnefaldende, at Macron er meget stærkt optaget af at skabe et stærkere arbejdsmarked, hvor parterne i højere grad er i stand til at regulere løn- og arbejdsforhold uden politiske indblanding. Men Macron lægger også op til arbejdsmarkedsreformer, der kommer til at skabe ballade, fordi unge og løstansatte skal tilgodeses på bekostning af de stærkeste lønmodtagergrupper og deres velerhvervede rettigheder.

Således raser Macron over, at man angiveligt kan få 7.000 euro – godt 52.000 kr. – i dagpenge om måneden i visse erhverv, mens unge nyuddannede må arbejde på løse kontrakter og ekstremt lav løn i flere år i begyndelsen af deres arbejdsliv.

Nedbringelsen af den meget høje ungdomsarbejdsløshed og massive investeringer i uddannelsessystemet er Macrons hovedprioriteter ud fra en filosofi om, at Frankrig kun på den måde kan opretholde sit nationale velstandsniveau i den skærpede globale konkurrence.

Virksomhedernes grammatik

Macron beskyldes af mange venstreorienterede franskmænd og europæere for at være en ultraliberal rigmand, bl.a. på grund af hans fortid hos Rothschild. Han selv formulerer det sådan, at han ville ’lære virksomhedernes grammatik’ at kende.

Hans konklusion i den ophedede debat mellem finanssektoren og dens kritikere er, at verden ikke kan fungere uden en velfungerende finanssektor, men at denne sektor også bør reguleres internationalt i langt højere grad, end det sker i dag. På samme måde konstaterer han, at et moderne innovativt erhvervsliv ikke kan fungere uden stærke konkurrencemyndigheder.

Både i henseende til finanssektoren og den frie konkurrence roser Macron de fremskridt, som EU har gjort i samarbejde med OECD om international beskatning. Macron er sågar fortaler for en bund under selskabsskatten i EU og for en finansiel transaktionsskat.

Men han har understreget, at beslutninger på begge områder er stærkt relateret til det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Hvad angår Brexit-forhandlingerne, vil Macron være en hardliner på det økonomiske og handelspolitiske område, mens han på det forsvarspolitiske område går ind for et fortsat tæt samarbejde med briterne.

Hvad angår Frankrigs store offentlige underskud, er Macron sig på den ene side meget bevidst, at gælden, der er på omkring 97 pct. af BNP, skal nedbringes radikalt, fordi den hæmmer Frankrigs vækst. Omvendt gør han også klart over for EU-partnerne og EU-Kommissionen i Bruxelles, at Frankrig bliver nødt til at investere både i infrastruktur, energi, uddannelse og forskning, hvis man skal have seriøs vækst igen.

Hverken i Bruxelles eller Berlin lader man sig skræmme over udsigten til en ny fransk præsident, der kræver flere offentlige investeringer – både på nationalt og europæisk niveau. Sådan har det altid været. Derimod er det forhåbningen om, at Emmanuel Macron rent faktisk mener det alvorligt, når han siger, at han vil reformere og liberalisere både den offentlige og den private sektor i Frankrig, der gør ham så populær i EU-kredse.

Og når han så samtidig står over for en modkandidat, der går ind for protektionisme og afvikling af EU og i øvrigt er bonkammerater med Vladimir Putin, er der ikke så meget at sige til, at Emmanuel Macron lige nu er hele EU’s yndling.

Forrige artikel Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Næste artikel Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE. Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.