Macron - den uorganiserede socialdemokrat

Frankrigs formentlig kommende præsident, Emmanuel Macron, er dybest set socialdemokrat. Og det i et land, der aldrig har udviklet et egentligt socialdemokratisk parti. Han succesfulde kampagne er et opgør med et fransk socialistparti, som efter hans opfattelse aldrig har smidt sit marxistiske overjeg.

Det er kun en ægte socialdemokratisk politik, der kan gennemføre de nødvendige reformer i Frankrig og dermed igen gøre landet til Tysklands privilegerede partner i et ambitiøst og reformeret EU. Og hvis ikke det franske socialistparti, PS, kan reformere sig selv, får socialdemokratismen aldrig en chance for at reformere Frankrig.

Det var dette ræsonnement, der i august 2016 fik Emmanuel Macron til at forlade Frankrigs socialistiske regering. Og det er på denne politiske platform, Emmanuel Macron nu er storfavorit til at blive Frankrigs præsident, når afgørelsen falder i en duel med den nationalkonservative Marine Le Pen søndag 7. maj.

Emmanuel Macron er med andre ord en overbevist socialdemokrat, der er blevet træt af, at det Parti Socialiste, som han selv var medlem af 2006-2009, og som er medlem af den socialdemokratiske bevægelse i Europa, aldrig for alvor er blevet et socialdemokratisk parti. Han forklarede det således i et interview med den schweiziske avis Tribune de Genève i januar i år:

”Min bevægelse er en bred forsamling af socialdemokrater, liberale, folk på midten, miljøforkæmpere og ikke mindst borgere, der aldrig tidligere har været engageret i politik. I Frankrig har man aldrig haft en Bad Godesberg, derfor er socialdemokraterne strukturelt set et mindretal i et parti, hvor overjeget er forblevet marxistisk,” forklarede Macron.

Bad Godesberg er navnet på den by, hvor de tyske socialdemokrater i 1959 sagde endegyldigt farvel til klassekampen og planøkonomien og i stedet bekendte sig til den sociale markedsøkonomi og de liberale retsstatsprincipper.

Det franske Socialistparti, PS, har aldrig på samme måde som partikammeraterne i Nordeuropa taget dette opgør med det yderste venstre, og det var derfor, partiets græsrødder ved partiets primærvalg i januar endte med at vælge den venstreorienterede Benoît Hamon. Han ville i en dansk sammenhæng høre hjemme et sted mellem Enhedslisten og Alternativet. De franske vælgere ville ikke vide af ham. Han fik 6,35 pct. af stemmerne ved valget i søndags mod Macrons 23,75 pct.

De socialdemokratiske fædre

Macron bekender sig i bogen “Revolution”, der netop er udkommet på dansk på Informations Forlag, til to politiske faderskikkelser: Pierre Mendès France og Michel Rocard, begge tidligere premierministre i korte perioder og de mest socialdemokratiske toppolitikere, Frankrig har haft, sammen med EU-Kommissionens tidligere formand Jacques Delors.

Mendès France var i 1950’erne hovedkraften i afviklingen af Frankrigs kolonistyre i Indokina, Tunesien og Marokko, og han var modstander af den nye ’stærkmandsforfatning’, som Charles de Gaulle skabte til sig selv i 1958. Rocard var premierminister i perioden 1988-1991, mens socialisten François Mitterrand, der aldrig blev en ægte socialdemokrat, var præsident.

Rocard var højresocialdemokrat, klimabekymret miljøforkæmper, og så vakte han opsigt i Frankrig i 1989 med en udtalelse om, at “Frankrig ikke kan tage imod alverdens ulykkelige”, hvilket skabte furore på den franske venstrefløj. Rocard sagde for 28 år siden reelt det samme, som de danske socialdemokrater siger i dag: at der er grænser for, hvor mange flygtninge landet kan integrere. Dog iklædte Macrons mentor ikke sit forsvar for en stram udlændingepolitik de samme angreb på ’utopiske humanister’, som Socialdemokratiets stærke mand Henrik Sass Larsen gør det i Danmark anno 2017.

Mens Macron går ind for en restriktiv udlændingepolitik, konsekvent tilbagesendelse af afviste asylansøgere og en meget håndfast fælleseuropæisk lukning af EU’s ydre grænser, er han langt mindre nationalt orienteret i værdipolitikken end eksempelvis sine danske meningsfæller.

Macron opererer således med et åbent nationalitetsbegreb, hvor enhver med lovligt ophold i landet uanset religion eller hudfarve kan blive fransk, hvis vedkommende tilegner sig sproget og Frankrigs universelle værdier om frihed, lighed og broderskab.

Og Macron skriver lige ud, at et proeuropæisk engagement efter hans opfattelse er en forudsætning for, at man kan kalde sig en fransk patriot. Dette betyder dog ikke, at Macron køber alt, hvad der kommer fra Bruxelles. Eksempelvis er han ligesom den tidligere Venstre-regering herhjemme meget opmærksom på, at man ikke i Frankrig ’overimplementerer’ lovgivning, der kommer fra EU.

Formelt set er Emmanuel Macron naturligvis endnu ikke valgt, men meningsmålinger offentliggjort efter 1. runde giver ham mellem 64 og 62 pct. af stemmerne mod mellem 36 og 38 pct. til Marine Le Pen i runde to.

Meningsmålingerne viser, at vælgerne i stor udstrækning vil følge de to slagne kandidater François Fillon og Benoît Hamon, som har opfordret til at stemme på Macron for at forhindre Marine Le Pen i at komme til magten. Den tredje væsentlige kandidat, den stærkt venstreorienterede Jean-Luc Mélenchon, har ikke villet pege på Macron.

Populistisk teknokrat

Den 39-årige Emmanuel Macron er en hård kritiker af de aktuelle tilstande i fransk politik. I “Revolution” fremfører han en endog meget hård kritik af det partipolitiske system.

”Vores politiske partier er døde, fordi de ikke er gået i clinch med virkeligheden, men de vil bevare magten over præsidentvalget for således at sikre deres egen opretholdelse. Det er denne demokratiske træthed, der er årsagen til dets svækkelse og til ekstremismernes ubønhørlige vækst,” skriver Macron, der i bogen retter en hård kritik mod sin tidligere chef, afgående præsident François Hollande, i anledning af, at han har udtalt, at Macron skulle stå i gæld til ham.

”Jeg kan ikke acceptere det politiske liv som et hjemsted for lakajaftaler,” skriver Macron, som også kritiserer, at politik i Frankrig følger ’en gemen mafialogik’, hvor folk ’underkaster sig i håb om efterfølgende personlig gevinst’. Det minder dermed en hel del om Donald Trumps drain-the-swamp-retorik.

Mens Macrons ventede sejr 7. maj vil være et stort nederlag for det partipolitiske system i Frankrig, er han i flere andre henseender en meget fransk politiker med stærke populistiske og teknokratiske træk, mens han på den indholdsmæssige side deler mange mærkesager med nordiske socialdemokrater og midterpolitikere som dem, man finder i både Venstre, Det Radikale Venstre og Alternativet.

Macron er en mand med et stort oratorisk talent og en kolossal kulturel bagage. Hans valgkamp har været præget af store offentlige møder, hvor han har elektrificeret sine tilhængere på en måde, så det er blevet sammenlignet med nyreligiøse vækkelsesmøder.

Han har således lært af tidens mange fremgangsrige populistiske politikere, at man skal tale til folks følelser, hvilket han i høj grad gør. Også hans kampagne på de sociale medier og hans politiske program er præget af fremgangsmåder og formulering, der tangerer det populistiske.

Stor reformiver

Macron er efter eget udsagn præget af sine erfaringer fra både den franske statsadministration og fra det private erhvervsliv i investeringsbanken Rothschild. Det fornemmer man tydeligt i partiprogrammet, der synes lavet af professionelle marketingsfolk med sans for grafisk formgivning a la den, store supermarkedskæder eller rejsebureauer betjener sig af.

I bogen “Revolution” er det til gengæld ofte teknokraten og den tidligere økonomi- og industriminister Macron, der fører ordet. Han fremsætter konkrete – og politisk sprængfarlige – forslag om reformer på arbejdsmarkedet, i skole-, uddannelses- og innovationspolitikken, i den regionale vækstpolitik, reformer og styrkelse af EU, styrkelse af integration og den offentlige sikkerhed og meget andet. De gennemgående filosofier i forslagene er frihed, lighed og bæredygtighed i energi- og miljømæssig forstand.

Set fra et dansk perspektiv er det iøjnefaldende, at Macron er meget stærkt optaget af at skabe et stærkere arbejdsmarked, hvor parterne i højere grad er i stand til at regulere løn- og arbejdsforhold uden politiske indblanding. Men Macron lægger også op til arbejdsmarkedsreformer, der kommer til at skabe ballade, fordi unge og løstansatte skal tilgodeses på bekostning af de stærkeste lønmodtagergrupper og deres velerhvervede rettigheder.

Således raser Macron over, at man angiveligt kan få 7.000 euro – godt 52.000 kr. – i dagpenge om måneden i visse erhverv, mens unge nyuddannede må arbejde på løse kontrakter og ekstremt lav løn i flere år i begyndelsen af deres arbejdsliv.

Nedbringelsen af den meget høje ungdomsarbejdsløshed og massive investeringer i uddannelsessystemet er Macrons hovedprioriteter ud fra en filosofi om, at Frankrig kun på den måde kan opretholde sit nationale velstandsniveau i den skærpede globale konkurrence.

Virksomhedernes grammatik

Macron beskyldes af mange venstreorienterede franskmænd og europæere for at være en ultraliberal rigmand, bl.a. på grund af hans fortid hos Rothschild. Han selv formulerer det sådan, at han ville ’lære virksomhedernes grammatik’ at kende.

Hans konklusion i den ophedede debat mellem finanssektoren og dens kritikere er, at verden ikke kan fungere uden en velfungerende finanssektor, men at denne sektor også bør reguleres internationalt i langt højere grad, end det sker i dag. På samme måde konstaterer han, at et moderne innovativt erhvervsliv ikke kan fungere uden stærke konkurrencemyndigheder.

Både i henseende til finanssektoren og den frie konkurrence roser Macron de fremskridt, som EU har gjort i samarbejde med OECD om international beskatning. Macron er sågar fortaler for en bund under selskabsskatten i EU og for en finansiel transaktionsskat.

Men han har understreget, at beslutninger på begge områder er stærkt relateret til det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien. Hvad angår Brexit-forhandlingerne, vil Macron være en hardliner på det økonomiske og handelspolitiske område, mens han på det forsvarspolitiske område går ind for et fortsat tæt samarbejde med briterne.

Hvad angår Frankrigs store offentlige underskud, er Macron sig på den ene side meget bevidst, at gælden, der er på omkring 97 pct. af BNP, skal nedbringes radikalt, fordi den hæmmer Frankrigs vækst. Omvendt gør han også klart over for EU-partnerne og EU-Kommissionen i Bruxelles, at Frankrig bliver nødt til at investere både i infrastruktur, energi, uddannelse og forskning, hvis man skal have seriøs vækst igen.

Hverken i Bruxelles eller Berlin lader man sig skræmme over udsigten til en ny fransk præsident, der kræver flere offentlige investeringer – både på nationalt og europæisk niveau. Sådan har det altid været. Derimod er det forhåbningen om, at Emmanuel Macron rent faktisk mener det alvorligt, når han siger, at han vil reformere og liberalisere både den offentlige og den private sektor i Frankrig, der gør ham så populær i EU-kredse.

Og når han så samtidig står over for en modkandidat, der går ind for protektionisme og afvikling af EU og i øvrigt er bonkammerater med Vladimir Putin, er der ikke så meget at sige til, at Emmanuel Macron lige nu er hele EU’s yndling.

Forrige artikel Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Dansk gas-blokade kan koste dyrt i Arktis Næste artikel Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering Regeringen vækstanalyse 2017: Fokus på digitalisering

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.