Macron klar med chokkur til politikere og embedsmænd

Frankrigs nye præsident har detaljerede planer for, hvordan der skal ryddes op i det korrupte politiske liv og skabes ny dynamik i statsadministrationen.

Det er godt for det politiske samarbejde i EU, at Frankrig nu får den 39-årige Emmanuel Macron som præsident. Macron vil Europa og EU. Han tror på samarbejde, på mere integration, på frihandel og på den åbne demokratiske retsstat.

I de europæiske institutioner i Bruxelles og i regeringskontorerne i Berlin og i København vil der derfor være lettelse over, at Macron har vundet en komfortabel sejr med ca. 65 pct. af stemmerne mod ca. 35 pct. til den højrenationale Marine Le Pen.

Macron er sig fuldt ud bevidst, at Frankrig har brug for reformer af både sit arbejdsmarked og sin bureaukratiske og ineffektive offentlige sektor. Det er denne meget udtalte reformvilje, som gør, at man kan forudse et tæt samarbejde mellem Macron og den privilegerede partner Tyskland samt de europæiske institutioner i Bruxelles.

Men det er hjemme i Frankrig, at de helt store udfordringer venter den nye franske præsident. Et ting er, at han på imponerende vis har kunnet skabe så stor opbakning omkring sin person uden et partiapparat – hvilket i øvrigt siger en hel del om hans modstanderes organisatoriske svagheder. Noget andet er at overvinde den store modstand, han kommer til at møde i Frankrig.

Her bliver kampene med landets medlemsmæssigt svage og derfor ofte politisk radikale fagforeninger klart den største udfordring. Ganske vist har et meget stort antal franske kvinder og mænd stemt på den højrenationale Marine Le Pen, og selvom utilfredsheden i denne vælgergruppe er stor – og vel retfærdiggjort i kraft af den fortsat høje arbejdsløshed – er der tale om en gruppe vælgere, som kun i ringe grad vil kunne stille sig i vejen for Macrons kommende reformer. Det kan til gengæld de rabiate fagforeninger, hvor støtten til venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon har været stor. På arbejdsgiversiden har Macron derimod stor opbakning.

Opgør med nepotisme

Emmanuel Macron har imidlertid tænkt sig at begynde et helt andet sted: I det politiske liv og i statsadministrationen. Således har han meddelt, at han vil tage sig god tid til at udpege en ny premierminister og en ny regering, fordi alle skal screenes i henhold til nye, skrappe etiske retningslinjer. Macron vil, som han formulerer det, gøre op med nepotismen i fransk politik.

Det betyder konkret, at intet medlem af nationalforsamlingen må have familiemedlemmer ansat som parlamentariske assistenter. Det har over 100 af de aktuelle 577 medlemmer i Nationalforsamlingen. I øvrigt skal antallet af medlemmer i det franske parlament ifølge Macron reduceres med en tredjedel. Et andet opsigtsvækkende projekt er, at Macron forbeholder sig retten til at vurdere, om de 250 topembedsmænd, der er udnævnt af regeringen, skal have lov til at fortsætte i deres job.

Hvad angår den fremtidige regering og dens parlamentariske manøvrerum, ligger Macrons politiske bevægelse En Marche! (Fremad!) ganske overraskende til at kunne få mellem 246 og 286 pladser ved valget til Nationalforsamlingen, som finder sted over to runder 11. og 18. juni. Macron har gjort det klart, at mindst halvdelen af ministrene i hans kommende regering skal komme udefra i den forstand, at de ikke tidligere har været ministre. Han fremhæver, at han lægger mindst lige så stor vægt, at de fremtidige ministre kender deres ressort, som at de har politisk erfaring. Sådan er det jo også ham selv, der aldrig tidligere har været valgt til en politisk post. Macron lægger i øvrigt vægt på, at den nye premierminister skal have stor politisk og parlamentarisk erfaring samt stærke lederevner. Dette indsnævrer kredsen af mulige kandidater kraftigt, og det vil ikke være overraskende, hvis enten midterpolitikeren Francois Bayrou eller Lyons tidligere socialistiske borgmester Gérard Collomb løber med posten, selvom Macron har udtalt, at han gerne vil have en kvindelig regeringschef.

Macron har under valgkampen talt om, at han finder hele konceptet med at dømme en præsident på vedkommendes første 100 dage tåbeligt. Ikke desto mindre har han en række konkrete projekter på tegnebrættet. Allerede fra skolestarten i september vil skoler i Frankrigs hårdest belastede områder således kunne lave klasser med kun 12 elever. Macron er af den overbevisning, at der skal sættes tidligt og kraftigt ind i de områder, hvor flest børn har svært ved at gennemføre en skolegang, der kan bringe dem videre i livet.

På det europapolitiske område vil Macron som det første tage et møde med Tysklands kansler Angela Merkel for at ’sætte gang i en nyorientering af det fransk-tyske partnerskab’. Det skal konkret handle om stærke koordinering af den økonomiske politik, den fælles forsvarspolitik og det, Macron kalder en europæisk suverænitetspolitik. Det handler om sikring af de ydre grænser og øget efterretnings- og politisamarbejde.

Herefter vil Macron henover sommeren rejse til et ikke nærmere defineret antal europæiske hovedstæder, hvor han vil fremlægge sine forslag til en femårig handlingsplan for EU. Herunder skabelsen af et selvstændigt budget i Eurozonen og styrket samarbejde inden for miljø, industripolitik og migration. I øvrigt understreger Macron flere gange i sin bogen Revolution, der er udkommet på Informations Forlag, at han arbejder med en tidshorisont på 10 år. Underforstået at han agter at blive genvalgt ved næste valg i 2022.

Læs også Mandag Morgens politiske portræt af Emmanuel Macron.

Forrige artikel Entreprenøren: Vi kan blive fremtidens helte Entreprenøren: Vi kan blive fremtidens helte Næste artikel ”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem” ”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem”

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.