Macron klar med chokkur til politikere og embedsmænd

Frankrigs nye præsident har detaljerede planer for, hvordan der skal ryddes op i det korrupte politiske liv og skabes ny dynamik i statsadministrationen.

Det er godt for det politiske samarbejde i EU, at Frankrig nu får den 39-årige Emmanuel Macron som præsident. Macron vil Europa og EU. Han tror på samarbejde, på mere integration, på frihandel og på den åbne demokratiske retsstat.

I de europæiske institutioner i Bruxelles og i regeringskontorerne i Berlin og i København vil der derfor være lettelse over, at Macron har vundet en komfortabel sejr med ca. 65 pct. af stemmerne mod ca. 35 pct. til den højrenationale Marine Le Pen.

Macron er sig fuldt ud bevidst, at Frankrig har brug for reformer af både sit arbejdsmarked og sin bureaukratiske og ineffektive offentlige sektor. Det er denne meget udtalte reformvilje, som gør, at man kan forudse et tæt samarbejde mellem Macron og den privilegerede partner Tyskland samt de europæiske institutioner i Bruxelles.

Men det er hjemme i Frankrig, at de helt store udfordringer venter den nye franske præsident. Et ting er, at han på imponerende vis har kunnet skabe så stor opbakning omkring sin person uden et partiapparat – hvilket i øvrigt siger en hel del om hans modstanderes organisatoriske svagheder. Noget andet er at overvinde den store modstand, han kommer til at møde i Frankrig.

Her bliver kampene med landets medlemsmæssigt svage og derfor ofte politisk radikale fagforeninger klart den største udfordring. Ganske vist har et meget stort antal franske kvinder og mænd stemt på den højrenationale Marine Le Pen, og selvom utilfredsheden i denne vælgergruppe er stor – og vel retfærdiggjort i kraft af den fortsat høje arbejdsløshed – er der tale om en gruppe vælgere, som kun i ringe grad vil kunne stille sig i vejen for Macrons kommende reformer. Det kan til gengæld de rabiate fagforeninger, hvor støtten til venstrepopulisten Jean-Luc Mélenchon har været stor. På arbejdsgiversiden har Macron derimod stor opbakning.

Opgør med nepotisme

Emmanuel Macron har imidlertid tænkt sig at begynde et helt andet sted: I det politiske liv og i statsadministrationen. Således har han meddelt, at han vil tage sig god tid til at udpege en ny premierminister og en ny regering, fordi alle skal screenes i henhold til nye, skrappe etiske retningslinjer. Macron vil, som han formulerer det, gøre op med nepotismen i fransk politik.

Det betyder konkret, at intet medlem af nationalforsamlingen må have familiemedlemmer ansat som parlamentariske assistenter. Det har over 100 af de aktuelle 577 medlemmer i Nationalforsamlingen. I øvrigt skal antallet af medlemmer i det franske parlament ifølge Macron reduceres med en tredjedel. Et andet opsigtsvækkende projekt er, at Macron forbeholder sig retten til at vurdere, om de 250 topembedsmænd, der er udnævnt af regeringen, skal have lov til at fortsætte i deres job.

Hvad angår den fremtidige regering og dens parlamentariske manøvrerum, ligger Macrons politiske bevægelse En Marche! (Fremad!) ganske overraskende til at kunne få mellem 246 og 286 pladser ved valget til Nationalforsamlingen, som finder sted over to runder 11. og 18. juni. Macron har gjort det klart, at mindst halvdelen af ministrene i hans kommende regering skal komme udefra i den forstand, at de ikke tidligere har været ministre. Han fremhæver, at han lægger mindst lige så stor vægt, at de fremtidige ministre kender deres ressort, som at de har politisk erfaring. Sådan er det jo også ham selv, der aldrig tidligere har været valgt til en politisk post. Macron lægger i øvrigt vægt på, at den nye premierminister skal have stor politisk og parlamentarisk erfaring samt stærke lederevner. Dette indsnævrer kredsen af mulige kandidater kraftigt, og det vil ikke være overraskende, hvis enten midterpolitikeren Francois Bayrou eller Lyons tidligere socialistiske borgmester Gérard Collomb løber med posten, selvom Macron har udtalt, at han gerne vil have en kvindelig regeringschef.

Macron har under valgkampen talt om, at han finder hele konceptet med at dømme en præsident på vedkommendes første 100 dage tåbeligt. Ikke desto mindre har han en række konkrete projekter på tegnebrættet. Allerede fra skolestarten i september vil skoler i Frankrigs hårdest belastede områder således kunne lave klasser med kun 12 elever. Macron er af den overbevisning, at der skal sættes tidligt og kraftigt ind i de områder, hvor flest børn har svært ved at gennemføre en skolegang, der kan bringe dem videre i livet.

På det europapolitiske område vil Macron som det første tage et møde med Tysklands kansler Angela Merkel for at ’sætte gang i en nyorientering af det fransk-tyske partnerskab’. Det skal konkret handle om stærke koordinering af den økonomiske politik, den fælles forsvarspolitik og det, Macron kalder en europæisk suverænitetspolitik. Det handler om sikring af de ydre grænser og øget efterretnings- og politisamarbejde.

Herefter vil Macron henover sommeren rejse til et ikke nærmere defineret antal europæiske hovedstæder, hvor han vil fremlægge sine forslag til en femårig handlingsplan for EU. Herunder skabelsen af et selvstændigt budget i Eurozonen og styrket samarbejde inden for miljø, industripolitik og migration. I øvrigt understreger Macron flere gange i sin bogen Revolution, der er udkommet på Informations Forlag, at han arbejder med en tidshorisont på 10 år. Underforstået at han agter at blive genvalgt ved næste valg i 2022.

Læs også Mandag Morgens politiske portræt af Emmanuel Macron.

Forrige artikel Entreprenøren: Vi kan blive fremtidens helte Entreprenøren: Vi kan blive fremtidens helte Næste artikel ”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem” ”Amazon vil lokke hele verden ind i deres økosystem”

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.