Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Natten til mandag indgik et bredt flertal af folketinget en ny klimaaftale, der anviser hovedsporene for den grønne omstilling i de kommende år.

Hovedfokus i aftalen ligger på milliardinvesteringer i havvind, ny teknologi, power to X, elbiler og varmepumper.

Der blev dog også plads til et enkelt afsnit om den teknologi, der står for over to tredjedele af den vedvarende energi i Danmark, nemlig biomassen.

Danmarks brænder mange tusinde tons træ af på landets el- og varmeværker i dag, uden at vi endnu har en lovgivning, der regulerer det. Og det skal der nu gøres noget ved, slog den nye klimaaftale endeligt fast.

Regeringen er allerede klar med et forslag til en ny biomasselov, der – som det står i aftaleteksten -  stiller krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi.

Indholdet i regeringens lovforslag minder dog til forveksling om noget, energibranchen kender rigtig godt: den eksisterende frivillige bæredygtighedsaftale, branchen har arbejdet efter siden 2016, og det EU-direktiv for vedvarende energi, der blev vedtaget allerede i december 2018, og som træder i kraft 30. juni 2021. 

Skal loven mindske CO2-belastningen fra den danske el- og varmeproduktion, skal den medføre reelle forandringer og nytænkning af branchens brug af biomasse, siger en hel stribe eksperter til Mandag Morgen.  

”Vi får ikke mere bæredygtigt biomasse ved at flytte en brancheordning til en statslig ordning,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

En række eksperter inden for energi, klima og skovdrift giver ham ret: Regeringens forslag til en biomasselov, som den står nu, løser ikke problemerne med biomassen i Danmark.

Mandag Morgen har bedt dem give deres bud på, hvad der skal til, for at biomassen kan kaldes bæredygtig. Det er der kommet 11 vidt forskellige konkrete forslag ud af.

Mere om det om lidt. Først et blik på, hvad loven forandrer.

En forbedring i sig selv, at frivillige aftaler lovfæstes 

Selvom regeringen først og fremmest ophøjer den frivillige aftale til en egentlig lov, er bevægelsen fra frivillighed til lovgivning positiv, mener seniorforsker i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen:

”Med lovforslaget tager man den frivillige ordning og gør den til noget, vi som samfund stiller krav til,” fortæller skovforskeren.

Hun lægger også vægt på, at den nye lov implementerer EU-direktivet på området og gør det til en del af dansk lov.

Klimarådet peger på, at det er afgørende at undgå, at branchen certificerer sig selv. Rådet fremhæver, at fordelene ved en dansk biomasselov findes i detaljen. Vel at mærke de detaljer, der endnu ikke er på plads. Derfor er rådsmedlem og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsens første forslag: at sikre bedre kontrolmekanismer.

”Både direktivet for vedvarende energi og brancheaftalen har samme mål som det, der er blevet fremlagt i lovforslaget. På biomasseområdet ligger meget af problematikken i detaljerne, og det afgørende bliver derfor, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre målene,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

EU's Energidirektiv skal senest være implementeret i EU-landene 30. juni 2021. Direktivets krav til bæredygtigt træ til energiproduktion er med andre ord en obligatorisk del af lovforslaget.

Importeret biomasse dominerer

At sikre bæredygtig biomasse er ikke en nem opgave. Et af de helt store problemer er, at Danmark importerer over halvdelen af det træ, der brændes af på de danske energiværker (2018). Eftersom klimabelastningen registres i det land, træet kommer fra, ligger ansvaret for at registrere udledningen typisk uden for Danmark.

Energistyrelsens biomasseanalyse fra maj konkluderer, at det er vanskeligt for Danmark at kontrollere bæredygtigheden af træpillerne fra udlandet, og at producentlandene opgør udledningen og optaget af CO2 forskelligt. Derfor er det næppe retvisende, når Danmarks omfattende import af biomasse optræder i vores klimaregnskab med et rundt nul.

Særligt tvivlende stiller Energistyrelsen sig over for to af de helt store biomasseleverandører til de danske værker: USA og Rusland. Styrelsen skriver ganske opsigtsvækkende, at det er tvivlsomt, om de to landes CO2-regnskaber er retvisende.

USA og Rusland leverede en fjerdedel af den træbaserede biomasse (typisk træpiller) til den danske energiforsyning i 2018.

Masser af ubrugt træ herhjemme 

Energistyrelsen påpeger i rapporten fra maj også, at der ville være biomassepotentiale nok i Danmark til at kunne dække forbruget, hvis man i højere grad kunne brænde mere halm af i stedet for træpiller.

Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen er enig. Men hun fremhæver samtidig, at samhandlen med andre lande er vigtigBåde af økonomiske årsager og for arealanvendelsen, forklarer hun:

“Der er lande omkring os, som også dyrker træer. Sverige for eksempel, som på den anden side ikke har så meget landbrug, som vi har i Danmark. Men udlandshandel udelukker jo ikke, at man kan benytte den danske biomasse.”

Seniorforskeren mener, at man gavner de danske skove bedst ved at tillægge dem økonomisk værdi, fordi det vil sikre interessen i at bevare og udvikle bæredygtige skove.

Men den værdi findes ikke kun i træproduktionen, men også i oplevelser og naturbeskyttelse. Derfor er Vivian Kvist Johannsens forslag: fokus på skovenes mange funktioner, når der stilles krav til biomasse.

Energiprofessor: Der er brug for forbud 

De to professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kollega Henrik Lund anbefaler, at regeringen tænker helt forfra og opgiver at løse problemerne med den udenlandske biomasse med certificeringsordninger. Derfor er deres forslag: Forbyd visse typer biomasse og handel med visse lande.

“Fra Energistyrelsens analyser ved vi, at der er nogle typer biomasse, som vi er sikre på, ikke er bæredygtige. Dem bør man med lovgivning forbyde. Og så bør man også fra myndighedernes side vurdere, om der simpelthen er nogle lande, vi ikke skal handle med, fordi de ikke efterlever de internationale regler for CO2-opgørelser,” siger Brian Vad Mathiesen og fremhæver, at han ikke er imod international handel.

Han vil ikke selv tage stilling til helt præcist, hvilke typer af biomasse, der skal forbydes. Det, mener han, må være op til staten, og at det bedst gøres i samarbejde med EU.

Energiprofessorerne Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund mener derfor, at regeringens biomasselov, rammer helt ved siden af. Derfor har de endnu et forslag: Start forfra på biomasseloven i stedet for at lade den bygge på branchens egne ordninger.

“Det er en anden lov, der skal til, end den der er foreslået, som går ud på at opstille en certificeringsordning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Et globalt regnestykke  

Klimarådet gør opmærksom på et særskilt problem ved biomassen, som er knap så intuitivt at forstå, nemlig dens effekt på den samlede brug af landarealer på kloden.

Man kan måske beskrive det som en slags dominoeffekt.

Når flere arealer bruges til at dyrke produktionsskov til biomasse, så starter det en kædereaktion på verdens landbrugsarealer. Fjerner man for eksempel en rapsmark for at lave skov, så skal den rapsmark lægges et andet stedmedmindre behovet for raps pludselig er væk. Rapsmarken fortrænger en anden afgrøde, som fortrænger en tredje. Et eller andet sted i kæden – i et land, hvor klimaet ikke står højt på dagsordenen  begynder man måske at inddrage naturområder eller gammel skov, som er vigtige for kulstoflageret eller biodiversiteten.

Den effekt skal ifølge Klimarådet elimineres, før biomassen kan kaldes bæredygtig. Derfor er et af Jette Bredahl Jacobsens forslag: Stil krav om, at der ikke er nogen negativ utilsigtet påvirkning på arealanvendelser på globalt plan.

“Hvis man ikke kan eliminere en negativ effekt, så må man pålægge en afgift på det, der skaber den. Det er egentlig en nødløsning, for det bedste er jo, at der ikke er nogen negativ effekt overhovedet,” siger hun.

Men det er svært fuldstændigt at styre en påvirkning, der fungerer som dominobrikker rundt om hele jordkloden. Derfor er Klimarådets bedste råd at begrænse mængden af biomasse.

“Man beregner den her effekt på produkter som soja. Så det kan lade sig gøre. Men det er svært, og det er også derfor, det er vigtigt, at man overvejer, hvor meget biomasse vi bruger,” konstaterer Jette Bredahl Jacobsen.

Eksperter: Mængden af biomasse skal ned 

Danmark kan ikke beholde den grønne førertrøje uden at skære en stor del af vores biomasseforbrug i energiforsyningen ned. Så kontant lød advarslen fra Energistyrelsen allerede sidste år til Dan Jørgensen, kunne Information for nyligt afsløre med et hidtil ukendt notat til ministeren. 

En vurdering, som hele striben af eksperter i denne artikel er enige om. 

Bæredygtighedskrav gør det altså ikke alene. Danmark skal også helt enkelt brænde mindre biomasse af.

I 2017 leverede biomassen for 168 ud af de 490 millioner gigajoule, vi brugte til el og varmDet udsendte samtidig 15,6 millioner ton CO2 direkte fra skorstenene ifølge Danmarks opgørelse til FN. 

Trods de betydelige udledninger af CO2 er biomassen i dag fritaget for både CO2-afgifter og energiafgifter, mens el til produktion af varme pålægges en afgift på 21 øre per kilowatt-time. Og det er med til at skævvride markedet for de grønne teknologier, mener eksperterne. 

Derfor har Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund endnu forslag: Indfør en biomasseafgift. Det er, mener de to energiprofessorer, en effektiv vej til at mindske forbruget af biomasse i energiforsyningen.

"Vi er lige på grænsen til, at vi når over et biomasseforbrug på den mængde, der svarer til, hvad vi har til rådighed i Danmark. Og der kan en afgift også hjælpe til at sørge for, at vi ikke kommer over den grænse. Samtidigt handler det også om at få andre teknologier ind,” siger Henrik, men fremhæver, at han ikke ser en fremtid helt uden biomasse.

En biomasseafgift er ikke på aftalepapiret for den klimaaftale, der blev indgået natten til mandag. Partierne er derimod blevet enige om en betydelig reducering af energiafgiften for den grønne energi.

Det Økonomiske Råd medgiver, at det kan løse en del af problemerne med skævvridning. Men en CO2-afgift er stadig afgørende for at fremme den grønne omstilling, mener både Lars Gårn Hansen og Jette Bredahl Jacobsen, som derfor holder fast i deres forslag: en generel afgift på CO2.

Ligesom Klimarådet har flere andre organisationer og eksperter givet deres bud på CO2-afgifter, herunder Rådet for Grøn Omstilling, der går ind for differentierede CO2-afgifter, Brian Vad Mathiesen sammen med to kolleger fra DTU og Aalborg Universitet og tænketanken Kraka sammen med Københavns Universitet.

I klimaaftalen har regeringen bundet sig til at komme med et oplæg til en skattereform til Folketinget til efteråret. Der er nu politisk flertal om en CO2-afgift. Derudover vil regeringen se på konsekvenserne ved at begrænse biomassen i energiforsyningen.

Dansk Fjernvarme: Regler skal gælde for alle 

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at regeringen foreløbig har holdt sig fra afgiftsredskabet. Men de krav, som den nye lov stiller til biomasse, bør gælde alle, der bruger træ til energi, siger konsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

Det er ikke fastlagt, hvem der går under den nye biomasselov, men både værker med over og under 20 megawatt er på tale.

Private træpillefyr og brændeovne udgør sin helt egen udfordring, som Dansk Fjernvarme flittigt minder politikerne om: Over en tredjedel af energiforbruget fra træ, der brændes af i Danmark, skovles i private pillefyr på landejendomme eller i familien Danmarks brændeovn i stuen, ligesom nogle produktionsvirksomheder står for en (mindre) del af biomasse-afbrændingen.

Derfor er et af Dansk Fjernvarmes forslag: at der stilles bæredygtighedskrav til afbrænding af træ i private fyr og brændeovne. 

“Vi skal undgå, at der kommer et grønt og et sort marked for træ til energiproduktion,” siger Maria Dahl Hedegaard. 

Men det kan blive vanskeligt at kontrollere i praksis, påpeger skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

Man har jo regler for meget andet, vi køber privat. Men spørgsmålet er, om indsatsen med at kontrollere for eksempel lokalt brænde står mål med effekten i forhold til spørgsmålet om bæredygtighed,” siger seniorforskeren. 

Forrige artikel Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Næste artikel Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.