Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Natten til mandag indgik et bredt flertal af folketinget en ny klimaaftale, der anviser hovedsporene for den grønne omstilling i de kommende år.

Hovedfokus i aftalen ligger på milliardinvesteringer i havvind, ny teknologi, power to X, elbiler og varmepumper.

Der blev dog også plads til et enkelt afsnit om den teknologi, der står for over to tredjedele af den vedvarende energi i Danmark, nemlig biomassen.

Danmarks brænder mange tusinde tons træ af på landets el- og varmeværker i dag, uden at vi endnu har en lovgivning, der regulerer det. Og det skal der nu gøres noget ved, slog den nye klimaaftale endeligt fast.

Regeringen er allerede klar med et forslag til en ny biomasselov, der – som det står i aftaleteksten -  stiller krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi.

Indholdet i regeringens lovforslag minder dog til forveksling om noget, energibranchen kender rigtig godt: den eksisterende frivillige bæredygtighedsaftale, branchen har arbejdet efter siden 2016, og det EU-direktiv for vedvarende energi, der blev vedtaget allerede i december 2018, og som træder i kraft 30. juni 2021. 

Skal loven mindske CO2-belastningen fra den danske el- og varmeproduktion, skal den medføre reelle forandringer og nytænkning af branchens brug af biomasse, siger en hel stribe eksperter til Mandag Morgen.  

”Vi får ikke mere bæredygtigt biomasse ved at flytte en brancheordning til en statslig ordning,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

En række eksperter inden for energi, klima og skovdrift giver ham ret: Regeringens forslag til en biomasselov, som den står nu, løser ikke problemerne med biomassen i Danmark.

Mandag Morgen har bedt dem give deres bud på, hvad der skal til, for at biomassen kan kaldes bæredygtig. Det er der kommet 11 vidt forskellige konkrete forslag ud af.

Mere om det om lidt. Først et blik på, hvad loven forandrer.

En forbedring i sig selv, at frivillige aftaler lovfæstes 

Selvom regeringen først og fremmest ophøjer den frivillige aftale til en egentlig lov, er bevægelsen fra frivillighed til lovgivning positiv, mener seniorforsker i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen:

”Med lovforslaget tager man den frivillige ordning og gør den til noget, vi som samfund stiller krav til,” fortæller skovforskeren.

Hun lægger også vægt på, at den nye lov implementerer EU-direktivet på området og gør det til en del af dansk lov.

Klimarådet peger på, at det er afgørende at undgå, at branchen certificerer sig selv. Rådet fremhæver, at fordelene ved en dansk biomasselov findes i detaljen. Vel at mærke de detaljer, der endnu ikke er på plads. Derfor er rådsmedlem og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsens første forslag: at sikre bedre kontrolmekanismer.

”Både direktivet for vedvarende energi og brancheaftalen har samme mål som det, der er blevet fremlagt i lovforslaget. På biomasseområdet ligger meget af problematikken i detaljerne, og det afgørende bliver derfor, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre målene,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

EU's Energidirektiv skal senest være implementeret i EU-landene 30. juni 2021. Direktivets krav til bæredygtigt træ til energiproduktion er med andre ord en obligatorisk del af lovforslaget.

Importeret biomasse dominerer

At sikre bæredygtig biomasse er ikke en nem opgave. Et af de helt store problemer er, at Danmark importerer over halvdelen af det træ, der brændes af på de danske energiværker (2018). Eftersom klimabelastningen registres i det land, træet kommer fra, ligger ansvaret for at registrere udledningen typisk uden for Danmark.

Energistyrelsens biomasseanalyse fra maj konkluderer, at det er vanskeligt for Danmark at kontrollere bæredygtigheden af træpillerne fra udlandet, og at producentlandene opgør udledningen og optaget af CO2 forskelligt. Derfor er det næppe retvisende, når Danmarks omfattende import af biomasse optræder i vores klimaregnskab med et rundt nul.

Særligt tvivlende stiller Energistyrelsen sig over for to af de helt store biomasseleverandører til de danske værker: USA og Rusland. Styrelsen skriver ganske opsigtsvækkende, at det er tvivlsomt, om de to landes CO2-regnskaber er retvisende.

USA og Rusland leverede en fjerdedel af den træbaserede biomasse (typisk træpiller) til den danske energiforsyning i 2018.

Masser af ubrugt træ herhjemme 

Energistyrelsen påpeger i rapporten fra maj også, at der ville være biomassepotentiale nok i Danmark til at kunne dække forbruget, hvis man i højere grad kunne brænde mere halm af i stedet for træpiller.

Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen er enig. Men hun fremhæver samtidig, at samhandlen med andre lande er vigtigBåde af økonomiske årsager og for arealanvendelsen, forklarer hun:

“Der er lande omkring os, som også dyrker træer. Sverige for eksempel, som på den anden side ikke har så meget landbrug, som vi har i Danmark. Men udlandshandel udelukker jo ikke, at man kan benytte den danske biomasse.”

Seniorforskeren mener, at man gavner de danske skove bedst ved at tillægge dem økonomisk værdi, fordi det vil sikre interessen i at bevare og udvikle bæredygtige skove.

Men den værdi findes ikke kun i træproduktionen, men også i oplevelser og naturbeskyttelse. Derfor er Vivian Kvist Johannsens forslag: fokus på skovenes mange funktioner, når der stilles krav til biomasse.

Energiprofessor: Der er brug for forbud 

De to professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kollega Henrik Lund anbefaler, at regeringen tænker helt forfra og opgiver at løse problemerne med den udenlandske biomasse med certificeringsordninger. Derfor er deres forslag: Forbyd visse typer biomasse og handel med visse lande.

“Fra Energistyrelsens analyser ved vi, at der er nogle typer biomasse, som vi er sikre på, ikke er bæredygtige. Dem bør man med lovgivning forbyde. Og så bør man også fra myndighedernes side vurdere, om der simpelthen er nogle lande, vi ikke skal handle med, fordi de ikke efterlever de internationale regler for CO2-opgørelser,” siger Brian Vad Mathiesen og fremhæver, at han ikke er imod international handel.

Han vil ikke selv tage stilling til helt præcist, hvilke typer af biomasse, der skal forbydes. Det, mener han, må være op til staten, og at det bedst gøres i samarbejde med EU.

Energiprofessorerne Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund mener derfor, at regeringens biomasselov, rammer helt ved siden af. Derfor har de endnu et forslag: Start forfra på biomasseloven i stedet for at lade den bygge på branchens egne ordninger.

“Det er en anden lov, der skal til, end den der er foreslået, som går ud på at opstille en certificeringsordning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Et globalt regnestykke  

Klimarådet gør opmærksom på et særskilt problem ved biomassen, som er knap så intuitivt at forstå, nemlig dens effekt på den samlede brug af landarealer på kloden.

Man kan måske beskrive det som en slags dominoeffekt.

Når flere arealer bruges til at dyrke produktionsskov til biomasse, så starter det en kædereaktion på verdens landbrugsarealer. Fjerner man for eksempel en rapsmark for at lave skov, så skal den rapsmark lægges et andet stedmedmindre behovet for raps pludselig er væk. Rapsmarken fortrænger en anden afgrøde, som fortrænger en tredje. Et eller andet sted i kæden – i et land, hvor klimaet ikke står højt på dagsordenen  begynder man måske at inddrage naturområder eller gammel skov, som er vigtige for kulstoflageret eller biodiversiteten.

Den effekt skal ifølge Klimarådet elimineres, før biomassen kan kaldes bæredygtig. Derfor er et af Jette Bredahl Jacobsens forslag: Stil krav om, at der ikke er nogen negativ utilsigtet påvirkning på arealanvendelser på globalt plan.

“Hvis man ikke kan eliminere en negativ effekt, så må man pålægge en afgift på det, der skaber den. Det er egentlig en nødløsning, for det bedste er jo, at der ikke er nogen negativ effekt overhovedet,” siger hun.

Men det er svært fuldstændigt at styre en påvirkning, der fungerer som dominobrikker rundt om hele jordkloden. Derfor er Klimarådets bedste råd at begrænse mængden af biomasse.

“Man beregner den her effekt på produkter som soja. Så det kan lade sig gøre. Men det er svært, og det er også derfor, det er vigtigt, at man overvejer, hvor meget biomasse vi bruger,” konstaterer Jette Bredahl Jacobsen.

Eksperter: Mængden af biomasse skal ned 

Danmark kan ikke beholde den grønne førertrøje uden at skære en stor del af vores biomasseforbrug i energiforsyningen ned. Så kontant lød advarslen fra Energistyrelsen allerede sidste år til Dan Jørgensen, kunne Information for nyligt afsløre med et hidtil ukendt notat til ministeren. 

En vurdering, som hele striben af eksperter i denne artikel er enige om. 

Bæredygtighedskrav gør det altså ikke alene. Danmark skal også helt enkelt brænde mindre biomasse af.

I 2017 leverede biomassen for 168 ud af de 490 millioner gigajoule, vi brugte til el og varmDet udsendte samtidig 15,6 millioner ton CO2 direkte fra skorstenene ifølge Danmarks opgørelse til FN. 

Trods de betydelige udledninger af CO2 er biomassen i dag fritaget for både CO2-afgifter og energiafgifter, mens el til produktion af varme pålægges en afgift på 21 øre per kilowatt-time. Og det er med til at skævvride markedet for de grønne teknologier, mener eksperterne. 

Derfor har Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund endnu forslag: Indfør en biomasseafgift. Det er, mener de to energiprofessorer, en effektiv vej til at mindske forbruget af biomasse i energiforsyningen.

"Vi er lige på grænsen til, at vi når over et biomasseforbrug på den mængde, der svarer til, hvad vi har til rådighed i Danmark. Og der kan en afgift også hjælpe til at sørge for, at vi ikke kommer over den grænse. Samtidigt handler det også om at få andre teknologier ind,” siger Henrik, men fremhæver, at han ikke ser en fremtid helt uden biomasse.

En biomasseafgift er ikke på aftalepapiret for den klimaaftale, der blev indgået natten til mandag. Partierne er derimod blevet enige om en betydelig reducering af energiafgiften for den grønne energi.

Det Økonomiske Råd medgiver, at det kan løse en del af problemerne med skævvridning. Men en CO2-afgift er stadig afgørende for at fremme den grønne omstilling, mener både Lars Gårn Hansen og Jette Bredahl Jacobsen, som derfor holder fast i deres forslag: en generel afgift på CO2.

Ligesom Klimarådet har flere andre organisationer og eksperter givet deres bud på CO2-afgifter, herunder Rådet for Grøn Omstilling, der går ind for differentierede CO2-afgifter, Brian Vad Mathiesen sammen med to kolleger fra DTU og Aalborg Universitet og tænketanken Kraka sammen med Københavns Universitet.

I klimaaftalen har regeringen bundet sig til at komme med et oplæg til en skattereform til Folketinget til efteråret. Der er nu politisk flertal om en CO2-afgift. Derudover vil regeringen se på konsekvenserne ved at begrænse biomassen i energiforsyningen.

Dansk Fjernvarme: Regler skal gælde for alle 

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at regeringen foreløbig har holdt sig fra afgiftsredskabet. Men de krav, som den nye lov stiller til biomasse, bør gælde alle, der bruger træ til energi, siger konsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

Det er ikke fastlagt, hvem der går under den nye biomasselov, men både værker med over og under 20 megawatt er på tale.

Private træpillefyr og brændeovne udgør sin helt egen udfordring, som Dansk Fjernvarme flittigt minder politikerne om: Over en tredjedel af energiforbruget fra træ, der brændes af i Danmark, skovles i private pillefyr på landejendomme eller i familien Danmarks brændeovn i stuen, ligesom nogle produktionsvirksomheder står for en (mindre) del af biomasse-afbrændingen.

Derfor er et af Dansk Fjernvarmes forslag: at der stilles bæredygtighedskrav til afbrænding af træ i private fyr og brændeovne. 

“Vi skal undgå, at der kommer et grønt og et sort marked for træ til energiproduktion,” siger Maria Dahl Hedegaard. 

Men det kan blive vanskeligt at kontrollere i praksis, påpeger skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

Man har jo regler for meget andet, vi køber privat. Men spørgsmålet er, om indsatsen med at kontrollere for eksempel lokalt brænde står mål med effekten i forhold til spørgsmålet om bæredygtighed,” siger seniorforskeren. 

Forrige artikel Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Næste artikel Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.