Natten til mandag indgik et bredt flertal af folketinget en ny klimaaftale, der anviser hovedsporene for den grønne omstilling i de kommende år.

Hovedfokus i aftalen ligger på milliardinvesteringer i havvind, ny teknologi, power to X, elbiler og varmepumper.

Der blev dog også plads til et enkelt afsnit om den teknologi, der står for over to tredjedele af den vedvarende energi i Danmark, nemlig biomassen.

Danmarks brænder mange tusinde tons træ af på landets el- og varmeværker i dag, uden at vi endnu har en lovgivning, der regulerer det. Og det skal der nu gøres noget ved, slog den nye klimaaftale endeligt fast.

Regeringen er allerede klar med et forslag til en ny biomasselov, der – som det står i aftaleteksten -  stiller krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi.

Indholdet i regeringens lovforslag minder dog til forveksling om noget, energibranchen kender rigtig godt: den eksisterende frivillige bæredygtighedsaftale, branchen har arbejdet efter siden 2016, og det EU-direktiv for vedvarende energi, der blev vedtaget allerede i december 2018, og som træder i kraft 30. juni 2021. 

Skal loven mindske CO2-belastningen fra den danske el- og varmeproduktion, skal den medføre reelle forandringer og nytænkning af branchens brug af biomasse, siger en hel stribe eksperter til Mandag Morgen.  

”Vi får ikke mere bæredygtigt biomasse ved at flytte en brancheordning til en statslig ordning,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

En række eksperter inden for energi, klima og skovdrift giver ham ret: Regeringens forslag til en biomasselov, som den står nu, løser ikke problemerne med biomassen i Danmark.

Mandag Morgen har bedt dem give deres bud på, hvad der skal til, for at biomassen kan kaldes bæredygtig. Det er der kommet 11 vidt forskellige konkrete forslag ud af.

Mere om det om lidt. Først et blik på, hvad loven forandrer.

En forbedring i sig selv, at frivillige aftaler lovfæstes 

Selvom regeringen først og fremmest ophøjer den frivillige aftale til en egentlig lov, er bevægelsen fra frivillighed til lovgivning positiv, mener seniorforsker i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen:

”Med lovforslaget tager man den frivillige ordning og gør den til noget, vi som samfund stiller krav til,” fortæller skovforskeren.

Hun lægger også vægt på, at den nye lov implementerer EU-direktivet på området og gør det til en del af dansk lov.

Klimarådet peger på, at det er afgørende at undgå, at branchen certificerer sig selv. Rådet fremhæver, at fordelene ved en dansk biomasselov findes i detaljen. Vel at mærke de detaljer, der endnu ikke er på plads. Derfor er rådsmedlem og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsens første forslag: at sikre bedre kontrolmekanismer.

”Både direktivet for vedvarende energi og brancheaftalen har samme mål som det, der er blevet fremlagt i lovforslaget. På biomasseområdet ligger meget af problematikken i detaljerne, og det afgørende bliver derfor, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre målene,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

EU's Energidirektiv skal senest være implementeret i EU-landene 30. juni 2021. Direktivets krav til bæredygtigt træ til energiproduktion er med andre ord en obligatorisk del af lovforslaget.

Importeret biomasse dominerer

At sikre bæredygtig biomasse er ikke en nem opgave. Et af de helt store problemer er, at Danmark importerer over halvdelen af det træ, der brændes af på de danske energiværker (2018). Eftersom klimabelastningen registres i det land, træet kommer fra, ligger ansvaret for at registrere udledningen typisk uden for Danmark.

Energistyrelsens biomasseanalyse fra maj konkluderer, at det er vanskeligt for Danmark at kontrollere bæredygtigheden af træpillerne fra udlandet, og at producentlandene opgør udledningen og optaget af CO2 forskelligt. Derfor er det næppe retvisende, når Danmarks omfattende import af biomasse optræder i vores klimaregnskab med et rundt nul.

Særligt tvivlende stiller Energistyrelsen sig over for to af de helt store biomasseleverandører til de danske værker: USA og Rusland. Styrelsen skriver ganske opsigtsvækkende, at det er tvivlsomt, om de to landes CO2-regnskaber er retvisende.

USA og Rusland leverede en fjerdedel af den træbaserede biomasse (typisk træpiller) til den danske energiforsyning i 2018.

Masser af ubrugt træ herhjemme 

Energistyrelsen påpeger i rapporten fra maj også, at der ville være biomassepotentiale nok i Danmark til at kunne dække forbruget, hvis man i højere grad kunne brænde mere halm af i stedet for træpiller.

Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen er enig. Men hun fremhæver samtidig, at samhandlen med andre lande er vigtig. Både af økonomiske årsager og for arealanvendelsen, forklarer hun:

“Der er lande omkring os, som også dyrker træer. Sverige for eksempel, som på den anden side ikke har så meget landbrug, som vi har i Danmark. Men udlandshandel udelukker jo ikke, at man kan benytte den danske biomasse.”

Seniorforskeren mener, at man gavner de danske skove bedst ved at tillægge dem økonomisk værdi, fordi det vil sikre interessen i at bevare og udvikle bæredygtige skove.

Men den værdi findes ikke kun i træproduktionen, men også i oplevelser og naturbeskyttelse. Derfor er Vivian Kvist Johannsens forslag: fokus på skovenes mange funktioner, når der stilles krav til biomasse.

Energiprofessor: Der er brug for forbud 

De to professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kollega Henrik Lund anbefaler, at regeringen tænker helt forfra og opgiver at løse problemerne med den udenlandske biomasse med certificeringsordninger. Derfor er deres forslag: Forbyd visse typer biomasse og handel med visse lande.

“Fra Energistyrelsens analyser ved vi, at der er nogle typer biomasse, som vi er sikre på, ikke er bæredygtige. Dem bør man med lovgivning forbyde. Og så bør man også fra myndighedernes side vurdere, om der simpelthen er nogle lande, vi ikke skal handle med, fordi de ikke efterlever de internationale regler for CO2-opgørelser,” siger Brian Vad Mathiesen og fremhæver, at han ikke er imod international handel.

Han vil ikke selv tage stilling til helt præcist, hvilke typer af biomasse, der skal forbydes. Det, mener han, må være op til staten, og at det bedst gøres i samarbejde med EU.

Energiprofessorerne Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund mener derfor, at regeringens biomasselov, rammer helt ved siden af. Derfor har de endnu et forslag: Start forfra på biomasseloven i stedet for at lade den bygge på branchens egne ordninger.

“Det er en anden lov, der skal til, end den der er foreslået, som går ud på at opstille en certificeringsordning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Et globalt regnestykke  

Klimarådet gør opmærksom på et særskilt problem ved biomassen, som er knap så intuitivt at forstå, nemlig dens effekt på den samlede brug af landarealer på kloden.

Man kan måske beskrive det som en slags dominoeffekt.

Når flere arealer bruges til at dyrke produktionsskov til biomasse, så starter det en kædereaktion på verdens landbrugsarealer. Fjerner man for eksempel en rapsmark for at lave skov, så skal den rapsmark lægges et andet sted, medmindre behovet for raps pludselig er væk. Rapsmarken fortrænger en anden afgrøde, som fortrænger en tredje. Et eller andet sted i kæden – i et land, hvor klimaet ikke står højt på dagsordenen – begynder man måske at inddrage naturområder eller gammel skov, som er vigtige for kulstoflageret eller biodiversiteten.

Den effekt skal ifølge Klimarådet elimineres, før biomassen kan kaldes bæredygtig. Derfor er et af Jette Bredahl Jacobsens forslag: Stil krav om, at der ikke er nogen negativ utilsigtet påvirkning på arealanvendelser på globalt plan.

“Hvis man ikke kan eliminere en negativ effekt, så må man pålægge en afgift på det, der skaber den. Det er egentlig en nødløsning, for det bedste er jo, at der ikke er nogen negativ effekt overhovedet,” siger hun.

Men det er svært fuldstændigt at styre en påvirkning, der fungerer som dominobrikker rundt om hele jordkloden. Derfor er Klimarådets bedste råd at begrænse mængden af biomasse.

“Man beregner den her effekt på produkter som soja. Så det kan lade sig gøre. Men det er svært, og det er også derfor, det er vigtigt, at man overvejer, hvor meget biomasse vi bruger,” konstaterer Jette Bredahl Jacobsen.

Eksperter: Mængden af biomasse skal ned 

Danmark kan ikke beholde den grønne førertrøje uden at skære en stor del af vores biomasseforbrug i energiforsyningen ned. Så kontant lød advarslen fra Energistyrelsen allerede sidste år til Dan Jørgensen, kunne Information for nyligt afsløre med et hidtil ukendt notat til ministeren. 

En vurdering, som hele striben af eksperter i denne artikel er enige om. 

Bæredygtighedskrav gør det altså ikke alene. Danmark skal også helt enkelt brænde mindre biomasse af.

I 2017 leverede biomassen for 168 ud af de 490 millioner gigajoule, vi brugte til el og varm. Det udsendte samtidig 15,6 millioner ton CO2 direkte fra skorstenene ifølge Danmarks opgørelse til FN. 

Trods de betydelige udledninger af CO2 er biomassen i dag fritaget for både CO2-afgifter og energiafgifter, mens el til produktion af varme pålægges en afgift på 21 øre per kilowatt-time. Og det er med til at skævvride markedet for de grønne teknologier, mener eksperterne. 

Derfor har Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund endnu forslag: Indfør en biomasseafgift. Det er, mener de to energiprofessorer, en effektiv vej til at mindske forbruget af biomasse i energiforsyningen.

"Vi er lige på grænsen til, at vi når over et biomasseforbrug på den mængde, der svarer til, hvad vi har til rådighed i Danmark. Og der kan en afgift også hjælpe til at sørge for, at vi ikke kommer over den grænse. Samtidigt handler det også om at få andre teknologier ind,” siger Henrik, men fremhæver, at han ikke ser en fremtid helt uden biomasse.

En biomasseafgift er ikke på aftalepapiret for den klimaaftale, der blev indgået natten til mandag. Partierne er derimod blevet enige om en betydelig reducering af energiafgiften for den grønne energi.

Det Økonomiske Råd medgiver, at det kan løse en del af problemerne med skævvridning. Men en CO2-afgift er stadig afgørende for at fremme den grønne omstilling, mener både Lars Gårn Hansen og Jette Bredahl Jacobsen, som derfor holder fast i deres forslag: en generel afgift på CO2.

Ligesom Klimarådet har flere andre organisationer og eksperter givet deres bud på CO2-afgifter, herunder Rådet for Grøn Omstilling, der går ind for differentierede CO2-afgifter, Brian Vad Mathiesen sammen med to kolleger fra DTU og Aalborg Universitet og tænketanken Kraka sammen med Københavns Universitet.

I klimaaftalen har regeringen bundet sig til at komme med et oplæg til en skattereform til Folketinget til efteråret. Der er nu politisk flertal om en CO2-afgift. Derudover vil regeringen se på konsekvenserne ved at begrænse biomassen i energiforsyningen.

Dansk Fjernvarme: Regler skal gælde for alle 

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at regeringen foreløbig har holdt sig fra afgiftsredskabet. Men de krav, som den nye lov stiller til biomasse, bør gælde alle, der bruger træ til energi, siger konsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

Det er ikke fastlagt, hvem der går under den nye biomasselov, men både værker med over og under 20 megawatt er på tale.

Private træpillefyr og brændeovne udgør sin helt egen udfordring, som Dansk Fjernvarme flittigt minder politikerne om: Over en tredjedel af energiforbruget fra træ, der brændes af i Danmark, skovles i private pillefyr på landejendomme eller i familien Danmarks brændeovn i stuen, ligesom nogle produktionsvirksomheder står for en (mindre) del af biomasse-afbrændingen.

Derfor er et af Dansk Fjernvarmes forslag: at der stilles bæredygtighedskrav til afbrænding af træ i private fyr og brændeovne. 

“Vi skal undgå, at der kommer et grønt og et sort marked for træ til energiproduktion,” siger Maria Dahl Hedegaard. 

Men det kan blive vanskeligt at kontrollere i praksis, påpeger skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

“Man har jo regler for meget andet, vi køber privat. Men spørgsmålet er, om indsatsen med at kontrollere for eksempel lokalt brænde står i mål med effekten i forhold til spørgsmålet om bæredygtighed,” siger seniorforskeren.