Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Natten til mandag indgik et bredt flertal af folketinget en ny klimaaftale, der anviser hovedsporene for den grønne omstilling i de kommende år.

Hovedfokus i aftalen ligger på milliardinvesteringer i havvind, ny teknologi, power to X, elbiler og varmepumper.

Der blev dog også plads til et enkelt afsnit om den teknologi, der står for over to tredjedele af den vedvarende energi i Danmark, nemlig biomassen.

Danmarks brænder mange tusinde tons træ af på landets el- og varmeværker i dag, uden at vi endnu har en lovgivning, der regulerer det. Og det skal der nu gøres noget ved, slog den nye klimaaftale endeligt fast.

Regeringen er allerede klar med et forslag til en ny biomasselov, der – som det står i aftaleteksten -  stiller krav om bæredygtighed af træbiomasse til energi.

Indholdet i regeringens lovforslag minder dog til forveksling om noget, energibranchen kender rigtig godt: den eksisterende frivillige bæredygtighedsaftale, branchen har arbejdet efter siden 2016, og det EU-direktiv for vedvarende energi, der blev vedtaget allerede i december 2018, og som træder i kraft 30. juni 2021. 

Skal loven mindske CO2-belastningen fra den danske el- og varmeproduktion, skal den medføre reelle forandringer og nytænkning af branchens brug af biomasse, siger en hel stribe eksperter til Mandag Morgen.  

”Vi får ikke mere bæredygtigt biomasse ved at flytte en brancheordning til en statslig ordning,” siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet.

En række eksperter inden for energi, klima og skovdrift giver ham ret: Regeringens forslag til en biomasselov, som den står nu, løser ikke problemerne med biomassen i Danmark.

Mandag Morgen har bedt dem give deres bud på, hvad der skal til, for at biomassen kan kaldes bæredygtig. Det er der kommet 11 vidt forskellige konkrete forslag ud af.

Mere om det om lidt. Først et blik på, hvad loven forandrer.

En forbedring i sig selv, at frivillige aftaler lovfæstes 

Selvom regeringen først og fremmest ophøjer den frivillige aftale til en egentlig lov, er bevægelsen fra frivillighed til lovgivning positiv, mener seniorforsker i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet Vivian Kvist Johannsen:

”Med lovforslaget tager man den frivillige ordning og gør den til noget, vi som samfund stiller krav til,” fortæller skovforskeren.

Hun lægger også vægt på, at den nye lov implementerer EU-direktivet på området og gør det til en del af dansk lov.

Klimarådet peger på, at det er afgørende at undgå, at branchen certificerer sig selv. Rådet fremhæver, at fordelene ved en dansk biomasselov findes i detaljen. Vel at mærke de detaljer, der endnu ikke er på plads. Derfor er rådsmedlem og professor i miljø- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet Jette Bredahl Jacobsens første forslag: at sikre bedre kontrolmekanismer.

”Både direktivet for vedvarende energi og brancheaftalen har samme mål som det, der er blevet fremlagt i lovforslaget. På biomasseområdet ligger meget af problematikken i detaljerne, og det afgørende bliver derfor, hvordan regeringen har tænkt sig at sikre målene,” siger Jette Bredahl Jacobsen.

EU's Energidirektiv skal senest være implementeret i EU-landene 30. juni 2021. Direktivets krav til bæredygtigt træ til energiproduktion er med andre ord en obligatorisk del af lovforslaget.

Importeret biomasse dominerer

At sikre bæredygtig biomasse er ikke en nem opgave. Et af de helt store problemer er, at Danmark importerer over halvdelen af det træ, der brændes af på de danske energiværker (2018). Eftersom klimabelastningen registres i det land, træet kommer fra, ligger ansvaret for at registrere udledningen typisk uden for Danmark.

Energistyrelsens biomasseanalyse fra maj konkluderer, at det er vanskeligt for Danmark at kontrollere bæredygtigheden af træpillerne fra udlandet, og at producentlandene opgør udledningen og optaget af CO2 forskelligt. Derfor er det næppe retvisende, når Danmarks omfattende import af biomasse optræder i vores klimaregnskab med et rundt nul.

Særligt tvivlende stiller Energistyrelsen sig over for to af de helt store biomasseleverandører til de danske værker: USA og Rusland. Styrelsen skriver ganske opsigtsvækkende, at det er tvivlsomt, om de to landes CO2-regnskaber er retvisende.

USA og Rusland leverede en fjerdedel af den træbaserede biomasse (typisk træpiller) til den danske energiforsyning i 2018.

Masser af ubrugt træ herhjemme 

Energistyrelsen påpeger i rapporten fra maj også, at der ville være biomassepotentiale nok i Danmark til at kunne dække forbruget, hvis man i højere grad kunne brænde mere halm af i stedet for træpiller.

Seniorforsker Vivian Kvist Johannsen er enig. Men hun fremhæver samtidig, at samhandlen med andre lande er vigtigBåde af økonomiske årsager og for arealanvendelsen, forklarer hun:

“Der er lande omkring os, som også dyrker træer. Sverige for eksempel, som på den anden side ikke har så meget landbrug, som vi har i Danmark. Men udlandshandel udelukker jo ikke, at man kan benytte den danske biomasse.”

Seniorforskeren mener, at man gavner de danske skove bedst ved at tillægge dem økonomisk værdi, fordi det vil sikre interessen i at bevare og udvikle bæredygtige skove.

Men den værdi findes ikke kun i træproduktionen, men også i oplevelser og naturbeskyttelse. Derfor er Vivian Kvist Johannsens forslag: fokus på skovenes mange funktioner, når der stilles krav til biomasse.

Energiprofessor: Der er brug for forbud 

De to professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen kollega Henrik Lund anbefaler, at regeringen tænker helt forfra og opgiver at løse problemerne med den udenlandske biomasse med certificeringsordninger. Derfor er deres forslag: Forbyd visse typer biomasse og handel med visse lande.

“Fra Energistyrelsens analyser ved vi, at der er nogle typer biomasse, som vi er sikre på, ikke er bæredygtige. Dem bør man med lovgivning forbyde. Og så bør man også fra myndighedernes side vurdere, om der simpelthen er nogle lande, vi ikke skal handle med, fordi de ikke efterlever de internationale regler for CO2-opgørelser,” siger Brian Vad Mathiesen og fremhæver, at han ikke er imod international handel.

Han vil ikke selv tage stilling til helt præcist, hvilke typer af biomasse, der skal forbydes. Det, mener han, må være op til staten, og at det bedst gøres i samarbejde med EU.

Energiprofessorerne Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund mener derfor, at regeringens biomasselov, rammer helt ved siden af. Derfor har de endnu et forslag: Start forfra på biomasseloven i stedet for at lade den bygge på branchens egne ordninger.

“Det er en anden lov, der skal til, end den der er foreslået, som går ud på at opstille en certificeringsordning,” siger Brian Vad Mathiesen.

Et globalt regnestykke  

Klimarådet gør opmærksom på et særskilt problem ved biomassen, som er knap så intuitivt at forstå, nemlig dens effekt på den samlede brug af landarealer på kloden.

Man kan måske beskrive det som en slags dominoeffekt.

Når flere arealer bruges til at dyrke produktionsskov til biomasse, så starter det en kædereaktion på verdens landbrugsarealer. Fjerner man for eksempel en rapsmark for at lave skov, så skal den rapsmark lægges et andet stedmedmindre behovet for raps pludselig er væk. Rapsmarken fortrænger en anden afgrøde, som fortrænger en tredje. Et eller andet sted i kæden – i et land, hvor klimaet ikke står højt på dagsordenen  begynder man måske at inddrage naturområder eller gammel skov, som er vigtige for kulstoflageret eller biodiversiteten.

Den effekt skal ifølge Klimarådet elimineres, før biomassen kan kaldes bæredygtig. Derfor er et af Jette Bredahl Jacobsens forslag: Stil krav om, at der ikke er nogen negativ utilsigtet påvirkning på arealanvendelser på globalt plan.

“Hvis man ikke kan eliminere en negativ effekt, så må man pålægge en afgift på det, der skaber den. Det er egentlig en nødløsning, for det bedste er jo, at der ikke er nogen negativ effekt overhovedet,” siger hun.

Men det er svært fuldstændigt at styre en påvirkning, der fungerer som dominobrikker rundt om hele jordkloden. Derfor er Klimarådets bedste råd at begrænse mængden af biomasse.

“Man beregner den her effekt på produkter som soja. Så det kan lade sig gøre. Men det er svært, og det er også derfor, det er vigtigt, at man overvejer, hvor meget biomasse vi bruger,” konstaterer Jette Bredahl Jacobsen.

Eksperter: Mængden af biomasse skal ned 

Danmark kan ikke beholde den grønne førertrøje uden at skære en stor del af vores biomasseforbrug i energiforsyningen ned. Så kontant lød advarslen fra Energistyrelsen allerede sidste år til Dan Jørgensen, kunne Information for nyligt afsløre med et hidtil ukendt notat til ministeren. 

En vurdering, som hele striben af eksperter i denne artikel er enige om. 

Bæredygtighedskrav gør det altså ikke alene. Danmark skal også helt enkelt brænde mindre biomasse af.

I 2017 leverede biomassen for 168 ud af de 490 millioner gigajoule, vi brugte til el og varmDet udsendte samtidig 15,6 millioner ton CO2 direkte fra skorstenene ifølge Danmarks opgørelse til FN. 

Trods de betydelige udledninger af CO2 er biomassen i dag fritaget for både CO2-afgifter og energiafgifter, mens el til produktion af varme pålægges en afgift på 21 øre per kilowatt-time. Og det er med til at skævvride markedet for de grønne teknologier, mener eksperterne. 

Derfor har Brian Vad Mathiesen og Henrik Lund endnu forslag: Indfør en biomasseafgift. Det er, mener de to energiprofessorer, en effektiv vej til at mindske forbruget af biomasse i energiforsyningen.

"Vi er lige på grænsen til, at vi når over et biomasseforbrug på den mængde, der svarer til, hvad vi har til rådighed i Danmark. Og der kan en afgift også hjælpe til at sørge for, at vi ikke kommer over den grænse. Samtidigt handler det også om at få andre teknologier ind,” siger Henrik, men fremhæver, at han ikke ser en fremtid helt uden biomasse.

En biomasseafgift er ikke på aftalepapiret for den klimaaftale, der blev indgået natten til mandag. Partierne er derimod blevet enige om en betydelig reducering af energiafgiften for den grønne energi.

Det Økonomiske Råd medgiver, at det kan løse en del af problemerne med skævvridning. Men en CO2-afgift er stadig afgørende for at fremme den grønne omstilling, mener både Lars Gårn Hansen og Jette Bredahl Jacobsen, som derfor holder fast i deres forslag: en generel afgift på CO2.

Ligesom Klimarådet har flere andre organisationer og eksperter givet deres bud på CO2-afgifter, herunder Rådet for Grøn Omstilling, der går ind for differentierede CO2-afgifter, Brian Vad Mathiesen sammen med to kolleger fra DTU og Aalborg Universitet og tænketanken Kraka sammen med Københavns Universitet.

I klimaaftalen har regeringen bundet sig til at komme med et oplæg til en skattereform til Folketinget til efteråret. Der er nu politisk flertal om en CO2-afgift. Derudover vil regeringen se på konsekvenserne ved at begrænse biomassen i energiforsyningen.

Dansk Fjernvarme: Regler skal gælde for alle 

Dansk Fjernvarme er tilfreds med, at regeringen foreløbig har holdt sig fra afgiftsredskabet. Men de krav, som den nye lov stiller til biomasse, bør gælde alle, der bruger træ til energi, siger konsulent i Dansk Fjernvarme, Maria Dahl Hedegaard.

Det er ikke fastlagt, hvem der går under den nye biomasselov, men både værker med over og under 20 megawatt er på tale.

Private træpillefyr og brændeovne udgør sin helt egen udfordring, som Dansk Fjernvarme flittigt minder politikerne om: Over en tredjedel af energiforbruget fra træ, der brændes af i Danmark, skovles i private pillefyr på landejendomme eller i familien Danmarks brændeovn i stuen, ligesom nogle produktionsvirksomheder står for en (mindre) del af biomasse-afbrændingen.

Derfor er et af Dansk Fjernvarmes forslag: at der stilles bæredygtighedskrav til afbrænding af træ i private fyr og brændeovne. 

“Vi skal undgå, at der kommer et grønt og et sort marked for træ til energiproduktion,” siger Maria Dahl Hedegaard. 

Men det kan blive vanskeligt at kontrollere i praksis, påpeger skovforsker Vivian Kvist Johannsen.

Man har jo regler for meget andet, vi køber privat. Men spørgsmålet er, om indsatsen med at kontrollere for eksempel lokalt brænde står mål med effekten i forhold til spørgsmålet om bæredygtighed,” siger seniorforskeren. 

Forrige artikel Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet Næste artikel Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.