Der tales ofte om, at Europa kan vise en "tredje vej" inden for brugen af digital teknologi.

Det er en forestilling om, at Europa kan udvikle teknologier som kunstig intelligens, smart cities, e-governance og internet of things, der ikke udelukkende er styret af kommercielle interesser som i USA og heller ikke er fuldstændig kontrolleret af en stærk stat, som i Kina.

EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, personificerer på mange måder troen på, at Europa kan definere en særlig tilgang til de teknologiske giganter og deres stadig vigtigere tjenester.

Mandag Morgen har interviewet Margrethe Vestager om de principper, hun mener skal præge ansvars- og rollefordeling mellem myndigheder og virksomheder i den digitale økonomi.

"I Europa gør vi det på en måde, der er en spejling af vores grundholdning om, at et samfund skal tjene dets borgere, mens markedet skal tjene kunderne," siger Margrethe Vestager.

"Det er et strategisk valg, at man ikke overordner staten. Vi siger ikke, at borgeren må underordne sig, som man gør i Kina. Vi siger heller ikke, at markedet er bedst, og at vi er bange for staten. Det er jo fundamentet i USA. Den måde, vi gør det på i Europa, afspejler den enkeltes ret. Derfor har vi fået en social markedsøkonomi. Hvis vi overlader det til jungleloven, så får vi monopoldannelser – og dét i en ekstrem grad i en digital verden. I Europa har vi lavet regler for at beskytte miljøet og individerne, og samtidig giver vi plads, så markedsøkonomien inden for de rammer kan fordele ressourcerne."

Hvordan giver det sig udtryk i praksis, at vi på det digitale område styrer efter nogle værdier, der er specifikke for Europa?

"Først og fremmest ved, at vi har viljen til at gribe ind. Vi er ikke håndsky, når det gælder om at sige, at det faktisk er sådan, vi har besluttet, at tingene skal være, og derfor vil vi med iagttagelse af alle retssikkerhedsprincipper undersøge, om der bliver begået ulovligheder, og gribe ind, hvis det er det, der sker," siger Vestager, der unægtelig selv har demonstreret handlekraft, hvad angår at skrive store bøder ud.

Det er imidlertid ikke kun brugen af konkurrencereglerne, som skiller Europa ud. Vi har også en langt mere vidtrækkende regulering gennem lovgivning, påpeger Margrethe Vestager.

"GDPR, de nye forbrugerrettigheder i henseende til e-handel, ’platform to business’-forslaget, som giver platformen en række opgaver, hvad angår transparens og løsninger af uenigheder, de nye regler omkring copyright til en digital verden, vores forståelse af skat i en digital verden – det er eksempler, der viser, at vi stadigvæk har viljen til at sætte rammen for vores samfunds udvikling."

Kunstig intelligens, som borgerne tør stole på

Blandt de største globale udbydere af digitale tjenester er kun en enkelt fra Europa – tyske SAP. Resten af markedet domineres fuldstændig af USA og Kina.

Kunstig intelligens er et eksempel på en teknologi, der udvikler sig ekstremt hurtigt, og som formentlig vil have en meget stor indflydelse på samfundet, økonomien og den globale magtbalance.

Selvom der også i Europa investeres stort i AI, er det ikke i nær samme størrelsesorden som i Kina eller USA. Amerikanske og kinesiske udviklere har desuden den fordel, at de har lettere adgang til meget store mængder data, som de kan træne algoritmerne på.

Som med så mange andre nye teknologier er der i Europa langt større forsigtighed og fokus på at regulere teknologien.

"Vi har lige sendt et papir i høring, som handler om etiske retningslinjer for udvikling af AI," fortæller Margrethe Vestager.

"Vi har haft en stor ekspertgruppe til at diskutere det. Det er spørgsmål som, hvordan vi får en kunstig intelligens, der ikke har samme fordomme, som vi selv har i dag, for så får vi eksempelvis aldrig ligestilling. Hvordan får vi en kunstig intelligens, som tjener mennesker? Hvordan får vi kunstig intelligens, som stadig er underlagt menneskeligt tilsyn?" siger hun.

"Vi tager jo netop diskussionen for at kunne få en form for kunstig intelligens, som vi kan have tillid til, og som vi stoler på kan hjælpe os med at få stadig bedre service i service, når det gælder sundhed og transport og uddannelse – i stedet for at være en trussel. Det er mit bedste bud, at der ikke findes et tilsvarende officielt papir om etiske retningslinjer for kunstig intelligens i Kina, så det er et eksempel på, at vi i Europa tænker mere langsigtet."

Men hvad nu, hvis Kina eller USA, fordi de har en mere løs regulering, er i stand til at udvikle kunstig intelligens, der fuldstændig udkonkurrerer, hvad vi har til rådighed i Europa?

"Det handler om, hvilket samfund vi vil være. Vi vil gerne leve et sted, hvor det enkelte menneske betyder noget, og jeg tror, at det er det langsigtede solide valg. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der vil blive udviklet fantastisk teknologi i Europa, også på det grundlag. Men der er også et defensivt element i det: at vi vil beskytte os mod teknologi, som blive udviklet uden at have mennesket som sit centrum, men som i stedet for måske er krigerisk eller negativt i sin karakter."

Større bevidsthed om databeskyttelse

Data er helt centrale i den digitale økonomi og for at udvikle nye tjenester og algoritmer. Hvad bliver de næste skridt efter GDPR i reguleringen af adgang til data?

"GDPR er vores digitale borgerrettigheder, og det er jo fedt at have, men det er endnu bedre at kunne bruge dem i praksis. Vi har brug for to ting, dels at datatilsynene i de forskellige lande kommer op på fuld hastighed med at håndhæve forpligtelser, dels har vi brug for, at markedet leverer servicer, der er designet med privatlivs- og databeskyttelse som udgangspunkt, i stedet for at det er noget, man klamper på til sidst."

Margrethe Vestager forestiller sig, at der vil komme digitale assistenter, som kan administrere adgangen til brugernes personlige data.

"De fleste, som har prøvet at bruge deres rettighed til at vælge til og fra, sidder med en meget stor frustration, fordi det er for svært at forstå, hvad det egentlig er, man vælger, når man slår den ene eller anden tilladelse fra eller til. I stedet kunne man fortælle en uafhængig digital assistent, hvilke præferencer man har, når det kommer til privatliv, og så sørger assisten for, at uanset hvilken tjeneste man bruger, så er det den præference, der bliver opfyldt. Det tror jeg kommer til at ske."

"Der sker det i øjeblikket, blandt andet efter skandalerne om misbrug af data og hacking, at der kommer en helt anderledes bevidsthed om, at det måske er meget godt, at man passer lidt på sig selv. Der er meget mindre af den dér holdning om, at jeg har jo ikke noget at skjule, så hvorfor skulle jeg gå op i at beskytte mine privat data. Folk er helt anderledes opmærksomme, og det synes jeg er en god ting."

Abnorme storskalafordele i den digitale verden

Margrethe Vestager præsenterede kort før påske en rapport, der analyserer, hvordan konkurrenceforholdene forandres, når økonomien bliver præget af globale, digitale selskaber. Den måske væsentligste forandring er, at de digitale platforme har langt større fordele af at arbejde i stor skala.

Når først man har skabt en algoritme, som de fleste i et marked bruger, koster det meget lidt at slutte flere brugere til. Faktisk stiger nytten for brugerne, jo flere der bruger en platform, fordi udvalget af tjenester og intensiteten af samspillet mellem brugerne vokser, og fordi der kan opsamles flere data, som kan bruges til at optimere tjenesternes præcision og effektivitet.

"Skalafordelene bliver abnorme. Selvfølgelig har man altid haft skalafordele, men det her er en anden kategori," siger Margrethe Vestager.

"Det betyder ikke, at det ikke er svært at få stablet en global digital virksomhed på benene. Du skal stadig bygge en algoritme, udvikle hardware osv. Men hvis du først har etableret dig i et marked – det kan f.eks. være ved at være en søgemaskine – så bliver det meget svært for en konkurrerende søgemaskine at komme ind. Det er derfor, vi er begyndt at overveje, om vi kan regulere tidligere, inden nogen når helt at sætte sig på et nyt marked."

Hvis man bestemmer reglerne, kan man ikke selv stille et hold

Man må gerne have succes, men når man bliver stor, får man et særligt ansvar, siger Vestager. Når en platform dominerer et marked, og måske ligefrem har været med til at definere forretningsmodellerne, er det problematisk, hvis den største spiller opstiller regler, som gør det svært for andre at konkurrere, mener hun.

Den nye rapport drager paralleller til de forbund, der findes i sportsverdenen. De sætter reglerne for, hvordan det fungerer med turneringer og køb og salg af spillere, men de stiller ikke selv med et hold.

"Modellen er, at hvis man vil sætte reglerne, så kan man ikke selv spille med," Vestager.

"Jeg synes, det giver os en ny beskrivelse af et markeds funktionalitet, som for eksempel rammer noget af det, vi bøvler med, når det gælder Google, der har misbrugt deres dominerende position inden for søgning til at fremme sig selv."

Vestager bruger endnu et eksempel fra sportsverdenen for at beskrive, hvorfor man overvejer at tvinge giganterne til at dele deres data som en måde at rette op på et marked, der er blevet forvredet.

"Man kan bruge det billede, at der egentlig skulle være en konkurrence, som handlede om at løbe stærkt, men en af deltagerne lukkede de andre inde i omklædningslokalet. Dér sad de så uden mad og drikke og uden træningsfaciliteter, mens den første var i gang derude. Han trænede løs og han fik den perfekt diæt. Og så på et tidspunkt så siger man nej, det er ikke rimeligt. Vi er nødt til at lukke dem ud, ellers er der ingen konkurrence. Men der bliver jo stadig ingen konkurrence, for selv om de, der har været lukket inde, nu står ved samme startlinje, har de jo ikke en chance. Det kan godt være, ulovlighederne er stoppet, men man bliver nødt til at gøre mere for, at konkurrencen kommer til at køre igen – og derfor peger rapporten på, at man kunne kræve, at den dominerende spiller skal give andre adgang til sine data," fortæller Vestager.

"Førhen, når man brugte Googles shoppingtjeneste, var præmiepladserne 100 procent reserveret til Googles produkter. Nu har vi krævet, at de holder op med forskelsbehandlingen, og det gør, at der nu i cirka 75 procent af søgningerne kommer en af Googles rivaler frem, og 40 procent af de klik, der kommer på præmiepladsen, går til en af Googles rivaler Der er altså kommet konkurrence tilbage i det marked, men det har taget lang tid, og det er derfor, rapporten siger, at man er nødt til at overveje, hvad der skal til, for at man hurtigere kan få konkurrencen tilbage og til at virke," siger Margrethe Vestager.