Markedsføring er irrelevante virksomheders pris

Sociale medier kræver passion, visioner og ægte begejstring. Derfor kan virksomheder ikke outsource deres online-tilstedeværelse til eksterne reklamebureauer. I stedet skal de slippe den autentiske nørd løs.

De fleste virksomheder starter, fordi en visionær stifter mener at kunne løse et problem i markedet bedre, hurtigere eller på en helt ny måde. Stifteren er drevet af en vision om at ændre noget i verden til det bedre, og som en konsekvens af visionen, skabes et nyt produkt eller en ny service.

Det er i denne grundlæggende vision, at kimen til god kommunikation på de sociale medier skal findes og opdyrkes. For på de sociale medier virker traditionel markedsføring ikke. Det gør derimod viden, værdi og – ikke mindst – passion.

Kort sagt foregår der på de sociale medier en bevægelse fra markedsføring til det, man med et godt engelsk buzzword kalder for thought leadership. Det indebærer, at den enkelte virksomhed gennem sine aktiviteter på sociale medier viser, at den er en af de mest kompetente leverandører på markedet – og at virksomheden kender sine kunder, og deres kunder, og derfor kan fungere som en ledestjerne i deres branche.

Det handler for uden pris og service om, at kunderne skal føle, de er i de bedste hænder hos deres leverandør. Derfor må virksomhederne påtage sig et lederskab og gennem undersøgelser og analyser vise en retning, så kunderne blot skal følge dem for at navigere trygt ind i fremtiden. Det er gennem viden om adfærd, trends og muligheder inden for den verden, virksomheden agerer i, at den har mulighed for at skabe værdi for kunderne og udvise thought leadership.

Følg Natasha Friis Saxberg

Faktisk har virksomheder som Intel, Facebook og Ericsson alle valgt at skabe selvstændige enheder i organisationen, der ikke laver andet end at undersøge, analysere og dele rapporter og konklusioner inden for deres felt.

Kend dine kunders kunder

Men alle virksomheder har potentialet til at blive en thought leader. Det kræver dog, at ledelsen forstår, at det ikke handler om salg eller markedsføring, men om nørdskab og passion. Det bør derfor være de autentiske nørder i organisationen, der står i spidsen for at opbygge et thought leadership. For det er dem, der er tættest på kunderne til daglig, og som ved, hvad der er vigtigst for dem.

Ericsson ConsumerLab er udsprunget og finansieret af Ericsson, som sælger netværksprodukter til virksomheder. Og man kan undre sig over, hvorfor en B2B-virksomhed vælger at finansiere en selvstændig enhed, der skal undersøge forbrugernes medieadfærd, når deres produkter nu alene henvender sig til andre virksomheder.

Årsagen er, at Ericsson gennem viden om deres kunders kunder er med til at skabe den agenda og virkelighed, som deres businesskunder skal agere i. Ericssons kunder kan derfor føle sig trygge ved at lade Ericsson sætte kursen. I stedet har de flere ressourcer til at fokusere på deres egne kerneforretninger.

Ericsson skaber og kuraterer i dette tilfælde viden og indsigt. Og de deler det gratis på sociale medier, så alverdens journalister, foredragsholdere, konsulenter og brugere fodres med nye input, der er værd at tale om – og værd at dele viralt.

Du kan ikke outsource din dna

En anden markant thought leader er danske Unisport, der sælger fodboldudstyr, og som netop har vundet e-handelsprisen.

Som kunde hos Unisport er man ikke i tvivl om, at de ELSKER fodbold. De taler ikke om salg, men om den passion for fodbold, som de deler med deres kunder. De gør det blændende godt på tværs af sociale medier, og de har bl.a. etableret Unisport WebTV, hvor “Jacob” f.eks. viser, hvordan man vælger den helt rigtige fodboldstøvle, eller viser interview med topspillere fra klubber rundt om i verden.

[quote align="right" author=""]Et eksternt bureau kan aldrig levere samme autentiske passion som virksomheden selv. Et reklamebureau kan ikke skabe det fællesskab, som kunderne brænder efter at være en del af.[/quote]

På deres Facebook-side udfordrer de deres godt 80.000 fans til at slå selv samme Jacob i online-spillet FIFA13. De tager selv billeder af alle deres produkter på hjemmesiden, for de synes ikke, at deres leverandører gør det godt nok. Selv Nike roser dem for at eksekvere deres brand-historier på en helt fantastisk måde.

Det er denne autentiske og passionerede interesse, der gør, at deres kunder følger dem – ikke som leverandører, men som firstmover i en bevægelse, der handler om kærligheden til fodbold.

Mens Unisport ser et kæmpe potentiale i at skabe relationer med deres kunder på sociale medier, outsourcer mange af deres konkurrenter håndteringen af kommunikationen til et reklamebureau. Det ser man desværre, at mange virksomheder gør, måske fordi de ikke helt forstår, hvilken rolle de skal spille. De er kommet så langt væk fra deres kunder og begejstringen og nørderiet, at det letteste synes at være at overdrage relationen til kunderne til en tredjepart. Men et eksternt bureau kan aldrig levere samme autentiske passion som virksomheden selv. Et reklamebureau kan ikke skabe det fællesskab, som kunderne brænder efter at være en del af. For det er selvsamme dna, som virksomheden er skabt på, der har potentialet til at skabe en bevægelse.

Fra kunde til ambassadør

En interessant udvikling i kølvandet på de sociale og digitale medier er, at det ikke længere er muligt at adskille forretning fra forbruger eller privat fra faglig, for online flyder kommunikationen mellem mennesker uanset deres professionelle position. Vores netværksstrukturer på sociale medier er en filtret blanding af mange forskellige relationer, professionelle og private, og virksomheder kan derfor ikke længere forudsige, hvornår de rammer en potentiel kunde. I online-business handler det om People to People.

[quote align="left" author=""]Den måde at interagere med sine kunder, som thought leadership forudsætter, passer ideelt til sociale medier.[/quote]

Det positive ved thought leadership er, at det bygger på det fundament, som virksomheder er skabt på. Det skal derfor ikke opfindes eller outsources, det skal opdyrkes.

Den måde at interagere med sine kunder, som thought leadership forudsætter, passer ideelt til sociale medier. For med relevant viden, der kan deles, opstår samtaler og virale fænomener, som kan blive til relationer, kunder og sidenhen ambassadører for ens produkter.

Den model har fungeret i mange tusinde år, siden apostle og pilgrimme rejste ud i verden og fortalte om tro, håb og drømme. De skabte bevægelser. Og de, der kunne se sig selv i deres visioner, fulgte dem. Det virkede til fods, til hest og på tryk, men det virker endnu bedre på sociale medier.

Læs flere af Natasha Friis Saxbergs indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vi skal stille flere krav til 9.z Næste artikel For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.