Den aktuelle udvikling i Europa giver anledning til megen debat – ikke mindst i borgerlige kredse, hvor EU-skepsissen for alvor er på fremmarch. I Danmark har det fået Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til endelig at træde i karakter med den lodrette euromodstand, som han gået og rumlet med, siden han fik valutahandlerne i Saxo Bank som partisponsorer.

Anders Samuelsen har ret, når han i en kommentar i Berlingske konstaterer, at den økonomiske situation i Europa er dødsens alvorlig. Til gengæld er resten af Samuelsens analyse først og fremmest opsigtsvækkende, fordi han giver stærkt forsimplede svar på Europas og Danmarks komplicerede økonomiske og europapolitiske udfordringer. Samuelsen mener således, at ”toget er kørt for euroen”, og at eurokrisen er skyld i, at Danmarks finanslov for 2012 viser et underskud på næste 100 mia. kr.

”Er der da slet ingen europæiske lyspunkter?” spørger Samuelsen retorisk og svarer selv:

”Svaret er desværre nej. Men der er lande, der har en - ganske vist minimal - chance for at undgå lavinen. Sverige, Tjekkiet og Tyskland, for eksempel. Og et land som Schweiz har for længst handlet, så man står nogenlunde sikkert. Her er den gode nyhed: Når de lande kan, så kan Danmark også. Hvorfor skulle vi ikke kunne det? Vi er ikke med i euroen, så det kræver blot, at 90 mandater i Folketinget opfører sig ansvarligt og løsriver sig fra Euro Plus-Pagten. Vi kan gå en anden vej, og vi kan - hvis vi handler hurtigt og konsekvent - komme ud på vindersiden.”

Liberal Alliance mener altså tilsyneladende, at Danmarks fremtid er bedst sikret at vælge en placering på sidelinjen i det Europa, der i øjeblikket under tysk lederskab er på vej mod at fuldbyrde Den Europæiske Union efter retningslinjer som ene og alene handler om at skabe finanspolitisk ansvarlighed i alle EU-landene.

I denne højdramatiske og historiske situation har Samuelsen ligesom de konservative i Storbritannien, den nationalkonservative Marine Le Pen i Frankrig, Geert Wilders Frihedsparti i Holland og de såkaldt Sande Finner i Finland valgt at ride med på den bølge af folkelig bekymring, som den aktuelle gældskrise i Europa giver anledning til. Samuelsen har med andre ord  valgt at trække det nationale kort midt i globaliseringens tidsalder. Han beskriver de aktuelle integrationsplaner, som Tyskland har sat sig i spidsen for, som et forsøg på at gennemføre en ”de facto ophævelse af nationalstaten forstået som en konsekvent gennemført overnational europæisk finanspolitik”.

Men det er ikke Tysklands plan. Hvis Samuelsen, der har en fortid som Europa-parlamentariker, gjorde sig den ulejlighed at læse det europapolitiske oplæg, som Angela Merkels CDU vedtog i sidste uge, ville han vide, at Tysklands kristeligt demokratiske union i høj grad har tænkt sig at værne om nationalstaten, den regionale selvforvaltning og de europæiske folks forskellighed, selvom man samtidig vil have juridisk bindende aftaler for den finanspolitiske disciplin i eurozonen og på længere sigt blandt alle 27 EU-lande.

”For CDU er nationalstaterne og deres folks identitet prægende bestanddele af et Europa, der er forenet i forskellighed. Vi ønsker intet centralistisk organiseret og regeret Europa. Derfor går vi ind for regional og lokal selvforvaltning, såvel som for subsidaritet og forholdsmæssighed. Inden for rammerne af de kompetencer, som nationalstaterne har givet den, arbejder Den Europæiske Union efter forbundsstatslige principper,” hedder det i CDU-oplægget, som i øvrigt er gennemsyret af det moderne Tysklands historiske ansvarsbevidsthed og tradition for god og åben regeringsførelse.

Anders Samuelsen og andre borgerlige EU-modstandere ved udmærket godt, at Tyskland ikke er til sinds at forhindre noget medlemsland i at føre en stram finanspolitik og at gennemføre strukturreformer, der kan danne grundlag for en stærkere konkurrenceevne og fremtidig vækst. Tværtimod er dette netop formålet med hele øvelsen. Dét, Samuelsen ikke siger, er, at han er imod den strammere regulering af den finansielle sektor, hvis uforsigtigheder har kastet den vestlige verden ud i den aktuelle økonomiske krise, og som Tysklands regering nu ønsker at holde i langt kortere snor.

Anders Samuelsen har før demonstreret sine evner ud i folkeforførelse. Til gengæld mangler han at give seriøse svar på, hvilken fremtid han ser for Danmark og Europa, hvis alle politikere på kontinentet følger den samme vej som den, han foreslår. Er det 27 nationale valutaer i EU-landene, der skal sætte gamle Europa i stand til at konkurrere med Kina, Indien og Brasilien? Er det nationale devalueringer til kortvarig styrkelse af konkurrenceevnen, han ønsker sig? Eller er det et sammenbrud i det indre marked i Europa, som udgør produktive danske virksomheders hjemmemarked, Liberal Alliancens formand ser som et seriøst bud på fremtiden?

Sandheden er nok snarere den, at det først og fremmest er Liberal Alliances vælgermæssige tilslutning, der ligger Samuelsen på sinde, mens han ansvarsløst lægger opgaven med at føre en fremsynet og sammenhængende europapolitik over til de tre nuværende og de to forhenværende regeringspartier.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.