Masken er faldet hos Samuelsen

Liberal Alliance er endegyldigt trådt i karakter som et antieuropæisk populistparti. Borgerlige EU-skeptikere bør læse det nye europapolitiske oplæg fra Angela Merkels CDU.

Den aktuelle udvikling i Europa giver anledning til megen debat – ikke mindst i borgerlige kredse, hvor EU-skepsissen for alvor er på fremmarch. I Danmark har det fået Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, til endelig at træde i karakter med den lodrette euromodstand, som han gået og rumlet med, siden han fik valutahandlerne i Saxo Bank som partisponsorer.

Anders Samuelsen har ret, når han i en kommentar i Berlingske konstaterer, at den økonomiske situation i Europa er dødsens alvorlig. Til gengæld er resten af Samuelsens analyse først og fremmest opsigtsvækkende, fordi han giver stærkt forsimplede svar på Europas og Danmarks komplicerede økonomiske og europapolitiske udfordringer. Samuelsen mener således, at ”toget er kørt for euroen”, og at eurokrisen er skyld i, at Danmarks finanslov for 2012 viser et underskud på næste 100 mia. kr.

”Er der da slet ingen europæiske lyspunkter?” spørger Samuelsen retorisk og svarer selv:

”Svaret er desværre nej. Men der er lande, der har en - ganske vist minimal - chance for at undgå lavinen. Sverige, Tjekkiet og Tyskland, for eksempel. Og et land som Schweiz har for længst handlet, så man står nogenlunde sikkert. Her er den gode nyhed: Når de lande kan, så kan Danmark også. Hvorfor skulle vi ikke kunne det? Vi er ikke med i euroen, så det kræver blot, at 90 mandater i Folketinget opfører sig ansvarligt og løsriver sig fra Euro Plus-Pagten. Vi kan gå en anden vej, og vi kan - hvis vi handler hurtigt og konsekvent - komme ud på vindersiden.”

Liberal Alliance mener altså tilsyneladende, at Danmarks fremtid er bedst sikret at vælge en placering på sidelinjen i det Europa, der i øjeblikket under tysk lederskab er på vej mod at fuldbyrde Den Europæiske Union efter retningslinjer som ene og alene handler om at skabe finanspolitisk ansvarlighed i alle EU-landene.

I denne højdramatiske og historiske situation har Samuelsen ligesom de konservative i Storbritannien, den nationalkonservative Marine Le Pen i Frankrig, Geert Wilders Frihedsparti i Holland og de såkaldt Sande Finner i Finland valgt at ride med på den bølge af folkelig bekymring, som den aktuelle gældskrise i Europa giver anledning til. Samuelsen har med andre ord  valgt at trække det nationale kort midt i globaliseringens tidsalder. Han beskriver de aktuelle integrationsplaner, som Tyskland har sat sig i spidsen for, som et forsøg på at gennemføre en ”de facto ophævelse af nationalstaten forstået som en konsekvent gennemført overnational europæisk finanspolitik”.

Men det er ikke Tysklands plan. Hvis Samuelsen, der har en fortid som Europa-parlamentariker, gjorde sig den ulejlighed at læse det europapolitiske oplæg, som Angela Merkels CDU vedtog i sidste uge, ville han vide, at Tysklands kristeligt demokratiske union i høj grad har tænkt sig at værne om nationalstaten, den regionale selvforvaltning og de europæiske folks forskellighed, selvom man samtidig vil have juridisk bindende aftaler for den finanspolitiske disciplin i eurozonen og på længere sigt blandt alle 27 EU-lande.

”For CDU er nationalstaterne og deres folks identitet prægende bestanddele af et Europa, der er forenet i forskellighed. Vi ønsker intet centralistisk organiseret og regeret Europa. Derfor går vi ind for regional og lokal selvforvaltning, såvel som for subsidaritet og forholdsmæssighed. Inden for rammerne af de kompetencer, som nationalstaterne har givet den, arbejder Den Europæiske Union efter forbundsstatslige principper,” hedder det i CDU-oplægget, som i øvrigt er gennemsyret af det moderne Tysklands historiske ansvarsbevidsthed og tradition for god og åben regeringsførelse.

Anders Samuelsen og andre borgerlige EU-modstandere ved udmærket godt, at Tyskland ikke er til sinds at forhindre noget medlemsland i at føre en stram finanspolitik og at gennemføre strukturreformer, der kan danne grundlag for en stærkere konkurrenceevne og fremtidig vækst. Tværtimod er dette netop formålet med hele øvelsen. Dét, Samuelsen ikke siger, er, at han er imod den strammere regulering af den finansielle sektor, hvis uforsigtigheder har kastet den vestlige verden ud i den aktuelle økonomiske krise, og som Tysklands regering nu ønsker at holde i langt kortere snor.

Anders Samuelsen har før demonstreret sine evner ud i folkeforførelse. Til gengæld mangler han at give seriøse svar på, hvilken fremtid han ser for Danmark og Europa, hvis alle politikere på kontinentet følger den samme vej som den, han foreslår. Er det 27 nationale valutaer i EU-landene, der skal sætte gamle Europa i stand til at konkurrere med Kina, Indien og Brasilien? Er det nationale devalueringer til kortvarig styrkelse af konkurrenceevnen, han ønsker sig? Eller er det et sammenbrud i det indre marked i Europa, som udgør produktive danske virksomheders hjemmemarked, Liberal Alliancens formand ser som et seriøst bud på fremtiden?

Sandheden er nok snarere den, at det først og fremmest er Liberal Alliances vælgermæssige tilslutning, der ligger Samuelsen på sinde, mens han ansvarsløst lægger opgaven med at føre en fremsynet og sammenhængende europapolitik over til de tre nuværende og de to forhenværende regeringspartier.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Nicher til det globale marked Næste artikel Slum er en effektiv byplanlægger

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

Åbent brev til Danmarks klimabekymrede ungdom

KOMMENTAR: Valgene til Europa-Parlamentet og til Folketinget er to formidable muligheder for direkte indflydelse for alle jer unge, der vil have ambitiøse og ansvarlige politikker, uanset om det gælder klima, fremtidens jobmuligheder eller Danmarks plads i verden. Brug dem, og sørg for at få alle dine venner med, skriver Mandag Morgens europaredaktør, Claus Kragh (årgang 1963), i et åbent brev til tidens ungdom.

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

Sådan kan verdensmålene påvirke virksomhedsledelse

KOMMENTAR: Alle taler om FN’s verdensmål, og mange handler på dem. Men er de stadig relevante om 10-20 år? Jeg ser tre scenarier for, hvor verdensmålene finder deres leje. Hvor de lander har stor betydning for ledelse i fremtiden.

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Venstre udsteder garanti mod nye lukninger af sygehuse

Regeringen freder alle de eksisterende sygehuse. Hverken de 21 akutsyge eller nogen af landets mindre sygehuse bliver lukket med den nye sundhedsreform, garanterer sundhedsminister Ellen Trane Nørby. ”En hullet garanti,” siger Socialdemokratiets Astrid Krag.

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

Socialøkonomisk totalforvirring i beskæftigelsesindsatsen

KOMMENTAR: En rapport, der skulle gøre Folketinget klogere på socialøkonomiske virksomheders bidrag til beskæftigelsesindsatsen, indeholder grundlæggende fejl, lyder kritikken fra fire folk i branchen. Her er deres bud på et mere systematisk blik på virksomhederne samt tre teser for nytteværdien i forhold til beskæftigelsen af udsatte.