Analyse af 
Claus Kragh

Matriarkens travle efterår

POLITIK Angela Merkel har været Europas mest magtfulde politiker siden 2005. Coronakrisen har givet hende ny energi og popularitet. Nu skal hun fikse EU’s budget, Brexit og EU’s klimaplaner. Tysklands næste kansler bliver en markant anderledes leder end den konsensussøgende Merkel.

Foto: foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvis Angela Merkel vil orientere sig om situationen i Danmark, skal hun have fat i referent nummer 211 i gruppe 21 under afdeling 2 i Bundeskanzleramt, der er Tysklands svar på Det Hvide Hus i Washington.

Kanzleramt, som det kaldes, ledes af en fuldgyldig minister i Forbundsregeringen og har fire politisk udpegede viceministre og syv magtfulde afdelingschefer.

Disse syv afdelingschefer, der dækker alle politikområder fra antiterror til vuggestuer, er formentlig de mest magtfulde embedsmænd i hele Europa. Den tyske kansleradministration, der ligger ved Spree-floden i det centrale Berlin, er et af kontinentets vigtigste magtcentre.

Chefen for det hele, Tysklands kansler Angela Dorothea Merkel, har i disse uger særligt bud efter Uwe Corsepius, der er chef for Abteilung 5, som koordinerer kanslerens Europa-politik. Den langlemmede Corsepius var fra 2011 til 2015 generalsekretær i Det Europæiske Råd, hvor han blev afløst af danskeren Jeppe Tranholm-Mikkelsen, der fortsat sidder på posten.

Det er ikke småting, der er på kanslerens europæiske to-do-liste i de sidste uger af Tysklands seks måneder lange formandskab for EU.

Tværtimod er der tale om så tunge sager, at deres udfald bliver afgørende både for EU’s og Europas fremtid i mange år frem og for Merkels personlige eftermæle som europæisk politiker. Efter fire valgperioder siden 2005 har Merkel gjort det klart, at hendes politiske karriere slutter, når valget til Forbundsdagen 26. september 2021 er overstået.

Tre store sager

Alt tyder på, at Merkel kommer til at aflevere både sit parti, CDU, og sit land i topform, og samtidig ser det ud, som om partiet kan mønstre et felt af kapable kandidater – se boks. På samme måde som det står klart, at Merkel får en mandlig efterfølger, er det også givet, at den politiske kurs vil blive mere borgerligt konservativ.

Merkels store sager på den europæiske scene er i prioriteret rækkefølge:

  • EU’s historiske budgetaftale fra juli 2020. Den blev vedtaget ved topmødet 10. og 11. december. Europa-Parlamentet og en række andre EU-lande – herunder Danmark – våger nidkært over, at Merkel ikke har solgt ud af værdier i jagten på kompromiset
  • EU og Storbritannien skal have en ordentlig aftale, der sikrer, at Brexit sker i god ro og orden, og at de to parter i fremtiden har et godt naboskab. Merkel drømmer om at udstyre Europa med et Europæisk Sikkerhedsråd, hvor det militært stærke Storbritannien er med.
  • EU skal have sit kollektive klimamål 2030 justeret markant i vejret. Det har i flere år stået klart, at man var på vej til at overopfylde målet om at reducere CO2-udledningerne med 40 procent i forhold til 1990. Nu har man vedtaget målet på minus 55 procent.

Brexit og corona-fonden

Friis Arne Petersen, der var Danmarks ambassadør i Berlin frem til udgangen af august i år, betragter de to førstnævnte sager, budgettet med den tilhørende corona-genopbygningsfond og så Brexit, som Merkels to hovedprioriteter.

”Først på året så det ud til, at Merkels æra vil fade langsomt ud, og Merkel selv virkede træt. Men corona-pandemien gav Merkel, der ofte er blevet kaldt ’den perfekte krisemanager’, ny energi. Og nu virker hun meget opsat på at kunne slutte på toppen med at levere aftaler på disse to meget vigtige områder,” siger Friis Arne Petersen.

Han betragter aftalen fra juli 2020 om dels det syv-årige rammebudget og ikke mindst den gigantiske corona-hjælpefond på 750 milliarder euro som meget vigtige for Merkel.

”Her flytter hun virkelig Tyskland i forhold til resten af Europa,” siger Petersen med henvisning til det faktum, at EU-landene med denne aftale har besluttet at stifte fælles gæld for at kunne imødegå den økonomiske krise fremkaldt af corona-pandemien med en fælleseuropæisk finanspolitisk offensiv.

Friis Arne Petersen anser også Brexit for en overordentlig vigtig sag for Angela Merkel.

”Hvis der er noget, Merkel har bidraget med i sine 15 år som kansler, så er det evnen til at skabe kompromiser – at skabe sammenhængskraft,” siger han.

Ud over at en aftale om Brexit er af afgørende betydning for de fremtidige økonomiske relationer mellem Storbritannien og de 27 andre EU-lande, vil aftalen også få stor betydning for de fremtidige relationer mellem landene internt i EU. Det er nemlig sådan, at Tyskland ønsker at etablere et såkaldt Europæisk Sikkerhedsråd, hvor EU-landene samarbejder med briterne, der er en stærk militær magt med atomvåben.

”Briterne ønsker sig, at et sådant samarbejde reelt skal være et E3 (Altså de tre europæiske stormagter, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, red.). Men for mindre lande som Danmark er det vigtigt, at det bliver EU27,” siger Friis Arne Petersen, der mener, at EU’s nye klimamål for 2030 har lavest prioritet for Merkel af de tre ovennævnte sager.  

Eks-ambassadøren tilbragte i sommeren 2019 en hel time sammen med hende i forbindelse med åbningen af en udstilling af vikingernes guld i Stralsund i det nordlige Tyskland. Den oplevelse gjorde ham ret sikker på, at Merkel ikke er til sinds at stille op til en femte valgperiode.

“Hun virkede superskarp og venlig, men samtidig lige præcis så mæt af magt som man kan forvente af en person, der har haft Europas hårdeste job i 24 timer i døgnet syv dage om ugen i 14 år.”

Merkel har under coronakrisen brugt sin videnskabelige baggrund, sin evne og vilje til at konsultere bredt og derved at kunne håndtere en vanskelig situation, uden at der opstår alvorlige konflikter.

Tyskland skal lede

Nu står Tyskland foran den nye udfordring, at landet i fremtiden – i kraft af dets størrelse og interesser – bliver nødt til i højere grad at påtage sig en rolle som en leder, der varetager Europas interesser i strategiske og globale anliggender.

Merkel har gennem 15 år tjent EU og Europa godt med sin kompromissøgende stil og med sin vilje til med historiske beslutninger i 2012 og i 2020 forsigtigt at sætte Tysklands økonomiske styrke i EU’s tjeneste. Men hun har være mere reaktiv end visionær.

Hendes efterfølger som Tysklands kansler bliver, hvis partiet, som alt tyder på, vinder valget, en helt anden type. De tre favoritter er alle mere profilerede konservative, og de har alle en ledelsesstil og en tone, der er klart mere markant end den, man kender fra Merkel.

Spørgsmålet er, om ikke verden i 2021 – 76 år efter anden verdenskrigs afslutning – er klar til at acceptere, at Tyskland er blevet et eksemplarisk demokrati, der kan og bør yde sit bidrag til verdens udvikling i et omfang, der matcher landets størrelse, økonomi og geografi. Og for Danmarks vedkommende står det klart, at man skal vænne sig til, at den store nabo mod syd ikke alene er et stort marked for dansk eksport, men at Tyskland er et land, der begynder at præge den globale dagsorden. Det giver Danmark nye muligheder, fordi Tyskland har brug for de nordiske lande, Holland og Østrig som modvægt til Frankrig, Sydeuropa og Øst- og Centraleuropa. Men det forudsætter, at Danmarks regering begynder at udvikle en strategi, der ikke kun handler om, hvad EU kan gøre for Danmark, men også om hvad Danmark kan gøre for EU.

Favoritterne til at efterfølge Merkel

Alt tyder på, at Tysklands konservative parti CDU og søsterpartiet fra Bayern, CSU, også efter 26. september 2021 vil besætte kanslerembedet. Partiet valgte i 2018 Annegret Kramp-Karrenbauer som ny formand efter Merkel og dermed potentiel kanslerkandidat. Men hun meddelte i februar 2020, at hun alligevel ikke ville være kanslerkandidat.

Nu skal partiets delegerede i januar 2021 vælge ny formand og kanslerkandidat. Disse tre mænd er favoritter:

Friedrich Mertz, 65 år, jurist. Aktiv politiker – blandt andet medlem af Europa-Parlamentet og siden Forbundsdagen i Berlin. Tabte magtkamp til Merkel i 2004. Forretningskarriere 2009 til 2018 for blandt andet den amerikanske kapitalforvalter BlackRock. Stillede op mod Merkels favorit, Annegret Kramp-Karrenbauer, i 2018 og tabte igen knebent. Mertz er en klar anti-Merkel-kandidat.

Markus Söder, 53 år, ministerpræsident i Bayern og altså CSU’er, udannet jurist. En konservativ værdikriger, der længe har været stærkt Merkel-kritisk. Men de to flagede i sommeren 2020 forsoning. Den folkelige og dynamiske Söder kan blive vinderen, hvis Merkel sætter alt ind på at stoppe Mertz.

Armin Laschet, 59 år, ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen siden 2017 efter en overraskende sejr i den industritunge delstat. Laschet er liberal i økonomisk forstand, men konservativ i værdi- og familiepolitiske anliggender. 2017-sejren i NRW er et stort plus, men spørgsmålet er, om Lachet har formatet til at lede hele Tyskland.

Omtalte personer

Boris Johnson

Fhv. premierminister, Storbritannien, Conservative Party

Jeppe Tranholm-Mikkelsen

Departementschef, Udenrigsministeriet, fhv. generalsekretær, EU's ministerråd
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1992), msc i internationale relationer (London 1990)

Friis Arne Petersen

Fhv. direktør, Udenrigsministeriet, direktør, Nordic Sporting Clays
cand.polit. (Københavns Uni. 1978)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu