Mellemstore virksomheder løfter dansk eksport

Mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra små og mellemstore virksomheder, der ellers traditionelt undervurderes, når dansk eksport måles og vejes. Især de mellemstore virksomheder har de seneste år haft succes på eksportmarkederne, viser ny analyse.

Den gængse sandhed om dansk eksport lyder, at det er en skrøbelig størrelse, hvor under 10 pct. af landets allerstørste virksomheder løfter mere end 90 pct. af den samlede eksport. Det gør dansk eksport ekstremt sårbar over for enhver bevægelse, som landets store selskaber foretager. Men bag tallene skyder en langt mere positiv fortælling frem.

Siden 2011 har en pæn del små og især mellemstore virksomheder formået at vokse sig til store eksportvirksomheder ved at rykke ud på de markeder, hvor væksten er stor. I perioden 2011-2014 har 145 mellemstore og 12 små virksomheder således haft så meget vækst i sejlene, at de i 2014 optræder i statistikkerne som ’store’ virksomheder. Det svarer til, at knap hver femte store virksomhed tre år tidligere var enten lille eller mellemstor.

Følger man udviklingen helt tilbage til 2008, betyder det, at danske små og mellemstore virksomheder har øget deres eksport med 99 mia. kr. frem til 2014. Eller med andre ord: De små og mellemstore virksomheder står for mere end halvdelen af eksportvæksten siden 2008 og har dermed en langt større betydning for dansk eksport end hidtil antaget.

Flere mellemstore bliver store

Figur 1 | Forstør   Luk

Langt flere små og mellemstore virksomheder har de seneste år vokset sig til store eksportvirksomheder frem for det modsatte. Fra 2011 til 2014 vækstede 12 små og 145 mellemstore virksomheder så meget, at de blev til ’store’ virksomheder. De nye store eksportører bidrager med langt mere end tabet fra de store virksomheder, der i samme periode er rykket en klasse eller to ned.

Kilde: Specialkørsel baseret på Danmarks Statistiks GF. Beregninger foretaget af eStatistik.

Det viser helt nyt datamateriale, som firmaet eStatistik har udarbejdet for Eksportrådet. Se figur 1. Ved at lave en såkaldt forløbsanalyse, hvor virksomhederne følges i en årrække, står det klart, at de små og især de mellemstore virksomheder spiller en betydeligt større rolle for dansk eksport og dermed for væksten, end den som smv’erne hidtil er blevet tillagt.

”Forløbsanalysen dokumenterer, hvor vigtigt det er, at Danmark har en stor population af virksomheder med vækstpotentiale. Vi skal sikre, at vi har en endnu større base af virksomheder med 200-300 ansatte, for det er dem, der skal blive de næste store,” siger Kent Nielsen, ph.d. og adm. direktør i eStatistik, der igennem en lang årrække har beskæftiget sig med internationalisering af små og mellemstore virksomheder.

Vækstlaget rykker

Tallene i den nye forløbsanalyse understreger behovet for, at der er særlig fokus på de mellemstore virksomheder, når vi taler om vækstvilkår og erhvervs- og eksportfremme. Den traditionelle måde at opgøre eksporten på ville alene tilskrive de store virksomheder den eksportfremgang, der har været siden 2011, og dermed undervurdere de små og især de mellemstore virksomheders bidrag. Se tekstboks.

Ifølge analysen har virksomheder, der var små og mellemstore i 2011, øget deres samlede eksport med 47 mia. kr. på 3 år. De store virksomheder, der også var store i 2011, har i samme periode ’kun’ øget deres eksportvækst med 33 mia. kr.

Sådan har vi gjort

Ifølge Kent Nielsen er en stor del af forklaringen på især de mellemstore virksomheders vækstrejse, at de i kølvandet på finanskrisen er rykket længere ud i verden, hvor især det amerikanske marked er blevet stort for mange danske virksomheder.

”Specielt de mellemstore selskaber har suppleret eksporten til nærmarkeder med fjernere markeder med mere vækst. Så når de traditionelle nærmarkeder har været træge, har de bevæget sig mod bl.a. det amerikanske marked. Det har medført en stor dynamik, hvor mange er gået fra at være mellemstore til at blive store,” siger Kent Nielsen.

I Eksportforeningen genkender CEO Ulrik Dahl tendensen. Han nævner bl.a. virksomheden Desmi, der producerer pumper og pumpeløsninger, som et af de mellemstore selskaber, der nu er blevet rigtig stor på eksportmarkederne. Desmi er på fem år gået fra en kvart mia. i omsætning til knap en mia. kr. Og inden for design- og møbelbranchen er den familieejede virksomhed Carl Hansen & Søn siden 2002 vokset med faktor 20 målt på omsætningen. Carl Hansen & Søn beskæftiger i dag 300 ansatte, heraf 220 i Danmark. Ifølge Carl Hansen & Søns adm. direktør, Knud Erik Hansen, har vækstopskriften været at satse massivt og modigt på eksport, ikke bare til nærmarkeder, men også til markeder som USA og Japan.

”Danske virksomheder er jo forbavsende små og underkapitaliserede, når vi kommer ud i verden. Men vi kommer med meget specielle produkter af meget høj kvalitet. Det er det, vi skal klare os på, for vi er oppe mod kolossale kræfter derude. Vi er lykkedes på en kombination af enorm energi og mangel på frygt og en stålsat tro på, at vi kommer med produkter, som er unikke for de markeder, vi er på,” siger Knud Erik Hansen.

Mere fokus på mellemstore

Antallet af danske virksomheder med eksport for mere end 100.000 kr. om året er siden 2009 vokset med 4.500 – svarende til en stigning på knap 20 pct. Og antallet af store virksomheder med eksport er tilsvarende vokset markant. Gruppen af helt store eksportvirksomheder udgør stadig kun 3 pct. af det samlede antal eksportvirksomheder, men i 2014 var der 36 pct. flere virksomheder i kategorien af store eksportører, end der var 5 år tidligere. Antallet af mellemstore virksomheder er tilsvarende øget med 22 pct., og antallet af små med 11 pct.

Ifølge Kent Nielsen fra eStatistik er det større antal af danske virksomheder, der eksporterer, udtryk for, at dansk erhvervsliv er blevet mere internationaliseret i kølvandet på krisen. De mange små og mellemstore eksportvirksomheder udgør vækstlaget for fremtidens store eksportvirksomheder, og den nye forløbsanalyse afslører en stor dynamik, og at mange har haft succes med at vokse sig til store eksportvirksomheder.

Både i Eksportforeningen og blandt virksomhederne opfordrer man til, at de nye eksportdata bruges til at målrette kommende eksportfremmeaktiviteter til laget af mellemstore virksomheder. De store virksomheder kan allerede selv, og de mindste har typisk brug for at gøre sig eksporterfaringer på nærmarkederne, før den store strategiske eksportsatsning rulles ud, lyder erfaringerne.

”Mit indtryk er, at eksportfremme er for de helt store, da det er de færreste af de små, der har mulighed for at være med i kampagner fra eksempelvis Eksportrådet,” siger Knud Erik Hansen fra Carl Hansen & Søn.

I Eksportforeningen opfordrer Ulrik Dahl til, at de nye data bruges til at gøre en indsats for mellemlaget af danske virksomheder.

”Det er spot on med mere fokus på de mellemstore virksomheder. Det er dem, der er i vækst og skaber arbejdspladser, som betyder noget for Danmark. Det er virksomheder mellem 100 og 250 ansatte, der skal have et løft. De øger antallet af medarbejdere med 10-20 pct. om året og er dermed dem, der virkelig gør en forskel for dansk velfærd og beskæftigelse,” siger Ulrik Dahl.

Eksportforeningen stod sammen med professor Philipp Schröder fra Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet bag forskningsprojektet ’Eksportens DNA’, der blev færdigt i 2015 og viste, at eksport er for de professionelle. I praksis betyder det ifølge Ulrik Dahl, at en virksomhed skal op over 100 ansatte, før den typisk har muskler nok til at realisere en strategisk eksportindsats.

Fra Udenrigsministeriet lyder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at han er parat til at øge fokus på vækstlaget af danske virksomheder i den danske eksportfremmeindsats:

”Det er positivt, at mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra de små og mellemstore virksomheder. Det viser, at vi har en globalt orienteret underskov af mindre virksomheder, som bidrager væsentligt til væksten i Danmark. For mig er det afgørende, at vi kan tilbyde målrettede vækstforløb, som kan gøre mindre virksomheder eksportklare og mellemstore virksomheder til fremtidens eksportlokomotiver,” skriver Samuelsen og henviser til, at f.eks. Udenrigsministeriets eksisterende program Vitus allerede hjælper mindre danske virksomheder til at etablere sig på eksportmarkederne.

Forrige artikel ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” Næste artikel Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.