Mellemstore virksomheder løfter dansk eksport

Mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra små og mellemstore virksomheder, der ellers traditionelt undervurderes, når dansk eksport måles og vejes. Især de mellemstore virksomheder har de seneste år haft succes på eksportmarkederne, viser ny analyse.

Den gængse sandhed om dansk eksport lyder, at det er en skrøbelig størrelse, hvor under 10 pct. af landets allerstørste virksomheder løfter mere end 90 pct. af den samlede eksport. Det gør dansk eksport ekstremt sårbar over for enhver bevægelse, som landets store selskaber foretager. Men bag tallene skyder en langt mere positiv fortælling frem.

Siden 2011 har en pæn del små og især mellemstore virksomheder formået at vokse sig til store eksportvirksomheder ved at rykke ud på de markeder, hvor væksten er stor. I perioden 2011-2014 har 145 mellemstore og 12 små virksomheder således haft så meget vækst i sejlene, at de i 2014 optræder i statistikkerne som ’store’ virksomheder. Det svarer til, at knap hver femte store virksomhed tre år tidligere var enten lille eller mellemstor.

Følger man udviklingen helt tilbage til 2008, betyder det, at danske små og mellemstore virksomheder har øget deres eksport med 99 mia. kr. frem til 2014. Eller med andre ord: De små og mellemstore virksomheder står for mere end halvdelen af eksportvæksten siden 2008 og har dermed en langt større betydning for dansk eksport end hidtil antaget.

Flere mellemstore bliver store

Figur 1 | Forstør   Luk

Langt flere små og mellemstore virksomheder har de seneste år vokset sig til store eksportvirksomheder frem for det modsatte. Fra 2011 til 2014 vækstede 12 små og 145 mellemstore virksomheder så meget, at de blev til ’store’ virksomheder. De nye store eksportører bidrager med langt mere end tabet fra de store virksomheder, der i samme periode er rykket en klasse eller to ned.

Kilde: Specialkørsel baseret på Danmarks Statistiks GF. Beregninger foretaget af eStatistik.

Det viser helt nyt datamateriale, som firmaet eStatistik har udarbejdet for Eksportrådet. Se figur 1. Ved at lave en såkaldt forløbsanalyse, hvor virksomhederne følges i en årrække, står det klart, at de små og især de mellemstore virksomheder spiller en betydeligt større rolle for dansk eksport og dermed for væksten, end den som smv’erne hidtil er blevet tillagt.

”Forløbsanalysen dokumenterer, hvor vigtigt det er, at Danmark har en stor population af virksomheder med vækstpotentiale. Vi skal sikre, at vi har en endnu større base af virksomheder med 200-300 ansatte, for det er dem, der skal blive de næste store,” siger Kent Nielsen, ph.d. og adm. direktør i eStatistik, der igennem en lang årrække har beskæftiget sig med internationalisering af små og mellemstore virksomheder.

Vækstlaget rykker

Tallene i den nye forløbsanalyse understreger behovet for, at der er særlig fokus på de mellemstore virksomheder, når vi taler om vækstvilkår og erhvervs- og eksportfremme. Den traditionelle måde at opgøre eksporten på ville alene tilskrive de store virksomheder den eksportfremgang, der har været siden 2011, og dermed undervurdere de små og især de mellemstore virksomheders bidrag. Se tekstboks.

Ifølge analysen har virksomheder, der var små og mellemstore i 2011, øget deres samlede eksport med 47 mia. kr. på 3 år. De store virksomheder, der også var store i 2011, har i samme periode ’kun’ øget deres eksportvækst med 33 mia. kr.

Sådan har vi gjort

Ifølge Kent Nielsen er en stor del af forklaringen på især de mellemstore virksomheders vækstrejse, at de i kølvandet på finanskrisen er rykket længere ud i verden, hvor især det amerikanske marked er blevet stort for mange danske virksomheder.

”Specielt de mellemstore selskaber har suppleret eksporten til nærmarkeder med fjernere markeder med mere vækst. Så når de traditionelle nærmarkeder har været træge, har de bevæget sig mod bl.a. det amerikanske marked. Det har medført en stor dynamik, hvor mange er gået fra at være mellemstore til at blive store,” siger Kent Nielsen.

I Eksportforeningen genkender CEO Ulrik Dahl tendensen. Han nævner bl.a. virksomheden Desmi, der producerer pumper og pumpeløsninger, som et af de mellemstore selskaber, der nu er blevet rigtig stor på eksportmarkederne. Desmi er på fem år gået fra en kvart mia. i omsætning til knap en mia. kr. Og inden for design- og møbelbranchen er den familieejede virksomhed Carl Hansen & Søn siden 2002 vokset med faktor 20 målt på omsætningen. Carl Hansen & Søn beskæftiger i dag 300 ansatte, heraf 220 i Danmark. Ifølge Carl Hansen & Søns adm. direktør, Knud Erik Hansen, har vækstopskriften været at satse massivt og modigt på eksport, ikke bare til nærmarkeder, men også til markeder som USA og Japan.

”Danske virksomheder er jo forbavsende små og underkapitaliserede, når vi kommer ud i verden. Men vi kommer med meget specielle produkter af meget høj kvalitet. Det er det, vi skal klare os på, for vi er oppe mod kolossale kræfter derude. Vi er lykkedes på en kombination af enorm energi og mangel på frygt og en stålsat tro på, at vi kommer med produkter, som er unikke for de markeder, vi er på,” siger Knud Erik Hansen.

Mere fokus på mellemstore

Antallet af danske virksomheder med eksport for mere end 100.000 kr. om året er siden 2009 vokset med 4.500 – svarende til en stigning på knap 20 pct. Og antallet af store virksomheder med eksport er tilsvarende vokset markant. Gruppen af helt store eksportvirksomheder udgør stadig kun 3 pct. af det samlede antal eksportvirksomheder, men i 2014 var der 36 pct. flere virksomheder i kategorien af store eksportører, end der var 5 år tidligere. Antallet af mellemstore virksomheder er tilsvarende øget med 22 pct., og antallet af små med 11 pct.

Ifølge Kent Nielsen fra eStatistik er det større antal af danske virksomheder, der eksporterer, udtryk for, at dansk erhvervsliv er blevet mere internationaliseret i kølvandet på krisen. De mange små og mellemstore eksportvirksomheder udgør vækstlaget for fremtidens store eksportvirksomheder, og den nye forløbsanalyse afslører en stor dynamik, og at mange har haft succes med at vokse sig til store eksportvirksomheder.

Både i Eksportforeningen og blandt virksomhederne opfordrer man til, at de nye eksportdata bruges til at målrette kommende eksportfremmeaktiviteter til laget af mellemstore virksomheder. De store virksomheder kan allerede selv, og de mindste har typisk brug for at gøre sig eksporterfaringer på nærmarkederne, før den store strategiske eksportsatsning rulles ud, lyder erfaringerne.

”Mit indtryk er, at eksportfremme er for de helt store, da det er de færreste af de små, der har mulighed for at være med i kampagner fra eksempelvis Eksportrådet,” siger Knud Erik Hansen fra Carl Hansen & Søn.

I Eksportforeningen opfordrer Ulrik Dahl til, at de nye data bruges til at gøre en indsats for mellemlaget af danske virksomheder.

”Det er spot on med mere fokus på de mellemstore virksomheder. Det er dem, der er i vækst og skaber arbejdspladser, som betyder noget for Danmark. Det er virksomheder mellem 100 og 250 ansatte, der skal have et løft. De øger antallet af medarbejdere med 10-20 pct. om året og er dermed dem, der virkelig gør en forskel for dansk velfærd og beskæftigelse,” siger Ulrik Dahl.

Eksportforeningen stod sammen med professor Philipp Schröder fra Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet bag forskningsprojektet ’Eksportens DNA’, der blev færdigt i 2015 og viste, at eksport er for de professionelle. I praksis betyder det ifølge Ulrik Dahl, at en virksomhed skal op over 100 ansatte, før den typisk har muskler nok til at realisere en strategisk eksportindsats.

Fra Udenrigsministeriet lyder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at han er parat til at øge fokus på vækstlaget af danske virksomheder i den danske eksportfremmeindsats:

”Det er positivt, at mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra de små og mellemstore virksomheder. Det viser, at vi har en globalt orienteret underskov af mindre virksomheder, som bidrager væsentligt til væksten i Danmark. For mig er det afgørende, at vi kan tilbyde målrettede vækstforløb, som kan gøre mindre virksomheder eksportklare og mellemstore virksomheder til fremtidens eksportlokomotiver,” skriver Samuelsen og henviser til, at f.eks. Udenrigsministeriets eksisterende program Vitus allerede hjælper mindre danske virksomheder til at etablere sig på eksportmarkederne.

Forrige artikel ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” Næste artikel Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil. Læs eller genlæs Laura Ellemann-Jensens ledelsesportræt.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Lederes største fejl, når de træffer beslutninger – og hvordan du undgår dem

Fejl nummer et er at fortælle folk, at deres mening tæller, når den ikke gør, skriver Robert I. Sutton, ledelsesprofessor ved Stanford University.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.