Mellemstore virksomheder løfter dansk eksport

Mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra små og mellemstore virksomheder, der ellers traditionelt undervurderes, når dansk eksport måles og vejes. Især de mellemstore virksomheder har de seneste år haft succes på eksportmarkederne, viser ny analyse.

Den gængse sandhed om dansk eksport lyder, at det er en skrøbelig størrelse, hvor under 10 pct. af landets allerstørste virksomheder løfter mere end 90 pct. af den samlede eksport. Det gør dansk eksport ekstremt sårbar over for enhver bevægelse, som landets store selskaber foretager. Men bag tallene skyder en langt mere positiv fortælling frem.

Siden 2011 har en pæn del små og især mellemstore virksomheder formået at vokse sig til store eksportvirksomheder ved at rykke ud på de markeder, hvor væksten er stor. I perioden 2011-2014 har 145 mellemstore og 12 små virksomheder således haft så meget vækst i sejlene, at de i 2014 optræder i statistikkerne som ’store’ virksomheder. Det svarer til, at knap hver femte store virksomhed tre år tidligere var enten lille eller mellemstor.

Følger man udviklingen helt tilbage til 2008, betyder det, at danske små og mellemstore virksomheder har øget deres eksport med 99 mia. kr. frem til 2014. Eller med andre ord: De små og mellemstore virksomheder står for mere end halvdelen af eksportvæksten siden 2008 og har dermed en langt større betydning for dansk eksport end hidtil antaget.

Flere mellemstore bliver store

Figur 1 | Forstør   Luk

Langt flere små og mellemstore virksomheder har de seneste år vokset sig til store eksportvirksomheder frem for det modsatte. Fra 2011 til 2014 vækstede 12 små og 145 mellemstore virksomheder så meget, at de blev til ’store’ virksomheder. De nye store eksportører bidrager med langt mere end tabet fra de store virksomheder, der i samme periode er rykket en klasse eller to ned.

Kilde: Specialkørsel baseret på Danmarks Statistiks GF. Beregninger foretaget af eStatistik.

Det viser helt nyt datamateriale, som firmaet eStatistik har udarbejdet for Eksportrådet. Se figur 1. Ved at lave en såkaldt forløbsanalyse, hvor virksomhederne følges i en årrække, står det klart, at de små og især de mellemstore virksomheder spiller en betydeligt større rolle for dansk eksport og dermed for væksten, end den som smv’erne hidtil er blevet tillagt.

”Forløbsanalysen dokumenterer, hvor vigtigt det er, at Danmark har en stor population af virksomheder med vækstpotentiale. Vi skal sikre, at vi har en endnu større base af virksomheder med 200-300 ansatte, for det er dem, der skal blive de næste store,” siger Kent Nielsen, ph.d. og adm. direktør i eStatistik, der igennem en lang årrække har beskæftiget sig med internationalisering af små og mellemstore virksomheder.

Vækstlaget rykker

Tallene i den nye forløbsanalyse understreger behovet for, at der er særlig fokus på de mellemstore virksomheder, når vi taler om vækstvilkår og erhvervs- og eksportfremme. Den traditionelle måde at opgøre eksporten på ville alene tilskrive de store virksomheder den eksportfremgang, der har været siden 2011, og dermed undervurdere de små og især de mellemstore virksomheders bidrag. Se tekstboks.

Ifølge analysen har virksomheder, der var små og mellemstore i 2011, øget deres samlede eksport med 47 mia. kr. på 3 år. De store virksomheder, der også var store i 2011, har i samme periode ’kun’ øget deres eksportvækst med 33 mia. kr.

Sådan har vi gjort

Ifølge Kent Nielsen er en stor del af forklaringen på især de mellemstore virksomheders vækstrejse, at de i kølvandet på finanskrisen er rykket længere ud i verden, hvor især det amerikanske marked er blevet stort for mange danske virksomheder.

”Specielt de mellemstore selskaber har suppleret eksporten til nærmarkeder med fjernere markeder med mere vækst. Så når de traditionelle nærmarkeder har været træge, har de bevæget sig mod bl.a. det amerikanske marked. Det har medført en stor dynamik, hvor mange er gået fra at være mellemstore til at blive store,” siger Kent Nielsen.

I Eksportforeningen genkender CEO Ulrik Dahl tendensen. Han nævner bl.a. virksomheden Desmi, der producerer pumper og pumpeløsninger, som et af de mellemstore selskaber, der nu er blevet rigtig stor på eksportmarkederne. Desmi er på fem år gået fra en kvart mia. i omsætning til knap en mia. kr. Og inden for design- og møbelbranchen er den familieejede virksomhed Carl Hansen & Søn siden 2002 vokset med faktor 20 målt på omsætningen. Carl Hansen & Søn beskæftiger i dag 300 ansatte, heraf 220 i Danmark. Ifølge Carl Hansen & Søns adm. direktør, Knud Erik Hansen, har vækstopskriften været at satse massivt og modigt på eksport, ikke bare til nærmarkeder, men også til markeder som USA og Japan.

”Danske virksomheder er jo forbavsende små og underkapitaliserede, når vi kommer ud i verden. Men vi kommer med meget specielle produkter af meget høj kvalitet. Det er det, vi skal klare os på, for vi er oppe mod kolossale kræfter derude. Vi er lykkedes på en kombination af enorm energi og mangel på frygt og en stålsat tro på, at vi kommer med produkter, som er unikke for de markeder, vi er på,” siger Knud Erik Hansen.

Mere fokus på mellemstore

Antallet af danske virksomheder med eksport for mere end 100.000 kr. om året er siden 2009 vokset med 4.500 – svarende til en stigning på knap 20 pct. Og antallet af store virksomheder med eksport er tilsvarende vokset markant. Gruppen af helt store eksportvirksomheder udgør stadig kun 3 pct. af det samlede antal eksportvirksomheder, men i 2014 var der 36 pct. flere virksomheder i kategorien af store eksportører, end der var 5 år tidligere. Antallet af mellemstore virksomheder er tilsvarende øget med 22 pct., og antallet af små med 11 pct.

Ifølge Kent Nielsen fra eStatistik er det større antal af danske virksomheder, der eksporterer, udtryk for, at dansk erhvervsliv er blevet mere internationaliseret i kølvandet på krisen. De mange små og mellemstore eksportvirksomheder udgør vækstlaget for fremtidens store eksportvirksomheder, og den nye forløbsanalyse afslører en stor dynamik, og at mange har haft succes med at vokse sig til store eksportvirksomheder.

Både i Eksportforeningen og blandt virksomhederne opfordrer man til, at de nye eksportdata bruges til at målrette kommende eksportfremmeaktiviteter til laget af mellemstore virksomheder. De store virksomheder kan allerede selv, og de mindste har typisk brug for at gøre sig eksporterfaringer på nærmarkederne, før den store strategiske eksportsatsning rulles ud, lyder erfaringerne.

”Mit indtryk er, at eksportfremme er for de helt store, da det er de færreste af de små, der har mulighed for at være med i kampagner fra eksempelvis Eksportrådet,” siger Knud Erik Hansen fra Carl Hansen & Søn.

I Eksportforeningen opfordrer Ulrik Dahl til, at de nye data bruges til at gøre en indsats for mellemlaget af danske virksomheder.

”Det er spot on med mere fokus på de mellemstore virksomheder. Det er dem, der er i vækst og skaber arbejdspladser, som betyder noget for Danmark. Det er virksomheder mellem 100 og 250 ansatte, der skal have et løft. De øger antallet af medarbejdere med 10-20 pct. om året og er dermed dem, der virkelig gør en forskel for dansk velfærd og beskæftigelse,” siger Ulrik Dahl.

Eksportforeningen stod sammen med professor Philipp Schröder fra Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet bag forskningsprojektet ’Eksportens DNA’, der blev færdigt i 2015 og viste, at eksport er for de professionelle. I praksis betyder det ifølge Ulrik Dahl, at en virksomhed skal op over 100 ansatte, før den typisk har muskler nok til at realisere en strategisk eksportindsats.

Fra Udenrigsministeriet lyder det i en skriftlig kommentar fra udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at han er parat til at øge fokus på vækstlaget af danske virksomheder i den danske eksportfremmeindsats:

”Det er positivt, at mere end halvdelen af eksportvæksten kommer fra de små og mellemstore virksomheder. Det viser, at vi har en globalt orienteret underskov af mindre virksomheder, som bidrager væsentligt til væksten i Danmark. For mig er det afgørende, at vi kan tilbyde målrettede vækstforløb, som kan gøre mindre virksomheder eksportklare og mellemstore virksomheder til fremtidens eksportlokomotiver,” skriver Samuelsen og henviser til, at f.eks. Udenrigsministeriets eksisterende program Vitus allerede hjælper mindre danske virksomheder til at etablere sig på eksportmarkederne.

Forrige artikel ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” ”Jeg var sikker på, at verden kunne se det geniale i vores produkter” Næste artikel Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter Regeringen dræner ulandsbistanden med asyludgifter

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.