Friskoler og privatskoler kan for 10. år i træk berette om fremgang i antallet af elever og bugnende ventelister, mens der til gengæld er færre og færre, der vælger folkeskolen. Det har fået Socialdemokratiet og SF til at advare mod udviklingen, fordi det risikerer at skabe et opdelt skolesystem.

Samtidig tordner SF mod det borgerlige folketingsflertal, der to finanslove i træk har hævet statsstøtten til de frie grundskoler, så den såkaldte koblingsprocent er steget fra 71 til 75 pct. af det beløb, en folkeskoleelev koster, og tilmed i regeringsgrundlaget fra VLAK-regeringen barsler med at hæve støtten endnu mere: ”At man kan kigge ud på det danske skolelandskab og tænke, at nu skal vi prioritere privatskolerne endnu mere, det er en logik, jeg aldrig kommer til at forstå,” siger partiets undervisningsordfører, Jacob Mark.

LÆS OGSÅ: Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) affejer kritikken. Det er ikke enten folkeskolerne eller friskolerne, der skal prioriteres, siger hun og afviser meget klart antydningerne af, at flugten fra folkeskolen er en udvikling, som regeringen aktivt forsøger at støtte ved at hæve statsstøtten til friskolerne.

”Regeringen ønsker et frit skolevalg, og vi ønsker det for forskellige familietyper. Derfor ønsker vi også, at der skal være frie grundskoler, der ikke har en for høj forældrebetaling, fordi forskellige familietyper skal kunne vælge dem til. Derfor har vi skrevet i regeringsgrundlaget, at vi skal hæve koblingsprocenten,” siger Merete Riisager.

Oppositionen mener, at det er en farlig udvikling for folkeskolen, når flere og flere forlader den og går til privatskoler. Hvad mener du?

”Den farlige udvikling ligger i, hvis forældrene fravælger folkeskolen på grund af nogle ting, der ikke fungerer. Politikere vil en hel masse med folkeskolen, men vi skal også kigge på, hvad borgerne mener. Og borgerne har i Danmark en mulighed for at stemme med fødderne, og selv om rigtig mange forældre er glade for folkeskolen, så er der alligevel en andel, der tjekker ud. Vi har ikke undersøgt systematisk hvorfor, men hvis det er på grund af nogle forhold, som politikerne ikke har haft blik nok for, så må vi blive opmærksomme på, hvad det er.”

Under alle omstændigheder vil regeringen hæve tilskuddet til friskolerne. Men er det ikke ret antiliberalt at hæve statstilskuddet til private skoler?

”Nej, det er det ikke. Det er liberalt, at pengene følger barnet. Og så er det fint, at der er en forældrebetaling. Men det, der skete, da man skruede ned for koblingsprocenten, var, at især fri- og privatskoler på landet fik det rigtig stramt, og så er der pludselig en risiko for, at ikke alle typer familier har et frit skolevalg. Der kan også ske det, at forældrebetalingen ryger for langt op, og så er der igen nogle, der ryger ud. Og der er det vores opfattelse, at forskellige typer familier skal have et frit skolevalg.”

Vil du så kræve, at brugerbetalingen sænkes, så det krone for krone svarer til stigningen i statstilskuddet?

”Nu har vi først lige tilbageført tilskuddet til 75 pct., som har været standarden siden engang i 90’erne. Så tingene er kun blevet normaliseret. Og så står der også i regeringsgrundlaget, at vi ønsker at gå videre end det, og der kan jeg endnu ikke sige til dig, hvad det vil betyde. Det vil afhænge af en regeringsbeslutning.”

At øge tilskuddet til friskolerne får næppe flere til at vælge folkeskolen. Og friskolernes andel af skoleeleverne er allerede vokset fra 12,8 pct. til 16,7 pct. på 10 år. Hvor store skal friskolerne i Danmark blive?

”Vi har ikke den slags måltal i regeringen. Vi mener, at forældrene skal have et frit skolevalg. Og pointen er jo, at hvis der sker en stigning, kan det betyde, at vi politikere ikke lytter nok til det, som er borgernes interesser. Og der vil jeg gerne arbejde mere med, hvordan vi lytter til, hvad forældrene er optaget af.”

Er det kommunalpolitikerne eller Folketinget, der skal lytte?

”Pilen peger også på kommunalpolitikerne, men ikke kun. For det er klart, at kommunalpolitikerne har indflydelse, f.eks. hvis man i en kommune lukker en folkeskole, hvor der stadig er efterspørgsel. Eller hvis man laver en sammenlægning af for mange skoler og får nogle meget store skoler, selv om forældrene ønsker små skoler. Hvis man ikke forholder sig godt nok til, hvad borgerne efterspørger, så reagerer borgerne ved at oprette friskoler, og det er selvfølgelig noget, kommunalpolitikerne skal lytte til.”

”Men det gælder sandelig også på Christiansborg. Hvis forældrene fortæller os, at der er for meget støj i klasselokalet, og vi ikke får gjort noget ved det, så kan forældrene jo tjekke ud af folkeskolen og vælge en skole med mere disciplin. Så det gælder i begge lag af politikerne: Vi skal lytte til borgerne og høre, hvad de forsøger at fortælle os, i stedet for at bebrejde borgerne, at de gør noget andet end det, vi kunne tænke os.”

Hvad er endemålet med jeres politik på grundskoleområdet?

”Der er ikke noget endemål for grundskolerne. De er levende institutioner, og det er vigtigt, at vi har forskellige typer skoler – både frie grundskoler og folkeskoler – fordi de supplerer hinanden. Og derfor er det også vigtigt, at der er frit skolevalg.”

Er regeringen så i gang med at konkurrenceudsætte folkeskolerne?

”Vi er ekstremt optagede af, at folkeskolen bliver konkurrencedygtig, forstået på den måde, at de elementer, hvor forældrene er utilfredse, dem skal vi gøre noget ved. Og hvis det f.eks. viser sig, at forældrene reagerer lokalt imod meget store skoler, så bør kommunalpolitikerne også vide det og tage det med i deres overvejelser.”

”Vi har et skolesystem i Danmark, hvor skoletyperne udfordrer hinanden begge veje. Hvis en fri- eller privatskole bliver af for dårlig kvalitet, så lukker den. Hvis en folkeskole bliver af for dårlig kvalitet, så har politikerne et ansvar for at rette op på det. Det er de mekanismer, der er. Og der er det fornuftigt og godt, at forældrene har retten til at vurdere, hvad der er bedst for deres børn. Danskerne betaler jo i europæisk sammenhæng en ekstrem høj skat af deres indtægter, og derfor kan de også forvente at få en god grundskole til deres børn, uanset om de vælger en fri grundskole eller en folkeskole.”

Folkeskolen i dag har ifølge eksperter svært ved at konkurrere med friskolerne, fordi der er så meget statsstøtte til friskolerne, og fordi de selv kan udvælge elever, hvilket risikerer at efterlade de tungeste elever tilbage i bestemte folkeskoler.

”Hvis man skal være fair over for fakta, så er det jo sådan, at de frie grundskoler tager rigtig mange enkeltintegrerede børn allerede (dvs. specialklasseelever, som er inkluderet i almindelige skoleklasser red.), og at der har været en rigtig stor vækst de senere år i forhold til de enkeltintegrerede børn i de frie grundskoler. Det er jo sådan, at folkeskoler også nogle gange sender elever videre, som af den ene eller anden årsag ikke kan være i skolen. Så der er nogle fordomme omkring det her med, at de frie grundskoler ikke tager noget socialt ansvar, og at folkeskolen gør det altid. Det er noget mere nuanceret.”

Men pointen er vel, at de ikke tager lige så meget socialt ansvar som folkeskolerne, og at det skævvrider konkurrencen?

”Det er jeg ikke sikker på er rigtigt. Det kommer an på, hvordan man gør det op.”

Den enkelte privatskole kan jo fravælge nogle særligt ressourcekrævende elever ...

”Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er det samlede billede. At der er nogle skoler, der specialiserer sig i at hjælpe elever med særlige behov. Og der er regeringen optaget af, at også familier til elever med særlige behov skal have et frit skolevalg. Så det vigtigste er, at der er en god skole, og at der er en specialisering, så børn med f.eks. handicap også har et godt skoletilbud.”

To ledere af folkeskoler i København har for nylig klaget over, at de skal samle elever op, der smides ud af friskolerne. De kan jo ikke vælge og vrage mellem elever, ligesom privatskolerne. Hvad siger du til den kritik?

”Jeg tror, at alle skoletyper føler, at de samler nogen op. Der er folkeskoler, der samler elever op fra andre folkeskoler, der er privatskoler, der samler elever op fra folkeskoler, og der er folkeskoler, der samler elever op fra de frie grundskoler. Det sker bare nogle gange, at en skole af forskellige årsager ikke har kompetencen til at rumme en bestemt elev, og så kan det være en god løsning, at man sender eleven videre til en skole, hvor man har den kompetence. Og det kan nogle gange være en fri grundskole. Og jeg synes sådan set, at det er godt, at man også har muligheden for at give kompetencen videre – uanset om man er en friskole eller en folkeskole.”

Hvordan undgår vi, at nogle folkeskoler i endnu højere grad bliver et andenrangsvalg med flere sociale problemer, flere indvandrere og dårligere undervisning end privatskolerne?

”Det gør vi ved at pleje kvaliteten af folkeskolen og lytte til borgerne og det, de forsøger at fortælle os. Der er en lang række indikatorer, som også omfatter, at nogle forældre vægter små klasser og faglighed højt, at nogle vælger små skoler eller skoler med et klart værdigrundlag, og endelig kan det være sådan noget som skoledagens længde, der har betydning,” siger Merete Riisager og understreger, at det mere er indikationer end egentlige beviser:

”Det er noget, man skal undersøge mere systematisk: Hvad er det egentlig, der udløser et valg af skole? De frie skoler har selv lavet nogle undersøgelser, og vi har nogle forskellige indikatorer, men vi mangler ordentlig viden om, hvad det er, forældrene vurderer ud fra, når de vælger skole.”