”Det undrer mig, at jeg ligger sådan, fordi jeg netop bestræber mig på at gøre fuldstændig det modsatte af, hvad jeg bliver vurderet til at gøre her.”

”Jeg abonnerer på en helt anden samfundsmodel end resten af Christiansborg, og det deler vandene, men jeg ligger ikke søvnløs om natten af den grund.”

[graph title="Troværdighed eller karisma" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b2f33-van_fig01_trovaerdighed-eller-karisma.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/85786-van_fig01_trovaerdighed-eller-karisma.png" text="Vi stoler på Kristian Jensen (V) og Bjarne Corydon (S), men morer os ikke i deres selskab. Det gør vi til gengæld i Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) og Anders Samuelsens (LA), men vi tror ikke på det, de siger. Det ligner en forbandelse for politikerne: Enten er de kedelige og troværdige eller kulørte og upålidelige."]Kilde: TNS Gallup for Berlingske, 2015. [/graph]

De første ord tilhører formand for Alternativet Uffe Elbæk. De næste stammer fra Liberal Alliances formand Anders Samuelsen. Og ordene falder, da Mandag Morgen præsenterer dem for en undersøgelse af udvalgte politikeres troværdighed og karisma, som Gallup har lavet for Berlingske. Se figur 1.

Anders Samuelsen og Uffe Elbæk har det tilfælles, at de ifølge undersøgelsen er blandt de mest karismatiske politikere, men skraber bunden på troværdighedsskalaen. Omvendt ligger Venstres næstformand Kristian Jensen nummer to, når det kommer til troværdighed, mens han indtager en næstsidsteplads på karismalisten. Finansminister Bjarne Corydon (S) er den tredje mest troværdige, men den mindst karismatiske. Et mønster tegner sig: Enten er du kedelig og troværdig eller kulørt og upålidelig.

Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock forklarer, at det er svært at brage igennem i debatten, uden det går ud over troværdigheden:

”Politikere virker karismatiske, når de argumenterer kort, polariserende og slagkraftigt for skråsikre holdninger. Troværdighed opnår de derimod ved at se sagerne fra flere sider, lytte til modstandernes synspunkter og tage sig god tid til at fremføre argumenter på en rolig facon. Det kan til gengæld hurtigt blive kedeligt, for ikke at tale om svært, hvis du kun har 12 sekunder til at sige noget i en tv-debat,” siger Christian Kock, der har været med til at udvikle metoden bag undersøgelsen.

Berlingske laver målingen to gange om året. Den forrige måling blev bragt i oktober 2014, og også dengang tegnede samme mønster sig. Valgforskerne Martin Vinæs og Jens Olav Dahlgaard fra Københavns Universitet testede den statistiske sammenhæng mellem, hvor høj score politikerne fik på hhv. troværdighed og karisma. De fandt en negativ sammenhæng, som bekræfter billedet.

Martin Vinæs understreger, at han ikke har testet den seneste måling, men det ville ikke komme bag på ham, hvis resultatet ville være det samme.

”Sammenhængen er ikke så underlig, når du ser på undersøgelsens design. Det er f.eks. svært at være rolig og dynamisk på samme tid, eller skabe debat uden at indtage et standpunkt, der er i opposition til andres, og derved komme til at virke kategorisk,” siger Martin Vinæs og henleder opmærksomheden på de træk, der kendetegner hhv. den karismatiske og den troværdige politiker. Se metodeboks nedenfor.

Det betyder dog ikke, at det er umuligt. DF’s partileder Kristian Thulesen Dahl, statsminister Helle Thorning (S) og partiformand Pia Olsen Dyhr fra SF er alle mere troværdige end karismatiske, men de ligger i den pæne ende på begge skalaer. Andre politikere har middelmådige placeringer på begge. Eksempelvis formand for De Konservative Søren Pape Poulsen og De Radikales politiske leder, Morten Østergaard.

”Karisma og troværdighed er ikke hinandens modsætninger, men kun de færreste formår at forene dem,” siger Christian Kock.

Systemkritikere deler vandene

Anders Samuelsen er ikke en af dem, der forener karisma og troværdighed i undersøgelsen. Det gør han til gengæld i partiets egne undersøgelser. Partiets vælgere og Venstres vælgere ser ham som den mest troværdige partileder, og det er dem, der tæller for Liberal Alliances formand.

”Enhedslisten og SF’s vælgere kommer nok aldrig til at holde af mig, men det behøver de heller ikke,” siger han.

Selv mener Anders Samuelsen, at han lytter til andres holdninger og respekterer deres synspunkter. Han forsøger også at argumentere sagligt, men oplever ofte, at klappen går ned hos de politiske modstandere:

”Venstrefløjen har besluttet sig for, at jeg er en ond kapitalist, der vil gøre Danmark til det mest ulige land i verden og fyre alle i den offentlige sektor. Det passer ikke, men når jeg forsøger at forklare dem det, hører de ikke efter. Og det er svært at høre, at jeg lytter og modargumenterer, når man ikke lytter,” siger Anders Samuelsen.

Han har også en anden forklaring. Modsat midten af dansk politik, ønsker han at indrette Danmark på en helt anden måde, og han tror, mange afviser partiets ideer, fordi de ligger langt fra dem, de kender:

”Jeg deler vandene, fordi jeg vil et anderledes Danmark, end det vi har nu. Det synes de systembevarende så ikke virker troværdigt,” siger han.

Det kan meget vel være rigtigt, forklarer valgforsker Martin Vinæs.

”Vælgerne sætter pris på markante holdninger, men de tror ikke, holdningerne holder. De vil gerne have politikere, som bringer helt nye ideer til torvs, men de stiller sig også skeptiske over for, om det er muligt at føre dem ud i livet,” siger han.

Alternatives formand Uffe Elbæk har samme forklaring på, hvorfor han ligger lavt på troværdighedslisten:

”Vi har et visionært politisk projekt, som nogle finder urealistisk,” siger han.

Alligevel undrer Elbæk sig over sin placering på troværdighedslisten..

”Jeg ved ikke, hvorfor jeg ligger der. Jeg forsøger at gøre op med den gladiatorpsykologi, der hersker i dansk politik: Politik er ikke en kamp, som det handler om at vinde. Så jeg hæver ikke stemmen, jeg tegner ikke fjendebilleder, og jeg taler ikke i kategoriske one-liners.”

Distanceblænderne

Det interessante spørgsmål er, hvad der virker bedst, mener Martin Vinæs: Skal man satse på høj troværdighed, stor karisma eller forsøge at balancere de to med en overhængende risiko for, at man ikke brillerer i nogle af disciplinerne? Han har ikke svaret. Det er ikke blevet undersøgt.

Men da Berlingske lavede samme test på spidskandidaterne til sidste års Europaparlamentsvalg, blev valgets store vinder, stemmeslugeren Morten Messerschmidt (DF), vurderet til at være den mest karismatiske, men mindst troværdige.

Det betyder dog ikke, at karismatiske politikere nødvendigvis får flest stemmer. Den mest troværdige kandidat var Bendt Bendtsen fra De Konservative, og han fik fjerdeflest personlige stemmer, selvom han indtog bundplaceringen på karismalisten.

Martin Vinæs henleder opmærksomheden på, at troværdighed og karisma kun er to aspekter ud af mange. Det har også betydning, hvilken holdning vælgerne har til partiet, om man overhovedet har præference for den politik, politikeren står for, osv.

Professor Christian Kock ser tegn på, at høj troværdighed giver bedre resultater end stor karisma. Han peger på DF’s historiske opbakning blandt vælgerne som et eksempel. Modsat hvad mange politiske kommentatorer og analytikere havde forudset, steg partiet i meningsmålingerne, efter Kristian Thulesen Dahl overtog formandsposten fra Pia Kjærsgaard.

Dengang hæftede mange sig ved, at Kristian Thulesen Dahl var en dygtig politisk håndværker og altid overordentligt velforberedt, når han dukkede op i Finansministeriet med en bunke papirer klistret til af gule Post-it-sedler. Vurderingen var, at han også var for kedelig i forhold til den gennemslagskraftige Pia Kjærsgaard. Bekymringerne blev hurtigt gjort til skamme. Siden formandsskiftet er DF steget i meningsmålingerne og har flere ganget stået til at blive landets største eller næststørste parti. Ifølge Christian Kock kan det hænge sammen med Kristian Thulesens Dahls høje troværdighed:

”Thulesen Dahl er dygtig til at argumentere sagligt og holder sig for meste fra hård polemik, hvilket danskerne belønner,” siger han.