Michael Porter: Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert
Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert, lyder den skarpe kritik fra den verdenskendte Harvard-professor Michael Porter. Det fører til ineffektivitet og går i sidste ende ud over vores konkurrenceevne, påpeger han i et interview med Mandag Morgen. Sygehuse og socialcentre leverer deres ydelser uden at ane, hvad der virker for borgerne.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørMartin Møller Boje Rasmussen
Projektchef, Mandag MorgenMichael Porter er en af den akademiske professions absolutte superhelte. Han er professor ved Harvard Business School og har dedikeret det meste af sit aktive forskerliv til forståelsen af landes konkurrenceevne. Han rådgiver regeringer verden over, og i sidste uge var han i København for at inspirere en gruppe danske topledere fra sundhedsvæsenet. Ifølge Porter er offentlig service – og her har sundhed gennem de seneste 15 år været hans særlige interesse – en af grundpillerne under et lands konkurrenceevne.
”Produktion af god sundhed tillader, at folk er mere produktive og er med til at skabe et rimeligt omkostningsniveau for det private erhvervsliv. God og effektiv sundhed er en fantastisk fordel for et lands konkurrenceevne,” siger Michael Porter til Mandag Morgen.
Men spørger man patienter, så opfatter de en succesfuld behandling af prostatakræft som langt mere end at overleve. Mændene er bekymrede for, om operationen også medfører inkontinens, og om de kan få erektion efter en operation. Og på lige netop de to områder er der endda meget store forskelle på, hvordan de tyske patienter oplever resultaterne af deres behandling.
På det bedste hospital oplever mindre end hver femte patient problemer med erektion efter en behandling, mens markant flere oplever problemer efter behandling på et gennemsnitligt sygehus. Se figur 2.
Indsamlingen af denne type af data er for Michael Porter helt afgørende for, om sundhedssektoren kan forbedre behandlingen.
”Langt, langt de fleste patienter er i live fem år efter deres behandling, men det er meget få sygehuse, der måler på andre typer af kvalitet. Når de gør det, kan de se, at behandlingen kan forbedres, og så kan de justere den,” siger han.
Han opfatter med andre ord de nye data som et redskab til at forbedre behandlingen.
”Og jeg tror på, at læger og sygeplejersker og andre professionelle vil opfatte den her type af data som meget relevante,” siger han.
Resultater driver forandring
Michael Porter tror også på, at sådan et nyt fokus på effekten af indsatsen kan få endda meget store konsekvenser – ikke bare for de berørte patienter men også for den måde, sundhedsvæsenet er opbygget på.
”Jeg vil anbefale, at man fokuserer meget intensivt på resultaterne af indsatsen. Det er et første, stort skridt på vejen til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen, der skaber reel værdi for brugerne. Gør man det, tror jeg også, man kommer til at se på, om den nuværende organisering af sundhedsvæsenet er den mest effektive,” siger Michael Porter.
Den innovative vej: Nytænkning af velfærden kan udløse milliardgevinst
24. november 2014
Når dansk økonomi om få år går i minus, er radikal innovation af velfærden nødvendig, mener medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De peger på fire måder at effektivisere velfærden på.
Storbritannien satser på velfærd der virker
20. oktober 2014
Mens evidens stadig er et eksotisk fremmedord i den danske socialpolitik, undersøger Storbritannien systematisk, hvad der virker bedst over for borgerne. F.eks. inddrager britiske forskere over en halv million skoleelever i at udvikle læring til udsatte børn.
Patienten i centrum giver bedre resultater
22. september 2014
Regeringen vil udvikle en strategi for at sætte patienten i centrum af behandlingssystemet, og de kan lære af Sverige, der dokumenterer bedre resultater for patienterne – og besparelser for sygehusene – med patienten i centrum.
Sygehuse både i Danmark og i de fleste andre lande er organiseret efter lægernes faglige specialer, men Porter forestiller sig, at sygehuse fremover bliver organiseret efter patienternes behov. Det kan bl.a. indebære, at team på sygehuse sammensættes på tværs af de nuværende afdelinger og kommer til at bestå af læger og sygeplejersker med meget forskellige specialer. Og det vil ske, fordi resultatmålingerne vil vise, at sådan en struktur giver den bedste behandling.
Det samme vil gælde for de økonomiske incitamenter på sygehusene, mener han. Aflønningen af aktiviteterne på sygehusene baserer sig i dag på en vurdering af enkeltdele i patienternes behandlingsforløb – en operation, en afsluttet genoptræning osv. – som hver især udløser en pose penge. Porter opfordrer til, at økonomien fremover fokuserer på hele processer og herunder også de resultater, patienterne oplever.
”I dag er aflønningen ikke tilpasset den værdi, indsatsen skaber for patienterne, og derfor er den økonomiske styring i dag problematisk,” mener Michael Porter.
De tre principper – et fokus på resultater, en ny organisering og en ny måde at afregne aktiviteterne på – er ikke alene en model for et bedre sundhedsvæsen men ifølge Porter også en model for udviklingen af en mere effektiv offentlig sektor, der kan skabe de bedste resultater for borgerne og dermed fremme konkurrenceevnen.
”Den model, vi efterspørger for sundhed, ligner i store træk den model, der burde gælde for hele den offentlige sektor. Alt skal begynde med et fokus på resultater,” siger han.