Michael Porter: Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert

Danmarks offentlige sektor måler sine resultater helt forkert, lyder den skarpe kritik fra den verdenskendte Harvard-pro­fessor Michael Porter. Det fører til ineffektivitet og går i sidste ende ud over vores konkurrenceevne, påpe­ger han i et interview med Mandag Morgen. Sygehuse og socialcentre leverer deres ydelser uden at ane, hvad der virker for borgerne.

Jens Reiermann

Michael Porter er en af den akademiske professions absolutte superhelte. Han er professor ved Harvard Business School og har dedikeret det meste af sit aktive forskerliv til forståelsen af landes konkurrenceevne. Han rådgiver regeringer verden over, og i sidste uge var han i København for at inspirere en gruppe danske topledere fra sundhedsvæsenet. Ifølge Porter er offentlig service – og her har sundhed gennem de seneste 15 år været hans særlige interesse – en af grundpillerne under et lands konkurrenceevne.

”Produktion af god sundhed tillader, at folk er mere produktive og er med til at skabe et rimeligt omkostningsniveau for det private erhvervsliv. God og effektiv sundhed er en fantastisk fordel for et lands konkurrenceevne,” siger Michael Porter til Mandag Morgen.

Vækstens sociale fundament" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/08f13-jre_fig02_stor-forskel-pu%cc%88-kvaliteten-af-sygehusbehandli.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/f0985-jre_fig02_stor-forskel-pu%cc%88-kvaliteten-af-sygehusbehandli.png | Forstør   Luk

Så længe det tyske sygehusvæsen kun målte på dødelighed som succeskriterie, var behandlingen af prostatakræft jævnt høj. Men da sygehusene målte på de resultater, som prostatakræftpatienter i det tyske sygehusvæsen selv oplevede af behandlingen, viste der sig store forskelle i kvaliteten.

Kilde: “Social Progress Index”, Harvard, 2014 [/graph]

Dermed forvandler han økonomernes gængse opfattelse af den offentlige sektor som en byrde for vækst til at være en af forudsætningerne for både vækst og konkurrenceevne. I 2013 og 2014 har Porter og hans Institute for Competitiveness and Strategy på Harvard publiceret et årligt index for sammenhængen mellem bl.a. sociale forhold og den strengt økonomiske værdiskabelse.

”Der er ingen tvivl om, at økonomisk fremgang kan skabe fremgang på andre områder, men sundhed og andre sociale forhold spiller omvendt også en afgørende rolle for et lands økonomiske resultater,” siger Michael Porter i sin omtale af ”Social Progress Index for 2014.

Bedre sundhed, social inklusion og bæredygtighed kan være værdifulde i sig selv, men hans analyser peger på, at der også kan være en positiv sammenhæng mellem disse værdier og et lands konkurrenceevne. Se figur 1.

Og det helt specielle ved ”Social Progress Index” er, at det bygger på de målbare resultater for borgerne og ikke på, hvor stor en andel af sit BNP, et land bruger på f.eks. sundhed.

Udbedes: Den rigtige retning

Men ifølge Porter er det ikke nok at producere god sundhed for befolkningen, der skal også være styr på omkostningerne. Derfor skal den offentlige service leveres så effektivt som muligt. Og det er ikke tilfældet i Danmarks offentlige sektor, påpeger han. På sygehusene løber læger og sygeplejersker hurtigere og hurtigere, og de deler skæbne med offentligt ansatte inden for alle andre områder. Men ingen ved, om de løber i den rigtige retning.

”Lige meget hvilken type af service det offentlige leverer, så burde vi begynde med at måle resultaterne af vores indsats og sammenligne resultater fra én type af indsats med en anden type af indsats, så vi kan se, hvad der virker bedst. Men store dele af den offentlige sektor virker stort set aldrig på den måde. Der bliver ikke styret efter resultater,” siger Michael Porter.

Og derfor er det langtfra sikkert, at den leverede indsats rent faktisk også er den indsats, der skaber den største effekt for borgeren.

Sundhed for borgerne

Selvom forventningerne til sundhedsvæsenet i alle lande er stigende, så anerkender Michael Porter, at det danske sundhedsvæsen helt på linje med sundhedsvæsenet i de andre nordiske lande har styr på omkostningerne. Han henviser til, at de nordiske lande anvender omkring 10 pct. af BNP på sundhed, mens amerikanerne bruger 16-17 pct. Også kvaliteten er i en international sammenhæng god.

Michael Porter

Når man slår op i ordbogen under ordet ”management-guru”, finder man et lille portræt af Michael Porter. Professoren fra Harvard Business School er en af sin generations absolut mest indflydelsesrige businesstænkere, og han har igennem et årti haft fast plads på Thinkers50 Ranking, som er en global rangliste over verdens mest toneangivende businesstænkere. Porter toppede listen i 2005.

Porters studier af både virksomheder og landes konkurrenceevne er nyklassikere. Hans hovedværk “The Competitive Advantage of Nations” fra 1990 er af flere blevet sammenlignet med Adam Smiths hovedværk The Wealth of Nations” fra 1776.

Hvor Porter tidligere fremhævede produktivitet som den eneste kilde til konkurrenceevne, har han siden 2013 været chefarkitekten bag det årlige ”Social Progress Index”, der opgør nationers konkurrenceevne på en langt bredere vifte af faktorer herunder sundhed, bæredygtighed og inklusion.

Som led i sit arbejde har Porter i de senere år sat fokus på det nærmest dysfunktionelle amerikanske sundhedsvæsen, som han mener udgør en alvorlig hæmsko for den amerikanske økonomis konkurrenceevne og fortsatte vækst.

”De nordiske lande og Danmark ligger godt, når man sammenligner omkostninger og resultater, og det gælder særligt i forhold til USA, hvor omkostningerne til sundhed er alt for høje,” siger Michael Porter.

Han siger, at den danske kvalitetsmodel har været med til at højne niveauet på sygehuse og i kommunale sundhedscentre, men han kritiserer, at modellen ikke er omfattende nok.

”Det er for eksempel helt afgørende at fokusere på dødeligheden, men det er langtfra nok i sig selv. Alle patienter er selvfølgelig interesserede i at overleve en behandling, men de vil også gerne have, at behandlingen fører til et bedre liv for dem bagefter, og det måler vi slet ikke på nu.”

Dertil kommer, at mange kvalitetsmål handler om at overholde retningslinjer og proceskrav, lyder en anden af hans anker.

”God sundhed handler om langt mere end evnen til at følge retningslinjer eller proceskrav. Der er behov for en transformation i Danmark, så man begynder at måle på det rigtige, dvs. om behandlingen også skaber gode resultater for patienten,” siger Michael Porter.

”Formålet med sundhedsvæsenet er at levere behandlinger af værdi for patienterne. Det er dér, vi skal begynde, og når det lykkes for os at skabe værdi for patienterne, så har vi opnået en succes,” siger han.

Patienterne vil have livskvalitet – ikke kun klinisk kvalitet

Over hele den vestlige verden bliver læger og sygehuse hele tiden bedre til at behandle. I Tyskland er 95 pct. af alle mænd f.eks. i live, fem år efter at de har fået behandling for prostatakræft. Det gælder ifølge Michael Porter, uanset om behandlingen sker på det bedste sygehus, eller om behandlingen sker på et sygehus med mere gennemsnitlige resultater.

Med en meget lille margin er resultaterne ens over hele Tyskland. Der er med andre ord styr på kvaliteten, når man måler på dødelighed efter fem år.

[graph title="Stor forskel på kvaliteten af sygehusbehandling" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Michael Porter. 

Men spørger man patienter, så opfatter de en succesfuld behandling af prostatakræft som langt mere end at overleve. Mændene er bekymrede for, om operationen også medfører inkontinens, og om de kan få erektion efter en operation. Og på lige netop de to områder er der endda meget store forskelle på, hvordan de tyske patienter oplever resultaterne af deres behandling.

På det bedste hospital oplever mindre end hver femte patient problemer med erektion efter en behandling, mens markant flere oplever problemer efter behandling på et gennemsnitligt sygehus. Se figur 2.

Indsamlingen af denne type af data er for Michael Porter helt afgørende for, om sundhedssektoren kan forbedre behandlingen.

”Langt, langt de fleste patienter er i live fem år efter deres behandling, men det er meget få sygehuse, der måler på andre typer af kvalitet. Når de gør det, kan de se, at behandlingen kan forbedres, og så kan de justere den,” siger han.

Han opfatter med andre ord de nye data som et redskab til at forbedre behandlingen.

”Og jeg tror på, at læger og sygeplejersker og andre professionelle vil opfatte den her type af data som meget relevante,” siger han.

Resultater driver forandring

Michael Porter tror også på, at sådan et nyt fokus på effekten af indsatsen kan få endda meget store konsekvenser – ikke bare for de berørte patienter men også for den måde, sundhedsvæsenet er opbygget på.

”Jeg vil anbefale, at man fokuserer meget intensivt på resultaterne af indsatsen. Det er et første, stort skridt på vejen til at skabe et mere effektivt sundhedsvæsen, der skaber reel værdi for brugerne. Gør man det, tror jeg også, man kommer til at se på, om den nuværende organisering af sundhedsvæsenet er den mest effektive,” siger Michael Porter.

Læs mere på mm.dk

Den innovative vej: Nytænkning af velfærden kan udløse milliardgevinst

24. november 2014
Når dansk økonomi om få år går i minus, er radikal innovation af velfærden nødvendig, mener medlemmer af Mandag Morgens Velstandsgruppe. De peger på fire måder at effektivisere velfærden på.

Storbritannien satser på velfærd der virker

20. oktober 2014
Mens evidens stadig er et eksotisk fremmedord i den danske socialpolitik, undersøger Storbritannien systematisk, hvad der virker bedst over for borgerne. F.eks. inddrager britiske forskere over en halv million skoleelever i at udvikle læring til udsatte børn.

Patienten i centrum giver bedre resultater                     

22. september 2014
Regeringen vil udvikle en strategi for at sætte patienten i centrum af behandlingssystemet, og de kan lære af Sverige, der dokumenterer bedre resultater for patienterne – og besparelser for sygehusene – med patienten i centrum.

Sygehuse både i Danmark og i de fleste andre lande er organiseret efter lægernes faglige specialer, men Porter forestiller sig, at sygehuse fremover bliver organiseret efter patienternes behov. Det kan bl.a. indebære, at team på sygehuse sammensættes på tværs af de nuværende afdelinger og kommer til at bestå af læger og sygeplejersker med meget forskellige specialer. Og det vil ske, fordi resultatmålingerne vil vise, at sådan en struktur giver den bedste behandling.

Det samme vil gælde for de økonomiske incitamenter på sygehusene, mener han. Aflønningen af aktiviteterne på sygehusene baserer sig i dag på en vurdering af enkeltdele i patienternes behandlingsforløb – en operation, en afsluttet genoptræning osv. – som hver især udløser en pose penge. Porter opfordrer til, at økonomien fremover fokuserer på hele processer og herunder også de resultater, patienterne oplever.

”I dag er aflønningen ikke tilpasset den værdi, indsatsen skaber for patienterne, og derfor er den økonomiske styring i dag problematisk,” mener Michael Porter.

De tre principper – et fokus på resultater, en ny organisering og en ny måde at afregne aktiviteterne på – er ikke alene en model for et bedre sundhedsvæsen men ifølge Porter også en model for udviklingen af en mere effektiv offentlig sektor, der kan skabe de bedste resultater for borgerne og dermed fremme konkurrenceevnen.

”Den model, vi efterspørger for sundhed, ligner i store træk den model, der burde gælde for hele den offentlige sektor. Alt skal begynde med et fokus på resultater,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu