Microsofts skattesag er bare begyndelsen
Det er ikke kun i Danmark, at vi pludselig ser spektakulære skattesager mod globale virksomheder som for eksempel SKAT’s krav mod den amerikanske it-gigant Microsoft på 5,8 milliarder kr. Fra Bermuda til Schweiz vokser presset på eksotiske skattely og europæiske lande, der lukrerer på uklare skatteregler. ”Selskabsskattens integritet er på spil,” lyder det i en opsigtsvækkende rapport fra OECD.
Andreas Bay-Larsen
Digital redaktørSøg på Google efter ”billige flyrejser til Paris”. Ser du en annonce fra SAS eller et andet flyselskab? Klik på annoncen. Du er nu, uden at vide det, i en ”dobbelt irsk-hollandsk sandwich”.
Det handler ikke om, at du har bestilt et stort glas whisky og en ostemad, men om en kompliceret selskabskonstruktion, der giver anledning til frustration hos skattemyndigheder verden over. Med dit klik har du udløst en betaling fra flyselskabet til Googles irske selskab, hvorefter en verdensomspændende kæde af finansielle transaktioner får din planlagte weekendtur til Paris til at ligne en gåtur til bageren. Alt sammen for at Google kan minimere sin skattebetaling.
Læs også historien "Med tungen lige i munden" om, hvordan både store og små virksomheder spekulerer i udenlandske skattely.
Dobbelt irsk-hollandsk sandwich er blot én af de hundredvis af konstruktioner, der gør det muligt for internationale virksomheder at flytte profit rundt og ofte placere pengene i offshore-destinationer – eksotiske lande, hvor selskabsskatten er betydeligt lavere, end hvad selv den mest kontroversielle danske skattereform ville komme i nærheden af. Se figur 1.
Dobbelt irsk-hollandsk sandwich" caption="Figur 1
Figur 2 " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/46742-abl_figur03_transfer-pricing-forhojelser_2002-2012.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ab9ee-abl_figur03_transfer-pricing-forhojelser_2002-2012.png | Forstør Luk
Størrelsen på SKAT’s transfer pricing-forhøjelser er vokset markant over de sidste 10 år. I 2012 har særligt forhøjelser relateret til flytning af intellektuelle rettigheder (IP) skæppet i kassen.
Modellen er fuldstændig lovlig, og lignende modeller benyttes da også af mange andre internationale virksomheder som Microsoft, Apple og Facebook. "Jeg er meget stolt af den konstruktion, vi har sat op. Den er baseret på de incitamenter, som regeringer har tilbudt os," lød det i december fra Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt, da det kom frem, at Google i 2011 på globalt plan sparede 11 milliarder kr. i skattebetalinger ved at sende indtægter for 54 milliarder kr. til skatteparadiset Bermuda med ovennævnte konstruktion. Samme år opnåede Google således en reel skatteprocent på 3,2. ”Det hedder kapitalisme,” tilføjede Eric Schmidt og gned dermed salt i såret hos de regeringer, der i disse år forsøger at lappe på økonomier, der har oplevet kapitalismens mere problematiske side. EU-Kommissionen henviser til rapporten ”Closing the European Tax Gap”, der er udarbejdet af den britiske økonom Richard Murphy for den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet. Richard Murphy er medstifter af ngo’en Tax Justice Network, der forsøger at sætte fokus på skattely. På baggrund af tal fra Sverige og Storbritannien anslås det, at EU-landene hvert år går glip af skattebetalinger for over 1.000 milliarder kr. som følge af personers og virksomheders lovlige udnyttelse af huller i skattelovgivningen. Undersøgelsen ser også på det tab, der opstår som følge af mere tvivlsom eller direkte ulovlig skattepraksis. Verdensbanken har tidligere estimeret størrelsen af landenes såkaldte skyggeøkonomier, der er defineret som lovlig produktion af varer og tjenesteydelser, som med vilje skjules fra de offentlige myndigheder for at undgå skat, bidrag til sociale sikringssystemer, opfyldelse af arbejdsmarkedsstandarder, administrative krav osv. Med udgangspunkt i skyggeøkonomiernes størrelse anslår Richard Murphy, at EU-landene samlet går glip af skatteindtægter på 6.500 milliarder kr.om året. For Danmark er tabet i den sammenhæng estimeret til 150 milliarder kr. årligt, eller omkring 8 pct. af det danske BNP. Kombineret med den lovlige skatteplanlægning bliver det samlede estimat for EU således 7.500 millarder kr. årligt. EU-Kommissionen har da også fordømt virksomhedernes skattetricks. I undersøgelsen ”Closing the European Tax Gap”, som EU-Kommissionen henviser til, anslås virksomhedernes lovlige skatteplanlægning at udgøre et tabt skatteprovenu på over 1.000 milliarder kr. årligt for de 27 medlemslande. Et beløb, der svarer til hele unionens eget budget for 2013. Se boks. EU-Kommissionen præsenterede i december sin egen plan for håndtering af lovlige og ulovlige skattetricks og har netop lanceret to offentlige høringer, der løber frem til 17. maj. Den første handler om udarbejdelsen af en fælles ”European Tax Code” for skatteydernes rettigheder og forpligtelser. Målet er at rydde op i et virvar af forskellige regelsæt i medlemsstaterne, der skaber uklarhed om, hvornår og ikke mindst hvor der skal betales skat af transnationale aktiviteter. Den anden handler om et fælles ”European Tax Identification Number”, da problemer med at identificere skatteydere på tværs af grænser ofte besværliggør de nationale skattemyndigheders skatteinddrivelse. Gruppen af G20-lande slår – med indflydelsesrige medlemmer i front – på tromme for reformer af et internationalt skattesystem, hvis grundprincipper har snart hundrede år på bagen. De store virksomheders flytten rundt på overskud forvrider konkurrencen, når nationalt forankrede små og mellemstore virksomheder betaler op mod 30 pct. i selskabsskat, mens de store selskaber i nogle tilfælde kan skatteplanlægge sig ned under 5 pct. Samtidig fjerner det vigtig kapital fra de områder, hvor profitten rent faktisk skabes, lyder kritikken. Egentlig har G20-landene haft fokus på skat siden 2009, men indtil nu har strategien været, at skattespekulation skal bekæmpes med transparens. G20-landene har da også presset lande som Schweiz, der traditionelt har nydt godt af sin bankhemmelighed, til at indgå aftaler om udveksling af oplysninger. ”Der er sket en revolution i forhold til bankhemmeligheden,” siger Pascal Saint-Amans, der leder OECD’s center for skattepolitik og -administration, til Mandag Morgen. ”Indtil 2008 ville de fleste lande med bankhemmelighed aldrig udveksle oplysninger om banker og fonde. I 2009 sagde de så, at nu ville de samarbejde, men vi har ikke nøjedes med deres erklæringer. Vi har forpligtet dem gennem næsten 900 bilaterale aftaler, og nu er vi ved at undersøge, hvor godt disse aftaler fungerer i praksis,” siger Pascal Saint-Amans. Selv om antallet af skattemyndighedernes forespørgsler om oplysninger under udvekslingsaftalerne er gået fra nul til flere tusinde om året siden 2009, er det ikke lykkedes at inddæmme den udbredte praksis med at flytte profitten til lavbeskatningslande. ”Det internationale skattesystem bliver stadig mere forældet. Det tillader visse store multinationale virksomheder at undgå at betale deres retfærdige andel af skatten,” lød det senest i en kronik i Financial Times af George Osborne, Pierre Moscovici og Wolfgang Schäuble, der er finansministre i henholdsvis Storbritannien, Frankrig og Tyskland. Udmeldingen kom efter februar måneds G20-møde i Moskva, hvor landenes finansministre officielt fik præsenteret den nye OECD-rapport ”Base Erosion and Profit Shifting” (BEPS). Den beskriver et internationalt skattesystem, der slet ikke kan følge med nutidens digitaliserede økonomi. ”Selskabsskattens integritet er på spil. Manglende handling vil underminere konkurrencen yderligere, eftersom nogle virksomheder, der opererer på tværs af grænserne og har adgang til sofistikeret skatterådgivning, kan drage nytte af BEPS og derfor får utilsigtede fordele i forhold til dem, der primært opererer nationalt,” hedder det i rapporten. Den britiske økonom Richard Murphy, der er medstifter af ngo’en Tax Justice Network, kalder BEPS-rapporten et ”markant” fremskridt. ”Når en organisation som OECD erkender, at de ting, de selv har krævet, at landene tilslutter sig, nu ikke længere opfylder det internationale behov, så må man kalde det et første skridt mod reel forandring,” siger Richard Murphy i ngo’ens radioprogram ”Taxcast”, hvor han samtidig kalder OECD’s oprindelige bud på løsninger fra 2009 ”så tamt, at der ikke skete noget overhovedet”. På Moskva-mødet fik OECD mandat til at gå videre med BEPS-rapporten og udvikle en handlingsplan, der skal kvantificere problemet og stramme nettet om den flygtige profit ved at opdatere organisationens regler for håndtering af skat. Planen skal præsenteres på det kommende G20-møde i juli. Og noget tyder på, at der – måske – denne gang er mere konkret handling bag ordene, end der har været de sidste par år. Som en kilde med kendskab til forhandlingerne om de internationale aftaler formulerer det over for Mandag Morgen: ”Vi er jo alle sammen enige, på nær nogle få. Der er det lande som Irland og Schweiz, der sidder alene, og de råber altså ikke alt for højt. USA, Canada, Australien og næsten alle EU-landene har nogle fælles interesser i det her, så der tromler vi dem. Det bliver virkelighed, det her – det er helt sikkert.” En udbredt metode til kreativ skatteplanlægning, som OECD forsøger at komme til livs, er fænomenet transfer pricing, hvor varer, serviceydelser og aktiver handles internt i en international koncern til enten en opskruet eller for lav pris. Det gør, at profit kan flyttes fra ét skatteområde til et andet. Som tilfældet med Google og de andre it-virksomheder illustrerer, er det særligt immaterielle rettigheder – eller intellectual property (IP) – der har skattemyndighedernes interesse, forklarer Troels Kjølby Nielsen. Han er kontorchef i SKAT og arbejder med IP og transfer pricing i afdelingen for store selskaber.
Kilde: The Australian, New York Times, Bloomberg, Mandag Morgen. [/graph]
EU og G20 intensiverer jagten
BEPS og selskabsskatten
Uhåndgribelige aktiver
Kilde: SKAT.
”IP er et af de væsentligste områder inden for transfer pricing. Det er patenter, knowhow og varemærker, der giver adgang til at flytte de største indkomster rundt. Se på Apple. Deres værdi er primært deres varemærke, teknologi og de folk, de har til at sidde og udvikle. Det er IP’en, og ikke de fabrikker, de ejer, der har værdi,” siger han.
I 2012 skabte SKAT’s arbejde med transfer pricing indkomstforhøjelser for 21,2 milliarder kr., hvilket er det højeste beløb nogensinde. Se figur 2. Heraf var de 13,1 milliarder kr. – eller knap 62 pct. – forhøjelser, som var relateret til IP.
Troels Kjølby Nielsen understreger, at det er tilfældigt, hvornår sager oprettes og afsluttes, og at man derfor skal passe på med at tolke for meget på udsving i forhøjelsestallene fra år til år.
”Der er en trend i, at vi har været i gang i nogle år nu, og vi kan godt selv se forskel på de sager, vi lavede tidligere, og de sager, vi laver nu. Der er kommet flere kompetencer ind, og vi er også blevet flere. Men det store spring i 2012 er tilfældigt,” siger Troels Kjølby Nielsen.
SKAT’s erfaringer er, at hvad angår transfer pricing, er der næsten ingen aktivitet direkte mellem Danmark og skattely. Det er primært andre OECD-lande, som aktiverne flytter til.
Indsatsen i projektet om IP retter sig hovedsagelig imod danske virksomheder, der opkøbes af udenlandske virksomheder, eller som trækker IP-aktiverne ud af Danmark og placerer dem i et koncernforbundet selskab i udlandet. Og så er destinationen i princippet underordnet.
”Vi er sådan set ligeglade med, om IP’en ligger i Danmark, Schweiz eller et tredje land. Vi vil bare være sikre på, at den indkomst, som IP’en vil generere i fremtiden, bliver beskattet til markedsværdi ved havelågen, når IP’en flytter," siger han.
For SKAT er problemet dog, at dette er enormt svært at vurdere på forhånd, og det ved virksomhederne også. Når værdien af IP-rettighederne gennem forskning oparbejdes inde i virksomheden frem for at blive tilkøbt udefra, kan værdien ikke umiddelbart aflæses i regnskabsbøgerne.
”I farma-sektoren er det f.eks. svært at vide, hvilke projekter der bliver til succeser. Så kan det være, at man i de tidlige, prækliniske faser rykker de sikre cash cows et andet sted hen, og de projekter, der har større sandsynlighed for aldrig at nå markedet, lader man så blive i det højtbeskattede land. Sådan nogle mekanikker er der, og det gør det svært for os,” siger Troels Kjølby Nielsen.
Øget fokus på virksomheder i skattely
I forhold til de mere eksotiske skattely har SKAT’s indsats hidtil handlet mest om personer, der har trukket penge hjem via offshore-selskaber. Projektet "Money Transfer" er det seneste projekt fra SKAT, og det har på to år skabt et provenu på 1 milliard kr. Det højeste provenu fra et skattely-projekt indtil nu. Se figur 3.
[graph title="SKAT og skattely" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ba257-abl_figur04_skat-og-skattely.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/594b9-abl_figur04_skat-og-skattely.png" text="Siden 2004 har SKAT’s projekter rettet mod skattely indbragt 1,5 mia. kr."]Kilde: SKAT. [/graph]”I Money Transfer har vi set mange bonusser, men også almindelig løn og pension, som er blevet udbetalt via skattely. Det har også været aktiver som ejendomme, aktier og andre værdipapirer,” siger Johnny Schaadt Hansen, der er direktør i SKAT’s afdeling for økonomisk kriminalitet. Fangsterne sker, når pengene vender hjem til Danmark.
”Det kan godt være, at de kan føre noget væk fra beskatning i første hug, men medmindre man emigrerer, er det jo ikke så fedt at have penge stående i et eller andet land uden at kunne bruge dem herhjemme. Så en af vores arbejdsteser er, at de altid vender hjem med pengene på en eller anden måde. Og så står vi klar,” siger han.
Projekt Money Transfer fortsætter foreløbig til udgangen af 2013, men nu er det ikke længere med personer i fokus.
”Vi går nu over til at kigge mere på virksomheder og på de overførsler, der sker mellem Danmark og skattelylande. Og der er langt størstedelen helt legale og uden problemer, men der er også nogle, der ikke følger reglerne. De sager, vi sidder med nu, er de mere komplekse, og vi ser nogle konstruktioner, som er meget kreative,” siger Johnny Schaadt Hansen.
Danmark har i dag aftaler om udveksling af oplysninger med 40 lande, og det har gjort arbejdet meget nemmere for SKAT.
”For 10 år siden var der for det første ikke ret mange af de aftaler, og på grund af bankhemmelighed osv. fik vi ikke rigtig nogen oplysninger. Det gør vi altså i dag,” siger Johnny Schaadt Hansen.
”Der er stadig nogle lande, som det er sværere at få oplysninger fra end andre, men generelt har det politiske pres virkelig haft en effekt. Ikke mindst, da Obama kom til og begyndte at kræve aftaler om udveksling af oplysninger med skattelylandene. Villigheden til at udlevere information har aldrig været større, end den har været nu,” siger han.
FATCA og automatikken
Alligevel er skattemyndighederne generelt begrænsede af, at de kun får oplysninger om de sager, de selv finder frem til. Også i SKAT erkender de, at de såkaldte on-request-udleveringer af oplysninger på baggrund af et konkret navn, et aktiv eller lignende ikke giver samme muligheder, som hvis der automatisk var adgang til danskernes aktiver i udlandet. Det kan et nyt initiativ fra USA, der træder i kraft til januar næste år, måske hjælpe på.
Med de såkaldte FATCA-aftaler (Foreign Account Tax Compliance Act) har USA skruet bissen på over for skattely og andre hemmelighedsfulde lande. Aftalerne er rettet mod landenes finansielle virksomheder samt de ikke-finansielle virksomheder, som modtager betalinger i form af afkast fra investeringer i USA.
Budskabet fra de amerikanske myndigheder er simpelt: Giv os oplysninger om amerikanske borgeres og amerikanskejede virksomheders konti hos jer, eller I bliver beskattet med 30 pct. på jeres aktiviteter i USA. Det kan der være god grund til. Tax Justice Network har beregnet størrelsen af finansielle aktiver, der gemmes i skattely, til at være mindst 115.000 milliarder kr.
En lang række lande – herunder Danmark – har indgået en FATCA-aftale, og selv Schweiz nærmer sig en aftale.
”FATCA-aftalerne er blevet en stor løftestang til at overgå til automatisk udveksling af oplysninger, da de netop handler om automatisk udveksling af oplysninger med USA på bilateralt niveau. Og de europæiske lande – herunder Danmark – overvejer at lave FATCA-lignende aftaler med hinanden ud fra tanken om, at når vi alligevel gør det med USA, bør vi også gøre det med hinanden,” siger OECD’s Pascal Saint-Amans.
Det er dog ikke nødvendigvis noget, man skal forvente gennemført i alle OECD-landene lige med det samme.
”Det, vi hører fra G20-landene, er, at de anerkender det fremskridt, der sker i nogle lande, og at de følger OECD’s arbejde med at udvikle en platform for automatisk udveksling af oplysninger mellem lande, der ønsker at deltage. Automatisk udveksling er ikke standarden, men en voksende praksis, som vi har fået mandat til at facilitere,” siger Pascal Saint-Amans.
For OECD er den vigtigste opgave foreløbig at komme med opdaterede vejledninger til, hvordan landene får strammet de regler, som skatteål hidtil har formået at sno sig uden om. Lige nu er der på det område et momentum, som ikke er set før, og spørgsmålet er, om det momentum kan holdes, når landene skal implementere de markante ændringer, de selv har bedt om.
”Der er meget, meget stærk støtte. Også fra lande som Australien og New Zealand. Landene er meget, meget entusiastiske. Og det er ærligt talt lidt skræmmende, for jeg er ikke sikker på, at de vil være så entusiastiske, når vi præsenterer løsningerne – om der så vil være handling bag ordene,” siger Pascal Saint-Amans.
