Den økonomiske krise i dansk landbrug er massiv.

Den samlede gæld er langt over 300 mia. kr. og 40 pct. af landmandslånene i de mellemstore banker er misligholdt. I de fem banker med størst udlån til landbruget udgør landbrugslånene ifølge Nationalbanken "en betydelig risiko" for bankernes videre drift.

Hvis landbrugets aktuelle gælds- og indtjeningskrise kommer til at fortsætte med konkurser og sammenlægninger, sådan som det sker i øjeblikket, vil Danmark ende med et landbrug med endnu færre og endnu større bedrifter på spredte jorde og masser af maskinkørsel på landevejene.

Landbrugsbedrifterne vil blive drevet endnu mere højintensivt end i dag og vil ikke i samme grad blive forankret i deres lokalmiljø, eftersom selvejerbønderne forsvinder og erstattes af kapitalfonde og formueforvaltere. Unge landmænd vil ikke have en chance for at etablere sig som selvejende bønder, og på den måde vil den selvejende bondestand forsvinde.

Dette fremtidsscenarie for dansk landbrug er ikke malet sort op af grønne ngo’er med hovedsæde i København. Det er derimod det billede af fremtidens danske landbrug, som aktører med central placering og årelang personlig erfaring fra dansk landbrug ser for sig.

"Når vi om 10-15 år ser tilbage, vil det stå klart, at vi befinder os i en brydningstid, hvor tingene forandrer sig meget. Konkurser fører til så store bedrifter, at de unge landmænd ikke kan komme i gang for sig selv," siger landbrugsrevisor Palle Høj, direktør i rådgivningshuset Sagro i Herning, hvor man helt konkret sidder med ved den enkelte landmands side, når der skal forhandles nye kreditter i banken.

"Jeg vil anslå, at 3-5 pct. af landmændene er i overhængende fare for at gå konkurs. Hertil kommer så de næste 10-15 pct., der har seriøse vanskeligheder med at få fornyet deres kreditter," siger Høj, der forudser mange konkurser, sammenlægninger af bedrifter og indtog fra nye ejere som kapitalfonde og pensionskasser.

Lone Andersen, der repræsenterer familielandbrugene i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, har vakt opsigt med kritik af visse landmænds uholdbare spekulation, og hun advarer nu om, at dansk landbrug risikerer at blive ejet af rigmænd og passive udenlandske investorer, der driver "blokvognslandbrug" uden engagement i lokalsamfundet.

"Jeg har set den slags i det østlige Tyskland, hvor der kommer store blokvogne med store maskiner. Så ordner man arbejdet og forsvinder igen bagefter. Det er man meget kede af i de egne, hvor det foregår. Og det skal vi undgå i Danmark," siger Lone Andersen, der er formand for Familielandbruget og den ene af i alt fire næstformænd i Landbrug & Fødevarer.

Lone Andersen vil ikke høre tale om, at staten skal involveres i en gældssanering i landbruget, men hun hilser det velkomment, at der arbejdes med en jordfordelingsreform, hvor trængte landmænd kan blive købt ud af deres bedrifter. Og hun har heller ikke nogen indvendinger mod, at landbrug bliver købt af pensionskasser eller andre private investorer, så længe det ikke resulterer i blokvognslandbrug.

Mange landbrug er ikke levedygtige

Danmarks Nationalbank har ikke lagt skjul på, at man ser en alvorlig krise i landbruget. I sin redegørelse om finansiel stabilitet i Danmark for 2. halvår 2018 fremlagde Nationalbanken en større analyse af gælden i landbruget, som her blev opgjort til 312 mia. kr. Vel at mærke for et erhverv, der i 2017 for første gang havde under 10.000 heltidslandmænd. Tallet er hastig faldende.

"Mange landbrug har en så dårlig økonomi, at det er tvivlsomt, om deres forretning er levedygtig på sigt," hedder det i analysen, der samtidig påpeger, at tidens lave renteniveau har "holdt en hånd under landbrug uden en levedygtig økonomi".

Nationalbankdirektør Lars Rohde understregede efterfølgende analysens budskab ved at udtale, at "situationen kalder på den rå kapitalisme, som landbruget selv hylder".

"De bedste overlever, og det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet. Det vil få produktiviteten til at stige," sagde Rohde blandt andet til Landbrugsavisen.

Nationalbanken skriver i sin analyse, at landbruget fortsat er i krise, selvom økonomien generelt er i højkonjunktur. Og samtidig indskærper man over for bankerne, at de bør acceptere tab på landbrugskunder, som ikke er levedygtige. Det vil bidrage til at få jord og øvrige aktiver videre til bedrifter med bedre fremtidsudsigter, og så må man acceptere, at dette kan lægge et nedadgående pres på jordpriserne.

Nationalbanken giver i øvrigt kritikere i landbrugskredse ret i, at nogle banker tilsyneladende holder hånden under nødlidende landbrugskunder, der lægger store rentebetalinger i banker, selv om deres bedrifter ikke reelt er økonomisk bæredygtige.

"Mange ikke-levedygtige landbrug har i en årrække undgået konkurs. Det kan tyde på, at nogle banker holder hånden under deres landbrugskunder (…). Det bør være i både bankernes og landbrugets interesse, at de nødvendige tilpasninger i branchen foretages, mens renten fortsat er lav," skriver Nationalbanken.

Nationalbanken vurderer dog, at "landbruget ikke udgør en systemisk risiko for den finansielle stabilitet i Danmark". Men samtidig konstaterer bankens analytikere, at i de mellemstore banker, hvor landbruget udgør over ti procent af det samlede udlån, vil enkelte banker i værste fald kunne få problemer med egenkapitalen, hvis de lider for store tab på landbrugsforretningerne.

Gældskrisen i dansk landbrug er altså alvorlig i den forstand, at den vil føre til stadigt større bedrifter, store generationsskifteproblemer og i yderste konsekvens til vanskeligheder i mellemstore banker med mange lån til landbruget. I den forstand er landbruget langtfra i storform til at håndtere de klimakrav, der i de kommende år kan ventes fra Christiansborg.