Analyse af 
Anders Rostgaard Birkmann

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Hvert år uddeler samfundet omkring 4,5 milliarder skattekroner i erhvervsfremme. Men mange virksomheder har oplevet systemet som en bureaukratisk jungle, og der har været for store overlap i systemet, hvilket har medført spild. 

Der skulle med andre ord ske noget. Helst noget, der på en meget mere enkel og ubureaukratisk måde får understøttet vækst og udvikling i dansk erhvervsliv.

Er det så det system, politikerne nu har opfundet, og som er klar til at blive lanceret den 1. januar?

Det korte svar er nej – i hvert fald når man spørger rundt i erhvervsfremmemiljøet.

Her synes der lige nu at herske en bred enighed om, at regeringens iver efter at skabe et forenklet system risikerer at koste vækst og job. Det skyldes, at også de bedste elementer fra det gamle system hældes ud med badevandet.

Det store billede
Selv om den store erhvervsfremmereform ikke fylder meget, når man ser på de tunge erhvervspolitiske dagsordener i medierne lige nu, har den kæmpe betydning for de kommende års udvikling af det danske erhvervsliv.

Mellem linjerne

I forskellige fora diskuteres og drøftes det nye erhvervsfremmesystem lige nu på livet løs, og selv om mange har en konstruktiv tilgang til det nye system, er der også mange mislyde i krogene om ’politisk makværk’ og et system, der er blevet til på en ’uigennemtænkt’ måde.

Derfor er det vigtigt

Hvis erhvervsfremmereformen helt eller delvist fejler, vil det i sidste ende gå ud over vækst og nye arbejdspladser og være dårlig udnyttelse af de ca. 4,5 mia. skattekroner, der bruges på erhvervsfremme.

Og den viden skaber lige nu mange frustrationer i landets kommuner, væksthuse, klynger og innovationsnetværk.  

I den konstruktive ende hører man lige nu vendinger som, ”det bliver en udfordring,” og ”vi er i dialog om nye ansvarsområder”. Men under den pæne overflade støder man også let på ord som ”uigennemtænkt” og ”politisk makværk”.  

Heller ikke blandt virksomhederne, som hele forenklingen var tiltænkt som en gave til, synes konturerne af det nye system at falde i god jord. Kun fire ud af ti erhvervsledere forventer ifølge konsulenthuset PwC’s pulsmåling ’Erhvervsfremmesystemet 2018’, at erhvervsfremmesystem efter reformen vil imødekomme deres egen virksomheds behov. 

Behov for oprydning 

Hele balladen er en udløber af, at regeringen og Dansk Folkeparti i maj indgik et smalt forlig om at forenkle og reformere erhvervsfremmesystemet. 

Processen mod et mindre bureaukratisk system blev sat i værk, efter at McKinsey & Company i en rapport i november 2016 leverede en sønderlemmende kritik af det snart daværende system. Planen var derfor at rydde op. Der var på daværende tidspunkt 110 ansvarshavende myndigheder, 30 koordinerende organer og 21 operatører i alt.

Det førte til nedsættelsen af et forenklingsudvalg, der leverede sine anbefalinger i april, og om få uger ventes den nye lov om erhvervsfremme så at blive endeligt vedtaget.

Og det er her i den endelige ordlyd i lovteksten, vi finder hovedkilden til frustrationerne lige nu.

For selv om den nye lov giver mange svar, rejser den også et væld af spørgsmål. Mange af dem blev også rejst, efter forenklingsudvalget præsenterede sine anbefalinger i foråret, men her et halvt senere og i 11. time er mange af dem stadig ikke adresseret.

Men hvor ligger frustrationerne mere konkret gemt? Her er blot fem eksempler:

Centralisering af magten i Erhvervsministeriet. Al erhvervsudvikling i Danmark skal fremover forbi ét centralt organ – Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Denne nedsættes af erhvervsministeren, der også fastsætter nærmere regler for tildeling af midlerne fra de forskellige puljer.

Den nye magtfulde erhvervsfremmebestyrelse vil fremover også sidde på EU’s strukturfondsmidler, som hidtil er blevet uddelt af landets fem regionale vækstfora. Den decentrale erhvervsfremmeindsats, der altså bliver styrende for alt, hvad der foregår lokalt og regionalt, skal ifølge den nye lov aftales med erhvervsministeren.

Udfordringen med den model er en usikkerhed om, hvem der skal tage sig af regionale udviklingsprojekter, som de regionale vækstfora tidligere tog initiativ til. Det er bl.a. dem, der har været centrale i skabelsen af Center for Industriel Elektronik i Sønderjylland, der er en ny ingeniøruddannelse med forskningsfaciliteter målrettet regionens styrkeposition inden for energiteknologi, og Knowledge Hub Zealand i Kalundborg, der har resulteret i en ny diplomingeniøruddannelse i Kalundborg tæt på bl.a. Novo Nordisk. 

Opgaven ligger teoretisk set hos seks nye erhvervshuse, men kan de holde samme kadence? Al erfaring siger, at der skal være en tæt dialog med private virksomheder, fordi privat deltagelse er nødvendig, før det offentlige spæder til.  

Regionerne har forbud mod at udøve erhvervsfremme. Forenklingsudvalget ønskede, at erhvervsfremme skulle gå fra tre strategiske niveauer til to. Og i det kapløb trak Erhvervsministeriet og kommunerne det længste strå. At opgøret er blevet så massivt, som det faktisk udstråler af lovteksten, har overrasket mange. Regionerne kan godt udarbejde en regional udviklingsstrategi – vel at mærke efter en høring i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse – men “den må ikke omhandle erhvervsfremme, herunder turisme.” 

Det betyder, at de grænseoverskridende samarbejder hænger i en tynd tråd. Delstaten Slesvig-Holsten og Region Skåne har udtrykt bekymring for, at deres pendanter og samarbejdspartnere – henholdsvis Region Syddanmark og Region Hovedstaden – ikke længere må beskæftige sig med erhvervslivet, som ellers er et af de vigtige samarbejdspunkter over grænsen.

Kommunerne får en større rolle. Kommunerne var fra begyndelsen tiltænkt en vigtig rolle i systemet som driftspartner bag seks nye centrale erhvervshuse. Men ellers havde forenklingsudvalget dømt de enkelte kommuners erhvervsafdelinger ude.

Forenklingsudvalgets kongstanke var at skabe én indgang for virksomhederne, som tidligere havde klaget over et labyrintisk system. Den fælles indgang skulle digitalt ligge på en ny platform og fysisk gennem døren til et af de seks erhvervshuse. 

Men allerede da anbefalingerne lå klar i april, vakte den ide stor opstandelse. Beskeden fra talrige borgmestre og den store underskov af mindre danske virksomheder var klar: ”Vores indgang til det offentlige system er og bliver kommunen”. 

Og det blev der faktisk lyttet til. Reelt betyder det i dag, at kommunerne kan gøre, som de plejer – hvis de altså har råd. Kommunerne har nemlig allerede måttet aflevere 180 mio. kr. til de nye erhvervshuse, 25 mio. kr. til den nye digitale platform og ifølge aftalen skal 100 mio. kr. ekstra trækkes helt ud af erhvervsfremmesystemet for i stedet at gå til borgernær velfærd.

Men det rejser også et spørgsmål om, hvorvidt der overhovedet bliver tale om en forenkling set med virksomhedernes øjne. For hvordan bliver rollefordelingen f.eks. mellem de nye, styrkede erhvervshuse og kommunerne? Hvis kommunerne alligevel kommer til at spille en nøglerolle, og erhvervshusene også skal leve op til nogle bestemte måltal for, hvor mange virksomheder de skal køre igennem deres forløb, vil virksomhederne så reelt opleve en forenkling? 

Færre klynger. Antallet af klynger og innovationsnetværk reduceres fra de nuværende godt 50 til 10 til 12. Igen får Erhvervsministeriet en nøglerolle, når 10-12 styrkepositioner skal udpeges af den nye erhvervsfremmebestyrelse. Lige nu er forvirringen stor hos virksomheder, der er afhængige af funding på tidlige stadier, og i hele innovationsmiljøet. Man frygter bl.a., at spirende væksthåb tabes på jorden.  

En ny digital platform – men først fra midten af 2019. En af forenklingsudvalgets kongstanker var en ny digital platform, der skulle være virksomhedernes indgang, og det er stadig hensigten. Udfordringen er blot, at den fra begyndelsen af 2019 endnu ikke ligger klar. Ifølge tidsplanen skal lanceringen ske i medio 2019, men ikke engang på det tidspunkt ventes den nye digitale motorvej til erhvervsstøtte at være fuldt kørende. 

Erhvervsstyrelsen, der står for it-udviklingsopgaven, vil ikke udtale sig om forløbet. Men Socialdemokratiets erhvervsordfører Thomas Jensen har kaldt erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) i samråd om fremdriften af platformen, som bliver helt central for erhvervslederne. Seks ud af ti erhvervsledere svarer i undersøgelsen fra PwC, at en datadrevet digital erhvervsplatform er vigtig for dem.

Et smalt flertal

Når loven vedtages senere på måneden, sker det med et smalt flertal med regeringspartierne og Dansk Folkeparti.

Selv om daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) gik efter et bredt forlig for dermed at sikre ro om erhvervsfremmesystemet og med det virksomhedernes vilkår, endte iveren efter at få lukket en politisk aftale med, at oppositionen blev smidt på porten, bl.a. efter mange spørgsmål til det nye it-system.

Vil en eventuel kommende rød regering, hvis den får magten efter det kommende folketingsvalg, tage et nyt og anderledes livtag med erhvervsudviklingssystemet? Indtil videre har der været små indikationer på, at man i hvert fald ønsker at dreje det i andre retninger.

Uanset hvad har vi næppe hørt det sidste til kritik af det nye system.

Omtalte personer

Rasmus Jarlov

MF (K), formand for Folketingets Forsvarsudvalg
cand.merc. (Handelshøjskolen i København 2003)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu