Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Christian Bason
Ph.d., adm. direktør, Dansk Design Center

Historien skulle være sand nok: Da den amerikanske præsident John F. Kennedy havde afsluttet sin berømte tale i 1962, hvor han foreslog, at USA skulle sende en mand til månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden inden årtiets udgang, havde han ikke på forhånd orienteret ledelsen af rumfartsorganisationen NASA. 

De folk, som skulle realisere det ambitiøse mål, var altså ikke blevet spurgt om det realistiske i planen. Det var derfor en noget frustreret topleder for NASA, James Webb, som kort tid efter mødtes med præsidenten i Det Ovale Kontor.

”Jeg ved altså ikke, om vi kan gøre det”, sagde Webb til præsidenten. Uden at se op fra sine papirer svarede Kennedy: ”Det kan I nu.”

Fra månelanding til klimamål

Præsident Kennedys svar til NASA-chefen var dybest set en licens til at innovere. Inden årtiet var gået (og et milliardbeløb i dollars forbrugt), havde Webb og tusindvis af NASA-folk bevist, at de kunne få måne-missionen til at lykkes. Og netop den bedrift står stadig som en af de stærkeste fortællinger om præsident Kennedys visionære lederskab.

Men én ting er visionen. Noget andet er, hvordan man i praksis lykkes med den. I dag er idéen om missioner – inspireret af månelandingen – igen blevet aktuel. Den britiske økonom Mariana Mazzucato har argumenteret for, at verdens store udfordringer som klimakrisen, urbanisering, sundhed osv. bør adresseres gennem ambitiøse, fælles missioner, der inviterer virksomheder og forskningsinstitutioner til at nytænke sammen på tværs af traditionelle brancher og sektorer. Altså er en mission ikke alene et mål, men også en retning og en ramme for innovation.

EU-Kommissionen har inspireret af Mazzucatos tanker etableret et antal store, langsigtede og ambitiøse missioner inden for sundhed og miljø. På klimaområdet er Connie Hedegaard eksempelvis udpeget til at lede EU’s innovationsindsats for klimatilpasning. Herhjemme har regeringen for nylig lanceret fire grønne missioner inden for klimaforskning, og bedt Innovationsfonden om at forvalte investeringer i milliard-klassen heri over de kommende år. Målet, helt overordnet, er at bidrage med nye løsninger til regeringens 70 procent-mål for CO2-udslip i 2030.

Særligt hvis man leder en virksomhed med ambitioner inden for grøn omstilling, er det derfor nok en god idé at tilføje ordet ”mission” til ordforrådet. Det kan give adgang til nyskabende samarbejder, viden, og midler. Men hvad kommer det til at kræve rent ledelsesmæssigt at indgå i missioner?

Missioner som ledelsens brændstof

De fleste ledere er i dag godt klar over, at et tydeligt formål er afgørende for at motivere og engagere medarbejderne.

Ofte bliver formålet dog så abstrakt, at det er svært i praksis at kanalisere ressourcer og indsatser derefter. Det kender jeg fra min egen organisation, hvor vores rolle er at ”fremme design”. Men til hvilken nytte? Her er vi begyndt at se på missioner, særligt inden for grøn omstilling, som en nøgle til at give tydelig retning til vores arbejde med at bringe design i spil som en tilgang til innovation og forandring.

At vælge en missions-orienteret tilgang rejser imidlertid en række dilemmaer. For hvad er det rette niveau for en mission? Hvor ambitiøs og langsigtet skal den være? Kan vi overhovedet formulere den alene – skal vi tænke indsatsen sammen med andre? Eller simpelthen skrive vores indsats ind i et mål, som andre har sat – og så at sige lægge os i slipstrømmen? 

Det kan lyde, som om missioner er et topledelsesanliggende. Men en orientering mod konkrete, ambitiøse mål, der rækker ud over forretningen og sætter fokus på at gøre en samfundsmæssig forskel (og derigennem kan udløse innovation og vækst), er i høj grad også et anliggende for andre ledelseslag. Jeg ser især tre stærke ledelsesmæssige perspektiver for at orientere sig mod missioner: 

1. Formål

Vælger man at forfølge en mission, ja, så får man nærmest per automatik serveret en langsigtet, ambitiøs målsætning, som man kan orientere sig efter. Det betyder ikke, at man smider sin egen virksomheds måske lidt mere kortsigtede strategi væk, men det betyder, at man kan vælge at byde ind med udviklingsarbejde, produkter eller ressourcer med et højere formål.

Her bliver lederrollen at insistere på, at organisationen arbejder for noget, der er større og mere, end hvad den traditionelt fokuserer på. At medarbejderne løfter blikket og ser mod horisonten. I praksis kan man invitere sine lederkolleger, eller en afdeling af medarbejdere, til en workshop og drøfte spørgsmål som: ”Hvilket langsigtet mål, som er konkret og målbart, vil vi arbejde for? Hvad er vores unikke ressourcer og kompetencer, som kan bidrage til målet? Hvad skal vi blive bedre til, hvis vi skal forfølge dette formål?”

I det omfang missionen ændrer organisationens fokus, kan det absolut være udfordrende spørgsmål at stille. For skal vi nu ikke tjene penge mere? Er der tjenester eller produkter, som skal gentænkes? Hvordan kan vi måle succes på den kortere bane? Det er alt sammen relevante spørgsmål, man som leder må forholde sig til.

2. Netværk

Missioner kan ikke løses af én aktør, endsige af én branche eller sektor. Derfor giver arbejdet med missioner adgang til nye relationer og partnerskaber, som kan udvikle og udfordre virksomhedens løsninger – og åbne nye muligheder. Ledelsens opgave bliver at bakke op om utraditionelle partnerskaber og tilse, at medarbejderne får tid og støtte til at modne og udvikle dem.

I lederrollen – uanset om man er topleder eller på mellemniveau – kan man spørge: ”Hvilke nye partnerskaber har vi brug for i arbejdet med denne mission? Hvilke leverandører, vidensinstitutioner eller måske endda konkurrenter bør vi arbejde tættere sammen med?”

Også her udfordres lederskabet. Hvor skal vi overhovedet kigge hen efter nye partnere? Hvorfra skal vi finde tiden til at indgå i nye partnerskaber? Hvad får vi ud af at dele viden og ressourcer med virksomheder, vi opfatter som konkurrenter. 

3. Innovation

Bag idéen om missioner ligger en forventning om, at nytænkning vil opstå, når man søger at løse et konkret, men stort og komplekst problem sammen med andre. Det gælder ikke kun innovationer, som direkte løser udfordringen, men også afledte løsninger, man ikke lige havde forudset. 

I månelandingens tilfælde førte missionen ikke kun til amerikansk lederskab i rummet, men til et utal af teknologiske innovationer inden for eksempelvis nye materialer (eksempelvis teflon) og teknologier (eksempelvis mikrobølger). For en leder er opgaven derfor ikke at slå de idéer ihjel, der måske ikke forekommer lige i øjet, men at tillade lettere afvigende projekter og se, hvad de fører til. Måske bliver der åbnet for helt nye markedsmuligheder.

For en leder er det afgørende at bevare nysgerrigheden og tillade, at nogle løsninger ikke nødvendigvis fører direkte til målet – men stadig kan have værdi. Spørgsmålet bliver: ”Selv om denne løsning ikke er, hvad vi forventede, skal vi så ikke afprøve, om den er forretningsmæssigt interessant alligevel?”

Som leder kan man nemt blive beskyldt for at være ufokuseret, hvis man giver plads til den slags afvigelser. I min egen organisation, som i høj grad arbejder nysgerrigt og eksperimenterende, er det et allestedsnærværende dilemma: Går vi efter den mest effektive og målrettede proces, eller tillader vi os at skifte retning undervejs, når vi lærer nyt? Og hvis vi skifter retning, kan vi så forsvare det over for de samarbejdspartnere, som finansierer arbejdet? Hvordan begrunder man afvigelser fra planen?

 

Man kan se missioner som et ledelsesbrændstof. Som en ressource, der gør det muligt at realisere større og mere langsigtede mål, og samtidig udvikle forretningen. I en corona-tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er utrolig kort, kan missioner være noget, der løfter. Løfter ledelse og løfter organisationens engagement i noget, der er meget større end en selv.

Det er ikke sikkert, det får virksomheden helt til månen. Men lidt mindre kan også gøre det.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil Næste artikel ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.