Missioner er ledelsesbrændstof til tiden

LEDELSE Missioner kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere efter langsigtede mål og udvikle forretningen i en tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er stærkt reduceret, skriver Christian Bason.

Christian Bason
Ph.d., adm. direktør, Dansk Design Center

Historien skulle være sand nok: Da den amerikanske præsident John F. Kennedy havde afsluttet sin berømte tale i 1962, hvor han foreslog, at USA skulle sende en mand til månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden inden årtiets udgang, havde han ikke på forhånd orienteret ledelsen af rumfartsorganisationen NASA. 

De folk, som skulle realisere det ambitiøse mål, var altså ikke blevet spurgt om det realistiske i planen. Det var derfor en noget frustreret topleder for NASA, James Webb, som kort tid efter mødtes med præsidenten i Det Ovale Kontor.

”Jeg ved altså ikke, om vi kan gøre det”, sagde Webb til præsidenten. Uden at se op fra sine papirer svarede Kennedy: ”Det kan I nu.”

Fra månelanding til klimamål

Præsident Kennedys svar til NASA-chefen var dybest set en licens til at innovere. Inden årtiet var gået (og et milliardbeløb i dollars forbrugt), havde Webb og tusindvis af NASA-folk bevist, at de kunne få måne-missionen til at lykkes. Og netop den bedrift står stadig som en af de stærkeste fortællinger om præsident Kennedys visionære lederskab.

Men én ting er visionen. Noget andet er, hvordan man i praksis lykkes med den. I dag er idéen om missioner – inspireret af månelandingen – igen blevet aktuel. Den britiske økonom Mariana Mazzucato har argumenteret for, at verdens store udfordringer som klimakrisen, urbanisering, sundhed osv. bør adresseres gennem ambitiøse, fælles missioner, der inviterer virksomheder og forskningsinstitutioner til at nytænke sammen på tværs af traditionelle brancher og sektorer. Altså er en mission ikke alene et mål, men også en retning og en ramme for innovation.

EU-Kommissionen har inspireret af Mazzucatos tanker etableret et antal store, langsigtede og ambitiøse missioner inden for sundhed og miljø. På klimaområdet er Connie Hedegaard eksempelvis udpeget til at lede EU’s innovationsindsats for klimatilpasning. Herhjemme har regeringen for nylig lanceret fire grønne missioner inden for klimaforskning, og bedt Innovationsfonden om at forvalte investeringer i milliard-klassen heri over de kommende år. Målet, helt overordnet, er at bidrage med nye løsninger til regeringens 70 procent-mål for CO2-udslip i 2030.

Særligt hvis man leder en virksomhed med ambitioner inden for grøn omstilling, er det derfor nok en god idé at tilføje ordet ”mission” til ordforrådet. Det kan give adgang til nyskabende samarbejder, viden, og midler. Men hvad kommer det til at kræve rent ledelsesmæssigt at indgå i missioner?

Missioner som ledelsens brændstof

De fleste ledere er i dag godt klar over, at et tydeligt formål er afgørende for at motivere og engagere medarbejderne.

Ofte bliver formålet dog så abstrakt, at det er svært i praksis at kanalisere ressourcer og indsatser derefter. Det kender jeg fra min egen organisation, hvor vores rolle er at ”fremme design”. Men til hvilken nytte? Her er vi begyndt at se på missioner, særligt inden for grøn omstilling, som en nøgle til at give tydelig retning til vores arbejde med at bringe design i spil som en tilgang til innovation og forandring.

At vælge en missions-orienteret tilgang rejser imidlertid en række dilemmaer. For hvad er det rette niveau for en mission? Hvor ambitiøs og langsigtet skal den være? Kan vi overhovedet formulere den alene – skal vi tænke indsatsen sammen med andre? Eller simpelthen skrive vores indsats ind i et mål, som andre har sat – og så at sige lægge os i slipstrømmen? 

Det kan lyde, som om missioner er et topledelsesanliggende. Men en orientering mod konkrete, ambitiøse mål, der rækker ud over forretningen og sætter fokus på at gøre en samfundsmæssig forskel (og derigennem kan udløse innovation og vækst), er i høj grad også et anliggende for andre ledelseslag. Jeg ser især tre stærke ledelsesmæssige perspektiver for at orientere sig mod missioner: 

1. Formål

Vælger man at forfølge en mission, ja, så får man nærmest per automatik serveret en langsigtet, ambitiøs målsætning, som man kan orientere sig efter. Det betyder ikke, at man smider sin egen virksomheds måske lidt mere kortsigtede strategi væk, men det betyder, at man kan vælge at byde ind med udviklingsarbejde, produkter eller ressourcer med et højere formål.

Her bliver lederrollen at insistere på, at organisationen arbejder for noget, der er større og mere, end hvad den traditionelt fokuserer på. At medarbejderne løfter blikket og ser mod horisonten. I praksis kan man invitere sine lederkolleger, eller en afdeling af medarbejdere, til en workshop og drøfte spørgsmål som: ”Hvilket langsigtet mål, som er konkret og målbart, vil vi arbejde for? Hvad er vores unikke ressourcer og kompetencer, som kan bidrage til målet? Hvad skal vi blive bedre til, hvis vi skal forfølge dette formål?”

I det omfang missionen ændrer organisationens fokus, kan det absolut være udfordrende spørgsmål at stille. For skal vi nu ikke tjene penge mere? Er der tjenester eller produkter, som skal gentænkes? Hvordan kan vi måle succes på den kortere bane? Det er alt sammen relevante spørgsmål, man som leder må forholde sig til.

2. Netværk

Missioner kan ikke løses af én aktør, endsige af én branche eller sektor. Derfor giver arbejdet med missioner adgang til nye relationer og partnerskaber, som kan udvikle og udfordre virksomhedens løsninger – og åbne nye muligheder. Ledelsens opgave bliver at bakke op om utraditionelle partnerskaber og tilse, at medarbejderne får tid og støtte til at modne og udvikle dem.

I lederrollen – uanset om man er topleder eller på mellemniveau – kan man spørge: ”Hvilke nye partnerskaber har vi brug for i arbejdet med denne mission? Hvilke leverandører, vidensinstitutioner eller måske endda konkurrenter bør vi arbejde tættere sammen med?”

Også her udfordres lederskabet. Hvor skal vi overhovedet kigge hen efter nye partnere? Hvorfra skal vi finde tiden til at indgå i nye partnerskaber? Hvad får vi ud af at dele viden og ressourcer med virksomheder, vi opfatter som konkurrenter. 

3. Innovation

Bag idéen om missioner ligger en forventning om, at nytænkning vil opstå, når man søger at løse et konkret, men stort og komplekst problem sammen med andre. Det gælder ikke kun innovationer, som direkte løser udfordringen, men også afledte løsninger, man ikke lige havde forudset. 

I månelandingens tilfælde førte missionen ikke kun til amerikansk lederskab i rummet, men til et utal af teknologiske innovationer inden for eksempelvis nye materialer (eksempelvis teflon) og teknologier (eksempelvis mikrobølger). For en leder er opgaven derfor ikke at slå de idéer ihjel, der måske ikke forekommer lige i øjet, men at tillade lettere afvigende projekter og se, hvad de fører til. Måske bliver der åbnet for helt nye markedsmuligheder.

For en leder er det afgørende at bevare nysgerrigheden og tillade, at nogle løsninger ikke nødvendigvis fører direkte til målet – men stadig kan have værdi. Spørgsmålet bliver: ”Selv om denne løsning ikke er, hvad vi forventede, skal vi så ikke afprøve, om den er forretningsmæssigt interessant alligevel?”

Som leder kan man nemt blive beskyldt for at være ufokuseret, hvis man giver plads til den slags afvigelser. I min egen organisation, som i høj grad arbejder nysgerrigt og eksperimenterende, er det et allestedsnærværende dilemma: Går vi efter den mest effektive og målrettede proces, eller tillader vi os at skifte retning undervejs, når vi lærer nyt? Og hvis vi skifter retning, kan vi så forsvare det over for de samarbejdspartnere, som finansierer arbejdet? Hvordan begrunder man afvigelser fra planen?

 

Man kan se missioner som et ledelsesbrændstof. Som en ressource, der gør det muligt at realisere større og mere langsigtede mål, og samtidig udvikle forretningen. I en corona-tid, hvor sigtbarheden for mange organisationer er utrolig kort, kan missioner være noget, der løfter. Løfter ledelse og løfter organisationens engagement i noget, der er meget større end en selv.

Det er ikke sikkert, det får virksomheden helt til månen. Men lidt mindre kan også gøre det.

---

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil Næste artikel ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug ICDK: High tech byfarme skal forny Sydkoreas landbrug
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.