Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

MM Special: Kan man bede en industri disrupte sig selv til minusvækst?

Copenhagen Fashion Summit har formået at rodfæste sig som den internationale platform, der får modebranchen verden over til at forholde sig til en dagsorden om en mere bæredygtig modeindustri. Men danske og udenlandske forskere er ikke imponerede. De kritiserer Global Fashion Agenda, der står bag konferencen, for at være mere optaget af tøjbranchens overlevelse end af klodens. 

Én af kritikerne er professor Kate Fletcher, som forsker i mode og bæredygtighed ved Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London, og som er forfatter til adskillige bøger inden for feltet. Hun mener, at modeindustrien bevidst undgår at diskutere reelle løsninger.

"Vi har brug for en helt ærlig samtale om en reelt afgørende forandring. For øjeblikket virker det, som om Copenhagen Fashion Summit undgår det som pesten," siger Kate Fletcher til Mandag Morgen.

Copenhagen Fashion Summit har i ti år været modeindustriens eget internationale klimatopmøde med kronprinsesse Mary som protektor.

Tiårsjubilæets slogan ’10 years of rewriting fashion’ er en fejring af de bæredygtige fremskridt, som branchen selv mener har fundet sted. Men i et fælles opråb gør en stribe forskere i Union of Concerned Researchers in Fashion opmærksom på, at der – efter deres standarder – ikke er så meget at fejre:

"At vi stadig diskuterer de samme ideer, som oprindeligt opstod i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, er ikke noget at fejre. Hvis vi ser på udviklingen i bæredygtighed inden for mode over de seneste 30 år, ser vi, at vi overhovedet ikke er kommet langt," skriver forskerne i den kritiske kommentar, som fortsætter:

"Der er helt sikkert i dag flere spillere og flere organisationer, flere spektakler og fejringer, men ikke reelle fremskridt i økologisk forstand. Hidtil har missionen været en komplet fiasko, og alle små og trinvise ændringer er blevet druknet af en eksplosiv økonomi med udvinding, forbrug, affald og vedvarende arbejdsmisbrug."

Cirkulær økonomi bruges som figenblad

Morten Lehmann, som er Global Fashion Agendas chief sustainability officer, er uforstående over for kritikken. Han fremhæver, at det faktisk er lykkedes at få en voksende del af modebranchen til at forpligte sig til at tænke i cirkulær økonomi, hvor materialer og stoffer genanvendes.

"For nogle år siden lavede vi et commitment på cirkulær økonomi, og i dag har vi fået 12,5 procent af det globale marked til at skrive under på, at de har lavet målsætninger på det her område," siger Morten Lehmann.

Til gengæld deler han forskernes frustration over, at det slet ikke går hurtigt nok med omstillingen.

"Det går stadig bedre, men hastigheden er lavere. Samtidig forventer vi en produktionsstigning på 80 procent mod 2030, så det er en stor udfordring. Det går ikke stærkt nok, og vi har heller ikke fået alle spillere med," siger Morten Lehmann.

Men forskerne er ikke nær så begejstrede for cirkulær økonomi, som modebranchen. De mener, at genanvendelse og cirkulær økonomi bruges som et figenblad for at fortsætte den overproduktion, der er det egentlige problem for klima og miljø.

"Alt, hvad der bliver talt om til de her begivenheder, handler om at polere det eksisterende system, som det fungerer i dag, og alt, vi ved, er, at det er det forkerte system," siger Kate Fletcher, som er en af grundlæggerne af Union of Concerned Researchers in Fashion.

For selvom det lyder godt med genanvendelse af stoffer og materialer, så er der langt igen, før det bliver bæredygtigt, mener forskerne og påpeger, at kun 10-15 procent af tekstilerne rent faktisk kan genanvendes. De resterende 85-90 procent af fibrene er af for dårlig kvalitet eller kan ikke genanvendes med de teknologier, vi har til rådighed i dag.

"Det er noget møg," erkender Morten Lehmann fra Global Fashion Agenda.

Han mener, nøglen ligger i at tænke bæredygtigt og cirkulært, allerede når tøjet produceres.

"For hvis du ikke starter med at designe produktet ordentligt, så kan du ikke genanvende det," siger Morten Lehmann.

Han tror dog stadig på, at modeindustrien kan blive bæredygtig uden at producere mindre tøj. Det ligger bare lidt ude i fremtiden og kræver store landvindinger både i forhold til teknologiske fremskridt og udviklingen af nye bæredygtige forretningsmodeller.

"Cirkulær økonomi er den største forretningsmulighed, verden nogensinde har set. For vi kommer til at mangle ressourcer. Men præmisserne for, at det kan ske, er vi ikke i land med endnu. Indtil teknologien er på plads, bliver vi også nødt til at italesætte tøjforbruget," erkender Lehmann.

Han peger på, at produktionen af tøj blandt andet stiger, fordi klodens befolkning vokser. 

"Vi skal alle sammen have tøj på, for vi bliver flere og flere mennesker, så vi skal blive ved med at producere."

Samtidig erkender han, at vi i den rige del af verden får mere og mere tøj i vores skabe uden at bruge det.

"Men med vugge-til-vugge-tanken eller det cirkulære system handler det om, at vi ikke producerer tøjet mindre dårligt – vi laver det godt og uden brug af for eksempel farlige kemikalier og med ordentlige arbejdsforhold. Det vil sige, at vi designer et produkt, som kan blive brugt i lang tid, og som kan blive genanvendt," siger Morten Lehmann.

Hård kritik af branchens egne rapporter

Global Fashion Agenda udgiver hvert år rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’, som sætter fokus på mange af modeindustriens udfordringer. Rapporten er lavet i samarbejde med Boston Consulting Group og Sustainable Apparel Coalition, og den bruges flittigt af Morten Lehmann og andre, både når de skal fremhæve branchens udfordringer og fremskridt.

Men rapporterne er mere markedsføring end troværdig viden, mener de kritiske forskere.

De giver ikke noget retvisende billede, siger ph.d. Else Skjold, som er lektor ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i bæredygtighed i tøjindustrien.

"Jeg må virkelig komplimentere for evnen til at have cementeret en platform som noget, man skal forholde sig til globalt i branchen. Men det er synd, at de anbefalinger, de kommer med, ikke medtager den forskning, der er på området. Som forsker synes jeg, at det er brandærgerligt," siger Else Skjold.

"Flere af de rapporter, der kommer fra Global Fashion Agenda, lægger op til, at virksomhedens ansvar går fra råmaterialer og så til salg, men det stopper jo ikke der," påpeger Else Skjold og fortsætter:

"Det er hele den tøjkultur, de skriver sig ind i, hvor værdisætningen er, at du skal have noget nyt hele tiden. Det er jo dér, den er gal. Og så er det jo lige meget, hvor meget mos eller tis eller mælk, de kommer ind i det – det bliver ikke i bedre balance. Hvis man skal begynde at tale om en bæredygtig transition, skal vi for det første ned i tempo og have færre varer med højere produktudvikling. Det betyder, at vi skal til at fortælle nogle fuldstændig andre historier om, hvad det her handler om," siger Else Skjold.

I frustration over manglen på troværdig viden og fakta i branchens egne arrangementer, er hun gået sammen med CBS om at afholde en alternativ forskningsbaseret konference, Sustainable Fashion Research Agenda Conference, et par dage forud for Copenhagen Fashion Summit.

Også den norske etnolog professor Ingun Klepp er kritisk over for den konsulentrapport fra Boston Consulting Group, som Copenhagen Summit og resten af branchen støtter sig op ad. Hun forsker i tøj og forbrug ved forbrugsforskningsinstituttet SIFO på universitetet OsloMet i den norske hovedstad.

"Rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ er svært problematiske, da de på den ene side ikke er forskningsrapporter, men på den anden side udgiver sig for at være pålidelig viden. Selvfølgelig er der pointer, som er rigtige, men også masser, som er vældig problematiske og decideret forkerte. Det er markedsføringsprodukter, som er lettilgængelige, og det er problematisk, fordi de, som læser det, ikke nødvendigvis opfatter det som markedsføring," siger professor Ingun Klepp.

Hvad er helt konkret forkert ved rapporterne?

"Hvordan kan forbrugere købe miljørigtigt? Det, ’Pulse of the Fashion Industry’-rapporterne svarer til dette, er recirkulerede materialer. Men det passer ikke. Den største indvirkning på miljø- og klimabelastningen er, hvor længe noget bruges, og hvor ofte det dermed må erstattes. Der findes intet ’grønt tøj’. At spørge om dette er derfor helt illusorisk."

Derfor er det også absurd at lave spørgeundersøgelser, hvor man kalder det bæredygtig adfærd at købe ’grønt’ tøj og stiller det op som modsætning til det at købe kvalitet, mener hun.

"Fordi stil og kvalitet netop kan sikre en lang levetid," siger Ingun Klepp og henviser til følgende citat fra én af rapporterne:

"Men forbrugernes overvejelser om bæredygtige metoder er endnu ikke stærke nok til at være den vigtigste drivkraft for købsadfærd. Kvalitet og æstetik dominerer stadig beslutningstagningen."

Er rapporternes form ikke en måde at række ud til de mennesker, som har mulighed for at ændre på noget?

"Det er en pæn måde at sige det på, men jeg er ikke enig, fordi de løsninger, de foreslår, ikke nødvendigvis bidrager positivt. Jeg synes for eksempel, at det er et dårligt råd at gå over til mere brug af plast i en verden, som er begyndt at forstå, at vi er nødt til at gøre noget ved plastproblemet. Det er let at mistænke, at det er, fordi det er let at tjene penge på syntetisk tøj," siger Ingun Klepp.

Hun mener, at det må være en bevidst strategi at aflede opmærksomheden med greenwashing.

"Jo mere opmærksomhed, som rettes mod recirkulering, jo længere kan de fortsætte med det, de tjener allerflest penge på, nemlig at sælge en masse dårligt tøj," siger Ingun Klepp.

En kritik, der dog pure afvises af Copenhagen Fashion Agenda.

"Jeg synes nok, at et af de store problemer er, at rigtig mange virksomheder gør rigtig meget, de slet ikke tør kommunikere om. I dag hører du kun om de mest kendte brands, og om hvad de gør, og der sker typisk det, at en journalist finder hullerne i osten. Mange brands holder derfor lidt igen. Det synes jeg er synd," siger Morten Lehmann.

Han mener branchens årlige rapporter er lavet af "de bedste folk i verden".

"Boston Consulting Group laver rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ på pro bono-basis (gratis, red.) i samarbejde med os, hvilket er en fantastisk mulighed, for de er et af verdens førende konsulentfirmaer, som stiller de bedste folk i verden til rådighed. Så det er svært at være sur over, at de sammen med os vil lægge ressourcer i det her," siger Morten Lehmann.

Der findes grønne løsninger

Der kan findes løsninger, der ikke ødelægger kloden, og som industrien kan leve under, mener professor Kate Fletcher. Men hun oplever ikke, at de løsninger er velkomne i debatten.

"Den eneste historie, der bliver fortalt, er den om mode som produktion og forbrug. Den nuværende modeindustri er dybt involveret i overproduktion af tekstiler og materialer, som forbrugere generelt set er involveret i overforbruget af. Men det behøver ikke være den eneste måde, industrien kan eksistere på," siger Kate Fletcher og peger på en systemforandring til lokalisme.

"Lokalisme er den mest helstøbte ide om forandring, hvor ideer om, hvad vi laver, hvordan det er lavet, og vigtigst af alt hvor meget der laves, er helt centrale," siger Kate Fletcher om det, alle forskerne peger på: Færre varer på hylderne af bedre kvalitet.

Global Fashion Agendas chief sustainability officer ser da også muligheder i nye forretningsmodeller.

"Vi er begyndt at se nye forretningsmodeller, hvor du kan leje eller lease dit tøj," siger Morten Lehmann.

Det peger mod en kulturændring, hvor tøj kan opnå en længere levetid ved ikke at blive brugt én gang for derefter at blive smidt ud. En kulturændring, hvor man sælger – eller som forbruger køber – mindre, men af bedre kvalitet, er noget af det, forskere peger på som en reel bæredygtig løsning.

Morten Lehmann tror dog ikke på, at en kulturændring hos forbrugerne, hvor bæredygtighed er vigtigste kriterie for at købe tøj, er rundt om hjørnet.

"Kun syv procent siger, at bæredygtighed er nummer ét kriterium for at købe tøj, og jeg tror ikke, at vi kommer derhen, hvor det nogensinde bliver nummer ét. Tøj skal først og fremmest være supercool og fedt, men også gerne bæredygtigt. Det er trods alt mode og ikke mælk," siger han.

Alligevel mener han, der er god grund til at være stolt af resultaterne efter ti års samtaler om mode og bæredygtighed:

"Med Copenhagen Fashion Summit samler vi modeindustrien. Og ja, der er også fest og farver, skulle jeg til at sige. Det skal afspejle modeindustrien, samtidig med at vi taler om, at the house is on fire, og at vi skal agere nu og her, og det er vi er lykkedes med – rent faktisk at få så mange fra højeste ledelsesniveau til at komme og tale om de her ting. Det er jo nødvendigt, for uden lederskab kommer vi ikke videre," siger Morten Lehmann og fortsætter:

"Forskningen kan noget andet, måske noget mere dybdegående og længerevarende på enkelte områder, som ikke er vores spidskompetencer, så de spiller en anden rolle, som også er vigtig i det her felt."

Dorte Rye Olsen deltager i Copenhagen Fashion Summit på vegne af Bestseller. Hun mener, det er vigtigt, at der findes en platform, der kan få branchen med.

"Som strategisk partner i Global Fashion Agenda er det vigtigt, at vi bakker op om den stemme. Copenhagen Fashion Summit fylder et rum ud i forhold til at sætte bæredygtig mode øverst på agendaen. Vi skal gøre det til noget, der taler ind i modesproget og virksomhedernes forretning. Andre sustainability-konferencer kan være mere fagspecifikke, og det er derfor vigtigt, at vi får samlet branchen om den her agenda også," siger hun.

Forrige artikel Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Næste artikel Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Viser du lederskab eller viser du bare handlekraft?

Som leder i en krise er det vigtigt at have modet til at afstå fra handlinger, der mest tilfredsstiller ens eget behov for at vise handlekraft. Evnen til at bevare roen og overblikket i usikre tider fortjener lige så stor anerkendelse som evnen til at træffe hurtige beslutninger.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Hold øje med modenheden på ledermøderne

Ledermødet er krumtappen, når vi vil skabe bedre samarbejde i organisationen. Men ledermøderne er meget mere end det. De er også flertydige og usikre fora, som sætter vores modenhed på prøve. Og det kan vi lære meget af, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

TID TIL LEDELSE: Hele påsken kan du læse og genlæse nogle af de skarpeste indlæg fra Mandag Morgens ledelsessider. Vitaminer til dig, der skal udføre en af verdens aktuelt sværeste og vigtigste opgaver: at lede din organisation eller dit team godt igennem krisen. 

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition, skriver erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard.

TID TIL LEDELSE: Mandag Morgen bringer hen over påsken nogle af de bedste indlæg fra vores ledelsessider gennem det seneste år. 

Folketinget kørt ud på et sidespor

Folketinget kørt ud på et sidespor

Ministre og embedsmænd har fået overladt en stigende magt fra Folketinget gennem bemyndigelser i lovgivningen. Det er vurderingen i et nyt forskningsprojekt, der konkluderer, at der er meget lidt politisk kontrol med, hvad der sker, når først en lov er vedtaget og skal implementeres.

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

Arbejdspladsen bliver virtuel og arbejdet bliver ”distribueret”

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Silicon Valley er også central for den grønne omstilling

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.