Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

MM Special: Kan man bede en industri disrupte sig selv til minusvækst?

Copenhagen Fashion Summit har formået at rodfæste sig som den internationale platform, der får modebranchen verden over til at forholde sig til en dagsorden om en mere bæredygtig modeindustri. Men danske og udenlandske forskere er ikke imponerede. De kritiserer Global Fashion Agenda, der står bag konferencen, for at være mere optaget af tøjbranchens overlevelse end af klodens. 

Én af kritikerne er professor Kate Fletcher, som forsker i mode og bæredygtighed ved Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London, og som er forfatter til adskillige bøger inden for feltet. Hun mener, at modeindustrien bevidst undgår at diskutere reelle løsninger.

"Vi har brug for en helt ærlig samtale om en reelt afgørende forandring. For øjeblikket virker det, som om Copenhagen Fashion Summit undgår det som pesten," siger Kate Fletcher til Mandag Morgen.

Copenhagen Fashion Summit har i ti år været modeindustriens eget internationale klimatopmøde med kronprinsesse Mary som protektor.

Tiårsjubilæets slogan ’10 years of rewriting fashion’ er en fejring af de bæredygtige fremskridt, som branchen selv mener har fundet sted. Men i et fælles opråb gør en stribe forskere i Union of Concerned Researchers in Fashion opmærksom på, at der – efter deres standarder – ikke er så meget at fejre:

"At vi stadig diskuterer de samme ideer, som oprindeligt opstod i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, er ikke noget at fejre. Hvis vi ser på udviklingen i bæredygtighed inden for mode over de seneste 30 år, ser vi, at vi overhovedet ikke er kommet langt," skriver forskerne i den kritiske kommentar, som fortsætter:

"Der er helt sikkert i dag flere spillere og flere organisationer, flere spektakler og fejringer, men ikke reelle fremskridt i økologisk forstand. Hidtil har missionen været en komplet fiasko, og alle små og trinvise ændringer er blevet druknet af en eksplosiv økonomi med udvinding, forbrug, affald og vedvarende arbejdsmisbrug."

Cirkulær økonomi bruges som figenblad

Morten Lehmann, som er Global Fashion Agendas chief sustainability officer, er uforstående over for kritikken. Han fremhæver, at det faktisk er lykkedes at få en voksende del af modebranchen til at forpligte sig til at tænke i cirkulær økonomi, hvor materialer og stoffer genanvendes.

"For nogle år siden lavede vi et commitment på cirkulær økonomi, og i dag har vi fået 12,5 procent af det globale marked til at skrive under på, at de har lavet målsætninger på det her område," siger Morten Lehmann.

Til gengæld deler han forskernes frustration over, at det slet ikke går hurtigt nok med omstillingen.

"Det går stadig bedre, men hastigheden er lavere. Samtidig forventer vi en produktionsstigning på 80 procent mod 2030, så det er en stor udfordring. Det går ikke stærkt nok, og vi har heller ikke fået alle spillere med," siger Morten Lehmann.

Men forskerne er ikke nær så begejstrede for cirkulær økonomi, som modebranchen. De mener, at genanvendelse og cirkulær økonomi bruges som et figenblad for at fortsætte den overproduktion, der er det egentlige problem for klima og miljø.

"Alt, hvad der bliver talt om til de her begivenheder, handler om at polere det eksisterende system, som det fungerer i dag, og alt, vi ved, er, at det er det forkerte system," siger Kate Fletcher, som er en af grundlæggerne af Union of Concerned Researchers in Fashion.

For selvom det lyder godt med genanvendelse af stoffer og materialer, så er der langt igen, før det bliver bæredygtigt, mener forskerne og påpeger, at kun 10-15 procent af tekstilerne rent faktisk kan genanvendes. De resterende 85-90 procent af fibrene er af for dårlig kvalitet eller kan ikke genanvendes med de teknologier, vi har til rådighed i dag.

"Det er noget møg," erkender Morten Lehmann fra Global Fashion Agenda.

Han mener, nøglen ligger i at tænke bæredygtigt og cirkulært, allerede når tøjet produceres.

"For hvis du ikke starter med at designe produktet ordentligt, så kan du ikke genanvende det," siger Morten Lehmann.

Han tror dog stadig på, at modeindustrien kan blive bæredygtig uden at producere mindre tøj. Det ligger bare lidt ude i fremtiden og kræver store landvindinger både i forhold til teknologiske fremskridt og udviklingen af nye bæredygtige forretningsmodeller.

"Cirkulær økonomi er den største forretningsmulighed, verden nogensinde har set. For vi kommer til at mangle ressourcer. Men præmisserne for, at det kan ske, er vi ikke i land med endnu. Indtil teknologien er på plads, bliver vi også nødt til at italesætte tøjforbruget," erkender Lehmann.

Han peger på, at produktionen af tøj blandt andet stiger, fordi klodens befolkning vokser. 

"Vi skal alle sammen have tøj på, for vi bliver flere og flere mennesker, så vi skal blive ved med at producere."

Samtidig erkender han, at vi i den rige del af verden får mere og mere tøj i vores skabe uden at bruge det.

"Men med vugge-til-vugge-tanken eller det cirkulære system handler det om, at vi ikke producerer tøjet mindre dårligt – vi laver det godt og uden brug af for eksempel farlige kemikalier og med ordentlige arbejdsforhold. Det vil sige, at vi designer et produkt, som kan blive brugt i lang tid, og som kan blive genanvendt," siger Morten Lehmann.

Hård kritik af branchens egne rapporter

Global Fashion Agenda udgiver hvert år rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’, som sætter fokus på mange af modeindustriens udfordringer. Rapporten er lavet i samarbejde med Boston Consulting Group og Sustainable Apparel Coalition, og den bruges flittigt af Morten Lehmann og andre, både når de skal fremhæve branchens udfordringer og fremskridt.

Men rapporterne er mere markedsføring end troværdig viden, mener de kritiske forskere.

De giver ikke noget retvisende billede, siger ph.d. Else Skjold, som er lektor ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i bæredygtighed i tøjindustrien.

"Jeg må virkelig komplimentere for evnen til at have cementeret en platform som noget, man skal forholde sig til globalt i branchen. Men det er synd, at de anbefalinger, de kommer med, ikke medtager den forskning, der er på området. Som forsker synes jeg, at det er brandærgerligt," siger Else Skjold.

"Flere af de rapporter, der kommer fra Global Fashion Agenda, lægger op til, at virksomhedens ansvar går fra råmaterialer og så til salg, men det stopper jo ikke der," påpeger Else Skjold og fortsætter:

"Det er hele den tøjkultur, de skriver sig ind i, hvor værdisætningen er, at du skal have noget nyt hele tiden. Det er jo dér, den er gal. Og så er det jo lige meget, hvor meget mos eller tis eller mælk, de kommer ind i det – det bliver ikke i bedre balance. Hvis man skal begynde at tale om en bæredygtig transition, skal vi for det første ned i tempo og have færre varer med højere produktudvikling. Det betyder, at vi skal til at fortælle nogle fuldstændig andre historier om, hvad det her handler om," siger Else Skjold.

I frustration over manglen på troværdig viden og fakta i branchens egne arrangementer, er hun gået sammen med CBS om at afholde en alternativ forskningsbaseret konference, Sustainable Fashion Research Agenda Conference, et par dage forud for Copenhagen Fashion Summit.

Også den norske etnolog professor Ingun Klepp er kritisk over for den konsulentrapport fra Boston Consulting Group, som Copenhagen Summit og resten af branchen støtter sig op ad. Hun forsker i tøj og forbrug ved forbrugsforskningsinstituttet SIFO på universitetet OsloMet i den norske hovedstad.

"Rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ er svært problematiske, da de på den ene side ikke er forskningsrapporter, men på den anden side udgiver sig for at være pålidelig viden. Selvfølgelig er der pointer, som er rigtige, men også masser, som er vældig problematiske og decideret forkerte. Det er markedsføringsprodukter, som er lettilgængelige, og det er problematisk, fordi de, som læser det, ikke nødvendigvis opfatter det som markedsføring," siger professor Ingun Klepp.

Hvad er helt konkret forkert ved rapporterne?

"Hvordan kan forbrugere købe miljørigtigt? Det, ’Pulse of the Fashion Industry’-rapporterne svarer til dette, er recirkulerede materialer. Men det passer ikke. Den største indvirkning på miljø- og klimabelastningen er, hvor længe noget bruges, og hvor ofte det dermed må erstattes. Der findes intet ’grønt tøj’. At spørge om dette er derfor helt illusorisk."

Derfor er det også absurd at lave spørgeundersøgelser, hvor man kalder det bæredygtig adfærd at købe ’grønt’ tøj og stiller det op som modsætning til det at købe kvalitet, mener hun.

"Fordi stil og kvalitet netop kan sikre en lang levetid," siger Ingun Klepp og henviser til følgende citat fra én af rapporterne:

"Men forbrugernes overvejelser om bæredygtige metoder er endnu ikke stærke nok til at være den vigtigste drivkraft for købsadfærd. Kvalitet og æstetik dominerer stadig beslutningstagningen."

Er rapporternes form ikke en måde at række ud til de mennesker, som har mulighed for at ændre på noget?

"Det er en pæn måde at sige det på, men jeg er ikke enig, fordi de løsninger, de foreslår, ikke nødvendigvis bidrager positivt. Jeg synes for eksempel, at det er et dårligt råd at gå over til mere brug af plast i en verden, som er begyndt at forstå, at vi er nødt til at gøre noget ved plastproblemet. Det er let at mistænke, at det er, fordi det er let at tjene penge på syntetisk tøj," siger Ingun Klepp.

Hun mener, at det må være en bevidst strategi at aflede opmærksomheden med greenwashing.

"Jo mere opmærksomhed, som rettes mod recirkulering, jo længere kan de fortsætte med det, de tjener allerflest penge på, nemlig at sælge en masse dårligt tøj," siger Ingun Klepp.

En kritik, der dog pure afvises af Copenhagen Fashion Agenda.

"Jeg synes nok, at et af de store problemer er, at rigtig mange virksomheder gør rigtig meget, de slet ikke tør kommunikere om. I dag hører du kun om de mest kendte brands, og om hvad de gør, og der sker typisk det, at en journalist finder hullerne i osten. Mange brands holder derfor lidt igen. Det synes jeg er synd," siger Morten Lehmann.

Han mener branchens årlige rapporter er lavet af "de bedste folk i verden".

"Boston Consulting Group laver rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ på pro bono-basis (gratis, red.) i samarbejde med os, hvilket er en fantastisk mulighed, for de er et af verdens førende konsulentfirmaer, som stiller de bedste folk i verden til rådighed. Så det er svært at være sur over, at de sammen med os vil lægge ressourcer i det her," siger Morten Lehmann.

Der findes grønne løsninger

Der kan findes løsninger, der ikke ødelægger kloden, og som industrien kan leve under, mener professor Kate Fletcher. Men hun oplever ikke, at de løsninger er velkomne i debatten.

"Den eneste historie, der bliver fortalt, er den om mode som produktion og forbrug. Den nuværende modeindustri er dybt involveret i overproduktion af tekstiler og materialer, som forbrugere generelt set er involveret i overforbruget af. Men det behøver ikke være den eneste måde, industrien kan eksistere på," siger Kate Fletcher og peger på en systemforandring til lokalisme.

"Lokalisme er den mest helstøbte ide om forandring, hvor ideer om, hvad vi laver, hvordan det er lavet, og vigtigst af alt hvor meget der laves, er helt centrale," siger Kate Fletcher om det, alle forskerne peger på: Færre varer på hylderne af bedre kvalitet.

Global Fashion Agendas chief sustainability officer ser da også muligheder i nye forretningsmodeller.

"Vi er begyndt at se nye forretningsmodeller, hvor du kan leje eller lease dit tøj," siger Morten Lehmann.

Det peger mod en kulturændring, hvor tøj kan opnå en længere levetid ved ikke at blive brugt én gang for derefter at blive smidt ud. En kulturændring, hvor man sælger – eller som forbruger køber – mindre, men af bedre kvalitet, er noget af det, forskere peger på som en reel bæredygtig løsning.

Morten Lehmann tror dog ikke på, at en kulturændring hos forbrugerne, hvor bæredygtighed er vigtigste kriterie for at købe tøj, er rundt om hjørnet.

"Kun syv procent siger, at bæredygtighed er nummer ét kriterium for at købe tøj, og jeg tror ikke, at vi kommer derhen, hvor det nogensinde bliver nummer ét. Tøj skal først og fremmest være supercool og fedt, men også gerne bæredygtigt. Det er trods alt mode og ikke mælk," siger han.

Alligevel mener han, der er god grund til at være stolt af resultaterne efter ti års samtaler om mode og bæredygtighed:

"Med Copenhagen Fashion Summit samler vi modeindustrien. Og ja, der er også fest og farver, skulle jeg til at sige. Det skal afspejle modeindustrien, samtidig med at vi taler om, at the house is on fire, og at vi skal agere nu og her, og det er vi er lykkedes med – rent faktisk at få så mange fra højeste ledelsesniveau til at komme og tale om de her ting. Det er jo nødvendigt, for uden lederskab kommer vi ikke videre," siger Morten Lehmann og fortsætter:

"Forskningen kan noget andet, måske noget mere dybdegående og længerevarende på enkelte områder, som ikke er vores spidskompetencer, så de spiller en anden rolle, som også er vigtig i det her felt."

Dorte Rye Olsen deltager i Copenhagen Fashion Summit på vegne af Bestseller. Hun mener, det er vigtigt, at der findes en platform, der kan få branchen med.

"Som strategisk partner i Global Fashion Agenda er det vigtigt, at vi bakker op om den stemme. Copenhagen Fashion Summit fylder et rum ud i forhold til at sætte bæredygtig mode øverst på agendaen. Vi skal gøre det til noget, der taler ind i modesproget og virksomhedernes forretning. Andre sustainability-konferencer kan være mere fagspecifikke, og det er derfor vigtigt, at vi får samlet branchen om den her agenda også," siger hun.

Forrige artikel Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Næste artikel Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.