Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

MM Special: Kan man bede en industri disrupte sig selv til minusvækst?

Copenhagen Fashion Summit har formået at rodfæste sig som den internationale platform, der får modebranchen verden over til at forholde sig til en dagsorden om en mere bæredygtig modeindustri. Men danske og udenlandske forskere er ikke imponerede. De kritiserer Global Fashion Agenda, der står bag konferencen, for at være mere optaget af tøjbranchens overlevelse end af klodens. 

Én af kritikerne er professor Kate Fletcher, som forsker i mode og bæredygtighed ved Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London, og som er forfatter til adskillige bøger inden for feltet. Hun mener, at modeindustrien bevidst undgår at diskutere reelle løsninger.

"Vi har brug for en helt ærlig samtale om en reelt afgørende forandring. For øjeblikket virker det, som om Copenhagen Fashion Summit undgår det som pesten," siger Kate Fletcher til Mandag Morgen.

Copenhagen Fashion Summit har i ti år været modeindustriens eget internationale klimatopmøde med kronprinsesse Mary som protektor.

Tiårsjubilæets slogan ’10 years of rewriting fashion’ er en fejring af de bæredygtige fremskridt, som branchen selv mener har fundet sted. Men i et fælles opråb gør en stribe forskere i Union of Concerned Researchers in Fashion opmærksom på, at der – efter deres standarder – ikke er så meget at fejre:

"At vi stadig diskuterer de samme ideer, som oprindeligt opstod i slutningen af 80’erne og begyndelsen af 90’erne, er ikke noget at fejre. Hvis vi ser på udviklingen i bæredygtighed inden for mode over de seneste 30 år, ser vi, at vi overhovedet ikke er kommet langt," skriver forskerne i den kritiske kommentar, som fortsætter:

"Der er helt sikkert i dag flere spillere og flere organisationer, flere spektakler og fejringer, men ikke reelle fremskridt i økologisk forstand. Hidtil har missionen været en komplet fiasko, og alle små og trinvise ændringer er blevet druknet af en eksplosiv økonomi med udvinding, forbrug, affald og vedvarende arbejdsmisbrug."

Cirkulær økonomi bruges som figenblad

Morten Lehmann, som er Global Fashion Agendas chief sustainability officer, er uforstående over for kritikken. Han fremhæver, at det faktisk er lykkedes at få en voksende del af modebranchen til at forpligte sig til at tænke i cirkulær økonomi, hvor materialer og stoffer genanvendes.

"For nogle år siden lavede vi et commitment på cirkulær økonomi, og i dag har vi fået 12,5 procent af det globale marked til at skrive under på, at de har lavet målsætninger på det her område," siger Morten Lehmann.

Til gengæld deler han forskernes frustration over, at det slet ikke går hurtigt nok med omstillingen.

"Det går stadig bedre, men hastigheden er lavere. Samtidig forventer vi en produktionsstigning på 80 procent mod 2030, så det er en stor udfordring. Det går ikke stærkt nok, og vi har heller ikke fået alle spillere med," siger Morten Lehmann.

Men forskerne er ikke nær så begejstrede for cirkulær økonomi, som modebranchen. De mener, at genanvendelse og cirkulær økonomi bruges som et figenblad for at fortsætte den overproduktion, der er det egentlige problem for klima og miljø.

"Alt, hvad der bliver talt om til de her begivenheder, handler om at polere det eksisterende system, som det fungerer i dag, og alt, vi ved, er, at det er det forkerte system," siger Kate Fletcher, som er en af grundlæggerne af Union of Concerned Researchers in Fashion.

For selvom det lyder godt med genanvendelse af stoffer og materialer, så er der langt igen, før det bliver bæredygtigt, mener forskerne og påpeger, at kun 10-15 procent af tekstilerne rent faktisk kan genanvendes. De resterende 85-90 procent af fibrene er af for dårlig kvalitet eller kan ikke genanvendes med de teknologier, vi har til rådighed i dag.

"Det er noget møg," erkender Morten Lehmann fra Global Fashion Agenda.

Han mener, nøglen ligger i at tænke bæredygtigt og cirkulært, allerede når tøjet produceres.

"For hvis du ikke starter med at designe produktet ordentligt, så kan du ikke genanvende det," siger Morten Lehmann.

Han tror dog stadig på, at modeindustrien kan blive bæredygtig uden at producere mindre tøj. Det ligger bare lidt ude i fremtiden og kræver store landvindinger både i forhold til teknologiske fremskridt og udviklingen af nye bæredygtige forretningsmodeller.

"Cirkulær økonomi er den største forretningsmulighed, verden nogensinde har set. For vi kommer til at mangle ressourcer. Men præmisserne for, at det kan ske, er vi ikke i land med endnu. Indtil teknologien er på plads, bliver vi også nødt til at italesætte tøjforbruget," erkender Lehmann.

Han peger på, at produktionen af tøj blandt andet stiger, fordi klodens befolkning vokser. 

"Vi skal alle sammen have tøj på, for vi bliver flere og flere mennesker, så vi skal blive ved med at producere."

Samtidig erkender han, at vi i den rige del af verden får mere og mere tøj i vores skabe uden at bruge det.

"Men med vugge-til-vugge-tanken eller det cirkulære system handler det om, at vi ikke producerer tøjet mindre dårligt – vi laver det godt og uden brug af for eksempel farlige kemikalier og med ordentlige arbejdsforhold. Det vil sige, at vi designer et produkt, som kan blive brugt i lang tid, og som kan blive genanvendt," siger Morten Lehmann.

Hård kritik af branchens egne rapporter

Global Fashion Agenda udgiver hvert år rapporten ’Pulse of the Fashion Industry’, som sætter fokus på mange af modeindustriens udfordringer. Rapporten er lavet i samarbejde med Boston Consulting Group og Sustainable Apparel Coalition, og den bruges flittigt af Morten Lehmann og andre, både når de skal fremhæve branchens udfordringer og fremskridt.

Men rapporterne er mere markedsføring end troværdig viden, mener de kritiske forskere.

De giver ikke noget retvisende billede, siger ph.d. Else Skjold, som er lektor ved Designskolen Kolding, hvor hun forsker i bæredygtighed i tøjindustrien.

"Jeg må virkelig komplimentere for evnen til at have cementeret en platform som noget, man skal forholde sig til globalt i branchen. Men det er synd, at de anbefalinger, de kommer med, ikke medtager den forskning, der er på området. Som forsker synes jeg, at det er brandærgerligt," siger Else Skjold.

"Flere af de rapporter, der kommer fra Global Fashion Agenda, lægger op til, at virksomhedens ansvar går fra råmaterialer og så til salg, men det stopper jo ikke der," påpeger Else Skjold og fortsætter:

"Det er hele den tøjkultur, de skriver sig ind i, hvor værdisætningen er, at du skal have noget nyt hele tiden. Det er jo dér, den er gal. Og så er det jo lige meget, hvor meget mos eller tis eller mælk, de kommer ind i det – det bliver ikke i bedre balance. Hvis man skal begynde at tale om en bæredygtig transition, skal vi for det første ned i tempo og have færre varer med højere produktudvikling. Det betyder, at vi skal til at fortælle nogle fuldstændig andre historier om, hvad det her handler om," siger Else Skjold.

I frustration over manglen på troværdig viden og fakta i branchens egne arrangementer, er hun gået sammen med CBS om at afholde en alternativ forskningsbaseret konference, Sustainable Fashion Research Agenda Conference, et par dage forud for Copenhagen Fashion Summit.

Også den norske etnolog professor Ingun Klepp er kritisk over for den konsulentrapport fra Boston Consulting Group, som Copenhagen Summit og resten af branchen støtter sig op ad. Hun forsker i tøj og forbrug ved forbrugsforskningsinstituttet SIFO på universitetet OsloMet i den norske hovedstad.

"Rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ er svært problematiske, da de på den ene side ikke er forskningsrapporter, men på den anden side udgiver sig for at være pålidelig viden. Selvfølgelig er der pointer, som er rigtige, men også masser, som er vældig problematiske og decideret forkerte. Det er markedsføringsprodukter, som er lettilgængelige, og det er problematisk, fordi de, som læser det, ikke nødvendigvis opfatter det som markedsføring," siger professor Ingun Klepp.

Hvad er helt konkret forkert ved rapporterne?

"Hvordan kan forbrugere købe miljørigtigt? Det, ’Pulse of the Fashion Industry’-rapporterne svarer til dette, er recirkulerede materialer. Men det passer ikke. Den største indvirkning på miljø- og klimabelastningen er, hvor længe noget bruges, og hvor ofte det dermed må erstattes. Der findes intet ’grønt tøj’. At spørge om dette er derfor helt illusorisk."

Derfor er det også absurd at lave spørgeundersøgelser, hvor man kalder det bæredygtig adfærd at købe ’grønt’ tøj og stiller det op som modsætning til det at købe kvalitet, mener hun.

"Fordi stil og kvalitet netop kan sikre en lang levetid," siger Ingun Klepp og henviser til følgende citat fra én af rapporterne:

"Men forbrugernes overvejelser om bæredygtige metoder er endnu ikke stærke nok til at være den vigtigste drivkraft for købsadfærd. Kvalitet og æstetik dominerer stadig beslutningstagningen."

Er rapporternes form ikke en måde at række ud til de mennesker, som har mulighed for at ændre på noget?

"Det er en pæn måde at sige det på, men jeg er ikke enig, fordi de løsninger, de foreslår, ikke nødvendigvis bidrager positivt. Jeg synes for eksempel, at det er et dårligt råd at gå over til mere brug af plast i en verden, som er begyndt at forstå, at vi er nødt til at gøre noget ved plastproblemet. Det er let at mistænke, at det er, fordi det er let at tjene penge på syntetisk tøj," siger Ingun Klepp.

Hun mener, at det må være en bevidst strategi at aflede opmærksomheden med greenwashing.

"Jo mere opmærksomhed, som rettes mod recirkulering, jo længere kan de fortsætte med det, de tjener allerflest penge på, nemlig at sælge en masse dårligt tøj," siger Ingun Klepp.

En kritik, der dog pure afvises af Copenhagen Fashion Agenda.

"Jeg synes nok, at et af de store problemer er, at rigtig mange virksomheder gør rigtig meget, de slet ikke tør kommunikere om. I dag hører du kun om de mest kendte brands, og om hvad de gør, og der sker typisk det, at en journalist finder hullerne i osten. Mange brands holder derfor lidt igen. Det synes jeg er synd," siger Morten Lehmann.

Han mener branchens årlige rapporter er lavet af "de bedste folk i verden".

"Boston Consulting Group laver rapporterne ’Pulse of the Fashion Industry’ på pro bono-basis (gratis, red.) i samarbejde med os, hvilket er en fantastisk mulighed, for de er et af verdens førende konsulentfirmaer, som stiller de bedste folk i verden til rådighed. Så det er svært at være sur over, at de sammen med os vil lægge ressourcer i det her," siger Morten Lehmann.

Der findes grønne løsninger

Der kan findes løsninger, der ikke ødelægger kloden, og som industrien kan leve under, mener professor Kate Fletcher. Men hun oplever ikke, at de løsninger er velkomne i debatten.

"Den eneste historie, der bliver fortalt, er den om mode som produktion og forbrug. Den nuværende modeindustri er dybt involveret i overproduktion af tekstiler og materialer, som forbrugere generelt set er involveret i overforbruget af. Men det behøver ikke være den eneste måde, industrien kan eksistere på," siger Kate Fletcher og peger på en systemforandring til lokalisme.

"Lokalisme er den mest helstøbte ide om forandring, hvor ideer om, hvad vi laver, hvordan det er lavet, og vigtigst af alt hvor meget der laves, er helt centrale," siger Kate Fletcher om det, alle forskerne peger på: Færre varer på hylderne af bedre kvalitet.

Global Fashion Agendas chief sustainability officer ser da også muligheder i nye forretningsmodeller.

"Vi er begyndt at se nye forretningsmodeller, hvor du kan leje eller lease dit tøj," siger Morten Lehmann.

Det peger mod en kulturændring, hvor tøj kan opnå en længere levetid ved ikke at blive brugt én gang for derefter at blive smidt ud. En kulturændring, hvor man sælger – eller som forbruger køber – mindre, men af bedre kvalitet, er noget af det, forskere peger på som en reel bæredygtig løsning.

Morten Lehmann tror dog ikke på, at en kulturændring hos forbrugerne, hvor bæredygtighed er vigtigste kriterie for at købe tøj, er rundt om hjørnet.

"Kun syv procent siger, at bæredygtighed er nummer ét kriterium for at købe tøj, og jeg tror ikke, at vi kommer derhen, hvor det nogensinde bliver nummer ét. Tøj skal først og fremmest være supercool og fedt, men også gerne bæredygtigt. Det er trods alt mode og ikke mælk," siger han.

Alligevel mener han, der er god grund til at være stolt af resultaterne efter ti års samtaler om mode og bæredygtighed:

"Med Copenhagen Fashion Summit samler vi modeindustrien. Og ja, der er også fest og farver, skulle jeg til at sige. Det skal afspejle modeindustrien, samtidig med at vi taler om, at the house is on fire, og at vi skal agere nu og her, og det er vi er lykkedes med – rent faktisk at få så mange fra højeste ledelsesniveau til at komme og tale om de her ting. Det er jo nødvendigt, for uden lederskab kommer vi ikke videre," siger Morten Lehmann og fortsætter:

"Forskningen kan noget andet, måske noget mere dybdegående og længerevarende på enkelte områder, som ikke er vores spidskompetencer, så de spiller en anden rolle, som også er vigtig i det her felt."

Dorte Rye Olsen deltager i Copenhagen Fashion Summit på vegne af Bestseller. Hun mener, det er vigtigt, at der findes en platform, der kan få branchen med.

"Som strategisk partner i Global Fashion Agenda er det vigtigt, at vi bakker op om den stemme. Copenhagen Fashion Summit fylder et rum ud i forhold til at sætte bæredygtig mode øverst på agendaen. Vi skal gøre det til noget, der taler ind i modesproget og virksomhedernes forretning. Andre sustainability-konferencer kan være mere fagspecifikke, og det er derfor vigtigt, at vi får samlet branchen om den her agenda også," siger hun.

Forrige artikel Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Kom til valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense Næste artikel Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.