Historien om Copenhagen Fashion Summit, der i sidste uge foregik i Operaen i København, er isoleret set fabelagtig:

På bare fem år er det lykkedes at skabe en af de mest betydningsfulde begivenheder for en mere bæredygtig modeindustri. På dansk jord. Med kronprinsesse Mary som protektor. Og med deltagelse af flere end 1.100 modefolk fra 34 lande.

Begivenheden er imidlertid også blevet til lakmus-testen på, hvor langt modeindustrien er kommet i sine bestræbelser på at håndtere sine udfordringer inden for ansvar for miljø, sociale forhold og etik i hele produktionskæden. Og svaret på testen efter årets begivenhed er nedslående: Omend der er et rigt antal initiativer – og at der blandt alle de tilstedeværende i Operaen var et fromt håb om bedring – står det uhyggelig skidt til i denne industri.

15-20 års omlægning af hele modeindustrien til outsourcing i lavtlønslande er, står det klart, sket uden omtanke og uden ansvar.

Konsekvenserne er skræmmende.

Copenhagen Fashion Summit foregik på selve årsdagen for den tragiske ulykke på tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh, hvor mere end 1.100 mennesker blev dræbt på grund af en dårlig bygningskonstruktion – som arbejderne på fabrikken havde gjort ledelsen opmærksom på. Siden er forholdene på fabrikkerne i landet ikke forbedret nævneværdigt, som Mandag Morgen kunne fortælle i sidste uge.

I Operaen var scenen dermed sat til at søge svar på, hvordan bæredygtighed kan tages til et nyt niveau.

Copenhagen Fashion Summit var i alle fald præget af et hjerteskærende håb om, at sektoren ændrer sig. Det stod dog også klart, at svaret på udfordringerne nok i højere grad skal hentes uden for murene af Operaen end indenfor.

De reelle beslutningstagere savnes

Den største barriere synes at findes på toplederniveau i industrien. Nok optrådte nogle af sværvægterne i skikkelse af store brands som H&M og Kering i Operaen. Men alene listen af hovedsponsorer – H&M, Mercedes-Benz og Isko – sendte et slet skjult signal om, at selve industriens hovedaktører er en mangelvare.

Den måske bedste forklaring på, hvorfor de store mangler, leverede moderedaktør fra Financial Times, Vanessa Friedman. Hun konstaterede fra scenen det helt selvmodsigende faktum i at sætte ordene “sustainable” og “fashion” sammen. Mode er kendetegnet ved en stadig hastigere udskiftning af kollektioner.

“Den ene dag er moden skinny jeans. Den næste stonewashed,” sagde hun og konstaterede, at en lang holdbarhed ville være det bæredygtige svar.

Financial Times-redaktøren gav dermed hovedsvaret på, hvorfor vi stadig oplever underbetalte arbejdere i tekstilindustrien, et overforbrug af naturressourcer og generelt horrible forhold i hele modebranchens værdikæde.

For nok kan modedesignerne flytte en del ved at bruge nye og mere bæredygtige materialer, men de kan ikke ændre det faktum, at den grundlæggende forretningsmodel i den brede modeindustri handler om økonomisk vækst og pris. Opgaven med at ændre dette ligger alt andet lige hos topcheferne hos de store brede modebrands, der går efter massemarkedet.

Ikke bare lappe huller

Al erfaring fra andre sektorer viser, at de virksomheder, der for alvor rykker i retning af større ansvarlighed, har forankret indsatsen hos topchefen. Unilevers Paul Polman er et klassisk eksempel på en pionér, der uden et direkte mandat fra markedet har rykket sig. Herhjemme ser vi også, at en topchef som Nils Smedegaard Andersen fra A.P. Møller–Mærsk nu begynder at kere sig om et højere formål og gøre det til et omdrejningspunkt for forretningsudviklingen og innovationen.

Det er en helt anden tilgang end et forsøg på at “lappe hullerne”.

Og det er en dynamik, der helt sikkert også kommer til at ramme modebranchen før eller siden.

Kering, der bl.a. står bag sportsbrandet Puma og luksusbrandet Gucci, er ved at dreje forretningen i en mere bæredygtig retning på innovationsniveau. Men chief sustainability officer Marie-Claire Daveau fastslog ledelsens rolle:

“Uden dedikation fra ledelsen ville vi ikke have ændret os,” sagde hun og fortalte, at det gjorde dem i stand til at sætte nogle helt klare mål for, hvor langt koncernen ønsker at nå på området i 2016.

Bæredygtighed skal være kerneformålet

Flere af de modige topchefer i modeindustrien efterlyses derfor forud for næste Copenhagen Fashion Summit. Alle undersøgelser viser, at det kræver mod at indlede en transformation mod mere ansvarlighed, men at det som regel ofte er værdifuldt på den lange bane.

Accenture stod i fjor bag rapporten “Fortune favours the brave”, der dokumenterer, at der alene i Storbritannien vil være en gevinst på omkring 100 mia. pund i årlige produktivitetsforbedringer ved at lave innovationer, der adresserer miljømæssige og sociale forandringer. Hvis man tør og vil, kan det altså betale sig.

Erkendelsen mangler i alle fald ikke, mente managing director Justin Keeble fra Accenture:

“Vi ser ikke de forandringer, der er behov for, og vi ved det godt. 70 pct. af CEO’erne i verden er godt klar over, at de ikke gør nok i forhold til at levere de forandringer, der skal til,” sagde han på Copenhagen Fashion Summit og tilføjede:

“Det handler om at gøre det til en del af kerneformålet med hele forretningen.”

Verden flytter sig – så småt

Ret skal være ret: Manglen på hovedrolleindehaverne i transformationen betyder omvendt ikke, at der savnes initiativer. Copenhagen Fashion Summit pegede på en række løsninger, der skal bevæge verden videre: Der var Sustainable Apparel Coalition, der ved hjælp af sit Higg-indeks forsøger at sætte spotlight på forbedringerne i værdikæden. Der var nye genbrugsprogrammer hos H&M, og et nyt initiativ om en bedre mærkning af tøj, der gør det muligt for forbrugerne at spare miljøet, når de først ejer tøjet. Accord er et andet eksempel – et bredt initiativ, der ser på bygningskvaliteten i Bangladesh.

Velspillede biroller

Men som tilskuer havde man også fornemmelsen af, at det var velspillede biroller. Den modige CEO fra modeindustrien, der trådte frem på scenen og rykkede, var ikke til at se.

Modeindustrien er global. Svaret på løsningerne er globale. Men heller ikke de globale danske modevirksomheder var på scenen ved forestillingen i Operaen. Nok mener formanden for initiativet NICE, Nordic Initiative, Clean and Ethical, at vi i Skandinavien har nogle særlige forudsætninger for at spille hovedrollerne i en bæredygtig transformation. Men hverken IC Companys Mads Ryder eller Bestsellers Anders Holch Povlsen optrådte som sponsorer eller var at finde blandt hovedtalerne.

Håbet lever. Men tilbage står, at det kun får næring, hvis forestillingen i Operaen i næste ombæring får bedre fat i direktionsniveauet i virksomhederne.