Mr. Mangfoldighed

[graph title="Torben Møller-Hansen" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/85c03-torben-moller-hanse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c0d94-torben-moller-hanse.png" text="• Født i 1968 i Taastrup"] [/graph]

Torben Møller-Hansen er et godt eksempel på, hvordan nye partnerskaber kan løse nogle af de store udfordringer i velfærdssamfundet. Som direktør i Foreningen Nydansker er han hver dag med til at hjælpe nydanskere ind på arbejdsmarkedet, og dermed sikre bedre integration og større mangfoldighed på de danske arbejdspladser. 

Det sker i tæt samarbejde med private virksomheder, frivillige mentorer og offentlige myndigheder. Men det er ofte Torben Møller-Hansen og hans stab af medarbejdere, som tager initiativet til nye projekter, der sluser folk ind i job og uddannelse eller hjælper udsatte familier til lidt mere tryghed.

”Når jeg ser en udfordring af social karakter, har jeg altid lyst til at være med til at løse den ved at bidrage med det, jeg er god til, og så rende folk på dørene for at få dem til at bidrage med det, de er gode til. Vi er kollegaer og har brug for at tænke sammen og organisere indsatser i nye effektive mønstre, i stedet for at påstå, at vi kan løse dem hver for sig,” siger Torben Møller-Hansen. 

Et eksempel er et af foreningens flagskibsprojekter, Erhvervsmentorkorpset, der består af ca. 500 frivillige ledere og medarbejdere fra en lang række danske virksomheder. 8 ud af 10 mentorer er ledere. De bruger typisk et par timers arbejdstid hver måned på at hjælpe og vejlede nydanskere, der har brug for støtte på deres vej ind på det danske arbejdsmarked. 

Det kan være udsatte unge fra belastede boligområder, ægtefæller til udenlandske medarbejdere, nydanske iværksættere eller højtuddannede indvandrere, der lige er kommet til landet og har brug for støtte til at komme i gang. 

Erfaringerne viser, at mentorerne kan gøre en stor forskel. F.eks. er 52 pct. af de nyankomne højtuddannede indvandrere, som har været matchet med en erhvervsmentor, kommet i ordinær beskæftigelse, begyndt på en uddannelse eller kommet i praktik eller i løntilskudsjob. Og godt 70 pct. giver udtryk for, at mentorerne har haft positiv indflydelse på deres tilknytning til Danmark og forventningen om at blive i landet. 

I lære på muslimsk skole

Kimen til Torben Møller-Hansens karriere inden for integration og mangfoldighed på det danske arbejdsmarked blev lagt i de 9 år, han gik i den katolske privatskole Sankt Pauls i Taastrup. Hans skolekammerater var børn fra England, nogle af de første bådflygtninge fra Vietnam og børn af flygtninge fra Ungarn og Chile. Her stod menuen ikke på pølser ved børnefødselsdagene. Og her fik han de første positive oplevelser med at inddrage forskellige trosretninger og kulturer. 

Hans fascination af den tyske journalist Günter Wallraff, der gik undercover forklædt som tyrkisk gæstearbejder for selv at opleve og dermed forstå deres vilkår, fik i 1995 Torben Møller-Hansen til at tage et vikariat som underviser i dansk på en muslimsk friskole, hvis leder dengang var den kendte danske imam Abdul Wahid Pedersen. 

”Jeg ønskede at forstå i substansen, hvordan tyrkiske og arabiske børn og deres forældre tænkte. Hvilke barrierer oplevede de? Hvordan så de på det danske samfund. Det var en fantastisk periode i min uddannelse. Jeg så nogle af de meget sorte sider og udfordringer, som skulle løses for at sikre social balance. Og det gav mig en forståelse af de clash, vi skal håndtere. Når jeg i dag laver forskellige projekter og initiativer som løsning for mere mangfoldighed, inddrager jeg den viden, jeg fik dengang,” siger han.

Få år efter blev han direktør for Foreningen Nydansker, som en gruppe virksomhedsledere havde taget initiativ til at danne i 1998, fordi de ønskede at fremme integration og mangfoldighed og bringe uudnyttede ressourcer i spil. På det tidspunkt kørte udlændingedebatten på de højeste nagler både imellem og internt i Folketingets politiske partier. 

Foreningen har i dag over 100 medlemmer, der tæller både offentlige og private virksomheder fra Danfoss, ISS og Haldor Topsøe til Nordea og Saxo Bank. Gennem årene har den skiftet fokus. Tidligere handlede det først og fremmest om at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet. Nu er fokus i langt højere grad rettet mod at realisere det mangfoldighedspotentiale, der findes på den enkelte arbejdsplads. 

Foreningen har gennem årene drevet over 150 projekter og netop vundet socialminister Annette Vilhelmsens integrationspris for, som det hedder, ”at vise, hvordan erhvervslivet kan spille en aktiv og afgørende rolle i integrationen”. 

Inspirerer med sin egen jernvilje

Et af foreningens succesfulde initiativer er mentorprojektet Dygtige Unge, som er søsat i samarbejde med Nordsjælland Håndbold for at hjælpe udsatte unge mellem 15 og 30 år i gang med job eller uddannelse. Målgruppen spænder lige fra unge med ensomhedsproblemer til unge med kriminalitet, psykiske sygdomme og sociale problemer i livsbagagen. 

Der er godt 80 frivillige mentorer med i projektet, og omkring 60 unge har kontakt til en mentor i en virksomhed, som har puffet dem i den rigtige retning. En undersøgelse af projektet har vist, at 71 pct. af de unge enten er kommet i uddannelse eller har fået læreplads, praktikplads eller job, og resultaterne ventes at blive endnu bedre, efterhånden som de igangværende mentorforløb afsluttes. Mange af de unge har også talt med deres erhvervsmentorer om andre personlige ting som kriminalitet (48 pct.), sundhed (52 pct.), sociale relationer (86 pct.) og privatøkonomi (52 pct.). 

Målet er ifølge projektleder og tidligere OL-guldvinder i badminton Poul Erik Høyer-Larsen at samle op imod 500 erhvervsledere de næste par år for at få åbnet endnu flere virksomhedsdøre og dermed hjælpe mange flere unge på vej videre i livet. Fire kommuner – Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød – har taget ordningen til sig og har underskrevet en samarbejdsaftale med projektet, og endnu tre kommuner er på vej. Torben Møller-Hansen har nu en drøm om, at projektet skal foldes ud over hele landet.

”Jeg føler mig forpligtet til at omsætte et så succesrigt projekt nationalt, da unge netop nu har brug for et løft over hele Danmark som følge af krisen. Jeg mangler at finde de rigtige samarbejdspartnere og generelle rammer, så det kan etableres rundt omkring i landet. Men jeg oplever, at virksomheder i stigende grad henvender sig til os, fordi de mangler et konkret og nede-på-jorden projekt, som de kan tilbyde medarbejderne i deres CSR-strategi,” siger han. 

Torben Møller-Hansens vilje til at sætte sig mål og gennemføre dem gælder også i hans privatliv. Da han i 1999 mistede sin lillebror i et tragisk trafikuheld, definerede han en stribe livsværdier, som satte en ny skarp retning på hans liv. Han ville bl.a. leve mere sundt og komme i form. Det blev indfriet. Han tabte sig 15 kilo, kører nu op imod 15.000 kilometer om året på cykel som elitemotionist, har et kondital på 66, en hvilepuls på 46 og har kun haft én regulær sygedag i 14 år – som følge af en brækket nakke.

Forrige artikel Her er profilen af den innovative klasse Her er profilen af den innovative klasse Næste artikel Tidligere politileder hjælper nu unge kriminelle videre

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.