Mr. Mangfoldighed
Torben K. Andersen
Politisk redaktørTorben Møller-Hansen er et godt eksempel på, hvordan nye partnerskaber kan løse nogle af de store udfordringer i velfærdssamfundet. Som direktør i Foreningen Nydansker er han hver dag med til at hjælpe nydanskere ind på arbejdsmarkedet, og dermed sikre bedre integration og større mangfoldighed på de danske arbejdspladser.
Det sker i tæt samarbejde med private virksomheder, frivillige mentorer og offentlige myndigheder. Men det er ofte Torben Møller-Hansen og hans stab af medarbejdere, som tager initiativet til nye projekter, der sluser folk ind i job og uddannelse eller hjælper udsatte familier til lidt mere tryghed.
”Når jeg ser en udfordring af social karakter, har jeg altid lyst til at være med til at løse den ved at bidrage med det, jeg er god til, og så rende folk på dørene for at få dem til at bidrage med det, de er gode til. Vi er kollegaer og har brug for at tænke sammen og organisere indsatser i nye effektive mønstre, i stedet for at påstå, at vi kan løse dem hver for sig,” siger Torben Møller-Hansen.
Et eksempel er et af foreningens flagskibsprojekter, Erhvervsmentorkorpset, der består af ca. 500 frivillige ledere og medarbejdere fra en lang række danske virksomheder. 8 ud af 10 mentorer er ledere. De bruger typisk et par timers arbejdstid hver måned på at hjælpe og vejlede nydanskere, der har brug for støtte på deres vej ind på det danske arbejdsmarked.
Det kan være udsatte unge fra belastede boligområder, ægtefæller til udenlandske medarbejdere, nydanske iværksættere eller højtuddannede indvandrere, der lige er kommet til landet og har brug for støtte til at komme i gang.
Erfaringerne viser, at mentorerne kan gøre en stor forskel. F.eks. er 52 pct. af de nyankomne højtuddannede indvandrere, som har været matchet med en erhvervsmentor, kommet i ordinær beskæftigelse, begyndt på en uddannelse eller kommet i praktik eller i løntilskudsjob. Og godt 70 pct. giver udtryk for, at mentorerne har haft positiv indflydelse på deres tilknytning til Danmark og forventningen om at blive i landet.
I lære på muslimsk skole
Kimen til Torben Møller-Hansens karriere inden for integration og mangfoldighed på det danske arbejdsmarked blev lagt i de 9 år, han gik i den katolske privatskole Sankt Pauls i Taastrup. Hans skolekammerater var børn fra England, nogle af de første bådflygtninge fra Vietnam og børn af flygtninge fra Ungarn og Chile. Her stod menuen ikke på pølser ved børnefødselsdagene. Og her fik han de første positive oplevelser med at inddrage forskellige trosretninger og kulturer.
Hans fascination af den tyske journalist Günter Wallraff, der gik undercover forklædt som tyrkisk gæstearbejder for selv at opleve og dermed forstå deres vilkår, fik i 1995 Torben Møller-Hansen til at tage et vikariat som underviser i dansk på en muslimsk friskole, hvis leder dengang var den kendte danske imam Abdul Wahid Pedersen.
”Jeg ønskede at forstå i substansen, hvordan tyrkiske og arabiske børn og deres forældre tænkte. Hvilke barrierer oplevede de? Hvordan så de på det danske samfund. Det var en fantastisk periode i min uddannelse. Jeg så nogle af de meget sorte sider og udfordringer, som skulle løses for at sikre social balance. Og det gav mig en forståelse af de clash, vi skal håndtere. Når jeg i dag laver forskellige projekter og initiativer som løsning for mere mangfoldighed, inddrager jeg den viden, jeg fik dengang,” siger han.
Få år efter blev han direktør for Foreningen Nydansker, som en gruppe virksomhedsledere havde taget initiativ til at danne i 1998, fordi de ønskede at fremme integration og mangfoldighed og bringe uudnyttede ressourcer i spil. På det tidspunkt kørte udlændingedebatten på de højeste nagler både imellem og internt i Folketingets politiske partier.
Foreningen har i dag over 100 medlemmer, der tæller både offentlige og private virksomheder fra Danfoss, ISS og Haldor Topsøe til Nordea og Saxo Bank. Gennem årene har den skiftet fokus. Tidligere handlede det først og fremmest om at få nydanskere ind på arbejdsmarkedet. Nu er fokus i langt højere grad rettet mod at realisere det mangfoldighedspotentiale, der findes på den enkelte arbejdsplads.
Foreningen har gennem årene drevet over 150 projekter og netop vundet socialminister Annette Vilhelmsens integrationspris for, som det hedder, ”at vise, hvordan erhvervslivet kan spille en aktiv og afgørende rolle i integrationen”.
Inspirerer med sin egen jernvilje
Et af foreningens succesfulde initiativer er mentorprojektet Dygtige Unge, som er søsat i samarbejde med Nordsjælland Håndbold for at hjælpe udsatte unge mellem 15 og 30 år i gang med job eller uddannelse. Målgruppen spænder lige fra unge med ensomhedsproblemer til unge med kriminalitet, psykiske sygdomme og sociale problemer i livsbagagen.
Der er godt 80 frivillige mentorer med i projektet, og omkring 60 unge har kontakt til en mentor i en virksomhed, som har puffet dem i den rigtige retning. En undersøgelse af projektet har vist, at 71 pct. af de unge enten er kommet i uddannelse eller har fået læreplads, praktikplads eller job, og resultaterne ventes at blive endnu bedre, efterhånden som de igangværende mentorforløb afsluttes. Mange af de unge har også talt med deres erhvervsmentorer om andre personlige ting som kriminalitet (48 pct.), sundhed (52 pct.), sociale relationer (86 pct.) og privatøkonomi (52 pct.).
Målet er ifølge projektleder og tidligere OL-guldvinder i badminton Poul Erik Høyer-Larsen at samle op imod 500 erhvervsledere de næste par år for at få åbnet endnu flere virksomhedsdøre og dermed hjælpe mange flere unge på vej videre i livet. Fire kommuner – Gribskov, Helsingør, Fredensborg og Hillerød – har taget ordningen til sig og har underskrevet en samarbejdsaftale med projektet, og endnu tre kommuner er på vej. Torben Møller-Hansen har nu en drøm om, at projektet skal foldes ud over hele landet.
”Jeg føler mig forpligtet til at omsætte et så succesrigt projekt nationalt, da unge netop nu har brug for et løft over hele Danmark som følge af krisen. Jeg mangler at finde de rigtige samarbejdspartnere og generelle rammer, så det kan etableres rundt omkring i landet. Men jeg oplever, at virksomheder i stigende grad henvender sig til os, fordi de mangler et konkret og nede-på-jorden projekt, som de kan tilbyde medarbejderne i deres CSR-strategi,” siger han.
Torben Møller-Hansens vilje til at sætte sig mål og gennemføre dem gælder også i hans privatliv. Da han i 1999 mistede sin lillebror i et tragisk trafikuheld, definerede han en stribe livsværdier, som satte en ny skarp retning på hans liv. Han ville bl.a. leve mere sundt og komme i form. Det blev indfriet. Han tabte sig 15 kilo, kører nu op imod 15.000 kilometer om året på cykel som elitemotionist, har et kondital på 66, en hvilepuls på 46 og har kun haft én regulær sygedag i 14 år – som følge af en brækket nakke.
