De folkevalgte kan ikke undvære os. Sådan lød dommen fra en række garvede lobbyister i Mandag Morgen i slutningen af august. Konklusionen var, at lovgivere og beslutningstagere ikke er alvidende, og at de derfor har behov for input til deres arbejde fra det omgivende samfund, hvis de skal gennemføre lovgivning med ordentlig kvalitet.

Og det er ikke kun de folkevalgte, der har brug for lobbyister. Af og til er der også nogle af dem, de folkevalgte repræsenterer, som ikke kan undvære de ofte udskældte korridorarbejdere. Nogle gange står der nemlig afgørende principper på spil i politiske sager, som aldrig når frem i offentligheden, hvis ikke aktører udefra sætter fokus på dem.

Det interessante er, at netop i sådanne sager kan svaret fra politikerne sagtens være, at de helst vil undvære lobbyister. Sådan er det jo ofte i politik: Politikerne kan som regel godt undvære dem, der ikke giver dem ret. Det gælder, uanset om den beslutning, der er lagt op til, er i strid med vigtige demokratiske principper.

I de tilfælde kan lobbyisme være det samme som at kæmpe for den lille mand. For selv om der altid står økonomiske særinteresser på spil, når en virksomhed hyrer lobbyister til at hjælpe sig, er det ikke ensbetydende med, at sagen ikke kan have en vigtig demokratisk betydning og værdi for hele samfundet. Lobbyister kan godt blive betalt for at kæmpe for særinteresser, som har stor samfundsmæssig værdi, fordi de bunder i mere grundlæggende rettigheder og principper.

Skatteregler med bagside

Jeg arbejder som rådgiver – eller lobbyist, om man vil – for Bayerngas. Bayerngas er et olie- og gasselskab, der er ejet af statsejede energiselskaber fra Bayern især, og selskabet producerer olie i den danske, den norske og den britiske del af Nordsøen.

Selskabet står lige nu i en situation, som eksemplificerer min pointe.

Regeringen har nemlig varslet, at der skal ske en skattestigning for selskaber uden for Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så beskatningen af selskaber inden for og uden for DUC bliver den samme, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu.

Bayerngas, som står uden for DUC, har sagt, at selskabet finder det fuldt rimeligt, at de skal betale mere i skat. Men samtidig er der behov for en overgangsordning fra de eksisterende skatteregler til de nye. Hvis tingene skal hænge sammen, må Bayerngas have en ordning, som har samme virkning som den overgangsordning, selskaberne i DUC har fået. For hvis ikke det tyske selskab får en fair overgangsordning, bliver selskabets allerede besluttede investeringer ramt af en meget stor skat med tilbagevirkende kraft, og det vil ødelægge business-casen for Bayerngas’ investeringer i Danmark.

Det vil desuden ødelægge selskabets fremtidige investeringsplaner for den danske del af Nordsøen. Her står Bayerngas klar med nye investeringer, der vil betyde mange job i Danmark. Investeringer, som vil betyde ekstra skatteindtægter til den danske stat på op imod 23 milliarder kroner.

Bayerngas har naturligvis ansat mig til at kæmpe for de mange penge, der er på spil i denne sag. Men jeg kæmper samtidig for vigtige principper, der må forsvares i en retsstat. Ny lovgivning bør ikke ramme så voldsomt med tilbagevirkende kraft, at det helt underminerer værdierne for en person eller et selskab.

Det er ikke fair. Og det bør ikke være noget, vi accepterer i Danmark. 

En retsstat med svigtende ret

Professor dr.jur. Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet er enig. Han har fået penge og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Dermed har Bayerngas købt hans tid, men selskabet ved også, at de aldrig kan købe en anerkendt eksperts integritet eller faglighed. Og det er kun derfor, at samarbejdet med juraprofessoren har værdi for Bayerngas. Kun konklusionerne fra saglig analyse, som Bayerngas ikke har indflydelse på, kan bruges til noget. Download Michael Hansen Jensens notat her.

Michael Hansen Jensens konklusion er klar – både i hans analyse af sagen og i en nylig kommentar til morgenavisen Jyllands-Posten. Her fortæller han, at den nye skattelovgivning kan være på kant med to paragraffer i den danske grundlov. Skattestramningen vil nemlig ske med tilbagevirkende kraft, hvilket ifølge grundlovens paragraf 22 ikke bør ske, medmindre ”særligt tungtvejende hensyn gør sig gældende”.

Samtidig kan de nye skatteregler krænke Bayerngas’ private ejendomsret, fordi lovgivningen vil ramme olieselskabet ”helt anderledes og atypisk hårdt i forhold til de øvrige selskaber omfattet af samme forventede lovændring,” som han udtaler.

Den tidligere økonomiske overvismand og professor emeritus Christen Sørensen bakker konklusionen fra Michael Hansen Jensen op i sin analyse af sagen. Økonomiprofessoren har på samme måde som i tilfældet med Michael Hansen Jensen fået betaling og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Og Christen Sørensen slår fast, at regeringens fremgangsmåde ikke er rimelig i en retsstat. Download Christen Sørensens notat her.

Lobbyisme gavner demokratiet

Her nærmer vi os sagens principielle kerne. For i et retssamfund har også virksomheder grundlæggende rettigheder, som kan krænkes. Men virksomheder kan ikke regne med, at politikere eller medier af sig selv tager sagen op. For selv om sagen er af principiel og demokratisk karakter, er der få, der interesserer sig for den. Og ofte er det måske ikke politisk opportunt at kæmpe for en sag, hvor den, som er i klemme, er en udenlandsk aktør, der er stærk på papiret.

Få politikere har modet til at stå sammen med den lille mand, når den lille mand er upopulær. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en kommerciel virksomhed. Medierne ser naturligt nok mest på sager, der er lettere at gå til og ”tættere” på den enkelte dansker. Så hvem skal tale Bayerngas’ sag, når selskabet ikke passer ind i et traditionelt interessemønster? Er sagen mindre vigtig principielt set, bare fordi interessen er svær at vække blandt medier og politikere?

De kampfæller, et selskab som Bayerngas kan få, er sådan nogle som mig og mine kolleger. Lobbyisterne. Vi ved noget om, hvordan virksomheder kan komme til orde, selv om udgangspunktet er, at ingen rigtig er interesseret i at lytte til dem, på trods af at de bliver urimeligt behandlet.

Der vil altid være nogen, som hævder, at kapitalen får lov at bestemme, når virksomheder ansætter lobbyister. Jeg medgiver, at det af og til kan være tilfældet. Men andre gange er det faktisk de folkevalgte, der får lov til at tage beslutninger hen over danskernes hoveder, hvis ikke virksomheder, foreninger og andre grupper af mennesker bruger ressourcer på at udbrede information og komme i snak med dem, der har magten.

Når virksomheder ansætter lobbyister til at varetage deres interesser og råbe politikerne op, kan det derfor være helt legitimt – ja, ligefrem en vigtig demokratisk proces. Lobbyisme behøver således ikke undergrave demokratiet. Mange gange gør lobbyisterne det modsatte.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.