Når olieselskabet bliver den lille mand

Det kan være svært at få politikere og medier i tale, hvis man er en stærk virksomhed, der kommer i klemme i den politiske maskine. Men også virksomhedernes økonomiske interesser kan være af stor demokratisk betydning, og så har de brug for lobbyister til at føre deres sag.

De folkevalgte kan ikke undvære os. Sådan lød dommen fra en række garvede lobbyister i Mandag Morgen i slutningen af august. Konklusionen var, at lovgivere og beslutningstagere ikke er alvidende, og at de derfor har behov for input til deres arbejde fra det omgivende samfund, hvis de skal gennemføre lovgivning med ordentlig kvalitet.

Og det er ikke kun de folkevalgte, der har brug for lobbyister. Af og til er der også nogle af dem, de folkevalgte repræsenterer, som ikke kan undvære de ofte udskældte korridorarbejdere. Nogle gange står der nemlig afgørende principper på spil i politiske sager, som aldrig når frem i offentligheden, hvis ikke aktører udefra sætter fokus på dem.

Det interessante er, at netop i sådanne sager kan svaret fra politikerne sagtens være, at de helst vil undvære lobbyister. Sådan er det jo ofte i politik: Politikerne kan som regel godt undvære dem, der ikke giver dem ret. Det gælder, uanset om den beslutning, der er lagt op til, er i strid med vigtige demokratiske principper.

I de tilfælde kan lobbyisme være det samme som at kæmpe for den lille mand. For selv om der altid står økonomiske særinteresser på spil, når en virksomhed hyrer lobbyister til at hjælpe sig, er det ikke ensbetydende med, at sagen ikke kan have en vigtig demokratisk betydning og værdi for hele samfundet. Lobbyister kan godt blive betalt for at kæmpe for særinteresser, som har stor samfundsmæssig værdi, fordi de bunder i mere grundlæggende rettigheder og principper.

Skatteregler med bagside

Jeg arbejder som rådgiver – eller lobbyist, om man vil – for Bayerngas. Bayerngas er et olie- og gasselskab, der er ejet af statsejede energiselskaber fra Bayern især, og selskabet producerer olie i den danske, den norske og den britiske del af Nordsøen.

Følg Peter Goll

Selskabet står lige nu i en situation, som eksemplificerer min pointe.

Regeringen har nemlig varslet, at der skal ske en skattestigning for selskaber uden for Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så beskatningen af selskaber inden for og uden for DUC bliver den samme, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu.

Bayerngas, som står uden for DUC, har sagt, at selskabet finder det fuldt rimeligt, at de skal betale mere i skat. Men samtidig er der behov for en overgangsordning fra de eksisterende skatteregler til de nye. Hvis tingene skal hænge sammen, må Bayerngas have en ordning, som har samme virkning som den overgangsordning, selskaberne i DUC har fået. For hvis ikke det tyske selskab får en fair overgangsordning, bliver selskabets allerede besluttede investeringer ramt af en meget stor skat med tilbagevirkende kraft, og det vil ødelægge business-casen for Bayerngas’ investeringer i Danmark.

Det vil desuden ødelægge selskabets fremtidige investeringsplaner for den danske del af Nordsøen. Her står Bayerngas klar med nye investeringer, der vil betyde mange job i Danmark. Investeringer, som vil betyde ekstra skatteindtægter til den danske stat på op imod 23 milliarder kroner.

Bayerngas har naturligvis ansat mig til at kæmpe for de mange penge, der er på spil i denne sag. Men jeg kæmper samtidig for vigtige principper, der må forsvares i en retsstat. Ny lovgivning bør ikke ramme så voldsomt med tilbagevirkende kraft, at det helt underminerer værdierne for en person eller et selskab.

Det er ikke fair. Og det bør ikke være noget, vi accepterer i Danmark. 

En retsstat med svigtende ret

Professor dr.jur. Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet er enig. Han har fået penge og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Dermed har Bayerngas købt hans tid, men selskabet ved også, at de aldrig kan købe en anerkendt eksperts integritet eller faglighed. Og det er kun derfor, at samarbejdet med juraprofessoren har værdi for Bayerngas. Kun konklusionerne fra saglig analyse, som Bayerngas ikke har indflydelse på, kan bruges til noget. Download Michael Hansen Jensens notat her.

[quote align="right" author=""]Få politikere har modet til at stå sammen med den lille mand, når den lille mand er upopulær. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en kommerciel virksomhed.[/quote]

Michael Hansen Jensens konklusion er klar – både i hans analyse af sagen og i en nylig kommentar til morgenavisen Jyllands-Posten. Her fortæller han, at den nye skattelovgivning kan være på kant med to paragraffer i den danske grundlov. Skattestramningen vil nemlig ske med tilbagevirkende kraft, hvilket ifølge grundlovens paragraf 22 ikke bør ske, medmindre ”særligt tungtvejende hensyn gør sig gældende”.

Samtidig kan de nye skatteregler krænke Bayerngas’ private ejendomsret, fordi lovgivningen vil ramme olieselskabet ”helt anderledes og atypisk hårdt i forhold til de øvrige selskaber omfattet af samme forventede lovændring,” som han udtaler.

Den tidligere økonomiske overvismand og professor emeritus Christen Sørensen bakker konklusionen fra Michael Hansen Jensen op i sin analyse af sagen. Økonomiprofessoren har på samme måde som i tilfældet med Michael Hansen Jensen fået betaling og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Og Christen Sørensen slår fast, at regeringens fremgangsmåde ikke er rimelig i en retsstat. Download Christen Sørensens notat her.

Lobbyisme gavner demokratiet

Her nærmer vi os sagens principielle kerne. For i et retssamfund har også virksomheder grundlæggende rettigheder, som kan krænkes. Men virksomheder kan ikke regne med, at politikere eller medier af sig selv tager sagen op. For selv om sagen er af principiel og demokratisk karakter, er der få, der interesserer sig for den. Og ofte er det måske ikke politisk opportunt at kæmpe for en sag, hvor den, som er i klemme, er en udenlandsk aktør, der er stærk på papiret.

Få politikere har modet til at stå sammen med den lille mand, når den lille mand er upopulær. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en kommerciel virksomhed. Medierne ser naturligt nok mest på sager, der er lettere at gå til og ”tættere” på den enkelte dansker. Så hvem skal tale Bayerngas’ sag, når selskabet ikke passer ind i et traditionelt interessemønster? Er sagen mindre vigtig principielt set, bare fordi interessen er svær at vække blandt medier og politikere?

De kampfæller, et selskab som Bayerngas kan få, er sådan nogle som mig og mine kolleger. Lobbyisterne. Vi ved noget om, hvordan virksomheder kan komme til orde, selv om udgangspunktet er, at ingen rigtig er interesseret i at lytte til dem, på trods af at de bliver urimeligt behandlet.

Der vil altid være nogen, som hævder, at kapitalen får lov at bestemme, når virksomheder ansætter lobbyister. Jeg medgiver, at det af og til kan være tilfældet. Men andre gange er det faktisk de folkevalgte, der får lov til at tage beslutninger hen over danskernes hoveder, hvis ikke virksomheder, foreninger og andre grupper af mennesker bruger ressourcer på at udbrede information og komme i snak med dem, der har magten.

Når virksomheder ansætter lobbyister til at varetage deres interesser og råbe politikerne op, kan det derfor være helt legitimt – ja, ligefrem en vigtig demokratisk proces. Lobbyisme behøver således ikke undergrave demokratiet. Mange gange gør lobbyisterne det modsatte.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Præstationsledelse giver tvivlsom bonus Næste artikel Beløn kommunalpolitikerne

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.