Når olieselskabet bliver den lille mand

Det kan være svært at få politikere og medier i tale, hvis man er en stærk virksomhed, der kommer i klemme i den politiske maskine. Men også virksomhedernes økonomiske interesser kan være af stor demokratisk betydning, og så har de brug for lobbyister til at føre deres sag.

De folkevalgte kan ikke undvære os. Sådan lød dommen fra en række garvede lobbyister i Mandag Morgen i slutningen af august. Konklusionen var, at lovgivere og beslutningstagere ikke er alvidende, og at de derfor har behov for input til deres arbejde fra det omgivende samfund, hvis de skal gennemføre lovgivning med ordentlig kvalitet.

Og det er ikke kun de folkevalgte, der har brug for lobbyister. Af og til er der også nogle af dem, de folkevalgte repræsenterer, som ikke kan undvære de ofte udskældte korridorarbejdere. Nogle gange står der nemlig afgørende principper på spil i politiske sager, som aldrig når frem i offentligheden, hvis ikke aktører udefra sætter fokus på dem.

Det interessante er, at netop i sådanne sager kan svaret fra politikerne sagtens være, at de helst vil undvære lobbyister. Sådan er det jo ofte i politik: Politikerne kan som regel godt undvære dem, der ikke giver dem ret. Det gælder, uanset om den beslutning, der er lagt op til, er i strid med vigtige demokratiske principper.

I de tilfælde kan lobbyisme være det samme som at kæmpe for den lille mand. For selv om der altid står økonomiske særinteresser på spil, når en virksomhed hyrer lobbyister til at hjælpe sig, er det ikke ensbetydende med, at sagen ikke kan have en vigtig demokratisk betydning og værdi for hele samfundet. Lobbyister kan godt blive betalt for at kæmpe for særinteresser, som har stor samfundsmæssig værdi, fordi de bunder i mere grundlæggende rettigheder og principper.

Skatteregler med bagside

Jeg arbejder som rådgiver – eller lobbyist, om man vil – for Bayerngas. Bayerngas er et olie- og gasselskab, der er ejet af statsejede energiselskaber fra Bayern især, og selskabet producerer olie i den danske, den norske og den britiske del af Nordsøen.

Følg Peter Goll

Selskabet står lige nu i en situation, som eksemplificerer min pointe.

Regeringen har nemlig varslet, at der skal ske en skattestigning for selskaber uden for Dansk Undergrunds Consortium (DUC), så beskatningen af selskaber inden for og uden for DUC bliver den samme, hvilket ikke har været tilfældet indtil nu.

Bayerngas, som står uden for DUC, har sagt, at selskabet finder det fuldt rimeligt, at de skal betale mere i skat. Men samtidig er der behov for en overgangsordning fra de eksisterende skatteregler til de nye. Hvis tingene skal hænge sammen, må Bayerngas have en ordning, som har samme virkning som den overgangsordning, selskaberne i DUC har fået. For hvis ikke det tyske selskab får en fair overgangsordning, bliver selskabets allerede besluttede investeringer ramt af en meget stor skat med tilbagevirkende kraft, og det vil ødelægge business-casen for Bayerngas’ investeringer i Danmark.

Det vil desuden ødelægge selskabets fremtidige investeringsplaner for den danske del af Nordsøen. Her står Bayerngas klar med nye investeringer, der vil betyde mange job i Danmark. Investeringer, som vil betyde ekstra skatteindtægter til den danske stat på op imod 23 milliarder kroner.

Bayerngas har naturligvis ansat mig til at kæmpe for de mange penge, der er på spil i denne sag. Men jeg kæmper samtidig for vigtige principper, der må forsvares i en retsstat. Ny lovgivning bør ikke ramme så voldsomt med tilbagevirkende kraft, at det helt underminerer værdierne for en person eller et selskab.

Det er ikke fair. Og det bør ikke være noget, vi accepterer i Danmark. 

En retsstat med svigtende ret

Professor dr.jur. Michael Hansen Jensen fra Aarhus Universitet er enig. Han har fået penge og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Dermed har Bayerngas købt hans tid, men selskabet ved også, at de aldrig kan købe en anerkendt eksperts integritet eller faglighed. Og det er kun derfor, at samarbejdet med juraprofessoren har værdi for Bayerngas. Kun konklusionerne fra saglig analyse, som Bayerngas ikke har indflydelse på, kan bruges til noget. Download Michael Hansen Jensens notat her.

[quote align="right" author=""]Få politikere har modet til at stå sammen med den lille mand, når den lille mand er upopulær. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en kommerciel virksomhed.[/quote]

Michael Hansen Jensens konklusion er klar – både i hans analyse af sagen og i en nylig kommentar til morgenavisen Jyllands-Posten. Her fortæller han, at den nye skattelovgivning kan være på kant med to paragraffer i den danske grundlov. Skattestramningen vil nemlig ske med tilbagevirkende kraft, hvilket ifølge grundlovens paragraf 22 ikke bør ske, medmindre ”særligt tungtvejende hensyn gør sig gældende”.

Samtidig kan de nye skatteregler krænke Bayerngas’ private ejendomsret, fordi lovgivningen vil ramme olieselskabet ”helt anderledes og atypisk hårdt i forhold til de øvrige selskaber omfattet af samme forventede lovændring,” som han udtaler.

Den tidligere økonomiske overvismand og professor emeritus Christen Sørensen bakker konklusionen fra Michael Hansen Jensen op i sin analyse af sagen. Økonomiprofessoren har på samme måde som i tilfældet med Michael Hansen Jensen fået betaling og frie hænder til at lave en analyse af sagen. Og Christen Sørensen slår fast, at regeringens fremgangsmåde ikke er rimelig i en retsstat. Download Christen Sørensens notat her.

Lobbyisme gavner demokratiet

Her nærmer vi os sagens principielle kerne. For i et retssamfund har også virksomheder grundlæggende rettigheder, som kan krænkes. Men virksomheder kan ikke regne med, at politikere eller medier af sig selv tager sagen op. For selv om sagen er af principiel og demokratisk karakter, er der få, der interesserer sig for den. Og ofte er det måske ikke politisk opportunt at kæmpe for en sag, hvor den, som er i klemme, er en udenlandsk aktør, der er stærk på papiret.

Få politikere har modet til at stå sammen med den lille mand, når den lille mand er upopulær. Det gælder ikke mindst, når der er tale om en kommerciel virksomhed. Medierne ser naturligt nok mest på sager, der er lettere at gå til og ”tættere” på den enkelte dansker. Så hvem skal tale Bayerngas’ sag, når selskabet ikke passer ind i et traditionelt interessemønster? Er sagen mindre vigtig principielt set, bare fordi interessen er svær at vække blandt medier og politikere?

De kampfæller, et selskab som Bayerngas kan få, er sådan nogle som mig og mine kolleger. Lobbyisterne. Vi ved noget om, hvordan virksomheder kan komme til orde, selv om udgangspunktet er, at ingen rigtig er interesseret i at lytte til dem, på trods af at de bliver urimeligt behandlet.

Der vil altid være nogen, som hævder, at kapitalen får lov at bestemme, når virksomheder ansætter lobbyister. Jeg medgiver, at det af og til kan være tilfældet. Men andre gange er det faktisk de folkevalgte, der får lov til at tage beslutninger hen over danskernes hoveder, hvis ikke virksomheder, foreninger og andre grupper af mennesker bruger ressourcer på at udbrede information og komme i snak med dem, der har magten.

Når virksomheder ansætter lobbyister til at varetage deres interesser og råbe politikerne op, kan det derfor være helt legitimt – ja, ligefrem en vigtig demokratisk proces. Lobbyisme behøver således ikke undergrave demokratiet. Mange gange gør lobbyisterne det modsatte.

Læs flere af Peter Golls indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Præstationsledelse giver tvivlsom bonus Næste artikel Beløn kommunalpolitikerne

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.