Når svaret er det rigtige spørgsmål

Jeg plejer at hævde, at fremtiden tilhører de nysgerrige. Jeg plejer også at påpege, at spørgsmål er mindst lige så vigtige som svar, men som bekendt er ’plejer’ død. Lad mig derfor tilføje en væsentlig pointe: Det vigtigste er at stille de rigtige spørgsmål!

Det er videnskabsmanden Albert Einstein, der skulle have sagt, at hvis han havde 20 dage til at løse et givent problem, ville han bruge de 19 på at definere det.

Hvorvidt Einstein rent faktisk har formuleret sig sådan, og hvorvidt tidsfordelingen nu også bør være 19/20, skal jeg ikke sige, men budskabet betoner om ikke andet væsentligheden af at kunne stille begavede spørgsmål – både inden for innovation og ledelse – hvis man vil have succes.

Gode spørgsmål fører som regel til gode løsninger, så selv om det kan forekomme frygtelig banalt, er det altså vigtigt, at man er knivskarp på sin problemformulering. Det handler ikke om ’at løse noget’. Det handler om at løse det rigtige ’noget’.

Da verden droppede cd-afspilleren til fordel for digitale musikafspillere, gik vi ikke blot fra ét teknologisk produkt til et andet, som vi gjorde det fra vhs til dvd inden for film. Nej, vi var vidner til ægte disruption, hvor indholdet blev 100 pct. digitaliseret og efterfølgende gjort tilgængeligt på en iPod eller en anden afspiller, der understøttede denne disruption af musikindustrien.

Problemet, der blev defineret og løst, var altså ikke: Hvordan gør jeg min afspiller mindre og mere handy, som det forenklet set var tilfældet, da vi gik fra det store, klodsede vhs-bånd til de mere elegante dvd-skiver.

Nej, det var mere radikalt: Hvordan får jeg plads til 1.000 sange, som jeg kan have med mig i min baglomme alle steder og på alle tidspunkter?

Er man knivskarp på sin problemformulering, giver det også et langt bedre afsæt for efterfølgende at vælge den rette innovationsmetode til at løse det givne problem. Det er klart, at der ikke findes én optimal innovationsmetodik, men her er et par bud:

Åben innovation. Går ofte efter banebrydende innovationer og organiseres ofte igennem åbne innovationsforløb, innovationskonkurrencer etc.

Egen innovation (med ekstern inspiration og indflydelse). Foregår ofte i forsknings- og udviklingsmiljøer eller outsources til eksterne samarbejdspartnere.

Disruptiv innovation. Foregår ofte gennem etablering af inkubatorer eller acceleratorforløb, hvor man forsøger at mime den kultur, der findes i startup- og iværksættermiljøet.

Løsning på ’de 1.000 sange-problemet’

I tilfældet med den førnævnte løsning på spørgsmålet omkring de 1.000 sange i baglommen, hører man ofte den myte fortalt, at Apple var helt vildt disruptiv. Det er imidlertid ikke tilfældet.

I stedet havde man internt hos Apple en innovationskultur meget lig den hos bilfabrikanten Toyota, i den forstand, at fokus ikke var på at opfinde noget radikalt nyt, men på at gøre noget eksisterende bedre ved at tænke kombinatorisk og designorienteret.

Nu tænker du måske så, at iPod’en jo endte med at bidrage til en disruption af musikbranchen, og ja det gjorde produktet i den forstand, at det vendte op og ned på, hvordan vi forbruger og i dag har adgang til musik.

Det var imidlertid ikke Apple, der var først med hverken den digitale musikafspiller, smartphonen eller tabletcomputeren. Og det var heller ikke meningen eller strategien bag.

Apple var derimod fremragende til at sammensætte banebrydende innovationer til et nyt, lækkert produkt, som passede til markedet, ligesom man var ekstremt skarp til at identificere behov, som andre ikke havde spottet eller kunnet designløse lige så godt.

Fra Google og Apple til dansk virkelighed

Hvis man er blevet lidt forvirret omkring forskellen på en designinnovation og disruptiv innovation, så tag Google som et fremragende eksempel på sidstnævnte.

Google er næsten altid først med banebrydende teknologier og løsninger, der til at starte med ikke har det store markedspotentiale og overhovedet ikke er set før. Modsat eksempelvis iPhone (med tilhørende iTunes som en væsentlig strategisk komponent).

Det er ikke engang sådan, at Googles nye innovationer nødvendigvis har en forretningsmodel bag sig eller løser et specifikt behov, men efterhånden som produkterne udvikler sig sammen med de tidlige brugere (early adopters), udvikles også måden, hvorpå Google kan kapitalisere på deres opfindelser.

Lad mig dertil føje, at Google og Apple er dårlige sammenligningsgrundlag for den typiske danske virksomhed, når vi taler om deres størrelse. Vores mange hjemlige små og mellemstore virksomheder minder på ingen måde om disse giganter rent organisatorisk.

Dette indlæg handler derfor ikke om virksomhedsstørrelse, men om evnen til at stille gode spørgsmål, identificere de rigtige problemer og vælge den rette innovationsmodel- og kultur til at løse dem.

Derudover bør det tilføjes, at ingen af de nævnte tilgange i sig selv er den rigtige. Ofte er det nogle, man må springe imellem, alt efter hvordan det endelige problem bliver formuleret.

Nogle gange kan man hente kompetencer og processer in-house, andre gange må man ud og lytte mere til omverdenen og skabe en masse alliancepartnere.

Det helt afgørende starter og slutter dog med at finde det helt rette problem.

Forrige artikel Vestas' fremtid: Mere service, mindre industri Vestas' fremtid: Mere service, mindre industri Næste artikel Grønne mål kvæles i sort røg Grønne mål kvæles i sort røg

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.