Når svaret er det rigtige spørgsmål

Jeg plejer at hævde, at fremtiden tilhører de nysgerrige. Jeg plejer også at påpege, at spørgsmål er mindst lige så vigtige som svar, men som bekendt er ’plejer’ død. Lad mig derfor tilføje en væsentlig pointe: Det vigtigste er at stille de rigtige spørgsmål!

Det er videnskabsmanden Albert Einstein, der skulle have sagt, at hvis han havde 20 dage til at løse et givent problem, ville han bruge de 19 på at definere det.

Hvorvidt Einstein rent faktisk har formuleret sig sådan, og hvorvidt tidsfordelingen nu også bør være 19/20, skal jeg ikke sige, men budskabet betoner om ikke andet væsentligheden af at kunne stille begavede spørgsmål – både inden for innovation og ledelse – hvis man vil have succes.

Gode spørgsmål fører som regel til gode løsninger, så selv om det kan forekomme frygtelig banalt, er det altså vigtigt, at man er knivskarp på sin problemformulering. Det handler ikke om ’at løse noget’. Det handler om at løse det rigtige ’noget’.

Da verden droppede cd-afspilleren til fordel for digitale musikafspillere, gik vi ikke blot fra ét teknologisk produkt til et andet, som vi gjorde det fra vhs til dvd inden for film. Nej, vi var vidner til ægte disruption, hvor indholdet blev 100 pct. digitaliseret og efterfølgende gjort tilgængeligt på en iPod eller en anden afspiller, der understøttede denne disruption af musikindustrien.

Problemet, der blev defineret og løst, var altså ikke: Hvordan gør jeg min afspiller mindre og mere handy, som det forenklet set var tilfældet, da vi gik fra det store, klodsede vhs-bånd til de mere elegante dvd-skiver.

Nej, det var mere radikalt: Hvordan får jeg plads til 1.000 sange, som jeg kan have med mig i min baglomme alle steder og på alle tidspunkter?

Er man knivskarp på sin problemformulering, giver det også et langt bedre afsæt for efterfølgende at vælge den rette innovationsmetode til at løse det givne problem. Det er klart, at der ikke findes én optimal innovationsmetodik, men her er et par bud:

Åben innovation. Går ofte efter banebrydende innovationer og organiseres ofte igennem åbne innovationsforløb, innovationskonkurrencer etc.

Egen innovation (med ekstern inspiration og indflydelse). Foregår ofte i forsknings- og udviklingsmiljøer eller outsources til eksterne samarbejdspartnere.

Disruptiv innovation. Foregår ofte gennem etablering af inkubatorer eller acceleratorforløb, hvor man forsøger at mime den kultur, der findes i startup- og iværksættermiljøet.

Løsning på ’de 1.000 sange-problemet’

I tilfældet med den førnævnte løsning på spørgsmålet omkring de 1.000 sange i baglommen, hører man ofte den myte fortalt, at Apple var helt vildt disruptiv. Det er imidlertid ikke tilfældet.

I stedet havde man internt hos Apple en innovationskultur meget lig den hos bilfabrikanten Toyota, i den forstand, at fokus ikke var på at opfinde noget radikalt nyt, men på at gøre noget eksisterende bedre ved at tænke kombinatorisk og designorienteret.

Nu tænker du måske så, at iPod’en jo endte med at bidrage til en disruption af musikbranchen, og ja det gjorde produktet i den forstand, at det vendte op og ned på, hvordan vi forbruger og i dag har adgang til musik.

Det var imidlertid ikke Apple, der var først med hverken den digitale musikafspiller, smartphonen eller tabletcomputeren. Og det var heller ikke meningen eller strategien bag.

Apple var derimod fremragende til at sammensætte banebrydende innovationer til et nyt, lækkert produkt, som passede til markedet, ligesom man var ekstremt skarp til at identificere behov, som andre ikke havde spottet eller kunnet designløse lige så godt.

Fra Google og Apple til dansk virkelighed

Hvis man er blevet lidt forvirret omkring forskellen på en designinnovation og disruptiv innovation, så tag Google som et fremragende eksempel på sidstnævnte.

Google er næsten altid først med banebrydende teknologier og løsninger, der til at starte med ikke har det store markedspotentiale og overhovedet ikke er set før. Modsat eksempelvis iPhone (med tilhørende iTunes som en væsentlig strategisk komponent).

Det er ikke engang sådan, at Googles nye innovationer nødvendigvis har en forretningsmodel bag sig eller løser et specifikt behov, men efterhånden som produkterne udvikler sig sammen med de tidlige brugere (early adopters), udvikles også måden, hvorpå Google kan kapitalisere på deres opfindelser.

Lad mig dertil føje, at Google og Apple er dårlige sammenligningsgrundlag for den typiske danske virksomhed, når vi taler om deres størrelse. Vores mange hjemlige små og mellemstore virksomheder minder på ingen måde om disse giganter rent organisatorisk.

Dette indlæg handler derfor ikke om virksomhedsstørrelse, men om evnen til at stille gode spørgsmål, identificere de rigtige problemer og vælge den rette innovationsmodel- og kultur til at løse dem.

Derudover bør det tilføjes, at ingen af de nævnte tilgange i sig selv er den rigtige. Ofte er det nogle, man må springe imellem, alt efter hvordan det endelige problem bliver formuleret.

Nogle gange kan man hente kompetencer og processer in-house, andre gange må man ud og lytte mere til omverdenen og skabe en masse alliancepartnere.

Det helt afgørende starter og slutter dog med at finde det helt rette problem.

Forrige artikel Vestas' fremtid: Mere service, mindre industri Vestas' fremtid: Mere service, mindre industri Næste artikel Grønne mål kvæles i sort røg Grønne mål kvæles i sort røg

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.