National måltidspolitik skal styrke folkesundheden

Hver dag serverer det offentlige op imod 800.000 måltider. Ved bordet sidder de befolkningsgrupper, der kæmper med de allerstørste kostrelaterede sundhedsproblemer: børnene, de unge, de ældre og de syge. Men det tager måltiderne ikke højde for, lyder det fra en række af landets førende kost- og måltidseksperter. Samstemmende opfordrer de regeringen til at lave en national måltidsstrategi, der målretter de mere end 4 milliarder kr., som de offentlige budgetter bruger på bespisning, mod at fremme folkesundheden. “De offentlige måltider forebygger, helbreder og genoptræner, og hvis maden blev en højere prioritet, kunne den spille en betydeligt større rolle for folkesundheden, end den gør i dag. Men det kræver en politisk beslutning, det kræver politiske mål, og det kræver en national handlingsplan,” siger Ghita Parry, der er formand for Kostog Ernæringsforbundet. De seneste 30 år er antallet af overvægtige børn og unge tredoblet herhjemme, 20 pct. af de ældre på landets plejehjem lider af underernæring, og på landets sygehuse ser det ikke meget bedre ud. 40 pct. af patienterne er for tynde, og det koster både milliarder og menneskeliv. En underernæret patient koster ca. 22. pct. mere at have indlagt end én, der ikke er det, og op mod 30 pct. af alle kræftpatienter dør ikke af sygdommen, men af underernæring. Mandag Morgen har analyseret eksperternes forslag til handling og giver et bud på, hvad den første nationale måltidsstrategi bør indeholde.