Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

EU er den eneste realistiske platform for ambitiøse europæiske lande, der ønsker at tjene deres befolkningers interesser og bidrage til en bedre verden. Men det indser de godt 500 millioner EU-borgere ikke, før EU-landenes nationale politiske ledere tager deres del af det politiske lederskab i EU.

Det er ikke nogen dum idé, at EU’s topfolk i forbindelse med denne uges politiske sæsonstart i Europa lægger op til at rykke en smule til højre i værdipolitikken og en smule til venstre i den økonomiske politik. Men hverken kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand i Strasbourg onsdag eller rådspræsident Tusks uformelle topmøde i Bratislava fredag vil ændre nævneværdigt ved den politiske krise, EU befinder sig i. For den er dyb. Meget dyb.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed er EU-toppens nye mantra

Forventningerne til Bratislava-mødet er på forhånd skruet langt ned af den tyske kansler Merkel, som efter en serie forberedende samtaler med EU-kollegerne har understreget, at det ikke bliver et beslutningsmøde, men et møde, der skal skabe enighed om den dagsorden, der skal arbejdes med i den kommende tid. Og den tid kan blive lang. En række valg og folkeafstemninger i Ungarn, Østrig, Italien, Spanien, Holland, Frankrig og Tyskland fra oktober i år og frem til efteråret 2017 sætter en kraftig bremse på beslutningskraften i det kriseramte EU.

På de tre problemområder, som EU’s borgere forventer løsninger på, er der ikke udsigt til markante fremskridt. Det gælder migrationen, terrortruslen og den økonomiske udvikling med lav vækst. Her deler landene sig for det første imellem dem, der vil have mere EU og mindre EU. Den anden splittelse handler om flygtningespørgsmålet og solidariske kvotefordelinger. Den tredje skillelinje handler om en lempeligere eller strammere finanspolitik. De tre emner splitter EU i flere nord/syd- og øst/vest-grupperinger af lande.

Problemet er, at endnu et familiefoto og en symbolsk fremvisning af sammenhold og enighed om en dagsorden for kommende drøftelser uden de kontroversielle spørgsmål om flygtningekvoter og fremtiden for eurozonen ikke vil styrke befolkningernes tillid til det politiske lederskab, men være endnu en demonstration af EU’s handlingslammelse. EU’s problem er, at EU-borgerne i stort tal har mistet tilliden til projektet. Tilliden til, at EU arbejder for deres interesser og tager deres bekymringer alvorligt, som EU-præsident Donald Tusk formulerer det.

Over de seneste 10 år er antallet af europæere, der har en negativ opfattelse af EU, næsten fordoblet fra 15 til 27 pct. På samme måde er antallet af europæere, der har et positivt syn på EU, faldet dramatisk fra 50 til 34 pct. Problemet for de traditionelt regeringsbærende partier, der har skabt det EU, vi kender i dag, er, at borgernes negative opfattelse af EU i meget vid udstrækning får dem til ved nationale valg at sætte deres kryds ved politiske partier, der er enten meget skeptiske over for EU eller direkte modstandere.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Hvis denne trend fortsætter, vil EU-samarbejdet blive endnu mere handlingslammet, end det er i dag. Det indre marked vil reelt opløses i nationale markeder spærret inde bag grænsebomme og toldbarrierer, og de problemer, de europæiske lande har i dag med at finansiere deres velfærdssamfund, vil kun vokse sig endnu større.

Klokken er med andre ord fem minutter i 12 for Europas EU-tilhængere. Hvis Den Europæiske Union i fremtiden skal være Europas repræsentant i den stadig skarpere globale kappestrid med USA, Kina og Indien, forudsætter det, at man genvinder europæernes tillid. Og hvis tilliden skal genvindes, forudsætter det, at de nationale politikere, der år efter år har stemt for europæiske politiske kompromiser, tager deres europæiske ledelsesansvar alvorligt, sådan som Margrethe Vestager siger det i denne uges udgave af Mandag Morgen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gav udtryk for den samme overbevisning, da han i sidste uge i Jyllands-Posten gav sit bud på, hvordan vi skaber et nyt og dynamisk EU. Ved samme lejlighed rettede Fogh et dybt politisk stød mod det Dansk Folkeparti, som han kan takke for, at han i perioden 2001-2009 var Danmarks statsminister. ”Det er hverken klogt eller patriotisk at være EU-skeptiker,” lød det i indlægget, som den tidligere Venstre-statsminister har skrevet sammen med den tyske CDU-politiker Hans-Gert Pöttering, der har en fortid som formand for Europa-Parlamentet. Den sætning kan dårligt læses anderledes, end at den tidligere statsminister er fortaler for, at en europæisk patriotisme sagtens kan leve hånd i hånd med den nationale fædrelandskærlighed, der ellers nok må siges at være dominerende i Europa i disse år.

Både Margrethe Vestager og Anders Fogh Rasmussen er kendt som engagerede europæere, og derfor vil opfordringer til nationale politikere om at udvise europæisk lederskab måske ikke i første omgang flytte mange stemmer. Men det er interessant, at selv to realpolitikere som konkurrencekommissæren og den tidligere NATO-generalsekretær nu gør sig til skarpe fortalere for, at nationale politiske ledere skal tage deres del af det europæiske ledelsesansvar. Sandheden er den, at der iblandt dem, der af skeptikerne ofte vrængende kaldes ’den europæiske elite’, er en stigende nervøsitet i forhold til det europæiske projekts langsigtede politiske bæredygtighed.

Når opfordringen til politisk lederskab har lydt klart og tydeligt, så skal den her suppleres med en anden opfordring. En opfordring til alle dem, der er kendt som markante meningsdannere i den offentlige debat. Tag stilling! Kom med meninger og holdninger, erfaring og eftertanke. Og til skeptikerne: Kom med alternativer eller konkrete forslag til at bringe det nuværende EU-samarbejde til at fungere. Lad os få EU-debatten ud af skabet og ind på den politiske midtbane, hvor den bedømt efter vigtighed burde befinde sig.

LÆS OGSÅ: Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens Europa

Forrige artikel Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti Næste artikel Vestager: Lokalpolitikere er bedre EU-ambassadører end landspolitikere Vestager: Lokalpolitikere er bedre EU-ambassadører end landspolitikere

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.