Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

EU er den eneste realistiske platform for ambitiøse europæiske lande, der ønsker at tjene deres befolkningers interesser og bidrage til en bedre verden. Men det indser de godt 500 millioner EU-borgere ikke, før EU-landenes nationale politiske ledere tager deres del af det politiske lederskab i EU.

Det er ikke nogen dum idé, at EU’s topfolk i forbindelse med denne uges politiske sæsonstart i Europa lægger op til at rykke en smule til højre i værdipolitikken og en smule til venstre i den økonomiske politik. Men hverken kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand i Strasbourg onsdag eller rådspræsident Tusks uformelle topmøde i Bratislava fredag vil ændre nævneværdigt ved den politiske krise, EU befinder sig i. For den er dyb. Meget dyb.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed er EU-toppens nye mantra

Forventningerne til Bratislava-mødet er på forhånd skruet langt ned af den tyske kansler Merkel, som efter en serie forberedende samtaler med EU-kollegerne har understreget, at det ikke bliver et beslutningsmøde, men et møde, der skal skabe enighed om den dagsorden, der skal arbejdes med i den kommende tid. Og den tid kan blive lang. En række valg og folkeafstemninger i Ungarn, Østrig, Italien, Spanien, Holland, Frankrig og Tyskland fra oktober i år og frem til efteråret 2017 sætter en kraftig bremse på beslutningskraften i det kriseramte EU.

På de tre problemområder, som EU’s borgere forventer løsninger på, er der ikke udsigt til markante fremskridt. Det gælder migrationen, terrortruslen og den økonomiske udvikling med lav vækst. Her deler landene sig for det første imellem dem, der vil have mere EU og mindre EU. Den anden splittelse handler om flygtningespørgsmålet og solidariske kvotefordelinger. Den tredje skillelinje handler om en lempeligere eller strammere finanspolitik. De tre emner splitter EU i flere nord/syd- og øst/vest-grupperinger af lande.

Problemet er, at endnu et familiefoto og en symbolsk fremvisning af sammenhold og enighed om en dagsorden for kommende drøftelser uden de kontroversielle spørgsmål om flygtningekvoter og fremtiden for eurozonen ikke vil styrke befolkningernes tillid til det politiske lederskab, men være endnu en demonstration af EU’s handlingslammelse. EU’s problem er, at EU-borgerne i stort tal har mistet tilliden til projektet. Tilliden til, at EU arbejder for deres interesser og tager deres bekymringer alvorligt, som EU-præsident Donald Tusk formulerer det.

Over de seneste 10 år er antallet af europæere, der har en negativ opfattelse af EU, næsten fordoblet fra 15 til 27 pct. På samme måde er antallet af europæere, der har et positivt syn på EU, faldet dramatisk fra 50 til 34 pct. Problemet for de traditionelt regeringsbærende partier, der har skabt det EU, vi kender i dag, er, at borgernes negative opfattelse af EU i meget vid udstrækning får dem til ved nationale valg at sætte deres kryds ved politiske partier, der er enten meget skeptiske over for EU eller direkte modstandere.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Hvis denne trend fortsætter, vil EU-samarbejdet blive endnu mere handlingslammet, end det er i dag. Det indre marked vil reelt opløses i nationale markeder spærret inde bag grænsebomme og toldbarrierer, og de problemer, de europæiske lande har i dag med at finansiere deres velfærdssamfund, vil kun vokse sig endnu større.

Klokken er med andre ord fem minutter i 12 for Europas EU-tilhængere. Hvis Den Europæiske Union i fremtiden skal være Europas repræsentant i den stadig skarpere globale kappestrid med USA, Kina og Indien, forudsætter det, at man genvinder europæernes tillid. Og hvis tilliden skal genvindes, forudsætter det, at de nationale politikere, der år efter år har stemt for europæiske politiske kompromiser, tager deres europæiske ledelsesansvar alvorligt, sådan som Margrethe Vestager siger det i denne uges udgave af Mandag Morgen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gav udtryk for den samme overbevisning, da han i sidste uge i Jyllands-Posten gav sit bud på, hvordan vi skaber et nyt og dynamisk EU. Ved samme lejlighed rettede Fogh et dybt politisk stød mod det Dansk Folkeparti, som han kan takke for, at han i perioden 2001-2009 var Danmarks statsminister. ”Det er hverken klogt eller patriotisk at være EU-skeptiker,” lød det i indlægget, som den tidligere Venstre-statsminister har skrevet sammen med den tyske CDU-politiker Hans-Gert Pöttering, der har en fortid som formand for Europa-Parlamentet. Den sætning kan dårligt læses anderledes, end at den tidligere statsminister er fortaler for, at en europæisk patriotisme sagtens kan leve hånd i hånd med den nationale fædrelandskærlighed, der ellers nok må siges at være dominerende i Europa i disse år.

Både Margrethe Vestager og Anders Fogh Rasmussen er kendt som engagerede europæere, og derfor vil opfordringer til nationale politikere om at udvise europæisk lederskab måske ikke i første omgang flytte mange stemmer. Men det er interessant, at selv to realpolitikere som konkurrencekommissæren og den tidligere NATO-generalsekretær nu gør sig til skarpe fortalere for, at nationale politiske ledere skal tage deres del af det europæiske ledelsesansvar. Sandheden er den, at der iblandt dem, der af skeptikerne ofte vrængende kaldes ’den europæiske elite’, er en stigende nervøsitet i forhold til det europæiske projekts langsigtede politiske bæredygtighed.

Når opfordringen til politisk lederskab har lydt klart og tydeligt, så skal den her suppleres med en anden opfordring. En opfordring til alle dem, der er kendt som markante meningsdannere i den offentlige debat. Tag stilling! Kom med meninger og holdninger, erfaring og eftertanke. Og til skeptikerne: Kom med alternativer eller konkrete forslag til at bringe det nuværende EU-samarbejde til at fungere. Lad os få EU-debatten ud af skabet og ind på den politiske midtbane, hvor den bedømt efter vigtighed burde befinde sig.

LÆS OGSÅ: Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens Europa


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu