Nationale ledere må udvise europæisk lederskab

EU er den eneste realistiske platform for ambitiøse europæiske lande, der ønsker at tjene deres befolkningers interesser og bidrage til en bedre verden. Men det indser de godt 500 millioner EU-borgere ikke, før EU-landenes nationale politiske ledere tager deres del af det politiske lederskab i EU.

Det er ikke nogen dum idé, at EU’s topfolk i forbindelse med denne uges politiske sæsonstart i Europa lægger op til at rykke en smule til højre i værdipolitikken og en smule til venstre i den økonomiske politik. Men hverken kommissionsformand Junckers tale om Unionens tilstand i Strasbourg onsdag eller rådspræsident Tusks uformelle topmøde i Bratislava fredag vil ændre nævneværdigt ved den politiske krise, EU befinder sig i. For den er dyb. Meget dyb.

LÆS OGSÅ: Sikkerhed er EU-toppens nye mantra

Forventningerne til Bratislava-mødet er på forhånd skruet langt ned af den tyske kansler Merkel, som efter en serie forberedende samtaler med EU-kollegerne har understreget, at det ikke bliver et beslutningsmøde, men et møde, der skal skabe enighed om den dagsorden, der skal arbejdes med i den kommende tid. Og den tid kan blive lang. En række valg og folkeafstemninger i Ungarn, Østrig, Italien, Spanien, Holland, Frankrig og Tyskland fra oktober i år og frem til efteråret 2017 sætter en kraftig bremse på beslutningskraften i det kriseramte EU.

På de tre problemområder, som EU’s borgere forventer løsninger på, er der ikke udsigt til markante fremskridt. Det gælder migrationen, terrortruslen og den økonomiske udvikling med lav vækst. Her deler landene sig for det første imellem dem, der vil have mere EU og mindre EU. Den anden splittelse handler om flygtningespørgsmålet og solidariske kvotefordelinger. Den tredje skillelinje handler om en lempeligere eller strammere finanspolitik. De tre emner splitter EU i flere nord/syd- og øst/vest-grupperinger af lande.

Problemet er, at endnu et familiefoto og en symbolsk fremvisning af sammenhold og enighed om en dagsorden for kommende drøftelser uden de kontroversielle spørgsmål om flygtningekvoter og fremtiden for eurozonen ikke vil styrke befolkningernes tillid til det politiske lederskab, men være endnu en demonstration af EU’s handlingslammelse. EU’s problem er, at EU-borgerne i stort tal har mistet tilliden til projektet. Tilliden til, at EU arbejder for deres interesser og tager deres bekymringer alvorligt, som EU-præsident Donald Tusk formulerer det.

Over de seneste 10 år er antallet af europæere, der har en negativ opfattelse af EU, næsten fordoblet fra 15 til 27 pct. På samme måde er antallet af europæere, der har et positivt syn på EU, faldet dramatisk fra 50 til 34 pct. Problemet for de traditionelt regeringsbærende partier, der har skabt det EU, vi kender i dag, er, at borgernes negative opfattelse af EU i meget vid udstrækning får dem til ved nationale valg at sætte deres kryds ved politiske partier, der er enten meget skeptiske over for EU eller direkte modstandere.

LÆS OGSÅ: Rusland fører informationskrig mod Vesten

Hvis denne trend fortsætter, vil EU-samarbejdet blive endnu mere handlingslammet, end det er i dag. Det indre marked vil reelt opløses i nationale markeder spærret inde bag grænsebomme og toldbarrierer, og de problemer, de europæiske lande har i dag med at finansiere deres velfærdssamfund, vil kun vokse sig endnu større.

Klokken er med andre ord fem minutter i 12 for Europas EU-tilhængere. Hvis Den Europæiske Union i fremtiden skal være Europas repræsentant i den stadig skarpere globale kappestrid med USA, Kina og Indien, forudsætter det, at man genvinder europæernes tillid. Og hvis tilliden skal genvindes, forudsætter det, at de nationale politikere, der år efter år har stemt for europæiske politiske kompromiser, tager deres europæiske ledelsesansvar alvorligt, sådan som Margrethe Vestager siger det i denne uges udgave af Mandag Morgen.

Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen gav udtryk for den samme overbevisning, da han i sidste uge i Jyllands-Posten gav sit bud på, hvordan vi skaber et nyt og dynamisk EU. Ved samme lejlighed rettede Fogh et dybt politisk stød mod det Dansk Folkeparti, som han kan takke for, at han i perioden 2001-2009 var Danmarks statsminister. ”Det er hverken klogt eller patriotisk at være EU-skeptiker,” lød det i indlægget, som den tidligere Venstre-statsminister har skrevet sammen med den tyske CDU-politiker Hans-Gert Pöttering, der har en fortid som formand for Europa-Parlamentet. Den sætning kan dårligt læses anderledes, end at den tidligere statsminister er fortaler for, at en europæisk patriotisme sagtens kan leve hånd i hånd med den nationale fædrelandskærlighed, der ellers nok må siges at være dominerende i Europa i disse år.

Både Margrethe Vestager og Anders Fogh Rasmussen er kendt som engagerede europæere, og derfor vil opfordringer til nationale politikere om at udvise europæisk lederskab måske ikke i første omgang flytte mange stemmer. Men det er interessant, at selv to realpolitikere som konkurrencekommissæren og den tidligere NATO-generalsekretær nu gør sig til skarpe fortalere for, at nationale politiske ledere skal tage deres del af det europæiske ledelsesansvar. Sandheden er den, at der iblandt dem, der af skeptikerne ofte vrængende kaldes ’den europæiske elite’, er en stigende nervøsitet i forhold til det europæiske projekts langsigtede politiske bæredygtighed.

Når opfordringen til politisk lederskab har lydt klart og tydeligt, så skal den her suppleres med en anden opfordring. En opfordring til alle dem, der er kendt som markante meningsdannere i den offentlige debat. Tag stilling! Kom med meninger og holdninger, erfaring og eftertanke. Og til skeptikerne: Kom med alternativer eller konkrete forslag til at bringe det nuværende EU-samarbejde til at fungere. Lad os få EU-debatten ud af skabet og ind på den politiske midtbane, hvor den bedømt efter vigtighed burde befinde sig.

LÆS OGSÅ: Syv hovedpiner på vejen mod fremtidens Europa

Forrige artikel Russisk statspropaganda elsker Dansk Folkeparti Næste artikel Vestager: Lokalpolitikere er bedre EU-ambassadører end landspolitikere Vestager: Lokalpolitikere er bedre EU-ambassadører end landspolitikere

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.