Norsk gas i dansk transit skal gøre Polen grønt

”Vi er absolut overbeviste om, at vi skal ud af kul,” siger Polens energiminister, der forleden var i København for at bane vejen for gasrørledningen Baltic Pipe. Den skal fragte norsk gas til Polen og dermed løsne Ruslands gasgreb om Europa en anelse.

Claus Kragh

Naturgas fra Norge, vindmøllestrøm fra Danmark og en fuld integration i det nordisk-baltiske energisamarbejde skal hjælpe Polen videre i den grønne omstilling, som regeringen i Warszawa satser på. Den nationalkonservative regerings offensiv på energiområdet skyldes ikke mindst, at luftforureningen i Polens historiske kul- og industriregion ved grænsen til Slovakiet og Tjekkiet er så voldsom, at befolkningen er begyndt at protestere kraftigt.

Samtidig ønsker Polen både af miljømæssige og sikkerhedspolitiske grunde at blive mindre afhængig af både det kul, man selv producerer, og af den import af naturgas fra Rusland, som gør hele EU sårbar over for politisk pression fra Rusland.

Det står klart efter, at Polens energiminister Krzysztof Tchórzewski forleden deltog i konferencen Ensuring Security of Supply and Green Energy Transition – Denmark and Poland in the European Energy Union, der var arrangeret af DI Energi og fandt sted i Industriens Hus.

Polens energiminister er født i 1950. Han er uddannet ingeniør og er en af veteranerne fra opgøret med det sovjetkommunistiske regime i Polen, der regerede i årene før og efter Sovjetunionens sammenbrud. Han var i København i spidsen for en delegation af centrale politiske og økonomiske beslutningstagere fra Warszawa.

Udover de politiske samtaler om forsyningssikkerhed og grøn omstilling var promoveringen af gasrørledningen Baltic Pipe et vigtigt punkt på dagsordenen for den polske minister, der siden 1990 har haft tunge poster som provinsguvernør, viceminister for transport og for økonomi, og som siden 2015 har været energiminister.

Det sorte får vil være mere hvidt

Krzysztof Tchórzewski gør det i et interview med Mandag Morgen klart, at Baltic Pipe er et særdeles vigtigt projekt for Polen, der i øjeblikke satser på både naturgas, havvindmøller og sågar atomkraft i bestræbelserne på at sikre sig en bæredygtig energiforsyning.

”Dette er måske det vigtigste businessprojekt, vi har i øjeblikket. Vi ønsker at diversificere vores forsyninger og at flytte os væk fra Rusland,” siger ministeren og tilføjer:

”Når vi ønsker at udvikle vedvarende energi, er vi nødt til at have en fleksibel og driftssikker anden kilde. Det er gas, der skal komplementere vedvarende energi. Problemet med vejret i Polen er, at det er meget skiftende, og det gør derfor vedvarende energi ustabilt. Men gas er fleksibelt – Man kan starte det op eller lukke ned, alt efter hvor meget vind eller sol, man har.”

Polen er sammen med Tyskland det land i Europa, der har mest kul i sit energimix med en andel på ikke mindre end 86 pct. At nedbringe den andel til 60 pct. i 2030, som er landets erklærede mål, vil kræve store anstrengelser. Og det vil samtidig udgøre et betydeligt og geografisk set meget nært eksportmarked for danske virksomheder med kompetencer inden for kraftværksteknologi, elektrificering, vindmøller og gasteknologi.

Polen har i mange år været det sorte får i europæiske energi- og klimapolitik. Men selv om den polske regering i dag har en række slagsmål kørende med EU-Kommissionen i Bruxelles og de andre EU-lande om grundlæggende demokratiske spørgsmål, er der ingen slinger i valsen, når det gælder den grønne omstilling og ikke mindst udfasningen af kul.

”Vi er absolut overbeviste om, at vi skal ud af kul. Vi bygger lige nu det sidste kulfyrede kraftværk, fordi det har været planlagt længe. Men derefter er det slut. Jeg tror, at alle i Europa forstår vores situation. Man skal jo vide, at vi i 1990 startede ud med et energisystem, hvor 99,9 pct. af energien kom fra kul. Så det er naturligt, at det vil tage tid at gå gennem denne revolution,” siger Krzysztof Tchórzewski.

”Rusland er ikke bange for krig”

Danmarks politiske relationer til Polen er på det energipolitiske område glimrende. Dette skyldes ikke mindst, at Danmark har påtaget sig opgaven med at forsøge at bremse den russiske naturgasledning Nord Stream 2 fra det vestlige Rusland til det nordlige Tyskland. Et projekt, som Polen er meget kraftig modstander af.

Nord Stream 2 vil fordoble den mængde naturgas, som det Kreml-styrede Gazprom kan sende til Europa – fra 55 til 110 mia. kubikmeter gas om året. Til sammenligning vil Baltic Pipe kunne transportere 10 mia. kubikmetergas om året fra Nordsøen til Polen. Rusland har ved adskillige lejligheder brugt gasleverancer til Europa til politisk og økonomisk pression.

”Polen er stærk modstander af Nord Stream 2. Vi mener, at EU er for afhængigt af russisk gas. Rusland er et land, der ikke vil tøve med at bruge denne magt til afpresning. De har gjort det før,” siger Tchórzewski.

”Jeg har haft med Rusland at gøre i mange år, og jeg ved af erfaring, at de kan være en partner, der kan være nådesløs. Vi bliver nødt til at åbne øjnene her i Vesten. Vi har vænnet os til det lette fredelige liv, så vi har svært ved at forestille os muligheden for en krig. Men det russiske samfund er ikke bange for krig. Det mener, at de altid vil vinde,” siger den polske minister.

Det stærke polske fokus på at reducere sin afhængighed af russiske interesser betyder, at Polens med dets næsten 40 millioner indbyggere og en årlig vækst på omkring fire pct. er stærkt interesseret i at udvikle sit samarbejde mod nord.

”Vi er på alle måder interesserede i at koble os på den nordiske og den baltiske region. Vi er i fuld gang med at udbygge forbindelserne til Estland, Letland og Litauen og derefter til Finland. Vi vil have både gas og el fra Norden. Det vil balterne også. Det er et vigtigt skridt i europæisk integration.”

Den endelige beslutning om at bygge Baltic Pipe-gasrørledningen ventes senere i år, efter de to landes regeringer i sommeren 2017 principielt blev enige om at gennemføre projektet.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu