Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Dansk erhvervsliv har brug for de skarpeste hjerner for at konkurrere globalt. Men i dag svigter universiteterne de mest talentfulde studerende og forskere, til stor potentiel skade for Danmarks vækst og velstand. 

Sådan lyder det kontante budskab fra Novo Nordisks forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, der også sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet. 

Han beklager, hvis de senere års politiske fokus på at få flere ind på universiteterne sker på bekostning af muligheden for at pleje de mest talentfulde studerende og forskere:

”Vi ved, at det er en relativt lille andel af de dygtigste medarbejdere, der bidrager med den største andel af de gode ideer. Vi er helt afhængige af disse talenter for at forblive succesfulde. Men fordi talentplejen er for ringe i den danske uddannelsessektor, forsvinder mange af de kandidater, der kunne yde en særlig indsats for dansk erhvervsliv. Enten ryger de til udlandet, eller også mister de deres motivation til at yde noget særligt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Medicinalgiganten har, trods sin status som Danmarks ubestridt største virksomhed målt på markedsværdi, ikke tradition for at sætte en politisk dagsorden. Men behovet for at få adgang til nok dygtige F&U-medarbejdere er så presserende, at virksomheden nu føler sig tvunget til at efterlyse en særlig indsats, hvor regeringen forpligter de danske universiteter til at pleje de mest talentfulde studerende, ph.d.er og post.doc.er.

Novo må kigge mod udlandet

Allerede i dag rekrutterer Novo Nordisk dagligt nye F&U-medarbejdere, og forretningen forventes at vokse markant de næste ti år. For at følge med den udvikling skal forsker- og udviklingsstaben udvides med et firecifret antal medarbejdere. Langt størstedelen skal som udgangspunkt rekrutteres fra Danmark, hvor hovedparten af virksomhedens aktiviteter i dag finder sted. Men allerede nu er det, ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, ”blevet sværere at finde tilstrækkeligt mange dygtige F&U-medarbejdere”. 

Han frygter, at udviklingen på sigt vil tvinge Novo Nordisk til at lægge flere aktiviteter i udlandet, hvor der er lettere adgang til den nødvendige talentmasse. Koncernen valgte sidste år at lægge en ny forskningsenhed i Seattle med netop den begrundelse, at det ikke ville være muligt at rekruttere nok egnede forskere i Danmark.

”Forværres tendensen, bliver vi nødt til at vurdere case by case, om nogle forskningsområder, der ellers kunne ligge herhjemme, skal til udlandet i stedet. Det vil være enormt ærgerligt både for os som virksomhed og for Danmark, så derfor vælger vi at rejse debatten nu, mens der stadig er tid til at handle,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Masseoptag går ud over kvaliteten 

Novo Nordisk kæmper med medicinproducenter som GlaxoSmithKline og Merck om de bedste hjerner. Som verdens største medicinalvirksomheder har de god adgang til at rekruttere stærke talenter fra eliteuniversiteter som Oxford, Harvard og MIT. 

Lige så let er det ikke for Novo Nordisk. Selv om virksomheden rekrutterer forskere fra udlandet hver uge, er det en både besværlig og dyr proces at overtale internationale forskningstalenter til at bosætte sig i Bagsværd frem for på den amerikanske øst- eller vestkyst. 

”Det er kun, hvis jeg kan få forskere, der er en lille smule bedre end alle vores konkurrenter, at jeg kan være sikker på, at vi kan forsvare vores førerposition de næste ti-tyve år. Men her er vi altså udfordret, fordi det kræver, at tilstrømningen af især danske F&U-talenter kan følge med,” forklarer Mads Krogsgaard Thomsen. 

Hidtil har de danske universiteter kunnet forsyne Novo Nordisk med F&U-medarbejdere i verdensklasse. Men virksomheden kan ikke regne med, at de danske universiteter også fremover kan levere den nødvendige talentmasse, selv om optaget af nye studerende på de danske universiteter er eksploderet de senere år, fra ca. 45.000 i 2003 til knap 70.000 i år, og antallet af ph.d.er er mere end fordoblet i samme periode. Se figur 1.  

[graph title="Fra elite- til masseuddannelse" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dad95-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e74a5-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" text="De sidste ti år er antallet af ph.d.-studerende mere end fordoblet. Væksten er især sket inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske fag."]Kilde: Danmarks Statistik og DEA. [/graph]

Der er nemlig en tendens til, at den markante akademisering går ud over kvaliteten:

”I min studietid var det højst 5 pct. af en årgang, der fik lov til at læse en ph.d. I dag er andelen på flere naturvidenskabelige studieretninger helt oppe på 50 pct. Det øgede optag kan være politisk velbegrundet, men det er min fornemmelse, at det forringer kvaliteten,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. 

Dertil kommer, at en lang række universiteter i udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Sydamerika efterhånden har opbygget et så højt fagligt niveau, at etablerede eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford konstant må højne kvaliteten for at bevare deres førerposition. Den udvikling er igen med til at udfordre de danske universiteter, understreger Krogsgaard Thomsen: 

”I en verden, der flytter sig, skal Danmark også kunne følge med. Men det kræver, at vi lige stopper op og bliver helt skarpe på, hvad det er for en kvalitet vores universiteter skal levere, hvis danske virksomheder fortsat skal kunne gøre sig gældende i den globale konkurrence.”

De bedste skal i mesterlære  

For at de danske universiteter fremover kan levere den fornødne talentmasse, foreslår Novos forskningschef en national talentstrategi, der garanterer, at man udfordrer de dygtigste på en årgang med særlige opgaver og giver dem adgang til særlige undervisningstilbud. 

”Der er mange studerende, der passer deres studier godt. Men så er der en mindre andel, der udviser et særligt engagement, et talent og en vilje til at være entreprenante. Det er kun ved at give denne gruppe ekstra opmærksomhed, at vi kan sikre os, at deres talent virkelig får lov til at udfolde sig,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Strategien bør f.eks. gøre det muligt for de bedste kandidatstuderende at gå i mesterlære hos de dygtigste professorer og forskere og på den måde blive oplært i senere at kunne skabe verdensklasseforskning. 

Mesterlæretanken er udbredt på en lang række af de amerikanske og britiske eliteuniversiteter, hvor der er tradition for tæt daglig kontakt mellem de studerende og deres undervisere. Ordningen kan også omfatte udvalgte topforskere i landets største vidensvirksomheder, sådan at de studerende allerede tidligt i deres forløb får erfaring med praksisnær forskning. 

Samtidig kan man forestille sig, at de dygtigste ph.d.er bliver en del af særlige flagskibsprogrammer, der giver adgang til internationale forskningsmiljøer og mulighed for at blive udstationeret hos de bedste forskningsteams. I det hele taget skal der være bedre mulighed for at sende de bedste studerende ud at læse på eliteuniversiteter i udlandet. 

Det behøver ikke være dyrt

En national talentstrategi behøver ikke nødvendigvis koste mange penge. På både flere amerikanske og flere britiske universiteter kræves det, at de ph.d.-studerende, for at komme i mesterlære hos dygtige forskere, tilsvarende stiller sig til rådighed som tutorer for dygtige studerende på bachelor- og masterniveau, uden at de skal have ekstra betaling for det. 

En lignende ordning kunne man sagtens overføre til Danmark, mener Mads Krogsgaard Thomsen. Han peger på, at bl.a. KU og DTU allerede indgår i alliancer med internationale eliteuniversiteter, hvilket giver lettere adgang til at udstationere flere danske talenter. 

Samtidig er han sikker på, at flere store danske vidensvirksomheder vil bakke op om initiativet ved at lukke flere studerende ind, ligesom de store erhvervsdrivende fonde kan have interesse i at finansiere udvalgte programmer:  

”Vi har allerede omkring 80 ph.d.er og post.doc.er i lære hos os og kan sagtens forestille os at tage flere ind, hvis det sker som led i en talentstrategi, der åbner for nye spændende programmer. Man kan gøre rigtig meget inden for de eksisterende rammer, uden at det behøver at suge penge fra resten af systemet, men det kræver at både universiteterne og politikerne omstiller sig og åbner for nye måder at arbejde og tænke på,” siger han. 

Det haster med en national strategi 

Efterspørgslen på talent er ikke kun et dansk fænomen. Også amerikanske virksomheder oplever en stigende udfordring i forhold til at rekruttere nok talentfuld arbejdskraft. Det fik sidste år Microsoft og 20 andre store vidensvirksomheder til at offentliggøre et fælles oplæg til en national talentstrategi. 

I Storbritannien har regeringen vedtaget en offensiv strategi, der skal tiltrække mange flere forskningskroner, og dermed talenter, til landet. I Kina har man siden 1990’erne arbejdet strategisk med at uddanne og tiltrække talenter på områder, som landets ledelse anser for særligt vigtige for den kinesiske økonomi. 

I Danmark har indsatsen hidtil været præget af mindre tiltag, f.eks. eliteforsk-initiativet, der hvert år uddeler 1,2 millioner kr. til fem forskningstalenter, og de såkaldte elitetaxametre, der fra 2007 til 2012 afsatte i alt 97 millioner kr. til at udvikle særlige eliteuddannelser. Sidstnævnte ordning har ikke modtaget ekstra midler og udfases fra i år. 

Uddannelsesminister Morten Østergaard offentliggjorde sidste år et debatoplæg med 10 overordnede punkter til at styrke talentmassen på de videregående uddannelser. Han åbnede bl.a. for, at de dygtigste elever kan få udmærkelsesgrader på eksamensbeviset og adgang til at følge særlige kurser og blive undervist af udvalgte professorer.

Men en egentlig strategi er det endnu ikke blevet til. Og det er uklart, hvor langt regeringen er med et egentligt udspil. Samtidig har udmeldingen mødt kritik fra bl.a. Danske Studerendes Fællesråd, der ikke bryder sig om tanken om ”A- og B-hold” på universiteterne. 

Klare mål

Mads Krogsgaard Thomsen mener dog ikke, at en national talentstrategi vil møde stor modstand fra befolkningen: 

”Det er ikke sådan, at der i dag bliver set skævt til dem, der får en ph.d. eller doktorgrad. Der er tværtimod en bred accept af, at selv om vi alle kan være dygtige og råde over et særligt talent, så er der nogle, der ambitions- og energimæssigt har noget ekstra at byde på, og at det vil være tosset, hvis man ikke giver denne gruppe mulighed for at bidrage positivt til landet i form af vækst og flere arbejdspladser.”

En national talentstrategi bør bindes op på klare mål for, hvor mange studerende der f.eks. skal i mesterlære, og hvor mange der skal til udlandet. Mads Krogsgaard Thomsen ønsker ikke at lægge sig fast på disse mål, men opfordrer regeringen til at engagere en bred kreds af interessenter – universiteter, studerende, forskningsmiljøer, virksomheder og erhvervsfonde – i arbejdet med at definere strategiens indhold og mål:

”Jeg fornemmer, at der efterhånden fra politisk side og på universiteterne er ved at være en forståelse af, at Danmark ikke kan vokse og bevare sin plads globalt, hvis der ikke sker en indsats på dette område. Men vi skal altså rykke hurtigt, så vi ikke taber for meget talentmasse på gulvet.”

Forrige artikel Klimadebat for døve øren Klimadebat for døve øren Næste artikel Mine bud på den innovative klasse

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef