Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Dansk erhvervsliv har brug for de skarpeste hjerner for at konkurrere globalt. Men i dag svigter universiteterne de mest talentfulde studerende og forskere, til stor potentiel skade for Danmarks vækst og velstand. 

Sådan lyder det kontante budskab fra Novo Nordisks forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, der også sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet. 

Han beklager, hvis de senere års politiske fokus på at få flere ind på universiteterne sker på bekostning af muligheden for at pleje de mest talentfulde studerende og forskere:

”Vi ved, at det er en relativt lille andel af de dygtigste medarbejdere, der bidrager med den største andel af de gode ideer. Vi er helt afhængige af disse talenter for at forblive succesfulde. Men fordi talentplejen er for ringe i den danske uddannelsessektor, forsvinder mange af de kandidater, der kunne yde en særlig indsats for dansk erhvervsliv. Enten ryger de til udlandet, eller også mister de deres motivation til at yde noget særligt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Medicinalgiganten har, trods sin status som Danmarks ubestridt største virksomhed målt på markedsværdi, ikke tradition for at sætte en politisk dagsorden. Men behovet for at få adgang til nok dygtige F&U-medarbejdere er så presserende, at virksomheden nu føler sig tvunget til at efterlyse en særlig indsats, hvor regeringen forpligter de danske universiteter til at pleje de mest talentfulde studerende, ph.d.er og post.doc.er.

Novo må kigge mod udlandet

Allerede i dag rekrutterer Novo Nordisk dagligt nye F&U-medarbejdere, og forretningen forventes at vokse markant de næste ti år. For at følge med den udvikling skal forsker- og udviklingsstaben udvides med et firecifret antal medarbejdere. Langt størstedelen skal som udgangspunkt rekrutteres fra Danmark, hvor hovedparten af virksomhedens aktiviteter i dag finder sted. Men allerede nu er det, ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, ”blevet sværere at finde tilstrækkeligt mange dygtige F&U-medarbejdere”. 

Han frygter, at udviklingen på sigt vil tvinge Novo Nordisk til at lægge flere aktiviteter i udlandet, hvor der er lettere adgang til den nødvendige talentmasse. Koncernen valgte sidste år at lægge en ny forskningsenhed i Seattle med netop den begrundelse, at det ikke ville være muligt at rekruttere nok egnede forskere i Danmark.

”Forværres tendensen, bliver vi nødt til at vurdere case by case, om nogle forskningsområder, der ellers kunne ligge herhjemme, skal til udlandet i stedet. Det vil være enormt ærgerligt både for os som virksomhed og for Danmark, så derfor vælger vi at rejse debatten nu, mens der stadig er tid til at handle,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Masseoptag går ud over kvaliteten 

Novo Nordisk kæmper med medicinproducenter som GlaxoSmithKline og Merck om de bedste hjerner. Som verdens største medicinalvirksomheder har de god adgang til at rekruttere stærke talenter fra eliteuniversiteter som Oxford, Harvard og MIT. 

Lige så let er det ikke for Novo Nordisk. Selv om virksomheden rekrutterer forskere fra udlandet hver uge, er det en både besværlig og dyr proces at overtale internationale forskningstalenter til at bosætte sig i Bagsværd frem for på den amerikanske øst- eller vestkyst. 

”Det er kun, hvis jeg kan få forskere, der er en lille smule bedre end alle vores konkurrenter, at jeg kan være sikker på, at vi kan forsvare vores førerposition de næste ti-tyve år. Men her er vi altså udfordret, fordi det kræver, at tilstrømningen af især danske F&U-talenter kan følge med,” forklarer Mads Krogsgaard Thomsen. 

Hidtil har de danske universiteter kunnet forsyne Novo Nordisk med F&U-medarbejdere i verdensklasse. Men virksomheden kan ikke regne med, at de danske universiteter også fremover kan levere den nødvendige talentmasse, selv om optaget af nye studerende på de danske universiteter er eksploderet de senere år, fra ca. 45.000 i 2003 til knap 70.000 i år, og antallet af ph.d.er er mere end fordoblet i samme periode. Se figur 1.  

[graph title="Fra elite- til masseuddannelse" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dad95-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e74a5-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" text="De sidste ti år er antallet af ph.d.-studerende mere end fordoblet. Væksten er især sket inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske fag."]Kilde: Danmarks Statistik og DEA. [/graph]

Der er nemlig en tendens til, at den markante akademisering går ud over kvaliteten:

”I min studietid var det højst 5 pct. af en årgang, der fik lov til at læse en ph.d. I dag er andelen på flere naturvidenskabelige studieretninger helt oppe på 50 pct. Det øgede optag kan være politisk velbegrundet, men det er min fornemmelse, at det forringer kvaliteten,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. 

Dertil kommer, at en lang række universiteter i udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Sydamerika efterhånden har opbygget et så højt fagligt niveau, at etablerede eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford konstant må højne kvaliteten for at bevare deres førerposition. Den udvikling er igen med til at udfordre de danske universiteter, understreger Krogsgaard Thomsen: 

”I en verden, der flytter sig, skal Danmark også kunne følge med. Men det kræver, at vi lige stopper op og bliver helt skarpe på, hvad det er for en kvalitet vores universiteter skal levere, hvis danske virksomheder fortsat skal kunne gøre sig gældende i den globale konkurrence.”

De bedste skal i mesterlære  

For at de danske universiteter fremover kan levere den fornødne talentmasse, foreslår Novos forskningschef en national talentstrategi, der garanterer, at man udfordrer de dygtigste på en årgang med særlige opgaver og giver dem adgang til særlige undervisningstilbud. 

”Der er mange studerende, der passer deres studier godt. Men så er der en mindre andel, der udviser et særligt engagement, et talent og en vilje til at være entreprenante. Det er kun ved at give denne gruppe ekstra opmærksomhed, at vi kan sikre os, at deres talent virkelig får lov til at udfolde sig,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Strategien bør f.eks. gøre det muligt for de bedste kandidatstuderende at gå i mesterlære hos de dygtigste professorer og forskere og på den måde blive oplært i senere at kunne skabe verdensklasseforskning. 

Mesterlæretanken er udbredt på en lang række af de amerikanske og britiske eliteuniversiteter, hvor der er tradition for tæt daglig kontakt mellem de studerende og deres undervisere. Ordningen kan også omfatte udvalgte topforskere i landets største vidensvirksomheder, sådan at de studerende allerede tidligt i deres forløb får erfaring med praksisnær forskning. 

Samtidig kan man forestille sig, at de dygtigste ph.d.er bliver en del af særlige flagskibsprogrammer, der giver adgang til internationale forskningsmiljøer og mulighed for at blive udstationeret hos de bedste forskningsteams. I det hele taget skal der være bedre mulighed for at sende de bedste studerende ud at læse på eliteuniversiteter i udlandet. 

Det behøver ikke være dyrt

En national talentstrategi behøver ikke nødvendigvis koste mange penge. På både flere amerikanske og flere britiske universiteter kræves det, at de ph.d.-studerende, for at komme i mesterlære hos dygtige forskere, tilsvarende stiller sig til rådighed som tutorer for dygtige studerende på bachelor- og masterniveau, uden at de skal have ekstra betaling for det. 

En lignende ordning kunne man sagtens overføre til Danmark, mener Mads Krogsgaard Thomsen. Han peger på, at bl.a. KU og DTU allerede indgår i alliancer med internationale eliteuniversiteter, hvilket giver lettere adgang til at udstationere flere danske talenter. 

Samtidig er han sikker på, at flere store danske vidensvirksomheder vil bakke op om initiativet ved at lukke flere studerende ind, ligesom de store erhvervsdrivende fonde kan have interesse i at finansiere udvalgte programmer:  

”Vi har allerede omkring 80 ph.d.er og post.doc.er i lære hos os og kan sagtens forestille os at tage flere ind, hvis det sker som led i en talentstrategi, der åbner for nye spændende programmer. Man kan gøre rigtig meget inden for de eksisterende rammer, uden at det behøver at suge penge fra resten af systemet, men det kræver at både universiteterne og politikerne omstiller sig og åbner for nye måder at arbejde og tænke på,” siger han. 

Det haster med en national strategi 

Efterspørgslen på talent er ikke kun et dansk fænomen. Også amerikanske virksomheder oplever en stigende udfordring i forhold til at rekruttere nok talentfuld arbejdskraft. Det fik sidste år Microsoft og 20 andre store vidensvirksomheder til at offentliggøre et fælles oplæg til en national talentstrategi. 

I Storbritannien har regeringen vedtaget en offensiv strategi, der skal tiltrække mange flere forskningskroner, og dermed talenter, til landet. I Kina har man siden 1990’erne arbejdet strategisk med at uddanne og tiltrække talenter på områder, som landets ledelse anser for særligt vigtige for den kinesiske økonomi. 

I Danmark har indsatsen hidtil været præget af mindre tiltag, f.eks. eliteforsk-initiativet, der hvert år uddeler 1,2 millioner kr. til fem forskningstalenter, og de såkaldte elitetaxametre, der fra 2007 til 2012 afsatte i alt 97 millioner kr. til at udvikle særlige eliteuddannelser. Sidstnævnte ordning har ikke modtaget ekstra midler og udfases fra i år. 

Uddannelsesminister Morten Østergaard offentliggjorde sidste år et debatoplæg med 10 overordnede punkter til at styrke talentmassen på de videregående uddannelser. Han åbnede bl.a. for, at de dygtigste elever kan få udmærkelsesgrader på eksamensbeviset og adgang til at følge særlige kurser og blive undervist af udvalgte professorer.

Men en egentlig strategi er det endnu ikke blevet til. Og det er uklart, hvor langt regeringen er med et egentligt udspil. Samtidig har udmeldingen mødt kritik fra bl.a. Danske Studerendes Fællesråd, der ikke bryder sig om tanken om ”A- og B-hold” på universiteterne. 

Klare mål

Mads Krogsgaard Thomsen mener dog ikke, at en national talentstrategi vil møde stor modstand fra befolkningen: 

”Det er ikke sådan, at der i dag bliver set skævt til dem, der får en ph.d. eller doktorgrad. Der er tværtimod en bred accept af, at selv om vi alle kan være dygtige og råde over et særligt talent, så er der nogle, der ambitions- og energimæssigt har noget ekstra at byde på, og at det vil være tosset, hvis man ikke giver denne gruppe mulighed for at bidrage positivt til landet i form af vækst og flere arbejdspladser.”

En national talentstrategi bør bindes op på klare mål for, hvor mange studerende der f.eks. skal i mesterlære, og hvor mange der skal til udlandet. Mads Krogsgaard Thomsen ønsker ikke at lægge sig fast på disse mål, men opfordrer regeringen til at engagere en bred kreds af interessenter – universiteter, studerende, forskningsmiljøer, virksomheder og erhvervsfonde – i arbejdet med at definere strategiens indhold og mål:

”Jeg fornemmer, at der efterhånden fra politisk side og på universiteterne er ved at være en forståelse af, at Danmark ikke kan vokse og bevare sin plads globalt, hvis der ikke sker en indsats på dette område. Men vi skal altså rykke hurtigt, så vi ikke taber for meget talentmasse på gulvet.”


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu