Novo-chef: Talenttørke kan sende forskning til udlandet

Dansk erhvervsliv har brug for de skarpeste hjerner for at konkurrere globalt. Men i dag svigter universiteterne de mest talentfulde studerende og forskere, til stor potentiel skade for Danmarks vækst og velstand. 

Sådan lyder det kontante budskab fra Novo Nordisks forskningschef, Mads Krogsgaard Thomsen, der også sidder i bestyrelsen for Københavns Universitet. 

Han beklager, hvis de senere års politiske fokus på at få flere ind på universiteterne sker på bekostning af muligheden for at pleje de mest talentfulde studerende og forskere:

”Vi ved, at det er en relativt lille andel af de dygtigste medarbejdere, der bidrager med den største andel af de gode ideer. Vi er helt afhængige af disse talenter for at forblive succesfulde. Men fordi talentplejen er for ringe i den danske uddannelsessektor, forsvinder mange af de kandidater, der kunne yde en særlig indsats for dansk erhvervsliv. Enten ryger de til udlandet, eller også mister de deres motivation til at yde noget særligt,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Medicinalgiganten har, trods sin status som Danmarks ubestridt største virksomhed målt på markedsværdi, ikke tradition for at sætte en politisk dagsorden. Men behovet for at få adgang til nok dygtige F&U-medarbejdere er så presserende, at virksomheden nu føler sig tvunget til at efterlyse en særlig indsats, hvor regeringen forpligter de danske universiteter til at pleje de mest talentfulde studerende, ph.d.er og post.doc.er.

Novo må kigge mod udlandet

Allerede i dag rekrutterer Novo Nordisk dagligt nye F&U-medarbejdere, og forretningen forventes at vokse markant de næste ti år. For at følge med den udvikling skal forsker- og udviklingsstaben udvides med et firecifret antal medarbejdere. Langt størstedelen skal som udgangspunkt rekrutteres fra Danmark, hvor hovedparten af virksomhedens aktiviteter i dag finder sted. Men allerede nu er det, ifølge Mads Krogsgaard Thomsen, ”blevet sværere at finde tilstrækkeligt mange dygtige F&U-medarbejdere”. 

Han frygter, at udviklingen på sigt vil tvinge Novo Nordisk til at lægge flere aktiviteter i udlandet, hvor der er lettere adgang til den nødvendige talentmasse. Koncernen valgte sidste år at lægge en ny forskningsenhed i Seattle med netop den begrundelse, at det ikke ville være muligt at rekruttere nok egnede forskere i Danmark.

”Forværres tendensen, bliver vi nødt til at vurdere case by case, om nogle forskningsområder, der ellers kunne ligge herhjemme, skal til udlandet i stedet. Det vil være enormt ærgerligt både for os som virksomhed og for Danmark, så derfor vælger vi at rejse debatten nu, mens der stadig er tid til at handle,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Masseoptag går ud over kvaliteten 

Novo Nordisk kæmper med medicinproducenter som GlaxoSmithKline og Merck om de bedste hjerner. Som verdens største medicinalvirksomheder har de god adgang til at rekruttere stærke talenter fra eliteuniversiteter som Oxford, Harvard og MIT. 

Lige så let er det ikke for Novo Nordisk. Selv om virksomheden rekrutterer forskere fra udlandet hver uge, er det en både besværlig og dyr proces at overtale internationale forskningstalenter til at bosætte sig i Bagsværd frem for på den amerikanske øst- eller vestkyst. 

”Det er kun, hvis jeg kan få forskere, der er en lille smule bedre end alle vores konkurrenter, at jeg kan være sikker på, at vi kan forsvare vores førerposition de næste ti-tyve år. Men her er vi altså udfordret, fordi det kræver, at tilstrømningen af især danske F&U-talenter kan følge med,” forklarer Mads Krogsgaard Thomsen. 

Hidtil har de danske universiteter kunnet forsyne Novo Nordisk med F&U-medarbejdere i verdensklasse. Men virksomheden kan ikke regne med, at de danske universiteter også fremover kan levere den nødvendige talentmasse, selv om optaget af nye studerende på de danske universiteter er eksploderet de senere år, fra ca. 45.000 i 2003 til knap 70.000 i år, og antallet af ph.d.er er mere end fordoblet i samme periode. Se figur 1.  

[graph title="Fra elite- til masseuddannelse" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/dad95-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/e74a5-is_figur01_fra-elite-til-masseuddannelse.png" text="De sidste ti år er antallet af ph.d.-studerende mere end fordoblet. Væksten er især sket inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og tekniske fag."]Kilde: Danmarks Statistik og DEA. [/graph]

Der er nemlig en tendens til, at den markante akademisering går ud over kvaliteten:

”I min studietid var det højst 5 pct. af en årgang, der fik lov til at læse en ph.d. I dag er andelen på flere naturvidenskabelige studieretninger helt oppe på 50 pct. Det øgede optag kan være politisk velbegrundet, men det er min fornemmelse, at det forringer kvaliteten,” siger Mads Krogsgaard Thomsen. 

Dertil kommer, at en lang række universiteter i udviklingsøkonomier som Kina, Indien og Sydamerika efterhånden har opbygget et så højt fagligt niveau, at etablerede eliteuniversiteter som Cambridge og Oxford konstant må højne kvaliteten for at bevare deres førerposition. Den udvikling er igen med til at udfordre de danske universiteter, understreger Krogsgaard Thomsen: 

”I en verden, der flytter sig, skal Danmark også kunne følge med. Men det kræver, at vi lige stopper op og bliver helt skarpe på, hvad det er for en kvalitet vores universiteter skal levere, hvis danske virksomheder fortsat skal kunne gøre sig gældende i den globale konkurrence.”

De bedste skal i mesterlære  

For at de danske universiteter fremover kan levere den fornødne talentmasse, foreslår Novos forskningschef en national talentstrategi, der garanterer, at man udfordrer de dygtigste på en årgang med særlige opgaver og giver dem adgang til særlige undervisningstilbud. 

”Der er mange studerende, der passer deres studier godt. Men så er der en mindre andel, der udviser et særligt engagement, et talent og en vilje til at være entreprenante. Det er kun ved at give denne gruppe ekstra opmærksomhed, at vi kan sikre os, at deres talent virkelig får lov til at udfolde sig,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Strategien bør f.eks. gøre det muligt for de bedste kandidatstuderende at gå i mesterlære hos de dygtigste professorer og forskere og på den måde blive oplært i senere at kunne skabe verdensklasseforskning. 

Mesterlæretanken er udbredt på en lang række af de amerikanske og britiske eliteuniversiteter, hvor der er tradition for tæt daglig kontakt mellem de studerende og deres undervisere. Ordningen kan også omfatte udvalgte topforskere i landets største vidensvirksomheder, sådan at de studerende allerede tidligt i deres forløb får erfaring med praksisnær forskning. 

Samtidig kan man forestille sig, at de dygtigste ph.d.er bliver en del af særlige flagskibsprogrammer, der giver adgang til internationale forskningsmiljøer og mulighed for at blive udstationeret hos de bedste forskningsteams. I det hele taget skal der være bedre mulighed for at sende de bedste studerende ud at læse på eliteuniversiteter i udlandet. 

Det behøver ikke være dyrt

En national talentstrategi behøver ikke nødvendigvis koste mange penge. På både flere amerikanske og flere britiske universiteter kræves det, at de ph.d.-studerende, for at komme i mesterlære hos dygtige forskere, tilsvarende stiller sig til rådighed som tutorer for dygtige studerende på bachelor- og masterniveau, uden at de skal have ekstra betaling for det. 

En lignende ordning kunne man sagtens overføre til Danmark, mener Mads Krogsgaard Thomsen. Han peger på, at bl.a. KU og DTU allerede indgår i alliancer med internationale eliteuniversiteter, hvilket giver lettere adgang til at udstationere flere danske talenter. 

Samtidig er han sikker på, at flere store danske vidensvirksomheder vil bakke op om initiativet ved at lukke flere studerende ind, ligesom de store erhvervsdrivende fonde kan have interesse i at finansiere udvalgte programmer:  

”Vi har allerede omkring 80 ph.d.er og post.doc.er i lære hos os og kan sagtens forestille os at tage flere ind, hvis det sker som led i en talentstrategi, der åbner for nye spændende programmer. Man kan gøre rigtig meget inden for de eksisterende rammer, uden at det behøver at suge penge fra resten af systemet, men det kræver at både universiteterne og politikerne omstiller sig og åbner for nye måder at arbejde og tænke på,” siger han. 

Det haster med en national strategi 

Efterspørgslen på talent er ikke kun et dansk fænomen. Også amerikanske virksomheder oplever en stigende udfordring i forhold til at rekruttere nok talentfuld arbejdskraft. Det fik sidste år Microsoft og 20 andre store vidensvirksomheder til at offentliggøre et fælles oplæg til en national talentstrategi. 

I Storbritannien har regeringen vedtaget en offensiv strategi, der skal tiltrække mange flere forskningskroner, og dermed talenter, til landet. I Kina har man siden 1990’erne arbejdet strategisk med at uddanne og tiltrække talenter på områder, som landets ledelse anser for særligt vigtige for den kinesiske økonomi. 

I Danmark har indsatsen hidtil været præget af mindre tiltag, f.eks. eliteforsk-initiativet, der hvert år uddeler 1,2 millioner kr. til fem forskningstalenter, og de såkaldte elitetaxametre, der fra 2007 til 2012 afsatte i alt 97 millioner kr. til at udvikle særlige eliteuddannelser. Sidstnævnte ordning har ikke modtaget ekstra midler og udfases fra i år. 

Uddannelsesminister Morten Østergaard offentliggjorde sidste år et debatoplæg med 10 overordnede punkter til at styrke talentmassen på de videregående uddannelser. Han åbnede bl.a. for, at de dygtigste elever kan få udmærkelsesgrader på eksamensbeviset og adgang til at følge særlige kurser og blive undervist af udvalgte professorer.

Men en egentlig strategi er det endnu ikke blevet til. Og det er uklart, hvor langt regeringen er med et egentligt udspil. Samtidig har udmeldingen mødt kritik fra bl.a. Danske Studerendes Fællesråd, der ikke bryder sig om tanken om ”A- og B-hold” på universiteterne. 

Klare mål

Mads Krogsgaard Thomsen mener dog ikke, at en national talentstrategi vil møde stor modstand fra befolkningen: 

”Det er ikke sådan, at der i dag bliver set skævt til dem, der får en ph.d. eller doktorgrad. Der er tværtimod en bred accept af, at selv om vi alle kan være dygtige og råde over et særligt talent, så er der nogle, der ambitions- og energimæssigt har noget ekstra at byde på, og at det vil være tosset, hvis man ikke giver denne gruppe mulighed for at bidrage positivt til landet i form af vækst og flere arbejdspladser.”

En national talentstrategi bør bindes op på klare mål for, hvor mange studerende der f.eks. skal i mesterlære, og hvor mange der skal til udlandet. Mads Krogsgaard Thomsen ønsker ikke at lægge sig fast på disse mål, men opfordrer regeringen til at engagere en bred kreds af interessenter – universiteter, studerende, forskningsmiljøer, virksomheder og erhvervsfonde – i arbejdet med at definere strategiens indhold og mål:

”Jeg fornemmer, at der efterhånden fra politisk side og på universiteterne er ved at være en forståelse af, at Danmark ikke kan vokse og bevare sin plads globalt, hvis der ikke sker en indsats på dette område. Men vi skal altså rykke hurtigt, så vi ikke taber for meget talentmasse på gulvet.”

Forrige artikel Klimadebat for døve øren Klimadebat for døve øren Næste artikel Mine bud på den innovative klasse

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.