Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Forebyggelse af flygtningestrømme fra FN’s flygtningelejre kræver nyudvikling af indsatsen, og derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for et paradigmeskifte i FN’s flygtningepolitik. Sådan lyder opfordringen i en ny bog fra Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningepolitik.

Dag efter dag bryder syriske familier op og flygter til en af overfyldte flygtningelejre i et af Syriens nabolande. Her driver FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, typisk lejrene, men selvfølgelig kun så længe der er penge til det. Nu halter finansieringen – igen. UNHCR har ifølge egne oplysninger kun økonomiske midler til lidt under 50 pct. af de budgetterede aktiviteter. Se figur 1.

FN mangler stadig flere penge til flygtningelejre

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) budgetterer med næsten 7,5 mia. dollars i udgifter til bl.a. drift af flygtningelejre i Mellemøsten i år. Indbetalinger fra medlemslandene dækker under halvdelen, dvs. 47 pct., af det budgetterede behov. Forskellen mellem behov og indbetalinger er stigende.

Kilde: UNHCR

De først svingende og senere svigtende bevillinger fra FN’s medlemslande var den primære grund til, at millioner af syrere for godt et år siden valgte at forlade lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan og søge ophold og sikkerhed i EU. Nu kan manglende bevillinger igen sende millioner af flygtninge af sted med kurs mod Europa og dermed også Danmark.

”Danmark og de andre europæiske lande skyder sig selv i foden, hvis ikke der er nok midler til at drive flygtningelejrene for. Næste gang kan der komme endnu flere flygtninge,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights og en fremtrædende stemme i den danske debat om flygtninge.

I en ny bog, “Hvordan løser vi flygtningekrisen?”, gør Gammeltoft-Hansen på den baggrund sig til talsmand for en ny dansk strategi for at forebygge nye flygtningestrømme. Strategien begynder med kroner og ører og fortsætter med et ønske om at omlægge den måde, verdenssamfundet og FN håndterer flygtningesituationen på. I bogen taler han om et decideret ’paradigmeskifte’, men ikke nok med det, Danmark skal igen tage kvoteflygtninge fra lejrene.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge er det måske mest kontroversielle af Gammeltoft-Hansens forslag. Det vender vi tilbage til.

Med sin bog kaster Gammeltoft-Hansen sig med fuld styrke ind i en af de allermest betændte diskussioner i dansk politik. Diskussionen er ikke bare betændt, den bygger også på fastlåste positioner i alle lejre.

”Jeg håber, at vi kan begynde at diskutere flygtninge i et rum, hvor der er færre hellige køer. Lige nu er diskussionen frosset fast mellem det, der i bedste fald er lappeløsninger, og så kritikken af lappeløsningerne, der alt for ofte begynder og ender med moral uden at fremsætte realistiske forslag, der kunne bidrage til løsning af problemerne,” siger Gammeltoft-Hansen.

Invester i flygtningene lokalt

Han mener, at danske politikere alt for ofte stirrer sig blinde på, hvordan man med indenrigspolitiske redskaber, som f.eks. grænsekontrol og stramninger af asylpolitikken, søger at løse et globalt problem, dvs. flygtningesituationen i bl.a. Mellemøstens store flygtningelejre.

For ham at se er flygtningestrømmene først og fremmest et tegn på, at den hidtidige indsats i nærområderne er slået fejl.

”Når der ikke er nok penge, så prioriterer man de akutte behov som f.eks. lejre og nødhjælp og får ikke diskuteret, hvordan man skal bruge pengene bedst muligt. Den diskussion skal vi tage, fordi vi i alt for mange år har opsat teltlejre og uddelt madrationer. Men det ender med, at vi bare opbevarer flygtninge på ubestemt tid. På den måde er vi med til at gøre dem til passive modtagere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dansk bidrag til FN’s flygtningeprogrammer fordobles

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt pr. indbygger gav Danmark i 2015 fjerdeflest penge til UNHCR. I regeringens 2025-plan er der afsat en milliard kroner ekstra til UNHCR fordelt på 500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde mere end en fordobling af Danmarks bidrag per indbygger, og Danmark bliver dermed det land, der giver flest penge pr. indbygger.

Note: Den ekstra mia. kr. i 2016-2017 er en indsats i regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti har nu ført forslaget ind i forhandlingerne om finansloven. Tal for 2016 og 2017 bygger på regeringens udmelding og ikke på vedtagne bevillinger.
Kilde: UNHCR og “DK2025 – Et stærkere Danmark”, Finansministeriet, 2016.

Det første skridt handler derfor om flere penge til nærområderne. Her er Danmark godt i gang. Efter års besparelser på støtten til nærområderne har statsminister Lars Løkke Rasmussen lovet at tilføre bl.a. UNHCR en milliard kroner ekstra fordelt på 2016 og 2017. Se figur 2. Løkke Rasmussen fremlagde løftet på et FN-topmøde i september, og pengene skal hentes i regeringens 2025-plan. I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger ønsker Dansk Folkeparti at flytte finansieringen fra den skibbrudne 2025-plan og ind i finansloven for næste år.

Thomas Gammeltoft-Hansen mener bare ikke, at det er nok, at Danmark alene forhøjer sit bidrag. Danmark må også arbejde for, at andre lande følger det gode eksempel. Dertil kommer, at flere penge i sig selv ikke vil føre til en holdbar situation for flygtningene.

Mange års bolig i en flygtningelejr

Når konflikter som den i Syrien trækker ud i årevis, fortsætter ’opbevaringen’ i måske fem eller ti år. I stedet for at man bare fortsætter med at uddele madrationer, foreslår han derfor, at flygtninge får et tilsvarende beløb udbetalt på en form for hævekort, så de selv kan købe de fornødenheder, de ønsker sig. Det sker allerede i nogle lejre, men han mener, at det bør være reglen og ikke undtagelsen.

Med et hævekort i hånden kan flygtninge i højere grad selv bestemme, hvad netop de har brug for lige nu. Samtidig vil deres indkøb kunne hjælpe den lokale økonomi i gang, og resultatet vil blive, at flygtningene i mindre grad belaster det lokale samfund og i stedet bliver en form for ressource.

Det næste skridt bør være at give flygtningene og ikke mindst deres børn bedre livsmuligheder.

”Vi ved, at folk forlader lejrene, hvis ikke de kan se nogen livsmuligheder for dem selv og særligt for deres børn,” siger Gammeltoft-Hansen.

Det indebærer f.eks., at børnene skal kunne gå i skole, men også at flygtninge kan arbejde, klare sig selv og komme i behandling, når de bliver syge.

Også på det område er Danmark godt i gang og bidrager bl.a. til den globale Solutions Alliance, der er et uformelt netværk med fokus på at skabe varige løsninger på verdens flygtningeproblemer. Netværket blev etableret i København i 2014 og holder nu til i Dansk Flygtningehjælps lokaler i Genève. Store internationale organisationer som f.eks. UNHCR, FN’s udviklingsorganisation UNDP og Verdensbanken sidder sammen med det danske Udenrigsministerium i bestyrelsen.

Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark bør udbygge og udvide den type af engagement for at udvikle og udbrede nye og mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet.

”Mine forslag til løsninger er ikke nødvendigvis mere retfærdige, men de er mere holdbare. For hvis ikke det er holdbart, risikerer vi at få langt flere flygtninge,” siger han.

Åbne markeder og kvoteflygtninge

Løsningen skal også fokusere på de lande, der huser lejrene.

”Vi må spørge f.eks. Libanon og Jordan, hvad der skal, for at de fortsat holder dørene åbne og ikke prøver at lukke af for flygtningestrømmene,” siger Gammeltoft-Hansen.

Begge lande er små og har skrøbelige økonomier. De har derfor ret begrænsede handlemuligheder og kan f.eks. ikke uden videre åbne deres arbejdsmarkeder for flygtninge uden at skabe spændinger mellem flygtninge og landenes egne borgere. Gammeltoft-Hansen forudser ligefrem, at en åbning af deres arbejdsmarkeder kan føre til ’politisk tumult’.

Der er derfor brug fra, at Danmark som en del af det internationale samfund baner vej for andre løsninger, der kan skabe job til flygtningene.

I foråret indgik EU og Jordan f.eks. en aftale, der åbner EU’s markeder for jordanske varer, mod at jordanske virksomheder beskæftiger flere flygtninge. Den tilgang håber Gammeltoft-Hansen vil brede sig.

Og så er der en ting til. Selv nok så mange penge og nok så gode, nye forslag til, hvordan lejrene skal drives, kan ikke løfte byrden af f.eks. libanesernes skuldre.

Og det er her, kvoterne kommer ind i billedet. Mens Danmark trækker opad og bevilger flere penge og aktivt arbejder på en nyorientering af indsatsen i lejrene, trækker Danmark ned i diskussionen af kvoteflygtninge. Kort før FN’s flygtningetopmøde i september bebudede Lars Løkke et stop for mere end 25 års politik, hvor man hvert år har taget en kvote på 500 flygtninge direkte fra en af UNHCR’s lejre.

Den beslutning ærgrer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forud for topmødet foreslog FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ellers, at verdens lande skulle øge deres kvoter, så de til sammen omfatter omkring to millioner flygtninge. Det var i den situation, Danmark gik den stik modsatte vej og sagde stop for flere kvoteflygtninge.

”Jeg ville genindføre og også forhøje kvoten med det samme. Det vil være en meget konkret håndsrækning til lande som f.eks. Libanon. Jeg synes ikke, at vi skal opfatte det som en humanitær gestus, men mere som en måde at vise solidaritet med de lande, som lige nu huser langt de fleste flygtninge,” siger han.

Hans forslag til nyorientering af indsatsen over for flygtninge er udviklet i dialog med en gruppe af internationale forskere. Den tæller bl.a. Thomas Alexander Aleinikoff, professor ved Georgetown University Law Center i Washington, D.C., James C. Hathaway, professor ved Michigan University og Alexander Betts, professor fra University of Oxford.

’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’ udkommer 11. november på Informations Forlag.

Forrige artikel Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Næste artikel Trumps sejr kan skade Tesla og miljøbevidste virksomheder
2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

2030-panelet og Danmarks Statistik: Bolden er givet op til politikerne

GRØN OMSTILLING Lektor Anne Bregnballes kritik af rapporten ’Gør verdensmål til vores mål’ er langt hen ad vejen berettiget. Nu skal regeringen og Folketinget tage stilling til, hvilke kriterier og målepunkter man politisk vil fremme, skriver Steen Hildebrandt og Niels Ploug.

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Set, læst og hørt: Trine Christensen

Trine Christensen går på opdagelse i tyske antikvariater og mindes højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg, der i så mange år stod vagt om menneskerettighederne.

Opgøret med sexisme har ulmet længe

Opgøret med sexisme har ulmet længe

LEDELSE Jurister, kontorfolk, restaurationspersonale og andre faggrupper har længe været i gang med det opgør mod sexisme og krænkelser, der nu har ramt de politiske partier og medierne som en tsunami. Den nye virkelighed udgør en massiv udfordring for ledere på alle niveauer. 

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

Arbejdslivskonsulent: Lyt og lær, før du handler

LEDELSE Som leder skal du træne dig selv i at lytte uden at dømme eller handle med det samme. Ellers risikerer du unødigt at gøre gråzone-tilfælde til sager. Men hav samtidig regler på plads, der gør det klart for alle, hvornår noget er en sag.

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

Advokat: Det handler om tillid, tillid og tillid

LEDELSE Hvis der er stor tillid til, at ledelsen vil håndtere situationen på en ordentlig måde, vil flere sige fra over for sexistiske og krænkende kollegaer og samarbejdspartnere. 

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

Direktør i Lederne: Topledelsen sætter tonen for alle andre

LEDELSE Vi har alle et stort ansvar for at skabe en kultur, hvor sexchikane og krænkelser bliver helt uacceptabelt på danske arbejdspladser. Men topledelsen har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel og for at gøre en offensiv og seriøs indsats for at forebygge og gribe ind.

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

HR-direktør: En sund kultur er et langt, sejt træk

LEDELSE Dieselmotorvirksomheden MAN Energy Solutions satte sidste år gang i en proces, der skal gøre op med krænkelser på arbejdspladsen. Den indsats virker ekstra relevant i dag. Og den stiller krav til ledelsen om tydelighed, konsekvens og tålmodighed.

Indien er det nye Kina

Indien er det nye Kina

ØKONOMI Indien har under premierminister Narendra Modi udviklet sig i stadig mere autoritær, nationalistisk og selvbevidst retning. Det er i det lys, man skal se landets nye grønne strategiske partnerskab med Danmark. Indiens ambassadør opfordrer mindre danske virksomheder til at søge samarbejde med indiske partnere.

Substitut med stort ansvar

Substitut med stort ansvar

NYT JOB Lars Weiss får lidt over år i overborgmesterstolen i København efter Frank Jensens fald. I den periode skal han forhandle aftaler på plads, som lægger spor langt ud i fremtiden.

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

Nu vil både EU og USA stække it-giganternes magt

DIGITAL OMSTILLING It-giganterne er for alvor kommet i myndighedernes søgelys. Både i EU og USA er der lovgivning og retssager på vej, der skal stække den magt, en lille gruppe digitale platforme har fået over økonomien og samfundet.
 

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

ICDK: Californiens omstilling til elbiler kan inspirere Danmark

GRØN OMSTILLING Californien har fuld fart på den grønne omstilling af transportsektoren og har i dag over 700.000 elbiler på vejene. Politiske tiltag, udbygning af ladeinfrastrukturen og diverse apps, der hjælper billisterne på vej, er blot nogle af de værktøjer, som har fået californiske indbyggere til at vælge elbilen til, fortæller Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

Tag ansvar for at lede i mellemrummene

LEDELSE Offentlige ledere har incitament til at passe egen butik snarere end at bevæge sig ud i mellemrummene mellem forskellige afdelinger og siloer. Men der er behov for ansvarstagen i mellemrummene, hvis vi vil skabe sammenhæng for borgerne, skriver kommunaldirektør Jette Runchel.

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

Fremtidsforskere kortlægger EU’s risikolandskab

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har afsløret betydelige svagheder i EU som fælleskab og i de 27 medlemslande. Nu skal den kollektive resiliens styrkes på fire centrale områder, lyder det i en analyse fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

EU-Kommissionens strategichef: Det har vi lært om unionens styrker og svagheder

INTERVIEW Coronakrisen har vist, at EU er mere socialt bæredygtigt end USA, mener Maros Sefcovic, der er ansvarlig for EU’s politiske strategiarbejde. Men når det gælder alt fra råmaterialer over medicin til microchips, er Europa strategisk sårbart. Det skal der laves om på med europæiske industrikonsortier, fortæller han i dette interview.

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Set, læst og hørt: Jesper Brix

Jesper Brix forbereder sit møde med indonesisk kultur gennem litteraturen og anbefaler en glimrende podcast, der spørger, hvor godt vi egentlig kender vores nærmeste.

Nyt job: Wilbek rykker op

Nyt job: Wilbek rykker op

Ulrik Wilbek skal som ny formand for KL’s socialudvalg tage fat der, hvor det gør ondt: Behovene stiger, og på det specialiserede socialområde løber udgifterne år efter år fra budgetterne.

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.