Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Forebyggelse af flygtningestrømme fra FN’s flygtningelejre kræver nyudvikling af indsatsen, og derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for et paradigmeskifte i FN’s flygtningepolitik. Sådan lyder opfordringen i en ny bog fra Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningepolitik.

Dag efter dag bryder syriske familier op og flygter til en af overfyldte flygtningelejre i et af Syriens nabolande. Her driver FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, typisk lejrene, men selvfølgelig kun så længe der er penge til det. Nu halter finansieringen – igen. UNHCR har ifølge egne oplysninger kun økonomiske midler til lidt under 50 pct. af de budgetterede aktiviteter. Se figur 1.

FN mangler stadig flere penge til flygtningelejre

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) budgetterer med næsten 7,5 mia. dollars i udgifter til bl.a. drift af flygtningelejre i Mellemøsten i år. Indbetalinger fra medlemslandene dækker under halvdelen, dvs. 47 pct., af det budgetterede behov. Forskellen mellem behov og indbetalinger er stigende.

Kilde: UNHCR

De først svingende og senere svigtende bevillinger fra FN’s medlemslande var den primære grund til, at millioner af syrere for godt et år siden valgte at forlade lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan og søge ophold og sikkerhed i EU. Nu kan manglende bevillinger igen sende millioner af flygtninge af sted med kurs mod Europa og dermed også Danmark.

”Danmark og de andre europæiske lande skyder sig selv i foden, hvis ikke der er nok midler til at drive flygtningelejrene for. Næste gang kan der komme endnu flere flygtninge,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights og en fremtrædende stemme i den danske debat om flygtninge.

I en ny bog, “Hvordan løser vi flygtningekrisen?”, gør Gammeltoft-Hansen på den baggrund sig til talsmand for en ny dansk strategi for at forebygge nye flygtningestrømme. Strategien begynder med kroner og ører og fortsætter med et ønske om at omlægge den måde, verdenssamfundet og FN håndterer flygtningesituationen på. I bogen taler han om et decideret ’paradigmeskifte’, men ikke nok med det, Danmark skal igen tage kvoteflygtninge fra lejrene.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge er det måske mest kontroversielle af Gammeltoft-Hansens forslag. Det vender vi tilbage til.

Med sin bog kaster Gammeltoft-Hansen sig med fuld styrke ind i en af de allermest betændte diskussioner i dansk politik. Diskussionen er ikke bare betændt, den bygger også på fastlåste positioner i alle lejre.

”Jeg håber, at vi kan begynde at diskutere flygtninge i et rum, hvor der er færre hellige køer. Lige nu er diskussionen frosset fast mellem det, der i bedste fald er lappeløsninger, og så kritikken af lappeløsningerne, der alt for ofte begynder og ender med moral uden at fremsætte realistiske forslag, der kunne bidrage til løsning af problemerne,” siger Gammeltoft-Hansen.

Invester i flygtningene lokalt

Han mener, at danske politikere alt for ofte stirrer sig blinde på, hvordan man med indenrigspolitiske redskaber, som f.eks. grænsekontrol og stramninger af asylpolitikken, søger at løse et globalt problem, dvs. flygtningesituationen i bl.a. Mellemøstens store flygtningelejre.

For ham at se er flygtningestrømmene først og fremmest et tegn på, at den hidtidige indsats i nærområderne er slået fejl.

”Når der ikke er nok penge, så prioriterer man de akutte behov som f.eks. lejre og nødhjælp og får ikke diskuteret, hvordan man skal bruge pengene bedst muligt. Den diskussion skal vi tage, fordi vi i alt for mange år har opsat teltlejre og uddelt madrationer. Men det ender med, at vi bare opbevarer flygtninge på ubestemt tid. På den måde er vi med til at gøre dem til passive modtagere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dansk bidrag til FN’s flygtningeprogrammer fordobles

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt pr. indbygger gav Danmark i 2015 fjerdeflest penge til UNHCR. I regeringens 2025-plan er der afsat en milliard kroner ekstra til UNHCR fordelt på 500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde mere end en fordobling af Danmarks bidrag per indbygger, og Danmark bliver dermed det land, der giver flest penge pr. indbygger.

Note: Den ekstra mia. kr. i 2016-2017 er en indsats i regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti har nu ført forslaget ind i forhandlingerne om finansloven. Tal for 2016 og 2017 bygger på regeringens udmelding og ikke på vedtagne bevillinger.
Kilde: UNHCR og “DK2025 – Et stærkere Danmark”, Finansministeriet, 2016.

Det første skridt handler derfor om flere penge til nærområderne. Her er Danmark godt i gang. Efter års besparelser på støtten til nærområderne har statsminister Lars Løkke Rasmussen lovet at tilføre bl.a. UNHCR en milliard kroner ekstra fordelt på 2016 og 2017. Se figur 2. Løkke Rasmussen fremlagde løftet på et FN-topmøde i september, og pengene skal hentes i regeringens 2025-plan. I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger ønsker Dansk Folkeparti at flytte finansieringen fra den skibbrudne 2025-plan og ind i finansloven for næste år.

Thomas Gammeltoft-Hansen mener bare ikke, at det er nok, at Danmark alene forhøjer sit bidrag. Danmark må også arbejde for, at andre lande følger det gode eksempel. Dertil kommer, at flere penge i sig selv ikke vil føre til en holdbar situation for flygtningene.

Mange års bolig i en flygtningelejr

Når konflikter som den i Syrien trækker ud i årevis, fortsætter ’opbevaringen’ i måske fem eller ti år. I stedet for at man bare fortsætter med at uddele madrationer, foreslår han derfor, at flygtninge får et tilsvarende beløb udbetalt på en form for hævekort, så de selv kan købe de fornødenheder, de ønsker sig. Det sker allerede i nogle lejre, men han mener, at det bør være reglen og ikke undtagelsen.

Med et hævekort i hånden kan flygtninge i højere grad selv bestemme, hvad netop de har brug for lige nu. Samtidig vil deres indkøb kunne hjælpe den lokale økonomi i gang, og resultatet vil blive, at flygtningene i mindre grad belaster det lokale samfund og i stedet bliver en form for ressource.

Det næste skridt bør være at give flygtningene og ikke mindst deres børn bedre livsmuligheder.

”Vi ved, at folk forlader lejrene, hvis ikke de kan se nogen livsmuligheder for dem selv og særligt for deres børn,” siger Gammeltoft-Hansen.

Det indebærer f.eks., at børnene skal kunne gå i skole, men også at flygtninge kan arbejde, klare sig selv og komme i behandling, når de bliver syge.

Også på det område er Danmark godt i gang og bidrager bl.a. til den globale Solutions Alliance, der er et uformelt netværk med fokus på at skabe varige løsninger på verdens flygtningeproblemer. Netværket blev etableret i København i 2014 og holder nu til i Dansk Flygtningehjælps lokaler i Genève. Store internationale organisationer som f.eks. UNHCR, FN’s udviklingsorganisation UNDP og Verdensbanken sidder sammen med det danske Udenrigsministerium i bestyrelsen.

Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark bør udbygge og udvide den type af engagement for at udvikle og udbrede nye og mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet.

”Mine forslag til løsninger er ikke nødvendigvis mere retfærdige, men de er mere holdbare. For hvis ikke det er holdbart, risikerer vi at få langt flere flygtninge,” siger han.

Åbne markeder og kvoteflygtninge

Løsningen skal også fokusere på de lande, der huser lejrene.

”Vi må spørge f.eks. Libanon og Jordan, hvad der skal, for at de fortsat holder dørene åbne og ikke prøver at lukke af for flygtningestrømmene,” siger Gammeltoft-Hansen.

Begge lande er små og har skrøbelige økonomier. De har derfor ret begrænsede handlemuligheder og kan f.eks. ikke uden videre åbne deres arbejdsmarkeder for flygtninge uden at skabe spændinger mellem flygtninge og landenes egne borgere. Gammeltoft-Hansen forudser ligefrem, at en åbning af deres arbejdsmarkeder kan føre til ’politisk tumult’.

Der er derfor brug fra, at Danmark som en del af det internationale samfund baner vej for andre løsninger, der kan skabe job til flygtningene.

I foråret indgik EU og Jordan f.eks. en aftale, der åbner EU’s markeder for jordanske varer, mod at jordanske virksomheder beskæftiger flere flygtninge. Den tilgang håber Gammeltoft-Hansen vil brede sig.

Og så er der en ting til. Selv nok så mange penge og nok så gode, nye forslag til, hvordan lejrene skal drives, kan ikke løfte byrden af f.eks. libanesernes skuldre.

Og det er her, kvoterne kommer ind i billedet. Mens Danmark trækker opad og bevilger flere penge og aktivt arbejder på en nyorientering af indsatsen i lejrene, trækker Danmark ned i diskussionen af kvoteflygtninge. Kort før FN’s flygtningetopmøde i september bebudede Lars Løkke et stop for mere end 25 års politik, hvor man hvert år har taget en kvote på 500 flygtninge direkte fra en af UNHCR’s lejre.

Den beslutning ærgrer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forud for topmødet foreslog FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ellers, at verdens lande skulle øge deres kvoter, så de til sammen omfatter omkring to millioner flygtninge. Det var i den situation, Danmark gik den stik modsatte vej og sagde stop for flere kvoteflygtninge.

”Jeg ville genindføre og også forhøje kvoten med det samme. Det vil være en meget konkret håndsrækning til lande som f.eks. Libanon. Jeg synes ikke, at vi skal opfatte det som en humanitær gestus, men mere som en måde at vise solidaritet med de lande, som lige nu huser langt de fleste flygtninge,” siger han.

Hans forslag til nyorientering af indsatsen over for flygtninge er udviklet i dialog med en gruppe af internationale forskere. Den tæller bl.a. Thomas Alexander Aleinikoff, professor ved Georgetown University Law Center i Washington, D.C., James C. Hathaway, professor ved Michigan University og Alexander Betts, professor fra University of Oxford.

’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’ udkommer 11. november på Informations Forlag.

Forrige artikel Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Næste artikel Trumps sejr kan skade Tesla og miljøbevidste virksomheder

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.