Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Forebyggelse af flygtningestrømme fra FN’s flygtningelejre kræver nyudvikling af indsatsen, og derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for et paradigmeskifte i FN’s flygtningepolitik. Sådan lyder opfordringen i en ny bog fra Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningepolitik.

Dag efter dag bryder syriske familier op og flygter til en af overfyldte flygtningelejre i et af Syriens nabolande. Her driver FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, typisk lejrene, men selvfølgelig kun så længe der er penge til det. Nu halter finansieringen – igen. UNHCR har ifølge egne oplysninger kun økonomiske midler til lidt under 50 pct. af de budgetterede aktiviteter. Se figur 1.

FN mangler stadig flere penge til flygtningelejre

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) budgetterer med næsten 7,5 mia. dollars i udgifter til bl.a. drift af flygtningelejre i Mellemøsten i år. Indbetalinger fra medlemslandene dækker under halvdelen, dvs. 47 pct., af det budgetterede behov. Forskellen mellem behov og indbetalinger er stigende.

Kilde: UNHCR

De først svingende og senere svigtende bevillinger fra FN’s medlemslande var den primære grund til, at millioner af syrere for godt et år siden valgte at forlade lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan og søge ophold og sikkerhed i EU. Nu kan manglende bevillinger igen sende millioner af flygtninge af sted med kurs mod Europa og dermed også Danmark.

”Danmark og de andre europæiske lande skyder sig selv i foden, hvis ikke der er nok midler til at drive flygtningelejrene for. Næste gang kan der komme endnu flere flygtninge,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights og en fremtrædende stemme i den danske debat om flygtninge.

I en ny bog, “Hvordan løser vi flygtningekrisen?”, gør Gammeltoft-Hansen på den baggrund sig til talsmand for en ny dansk strategi for at forebygge nye flygtningestrømme. Strategien begynder med kroner og ører og fortsætter med et ønske om at omlægge den måde, verdenssamfundet og FN håndterer flygtningesituationen på. I bogen taler han om et decideret ’paradigmeskifte’, men ikke nok med det, Danmark skal igen tage kvoteflygtninge fra lejrene.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge er det måske mest kontroversielle af Gammeltoft-Hansens forslag. Det vender vi tilbage til.

Med sin bog kaster Gammeltoft-Hansen sig med fuld styrke ind i en af de allermest betændte diskussioner i dansk politik. Diskussionen er ikke bare betændt, den bygger også på fastlåste positioner i alle lejre.

”Jeg håber, at vi kan begynde at diskutere flygtninge i et rum, hvor der er færre hellige køer. Lige nu er diskussionen frosset fast mellem det, der i bedste fald er lappeløsninger, og så kritikken af lappeløsningerne, der alt for ofte begynder og ender med moral uden at fremsætte realistiske forslag, der kunne bidrage til løsning af problemerne,” siger Gammeltoft-Hansen.

Invester i flygtningene lokalt

Han mener, at danske politikere alt for ofte stirrer sig blinde på, hvordan man med indenrigspolitiske redskaber, som f.eks. grænsekontrol og stramninger af asylpolitikken, søger at løse et globalt problem, dvs. flygtningesituationen i bl.a. Mellemøstens store flygtningelejre.

For ham at se er flygtningestrømmene først og fremmest et tegn på, at den hidtidige indsats i nærområderne er slået fejl.

”Når der ikke er nok penge, så prioriterer man de akutte behov som f.eks. lejre og nødhjælp og får ikke diskuteret, hvordan man skal bruge pengene bedst muligt. Den diskussion skal vi tage, fordi vi i alt for mange år har opsat teltlejre og uddelt madrationer. Men det ender med, at vi bare opbevarer flygtninge på ubestemt tid. På den måde er vi med til at gøre dem til passive modtagere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dansk bidrag til FN’s flygtningeprogrammer fordobles

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt pr. indbygger gav Danmark i 2015 fjerdeflest penge til UNHCR. I regeringens 2025-plan er der afsat en milliard kroner ekstra til UNHCR fordelt på 500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde mere end en fordobling af Danmarks bidrag per indbygger, og Danmark bliver dermed det land, der giver flest penge pr. indbygger.

Note: Den ekstra mia. kr. i 2016-2017 er en indsats i regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti har nu ført forslaget ind i forhandlingerne om finansloven. Tal for 2016 og 2017 bygger på regeringens udmelding og ikke på vedtagne bevillinger.
Kilde: UNHCR og “DK2025 – Et stærkere Danmark”, Finansministeriet, 2016.

Det første skridt handler derfor om flere penge til nærområderne. Her er Danmark godt i gang. Efter års besparelser på støtten til nærområderne har statsminister Lars Løkke Rasmussen lovet at tilføre bl.a. UNHCR en milliard kroner ekstra fordelt på 2016 og 2017. Se figur 2. Løkke Rasmussen fremlagde løftet på et FN-topmøde i september, og pengene skal hentes i regeringens 2025-plan. I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger ønsker Dansk Folkeparti at flytte finansieringen fra den skibbrudne 2025-plan og ind i finansloven for næste år.

Thomas Gammeltoft-Hansen mener bare ikke, at det er nok, at Danmark alene forhøjer sit bidrag. Danmark må også arbejde for, at andre lande følger det gode eksempel. Dertil kommer, at flere penge i sig selv ikke vil føre til en holdbar situation for flygtningene.

Mange års bolig i en flygtningelejr

Når konflikter som den i Syrien trækker ud i årevis, fortsætter ’opbevaringen’ i måske fem eller ti år. I stedet for at man bare fortsætter med at uddele madrationer, foreslår han derfor, at flygtninge får et tilsvarende beløb udbetalt på en form for hævekort, så de selv kan købe de fornødenheder, de ønsker sig. Det sker allerede i nogle lejre, men han mener, at det bør være reglen og ikke undtagelsen.

Med et hævekort i hånden kan flygtninge i højere grad selv bestemme, hvad netop de har brug for lige nu. Samtidig vil deres indkøb kunne hjælpe den lokale økonomi i gang, og resultatet vil blive, at flygtningene i mindre grad belaster det lokale samfund og i stedet bliver en form for ressource.

Det næste skridt bør være at give flygtningene og ikke mindst deres børn bedre livsmuligheder.

”Vi ved, at folk forlader lejrene, hvis ikke de kan se nogen livsmuligheder for dem selv og særligt for deres børn,” siger Gammeltoft-Hansen.

Det indebærer f.eks., at børnene skal kunne gå i skole, men også at flygtninge kan arbejde, klare sig selv og komme i behandling, når de bliver syge.

Også på det område er Danmark godt i gang og bidrager bl.a. til den globale Solutions Alliance, der er et uformelt netværk med fokus på at skabe varige løsninger på verdens flygtningeproblemer. Netværket blev etableret i København i 2014 og holder nu til i Dansk Flygtningehjælps lokaler i Genève. Store internationale organisationer som f.eks. UNHCR, FN’s udviklingsorganisation UNDP og Verdensbanken sidder sammen med det danske Udenrigsministerium i bestyrelsen.

Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark bør udbygge og udvide den type af engagement for at udvikle og udbrede nye og mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet.

”Mine forslag til løsninger er ikke nødvendigvis mere retfærdige, men de er mere holdbare. For hvis ikke det er holdbart, risikerer vi at få langt flere flygtninge,” siger han.

Åbne markeder og kvoteflygtninge

Løsningen skal også fokusere på de lande, der huser lejrene.

”Vi må spørge f.eks. Libanon og Jordan, hvad der skal, for at de fortsat holder dørene åbne og ikke prøver at lukke af for flygtningestrømmene,” siger Gammeltoft-Hansen.

Begge lande er små og har skrøbelige økonomier. De har derfor ret begrænsede handlemuligheder og kan f.eks. ikke uden videre åbne deres arbejdsmarkeder for flygtninge uden at skabe spændinger mellem flygtninge og landenes egne borgere. Gammeltoft-Hansen forudser ligefrem, at en åbning af deres arbejdsmarkeder kan føre til ’politisk tumult’.

Der er derfor brug fra, at Danmark som en del af det internationale samfund baner vej for andre løsninger, der kan skabe job til flygtningene.

I foråret indgik EU og Jordan f.eks. en aftale, der åbner EU’s markeder for jordanske varer, mod at jordanske virksomheder beskæftiger flere flygtninge. Den tilgang håber Gammeltoft-Hansen vil brede sig.

Og så er der en ting til. Selv nok så mange penge og nok så gode, nye forslag til, hvordan lejrene skal drives, kan ikke løfte byrden af f.eks. libanesernes skuldre.

Og det er her, kvoterne kommer ind i billedet. Mens Danmark trækker opad og bevilger flere penge og aktivt arbejder på en nyorientering af indsatsen i lejrene, trækker Danmark ned i diskussionen af kvoteflygtninge. Kort før FN’s flygtningetopmøde i september bebudede Lars Løkke et stop for mere end 25 års politik, hvor man hvert år har taget en kvote på 500 flygtninge direkte fra en af UNHCR’s lejre.

Den beslutning ærgrer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forud for topmødet foreslog FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ellers, at verdens lande skulle øge deres kvoter, så de til sammen omfatter omkring to millioner flygtninge. Det var i den situation, Danmark gik den stik modsatte vej og sagde stop for flere kvoteflygtninge.

”Jeg ville genindføre og også forhøje kvoten med det samme. Det vil være en meget konkret håndsrækning til lande som f.eks. Libanon. Jeg synes ikke, at vi skal opfatte det som en humanitær gestus, men mere som en måde at vise solidaritet med de lande, som lige nu huser langt de fleste flygtninge,” siger han.

Hans forslag til nyorientering af indsatsen over for flygtninge er udviklet i dialog med en gruppe af internationale forskere. Den tæller bl.a. Thomas Alexander Aleinikoff, professor ved Georgetown University Law Center i Washington, D.C., James C. Hathaway, professor ved Michigan University og Alexander Betts, professor fra University of Oxford.

’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’ udkommer 11. november på Informations Forlag.

Forrige artikel Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Næste artikel Trumps sejr kan skade Tesla og miljøbevidste virksomheder
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.