Dag efter dag bryder syriske familier op og flygter til en af overfyldte flygtningelejre i et af Syriens nabolande. Her driver FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, typisk lejrene, men selvfølgelig kun så længe der er penge til det. Nu halter finansieringen – igen. UNHCR har ifølge egne oplysninger kun økonomiske midler til lidt under 50 pct. af de budgetterede aktiviteter. Se figur 1.

De først svingende og senere svigtende bevillinger fra FN’s medlemslande var den primære grund til, at millioner af syrere for godt et år siden valgte at forlade lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan og søge ophold og sikkerhed i EU. Nu kan manglende bevillinger igen sende millioner af flygtninge af sted med kurs mod Europa og dermed også Danmark.

”Danmark og de andre europæiske lande skyder sig selv i foden, hvis ikke der er nok midler til at drive flygtningelejrene for. Næste gang kan der komme endnu flere flygtninge,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights og en fremtrædende stemme i den danske debat om flygtninge.

I en ny bog, “Hvordan løser vi flygtningekrisen?”, gør Gammeltoft-Hansen på den baggrund sig til talsmand for en ny dansk strategi for at forebygge nye flygtningestrømme. Strategien begynder med kroner og ører og fortsætter med et ønske om at omlægge den måde, verdenssamfundet og FN håndterer flygtningesituationen på. I bogen taler han om et decideret ’paradigmeskifte’, men ikke nok med det, Danmark skal igen tage kvoteflygtninge fra lejrene.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge er det måske mest kontroversielle af Gammeltoft-Hansens forslag. Det vender vi tilbage til.

Med sin bog kaster Gammeltoft-Hansen sig med fuld styrke ind i en af de allermest betændte diskussioner i dansk politik. Diskussionen er ikke bare betændt, den bygger også på fastlåste positioner i alle lejre.

”Jeg håber, at vi kan begynde at diskutere flygtninge i et rum, hvor der er færre hellige køer. Lige nu er diskussionen frosset fast mellem det, der i bedste fald er lappeløsninger, og så kritikken af lappeløsningerne, der alt for ofte begynder og ender med moral uden at fremsætte realistiske forslag, der kunne bidrage til løsning af problemerne,” siger Gammeltoft-Hansen.

Invester i flygtningene lokalt

Han mener, at danske politikere alt for ofte stirrer sig blinde på, hvordan man med indenrigspolitiske redskaber, som f.eks. grænsekontrol og stramninger af asylpolitikken, søger at løse et globalt problem, dvs. flygtningesituationen i bl.a. Mellemøstens store flygtningelejre.

For ham at se er flygtningestrømmene først og fremmest et tegn på, at den hidtidige indsats i nærområderne er slået fejl.

”Når der ikke er nok penge, så prioriterer man de akutte behov som f.eks. lejre og nødhjælp og får ikke diskuteret, hvordan man skal bruge pengene bedst muligt. Den diskussion skal vi tage, fordi vi i alt for mange år har opsat teltlejre og uddelt madrationer. Men det ender med, at vi bare opbevarer flygtninge på ubestemt tid. På den måde er vi med til at gøre dem til passive modtagere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Det første skridt handler derfor om flere penge til nærområderne. Her er Danmark godt i gang. Efter års besparelser på støtten til nærområderne har statsminister Lars Løkke Rasmussen lovet at tilføre bl.a. UNHCR en milliard kroner ekstra fordelt på 2016 og 2017. Se figur 2. Løkke Rasmussen fremlagde løftet på et FN-topmøde i september, og pengene skal hentes i regeringens 2025-plan. I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger ønsker Dansk Folkeparti at flytte finansieringen fra den skibbrudne 2025-plan og ind i finansloven for næste år.

Thomas Gammeltoft-Hansen mener bare ikke, at det er nok, at Danmark alene forhøjer sit bidrag. Danmark må også arbejde for, at andre lande følger det gode eksempel. Dertil kommer, at flere penge i sig selv ikke vil føre til en holdbar situation for flygtningene.

Mange års bolig i en flygtningelejr

Når konflikter som den i Syrien trækker ud i årevis, fortsætter ’opbevaringen’ i måske fem eller ti år. I stedet for at man bare fortsætter med at uddele madrationer, foreslår han derfor, at flygtninge får et tilsvarende beløb udbetalt på en form for hævekort, så de selv kan købe de fornødenheder, de ønsker sig. Det sker allerede i nogle lejre, men han mener, at det bør være reglen og ikke undtagelsen.

Med et hævekort i hånden kan flygtninge i højere grad selv bestemme, hvad netop de har brug for lige nu. Samtidig vil deres indkøb kunne hjælpe den lokale økonomi i gang, og resultatet vil blive, at flygtningene i mindre grad belaster det lokale samfund og i stedet bliver en form for ressource.

Det næste skridt bør være at give flygtningene og ikke mindst deres børn bedre livsmuligheder.

”Vi ved, at folk forlader lejrene, hvis ikke de kan se nogen livsmuligheder for dem selv og særligt for deres børn,” siger Gammeltoft-Hansen.

Det indebærer f.eks., at børnene skal kunne gå i skole, men også at flygtninge kan arbejde, klare sig selv og komme i behandling, når de bliver syge.

Også på det område er Danmark godt i gang og bidrager bl.a. til den globale Solutions Alliance, der er et uformelt netværk med fokus på at skabe varige løsninger på verdens flygtningeproblemer. Netværket blev etableret i København i 2014 og holder nu til i Dansk Flygtningehjælps lokaler i Genève. Store internationale organisationer som f.eks. UNHCR, FN’s udviklingsorganisation UNDP og Verdensbanken sidder sammen med det danske Udenrigsministerium i bestyrelsen.

Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark bør udbygge og udvide den type af engagement for at udvikle og udbrede nye og mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet.

”Mine forslag til løsninger er ikke nødvendigvis mere retfærdige, men de er mere holdbare. For hvis ikke det er holdbart, risikerer vi at få langt flere flygtninge,” siger han.

Åbne markeder og kvoteflygtninge

Løsningen skal også fokusere på de lande, der huser lejrene.

”Vi må spørge f.eks. Libanon og Jordan, hvad der skal, for at de fortsat holder dørene åbne og ikke prøver at lukke af for flygtningestrømmene,” siger Gammeltoft-Hansen.

Begge lande er små og har skrøbelige økonomier. De har derfor ret begrænsede handlemuligheder og kan f.eks. ikke uden videre åbne deres arbejdsmarkeder for flygtninge uden at skabe spændinger mellem flygtninge og landenes egne borgere. Gammeltoft-Hansen forudser ligefrem, at en åbning af deres arbejdsmarkeder kan føre til ’politisk tumult’.

Der er derfor brug fra, at Danmark som en del af det internationale samfund baner vej for andre løsninger, der kan skabe job til flygtningene.

I foråret indgik EU og Jordan f.eks. en aftale, der åbner EU’s markeder for jordanske varer, mod at jordanske virksomheder beskæftiger flere flygtninge. Den tilgang håber Gammeltoft-Hansen vil brede sig.

Og så er der en ting til. Selv nok så mange penge og nok så gode, nye forslag til, hvordan lejrene skal drives, kan ikke løfte byrden af f.eks. libanesernes skuldre.

Og det er her, kvoterne kommer ind i billedet. Mens Danmark trækker opad og bevilger flere penge og aktivt arbejder på en nyorientering af indsatsen i lejrene, trækker Danmark ned i diskussionen af kvoteflygtninge. Kort før FN’s flygtningetopmøde i september bebudede Lars Løkke et stop for mere end 25 års politik, hvor man hvert år har taget en kvote på 500 flygtninge direkte fra en af UNHCR’s lejre.

Den beslutning ærgrer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forud for topmødet foreslog FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ellers, at verdens lande skulle øge deres kvoter, så de til sammen omfatter omkring to millioner flygtninge. Det var i den situation, Danmark gik den stik modsatte vej og sagde stop for flere kvoteflygtninge.

”Jeg ville genindføre og også forhøje kvoten med det samme. Det vil være en meget konkret håndsrækning til lande som f.eks. Libanon. Jeg synes ikke, at vi skal opfatte det som en humanitær gestus, men mere som en måde at vise solidaritet med de lande, som lige nu huser langt de fleste flygtninge,” siger han.

Hans forslag til nyorientering af indsatsen over for flygtninge er udviklet i dialog med en gruppe af internationale forskere. Den tæller bl.a. Thomas Alexander Aleinikoff, professor ved Georgetown University Law Center i Washington, D.C., James C. Hathaway, professor ved Michigan University og Alexander Betts, professor fra University of Oxford.

’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’ udkommer 11. november på Informations Forlag.