Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Forebyggelse af flygtningestrømme fra FN’s flygtningelejre kræver nyudvikling af indsatsen, og derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for et paradigmeskifte i FN’s flygtningepolitik. Sådan lyder opfordringen i en ny bog fra Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningepolitik.

Dag efter dag bryder syriske familier op og flygter til en af overfyldte flygtningelejre i et af Syriens nabolande. Her driver FN’s flygtningehøjkommissariat, UNHCR, typisk lejrene, men selvfølgelig kun så længe der er penge til det. Nu halter finansieringen – igen. UNHCR har ifølge egne oplysninger kun økonomiske midler til lidt under 50 pct. af de budgetterede aktiviteter. Se figur 1.

FN mangler stadig flere penge til flygtningelejre

Figur 1 | Forstør   Luk

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) budgetterer med næsten 7,5 mia. dollars i udgifter til bl.a. drift af flygtningelejre i Mellemøsten i år. Indbetalinger fra medlemslandene dækker under halvdelen, dvs. 47 pct., af det budgetterede behov. Forskellen mellem behov og indbetalinger er stigende.

Kilde: UNHCR

De først svingende og senere svigtende bevillinger fra FN’s medlemslande var den primære grund til, at millioner af syrere for godt et år siden valgte at forlade lejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan og søge ophold og sikkerhed i EU. Nu kan manglende bevillinger igen sende millioner af flygtninge af sted med kurs mod Europa og dermed også Danmark.

”Danmark og de andre europæiske lande skyder sig selv i foden, hvis ikke der er nok midler til at drive flygtningelejrene for. Næste gang kan der komme endnu flere flygtninge,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved det svenske Raoul Wallenberg Institute of Human Rights og en fremtrædende stemme i den danske debat om flygtninge.

I en ny bog, “Hvordan løser vi flygtningekrisen?”, gør Gammeltoft-Hansen på den baggrund sig til talsmand for en ny dansk strategi for at forebygge nye flygtningestrømme. Strategien begynder med kroner og ører og fortsætter med et ønske om at omlægge den måde, verdenssamfundet og FN håndterer flygtningesituationen på. I bogen taler han om et decideret ’paradigmeskifte’, men ikke nok med det, Danmark skal igen tage kvoteflygtninge fra lejrene.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge er det måske mest kontroversielle af Gammeltoft-Hansens forslag. Det vender vi tilbage til.

Med sin bog kaster Gammeltoft-Hansen sig med fuld styrke ind i en af de allermest betændte diskussioner i dansk politik. Diskussionen er ikke bare betændt, den bygger også på fastlåste positioner i alle lejre.

”Jeg håber, at vi kan begynde at diskutere flygtninge i et rum, hvor der er færre hellige køer. Lige nu er diskussionen frosset fast mellem det, der i bedste fald er lappeløsninger, og så kritikken af lappeløsningerne, der alt for ofte begynder og ender med moral uden at fremsætte realistiske forslag, der kunne bidrage til løsning af problemerne,” siger Gammeltoft-Hansen.

Invester i flygtningene lokalt

Han mener, at danske politikere alt for ofte stirrer sig blinde på, hvordan man med indenrigspolitiske redskaber, som f.eks. grænsekontrol og stramninger af asylpolitikken, søger at løse et globalt problem, dvs. flygtningesituationen i bl.a. Mellemøstens store flygtningelejre.

For ham at se er flygtningestrømmene først og fremmest et tegn på, at den hidtidige indsats i nærområderne er slået fejl.

”Når der ikke er nok penge, så prioriterer man de akutte behov som f.eks. lejre og nødhjælp og får ikke diskuteret, hvordan man skal bruge pengene bedst muligt. Den diskussion skal vi tage, fordi vi i alt for mange år har opsat teltlejre og uddelt madrationer. Men det ender med, at vi bare opbevarer flygtninge på ubestemt tid. På den måde er vi med til at gøre dem til passive modtagere,” siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Dansk bidrag til FN’s flygtningeprogrammer fordobles

Figur 2 | Forstør   Luk

Målt pr. indbygger gav Danmark i 2015 fjerdeflest penge til UNHCR. I regeringens 2025-plan er der afsat en milliard kroner ekstra til UNHCR fordelt på 500 mio. kr. i henholdsvis 2016 og 2017. Hvis forslaget vedtages, vil det betyde mere end en fordobling af Danmarks bidrag per indbygger, og Danmark bliver dermed det land, der giver flest penge pr. indbygger.

Note: Den ekstra mia. kr. i 2016-2017 er en indsats i regeringens 2025-plan. Dansk Folkeparti har nu ført forslaget ind i forhandlingerne om finansloven. Tal for 2016 og 2017 bygger på regeringens udmelding og ikke på vedtagne bevillinger.
Kilde: UNHCR og “DK2025 – Et stærkere Danmark”, Finansministeriet, 2016.

Det første skridt handler derfor om flere penge til nærområderne. Her er Danmark godt i gang. Efter års besparelser på støtten til nærområderne har statsminister Lars Løkke Rasmussen lovet at tilføre bl.a. UNHCR en milliard kroner ekstra fordelt på 2016 og 2017. Se figur 2. Løkke Rasmussen fremlagde løftet på et FN-topmøde i september, og pengene skal hentes i regeringens 2025-plan. I forbindelse med de aktuelle finanslovsforhandlinger ønsker Dansk Folkeparti at flytte finansieringen fra den skibbrudne 2025-plan og ind i finansloven for næste år.

Thomas Gammeltoft-Hansen mener bare ikke, at det er nok, at Danmark alene forhøjer sit bidrag. Danmark må også arbejde for, at andre lande følger det gode eksempel. Dertil kommer, at flere penge i sig selv ikke vil føre til en holdbar situation for flygtningene.

Mange års bolig i en flygtningelejr

Når konflikter som den i Syrien trækker ud i årevis, fortsætter ’opbevaringen’ i måske fem eller ti år. I stedet for at man bare fortsætter med at uddele madrationer, foreslår han derfor, at flygtninge får et tilsvarende beløb udbetalt på en form for hævekort, så de selv kan købe de fornødenheder, de ønsker sig. Det sker allerede i nogle lejre, men han mener, at det bør være reglen og ikke undtagelsen.

Med et hævekort i hånden kan flygtninge i højere grad selv bestemme, hvad netop de har brug for lige nu. Samtidig vil deres indkøb kunne hjælpe den lokale økonomi i gang, og resultatet vil blive, at flygtningene i mindre grad belaster det lokale samfund og i stedet bliver en form for ressource.

Det næste skridt bør være at give flygtningene og ikke mindst deres børn bedre livsmuligheder.

”Vi ved, at folk forlader lejrene, hvis ikke de kan se nogen livsmuligheder for dem selv og særligt for deres børn,” siger Gammeltoft-Hansen.

Det indebærer f.eks., at børnene skal kunne gå i skole, men også at flygtninge kan arbejde, klare sig selv og komme i behandling, når de bliver syge.

Også på det område er Danmark godt i gang og bidrager bl.a. til den globale Solutions Alliance, der er et uformelt netværk med fokus på at skabe varige løsninger på verdens flygtningeproblemer. Netværket blev etableret i København i 2014 og holder nu til i Dansk Flygtningehjælps lokaler i Genève. Store internationale organisationer som f.eks. UNHCR, FN’s udviklingsorganisation UNDP og Verdensbanken sidder sammen med det danske Udenrigsministerium i bestyrelsen.

Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark bør udbygge og udvide den type af engagement for at udvikle og udbrede nye og mere holdbare løsninger på flygtningeproblemet.

”Mine forslag til løsninger er ikke nødvendigvis mere retfærdige, men de er mere holdbare. For hvis ikke det er holdbart, risikerer vi at få langt flere flygtninge,” siger han.

Åbne markeder og kvoteflygtninge

Løsningen skal også fokusere på de lande, der huser lejrene.

”Vi må spørge f.eks. Libanon og Jordan, hvad der skal, for at de fortsat holder dørene åbne og ikke prøver at lukke af for flygtningestrømmene,” siger Gammeltoft-Hansen.

Begge lande er små og har skrøbelige økonomier. De har derfor ret begrænsede handlemuligheder og kan f.eks. ikke uden videre åbne deres arbejdsmarkeder for flygtninge uden at skabe spændinger mellem flygtninge og landenes egne borgere. Gammeltoft-Hansen forudser ligefrem, at en åbning af deres arbejdsmarkeder kan føre til ’politisk tumult’.

Der er derfor brug fra, at Danmark som en del af det internationale samfund baner vej for andre løsninger, der kan skabe job til flygtningene.

I foråret indgik EU og Jordan f.eks. en aftale, der åbner EU’s markeder for jordanske varer, mod at jordanske virksomheder beskæftiger flere flygtninge. Den tilgang håber Gammeltoft-Hansen vil brede sig.

Og så er der en ting til. Selv nok så mange penge og nok så gode, nye forslag til, hvordan lejrene skal drives, kan ikke løfte byrden af f.eks. libanesernes skuldre.

Og det er her, kvoterne kommer ind i billedet. Mens Danmark trækker opad og bevilger flere penge og aktivt arbejder på en nyorientering af indsatsen i lejrene, trækker Danmark ned i diskussionen af kvoteflygtninge. Kort før FN’s flygtningetopmøde i september bebudede Lars Løkke et stop for mere end 25 års politik, hvor man hvert år har taget en kvote på 500 flygtninge direkte fra en af UNHCR’s lejre.

Den beslutning ærgrer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Forud for topmødet foreslog FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, ellers, at verdens lande skulle øge deres kvoter, så de til sammen omfatter omkring to millioner flygtninge. Det var i den situation, Danmark gik den stik modsatte vej og sagde stop for flere kvoteflygtninge.

”Jeg ville genindføre og også forhøje kvoten med det samme. Det vil være en meget konkret håndsrækning til lande som f.eks. Libanon. Jeg synes ikke, at vi skal opfatte det som en humanitær gestus, men mere som en måde at vise solidaritet med de lande, som lige nu huser langt de fleste flygtninge,” siger han.

Hans forslag til nyorientering af indsatsen over for flygtninge er udviklet i dialog med en gruppe af internationale forskere. Den tæller bl.a. Thomas Alexander Aleinikoff, professor ved Georgetown University Law Center i Washington, D.C., James C. Hathaway, professor ved Michigan University og Alexander Betts, professor fra University of Oxford.

’Hvordan løser vi flygtningekrisen?’ udkommer 11. november på Informations Forlag.

Forrige artikel Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Storby-Trump bliver præsident i småbyernes USA Næste artikel Trumps sejr kan skade Tesla og miljøbevidste virksomheder

AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.